- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
646,647,648

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bølgebryder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

børns vækst

bånd

strækkelige, såfremt barnet har en særlig
vanskelig karakter ei. har udvist meget
slet opførsel, og dets opdragere ikke kan
magte dets opdragelse, ei. hvis barnet
findes at have været udsat for vanrøgt
ei. fordærvelse p. gr. af opdragernes
forhold, ei. såfremt det mishandles ei.
behandles således, at dets sjælelige ei.
legeml. sundhed ei. udvikl, udsættes for
alvorlig fare, ei. det p. gr. af legemlige ei.
sjælelige mangler (åndssvaghed, epilepsi,
blindhed, døvhed osv.) trænger til
særforsorg, der ikke kan iværksættes i
hjemmet. Anbringelse af disse børn
finder sted under hensyn til, hvorfor de er
fjernet fra hjemmet, efter omstændigh.
altså i en egnet institution for
særforsorg, i plejehjem (under 14 år), i lære
(over 14 år), i fredehjem (over 14 år, men
af en åndelig ei. legemlig udvikling, som
ikke står mål med det normale),
ungdomshjem (over 14 år og særl. vanskelig
karakter ei. særlig slet opførsel).
-Landsnævnet for Børneforsorg er
ankeinstans i forhold til b. Overinspektøren
for Børneforsorgen har det alm.
overtilsyn med gennemførelsen af
b-foran-staltningerne.

børns vækst er et vigtigt udtryk for hele
organismens udvikling; nedenstående
tabel (efter prof. Monrad) viser
gennem-snitslængde og vægtforøgelsen for barnet
i det første leveår for hver måned,
derefter for hvert år indtil 15 års alderen.
I de første 5 levemåneder fordobles
fødselsvægten; efter 12 måneder er den i
reglen omtrent tredoblet.

Alder Længde Vægt

Ved fødslen ................51 cm 3 500 gr

- slutn. af 1 md. 55 cm 4 000 gr

2 - 59 - 4 800 -

3 - 62 - 5 500 -

4 - 64 - 6 100 -

5 - 66 - 6 700 -

6 - 67 - 7 200 gr

7 - 68 - 7 600 -

8 - 69 -8000-

9 - 70 - 8 400 -

10 - 71 - 8 700 -

11- 72 - 9 000-

12 - 73 - 9 300 -

Ved slutn. af 2 år 83 cm 12 kg

3 - 92 - 14 -

4 - 99 - 16 -

5 - 106 - 18 -

6 - 112 - 20 -

7 - 117 - 22 -

8 - 122 - 24 -

9 - 127 - 26 -

10 - 132 - 29 -

11 - 137 - 32 -

12 - 142 - 35 -

13 - 147 - 39 -

14 - 153 - 43 -

15 - 159 - 48 -

Børresen, Hakon (f. 1876), da.
komponist. Elev af Joh. Svendsen. Deb. 1901
med symfoni i c. Desuden orkestermusik,
sange, violinkoncert, operaerne Den
Kongelige Gæst (1919), og Kaddara( 1921),
balletten Tycho Brahes Drøm (1924), m. v.

Børresen, //ans Peter (1825-1901), da.
missionær. Som håndværker i Berlin kom
han efter en rel. vækkelse i kontakt med
den gossnerske mission og sendtes 1864
til Indien; beg. 1867 en mission i
Santa-Iistan.

Börringe’kloster, sv. herregård NØ f.
Trelleborg; til Reformationen kloster,
fra 1745 i slægten Beck-Friis’s eje.
Ho-vedb. fra slutn. af 18. årh.

børs (efter holl. mægler van der Burse, foran
hvis hus købmændene forsamledes), 1)
stedet for sammenkomster af købmænd,
veksellerere o. a. handlende til afslutn.
af forretninger, 2) forsamlingen som
sådan. I modsætn. til markeder er den
handlede vare kun til stede i form af
prøver, hvorfor b-handel kun omfatter
stabelvarer (masseartikler) som korn,
sukker, kaffe osv. (i var eb) samt (i
fondsb) alm. anerk. værdipapirer som
aktier i større selskaber og obligationer.
Man skelner ml. kasse- og
terminsforretninger på b. b-spekulationens mål er

544

ikke selve købet ei. salget, men opnåelsen
af en gevinst gnm. den fremtidige
prisudvikling, baisse ei. hausse,
b-forretnin-gernes samfundsmæssige bet. er, at de i
normale tider udjævner priserne. - De
første b opstod i 16. årh. i Belgien,
Holland og Engl. I de vesteur. lande er
vare-og fondsb adskilt i modsætn. til i Tyskl.,
Østr. og Sk and. b i Kbh., opført 1619-40,
er en fondsb, hvor der dog tillige daglig
foregår smørnotering. Den solgtes 1857
af staten til Grosserer-Societetet, som
stadig ejer og bestyrer den. Kun
noterings-berettigede veksellerere, som skal
opfylde forsk, krav, kan deltage i den
ordinære not.; i den mere uoff. efterbørs kan
alle veksellerere deltage,
børseffekter ei. børspapirer,
værdipapirer, der noteres og omsættes på børsen,
børsen, se Københavns Børs.
Børsen, da. dagblad, organ for børs- og
finansvæsen, handel, skibsfart og
industri, grl. 1896 som ugeblad. 1899 dagblad
og off. organ for Grosserer-Societetets
komité. 1916overgikB til et aktieselskab,
hvori en række erhvervsinteresser er repr.
Oplag 1947: 14 000, søndage 13 000.
’bø’r-slyngning, vet., lejeforandring af den
drægtige bør om længdeaksen, hvorved
der fremkommer en snoning af skeden ei.
i sjældne tilf. på børlegemet. Da fødslen
umuliggøres ved b, må der foretages en
udretning af denne,
børste, elektr., kulstykker på elektr.
maskines kollektor (tidl. flettede
kobber-børster, deraf navnet), der danner den
elektr. forbindelse til maskinens rotor,
børsteaftræk, i bogtryk aftryk hvor
papiret anbringes over en indvalset plade,
v. hj. af en børste bankes papiret ned
mod trykfladen. Metoden anv. især af
kunstnere, som ikke har en trykpresse,
for at få aftryk af f. eks. et træsnit,
lino-leumssnit ei. lign.
børsteforskydning, den forskydning,
som det ved stigende belastning p. gr. af
ankerreaktionen er nødvendigt at give
børsterne på en jævnstrømsmaskine, for
at den skal gå gnistfrit. I moderne
maskiner er b overflødiggjort ved brugen af
vendepoler.
børsteorme (Chaeto’poda), ledorme
forsynet med kitinbørster; deles i 2 grupper:
polychæterne, næsten alle havdyr, med
store børstebundter på lemmeagtige

Havbørsteorm.

vedhæng, og oligochæterne, mest land-og
ferskvandsdyr med små børstebundter
direkte på huden. Til oligochæterne, der
er tvekønnede, hører regnormene,
børster, svinets stive og elastiske hår,
især kam-b fra nakke og ryg, anv. t.
fremstilling af pensler og børster,
børstesvin (Cen’tetidae), insektæderfam.;
ret store, beklædt med mere ei. mindre
stive børster. Frugtbareste pattedyr,
indtil 21 unger ad gangen. Kun på
Mada-gascar; nærbeslægtet er den vestafr.
odderspidsmus.
’Bø’rup, Marinus (f. 1891), da. forfatter.
Friske og fine digtsaml. med
forkærlighed for fynske motiver, bl. a. Følfod
(1916) og Nakjælen (1919); en
versificeret biografi af Nicolaus Steno (1938), Ny
Dansk Verslære (1933) og mange overs.
Bør up ei. Borup, Morten (ca. 1450-1526),
da. skolemand. Rektor i Århus, hvor han
som 27-årig bondedreng kom i skole.
Sin tids mest ansete skolemand,
bøsning (bøsse forsyne en hulhed m.
udforing), udskiftelig, ofte cylindrisk foring
i maskiner,
bøsse, populær betegn, for håndvåben,

jagtgevær m. m.
bøssemager, mil. håndværker af
underofficers- ei. officiantgrad, der holder
afdelingens våben i tjenstdygtig stand,
bøssepenge, almisse, som indtil 1775 blev
indsamlet af skoledisciple, der sang for
folks døre.

bøttemejeri, mejerisystem, efter hvilket
mælkens flødeafsætning foregik under
henstand i flade træbøtter. Indført i
Danm. af holstenere.

647

bøttepapir, håndgjort papir. Den
flydende papirmasse hældes fra en bøtte
(med røreværk) over i en arkform med
udspændt trådnet i ramme, hvorefter
de enkelte ark, der har en karakteristisk
flosset rand, tørres og limes. Under
formningen kan man give papiret varierende
tykkelse og derved frembringe
vandmærker. Anv. til fint brevpapir, til
værdipapirer o. 1. Før papirmaskinens
opfindelse var alt papir b. (111. se papir).
’Böttger, Joh. Friedrich (1682-1719), ty.
alkymist. Ved at sysle med guldmageri
fandt B kaolinet, lavede 1709 et rødt
stentøj og 1713 det rigtige hvide
porcelæn; blev direktør for fabrikken i Meissen.
Bøtø Nor, delvis udtørret sø på S-Falster,
2 m u. h., beskyttet mod Østersøen af et
dige. Nuv. vandareal: 3,7 km2,
udtørringen beg. 1861.
Bøving, Adam (f. 1869), da. entomolog.
Siden 1913 ansat i Washington. Arbejder
over biller.
Bøving-Petersen, /ens Orten
(1864-1937), da. populær vid. forf., bl. a. medforf.
til Vor Klodes Dyr.
Böök [bø:k], Martin Fredrik (f. 1883),
sv. litt.historiker. Har i talrige
monografier, kritikker og essays med styrken i
den psyk. analyse og elegante stil
behandlet litt. efter 1800, især sv. og ty.
Endv. forf. af rejsebreve, romaner og
noveller.

båd ei. fartøj, mindre transportmiddel til
søs. Ordene b og fartøj anv. af søfolk
ofte om store skibe. Robåde er åbne b
og kaldes: pram, jolle, hvalbåd,
redningsbåd, gig, slup, travaille og barkasse,
bådebord ei. klædningsplanker, planker i

sider og bund af fartøjer,
bådedæk, dækket, hvorpå redningsbådene

er anbragt,
bådgrav, grav fra oldtiden, hvor den døde
hviler i sin båd, omgivet af andet
gravudstyr. Især kendt fra y. jernalder i
Sv. og No.
bådshage, træstage med hage og spids i
ene ende.

bådsklamper, klodser ei. stativer, der

bærer redningsbåde,
bådsmand, i koffardiskibe matrosernes
forarbejder, i orlogsmarinen en gl.
under-officerscharge.
bådsmandspibe, lille sølv- ei.
messing-pibe, anv. t. fløjtesignaler i krigsskibe,
bådsmandsstol, kort bræt, der hænger i
reb. b tjener som sæde under arbejde i
riggen ei. uden på skibssiden,
bådøksekulturen, den sv. lokalform af
enkeltgravskulturen, hvis ledetype er en
bådformet stridsøkse.
’Bågø’, da. 0 i Lille-Bælt, NV f. Assens;

6 km2, 149 indb. (1945).
båke, sømærke rejst på fast grund,
båkelanding, blindlanding, der udføres
v. hj. af radiobåke, forsignal og
hovedsignal på lufthavnen samt båkemodtager
i flyvemaskinen. Under anflyvningen skal
maskinen holde sig i den af radiobåken
udsendte ledestråle, der angiver både
flyveretning og glidevinkel. Forsignal og
hovedsignal angiver afstanden til
landingsbanen.
Båls Revier [re’vi’r] (opkaldt efter
London-købmanden Richard Ball, der 1612
bekostede ekspedition til B), gl. navn for
Godthåbsfjorden, Vestgrønl.
bålstraf, levende opbrænding som straf
navnlig for kætteri og trolddom. I Danm.
først formelt afskaffet ved straffeloven
af 1866.

bånd, 1) smalt stof indtil ca. 25 cm br.;
de smalleste kaldes bændler. Fremstilles
enten ved vævning, der giver stærke b
med bestemt bredde, ei. ved fletning, som
giver mere smidige b, der bliver smallere,
når de strækkes; 2) arkit., smalle,
vandrette, dekorative murfremspring;
byg-ningstekn., visse tømmerstykker i
tagværk og bindingsværk, f. eks. hane-b,
skrå-b, kryds-b; 3) mus., smalle
metal-lister der går på tværs af gribebrættet
af visse strengeinstrumenter (guitar, lut,
mandolin), og som tjener til at fiksere
fork. af strengene under spillet; 4)
skovbrug, mindre (ca. 12-15 cm diam., 1 m
fra rod), uafkortede granstammer til
bygningstræ o. a.

546

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free