- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
649,650,651

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bånd-acanthus ... - C ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bänd-acanthus

Cadogan

bånd-a’canthus, ornament, bestående af
flettede bånd med klokkeblomster og

acanthusløv, fra Louis-Quatorze-stilen.
båndfilter, elektr. filter, der kun tillader
gennemgang af vekselstrømme med
frekvenser inden for et bestemt område.
Anv. i radiomodtagere,
båndfisk (Trachyp’teridae), langstrakte,
meterlange, båndformede fisk,
sølvskinnende med røde finner, oceaniske. To
arter, vågmæren og sildekongen, i nordl.
Atlanterhav,
båndgræs, varietet af den på enge alm.
græsart rørgræs. b, der udmærker sig
ved sine hvidstribede blade, anv. som
prydplante,
båndhage, bødkerværktøj, hvormed de
yderste tøndebånd trækkes ned over
tønden.

båndjern, tyndt fladjern valset af blødt
stål.

båndkeramik, lerkar fra Ml.-Eur.s sten-

alder prydet med ornamenter i slyngede
ei. vinklede bånd.
båndkniv, bødkerværktøj; kniv med
ombøjet håndtag i begge ender,
bandkæde, endeløs, flad kæde, sammensat

af metaltrådshager.
båndkæppe, unge skud af hassel ei. pil,
der anv. som bånd på tønder,
smørdritler o. 1.
båndlæggelse, jur., en ordning, hvorved
en persons ejendele unddrages hans
rådighed og fra at tjene til fyldestgørelse for
hans kreditorer, idet han kun er
berettiget til at oppebære renten ei. indtægten
af dem. Særlig hyppigt forekommer b af
arv i overformynderiet. Hvor det drejer
sig om den pågældendes tvangsarv,
kræves der kongelig konfirmation af b. b
er forsk, fra de ordninger, hvorved man
tillægger en person rentenydelsen af en
kapital, som skal tilhøre en anden, idet
den, hvis kapital er båndlagt, er ejer af
den og f. eks. kan råde over den ved
testamente,
båndmål ei. målebånd, med inddelinger
forsynet bånd af lærred ei. båndstål, ofte
opviklet i en kapsel,
båndoptagelse, lydregistrering v. hj. af
magnetofon. Anv. fortrinsvis i
radiofonien.

båndpil, de pilearter, der leverer
båndkæppe.

båndsav, maskinsav m. endeløs, bånd-

formet klinge,
båndslyng, ornament, dannet af to
sammenslyngede bånd, kendt fra oldtiden.
Ved år 1600 alm. i da. snedkerarbejder,
båndspektrum, spektrum af lys, udsendt
af luftformige kem. forbindelser (molekyl-

spektrum); b adskiller sig fra liniespektre
ved at bestå af adskilte lysende bånd,
der dog ved undersøgelse med stærkt
spredende spektralapparater viser sig at
bestå af talrige tætliggende linier, der
rykker tættere og tættere sammen
henimod båndets ene kant (se fig.), b
udsendes ved svingninger af atomerne i
molekylet, ved rotation af hele
molekylet og ved elektronspring tril.
stationære tilstande, b kan også iagttages som
abso rp tionsspek tre.
båndspredning, indretning ved
radiomodtagere for lettelse af indstilling på
kortbølgeområderne,
båndstål, tyndt fladjern af kulrigt stål.
båre, 1) sygebåre t. transport af syge og
sårede (ambulance); 2) ligbåre ei. kiste,
båreprøve, fra ca. 12.-17. årh. anv.
bevismiddel, der bestod i, at den for et drab
sigtede skulle lægge sin hånd på liget,
af hvis sår der da antoges at ville flyde
blod, hvis han var skyldig. Omtales i
Danm. i 16. og 17. årh.
Båring ’Vi’g, bugt på Fyn, SVf. Bogense.
Båstad [’bå:sta], sv. køping. Badested ved
Laholmsbukten; 2200 indb. (1946).
Internationale golf- og tennisturneringer.
Bååth [bå:t], Albert Ulrik (1853-1912), sv.
lyriker. Indleder med Dikter (1879), en
saml. naturalist, landskabsbilleder, den
rige skånske hjemstavnspoesi.

C

C, c, 3. bogstav i det lat. alfabet. Romerne
udtalte c som k. I de nyeur. sprog har
c forsk, lydværdier; i da. har c
lyd-værdien s foran e, i, y, æ og ø og
lydværdien k i alle øvrige tilfælde,
c, et af Johan Hus opfundet tegn for [ti].

Anv. i öechisk og litauisk,
ç (c med cédille) betegner i fr. og portug.

[s], i tyrk. og albansk [tf],
6 betegner i polsk mouilleret t [tj].
C, autom.-kendingsmærke for Holbæk amt.
C som rom. taltegn bet. centum (100).
C (lat. carbo kul), kem. tegn for kulstof.
C, fy s., fork. f. Celsius-grader og for
coulomb, samt for enheden curie,
c, mus., grundtonen i den diatoniske
C-dur skala. C-dur har ingen fortegn,
c-mol har 3 P ’er.
c., fork. f. centime, cent m. m.
Ca, kem. tegn for kalcium,
ca., fork. for cirka.

cab [käb] (eng., af fr. cabriolet), tohjulet

droske; droskebil (taxicab).
caballero [kaßa’ljæro] (sp., af caballo

hest), ridder, kavaler; gentleman; hr.
Caballero [ka/3a’ljæro], Francisco Largo
(1869-1946), sp. socialdemokrat. Opr.
murer. Blev generalsekretær for d. sp.
fagl. landsorganisation og 1931
arbejdsminister. Dannede efter borgerkrigens
udbrud 1936 folkefrontsregering, i
hvilken han tillige var krigsminister. Afgik
maj 1937. Flygtede 1939 til Frankr.;
under 2. Verdenskrig i ty.
koncentrationslejr.

Caba’nel, Alexandre (1823-89), fr. maler.
Har malet figurbilleder, bl. a. Venus’
Fødsel (Luxembourg Mus., Paris) og
kvindeportrætter.
Cabanis [kaba’ni:s], Pierre Jean Georges
(1757-1808), fr. læge og psykolog. Mente,
at livet er en sum af bevægelser, og at
hjernen frembringer tanken på lign. måde,
som maven fordøjer og leveren afsondrer

649

galde. Hovedv. Traité du physique et du
moral de l’homme (1802).

Cabet [ka’bæ], Étienne (1788-1856), fr.
kommunist. Grl. 1849 i Nauvoo (USA)
en religiøs socialistisk koloni efter de i
hans samfundsroman Voyage en learie
(1842) udviklede principper. Hans
diktatoriske styrelse førte til hans
fordrivelse. De ikariske kolonier i USA blev
ingen succes.

Cabinda [kä’Øindä], nordligste del af
Angola (portug. V-Afr.), skilt fra
hovedområdet ved Belg. Kongos kystland.

Cabo (sp. [’kaft>], portug. [’ka/3u]) (lat.
caput hoved), forbjerg, kap.

Caboto [ka’boto], eng. Cabot [’käbat], 1)
Giovanni (eng. John) (ca. 1450-98), ital.
opdagelsesrejsende i eng. tjeneste,
opdagede 1497 Newfoundland, Labrador og
Nova Scotia. 2) Sebastiano (eng.
Sebastian) (ca. 1476-1557), berejste 1526-30
La Plata og udgav et verdenskort 1544.

Cabot Strædet [’käbat], 92 km bredt
stræde ml. Newfoundland og Kap Breton
Øen; danner indsejling til St. Lawrence.

Cabral [kä’bral], Pedro Alvares (ca. 1460
-1526), portug. søfarer, opdagede 1500 (på
vej til Indien) Brasilien.

cabrio’let (fr.), bil med foranderlig
kaleche (se karrosseri). Opr. let, tohjulet
enspændervogn med kaleche.

cacanny [kå:’käni] (skotsk cail canny køre
forsigtigt), forsætlig formindsk, af
ar-bejdsintensiteten som kampmiddel mod
arbejdsgiveren.

Caccini [ka’tjini], Giulio (ca. 1550-1618),
ital. komponist, levede i Firenze.
Forkæmper for den monodiske stil, f. eks.
i Nuove musiche (1602). Medskaber af
operaen.

Caceres [’ka/>æræs], sp. by nær grænsen
til Portugal; 52 000 indb. (1947). Kork-,
læder-, lervare- og tekstilindustri. I
omegnen brydes fosfat.

650

cacholong [kajo’br;], ugennemsigtig opal

(Færøer, Isl.).
cachucha [ka’tjutja], sp. solodans i ’/«

takt til kastagnetakkompagnement.
CaCOj, kem. formel for kalciumkarbonat,
caddie [’kädi] (eng.), dreng, der bærer en

golfspillers køller,
cadeau [ka’do] (fr: gave),
opmærksomhed, imødekommenhed.
Cadillac (fr. [kadi’jak], eng. [’käd(i)läk]),
Antoine de la Mothe-( o. 1656-1730), fr.
kolonisator; grl. byen Detroit i USA.
Har givet navn til C-bilen, der fremstilles
af General Motors.
Cådiz [’kaöi/>], 1) Spaniens sydligste prov.
Udvinding af havsalt. 2) Hovedstad i 1),
97 000 indb. (1947). Bet. havneby for
oversøisk skibsfart samt fæstning og
krigshavn. - Grl. omkr. 1100 f. Kr. af
fønikerne {Gades), 711-1262 maurisk. I
15.-18. årh. en af Eur.s vigtigste
havnebyer. 1812 vedtoges her en ny sp.
for-fatn.

’cadmium (gr. kadmia betegn, f.
zinkmalme), grundstof, kem. tegn Cd, atomnr.
48, atomvægt 112, vf. 8,6, smp. 320,9°,
kp. 767°, valens 2. Blødt hvidt metal, i
kem. henseende nær zink. Holder sig
godt i luften, c findes i små mængder
sammen m. zink, fra hvilket det skilles
v. destillation. Anv. som bestanddel af
tandplomber, til lavtsmeltende
legeringer og især til elektrolytisk overtrækning
af andre metaller (cadmiering), f. eks. til
rustbeskyttelse af stål og som mellemlag
ved fornikling,
cadmium-sulfid, CdS, cadmiumgult, anv.
til malerfarve, til farvning af vulkaniseret
kautsjuk, glas, tekstiler m. m.
’cadmium-wolframa’t, CdWOt,
wolframsyrens kadmiumsalt, fluorescerer ved
bestråling med røntgen- ei. katodestråler.
Cadogan [ka’dägsn], Sir Alexander (f.
1884), brit. diplomat. Gesandtposter siden

651

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free