- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
652,653,654

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Cadoudal

Calcutta

1909. Deltog i fredskonferencen 1919.
1933-35 ekstraord. udsending og 1935
-36 ambassadør i Peking. 1938
permanent unders ta tssekr. i udenrigsmin.
Deltog i 2. Verdenskrigs store konferencer
ml. de Allierede. 1946 permanent eng.
medl. af FNs sikkerhedsråd og af
atom-energi-kommissionen.

Cadoudal [kadu’dal], Georges (1771-1804),
fr. oprørsleder. Landmandssøn fra
Bretagne; royalist, katolik, fra 1793
oprørsleder i Bretagne for chouanerne, stået
1795-96. Stiftede 1803 sammensværgelse
mod Napoleon Bonaparte, henrettet.

Caen [kä], fr. havneby ved Orne, dept.
Calvados; 52 000 indb. (1946). Centrum
for Normandiets malmlejer; skibsværfter,
fiskeri og østersavl. - I 11. årh. residens
for Vilhelm Erobreren, 1417-50 eng.
Erobret af de Allierede 8.-13. 7. 1944
efter hårde kampe. Indre by stærkt
ødelagt.

Caernarvonshire [ks’nccvanjis],
grevskab i NV-Wales. 1473 km2, 125 000
indb. (1948). Hovedby: Caernarvon.

Caerphilly [ka:’fili], by i S-Wales N f.
Cardiff; 34 000 indb. (1948). Kul- og
jernværker. Tekstilindustri.

caf [kaf], fork. af fr. coüt, assurance, fret
(varens) værdi, forsikring, fragt, d. s. s.
cif.

café [ka’fe’] (fr: kaffe), kaffehus.

Cafe’lit, formstof, fremstillet i USA under
2. Verdenskrig af overskudskaffe. Lign.
anv. som bakelit.

Caffieri [-’fjæri], ital. kunstnerfamilie i
17. og 18. årh. Virkede som billedhuggere
og bronzestøbere i Paris; især kendt er
Jean Jacques (1725-92); statuer af Moliére
og Corneille.

Cagliari [’kaljari], ital. by på Sardinien
ved C-bugten; 134 000 indb. (1947).
Udfører bly, zink og salt.

Cagliostro [ka’ljostro], Alessandro (ca.
1743-95), ital. eventyrer, hed opr.
Giuseppe Balsamo. Strejfede Europa
rundt, vandt indpas i de højeste kredse,
udgav sig for udsending fra profeten
Elias, åndemaner og guldmager.
Skandaliseredes i Frankrig, 1789 arresteret i
Rom, død i fængsel.

Cagnes-sur-Mer [’kanj syr ’mæ:r], fr.
badested ved Rivieraen.

Cagney f’kägni], James (f. 1904), amer.
filmskuespiller. »G-Men« (1935), »En
Skærsommernats Drøm« (1935),
showfilmen »Yankee Doodle Dandy« (1942).
Siden 1942 sin egen producent.

Cagni [’kanji], Umberto (1864-1932), ital.
søofficer, næstkommanderende på Luigi
Amadeos eksped. 1899-1900, nåede på
slæderejse 86° 31’ n. br., den tids højeste
nåede bredde.

cagoulards [kagu’la:r] (fr. cagoule
munkekutte), medlemmer af hemmelig fr.
fas-cist-sammenslutning; beskyldtes i årene
før 2. Verdenskrig for terroristiske
handlinger.

Cahier [ka’je], Mme Charles (f. 1875),
amer. opera- og koncertsangerinde
(con-traalt). En af sin tids største opera- og
ora toriesangerinder.

cahiz [ka’i/r], ældre sp. kornmål = 12
fanegas = 666 1.

Cahors [ka’oir], malerisk fr. by med mange
middelalderl. huse i dept. Lot; 15 000
indb. (1946). Vinavl (kraftige, billige
rødvine) og handel med trøfler.

Caillaux [ka’jo], Joseph (1863-1944), fr.
politiker. Radikal, finansmin. 1899-1902,
1906-09; sluttede som førstemin. 1911
-12 Marokko-aftalen m. Tyskl. 1911.
Finansmin. 1913-14, gik af, da hans
hustru skød »Le Figaro«s redaktør
Gaston Calmette, der havde
kompromitteret C ved at offentliggøre hans private
breve; fru C blev frikendt. C ønskede
forståelsesfred m. Tyskl., arresteredes
1918-20, fængselsdom 1920 for
»korrespondance med fjenden«. Tilbage i fr.
politik efter 1924, korte
finansmin.-perioder 1925, 1926, 1935.

Cain [kce], Auguste-Nicolas (1822-94),
fr. billedhugger. Fremragende
dyre-skulptør.

Cain [kæ:n], James Mallahan (f. 1892),
amer. forfatter, typisk repr. for den
hårdkogte roman. The Postman Always

652

Rings Twice (1934, da. 1939), Mildred
Pierce (1941, da. 1942) o. a.

Caine, Thomas Henry Hall [’hå:l ’kæin],
(1853-1931), eng. romanforf. C-s romaner
nød stor popularitet, og de fleste er
oversat til da., f. eks. The Manxman (1894).
My Story (1908) er en selvbiogr. C-s
menneskeskildr. har spænding, men ikke
større psyk. dybde.

ça ira [sa i’ra] (det skal gå), fr. gadevise
fra Revolutionstiden. Omkvædetl ød
under Rædselsperioden: Ah! ça ira, ça ira,
ça ira. Les aristocrates å la lanterne!
(På lygtepælen med aristokraterne).

Cairo [’kairo], arafy. Masr el-Qähira
[mäsr (ei. [misr]) äl ’kra :hira], Ægyptens
hovedstad, ved grunden af Nilens delta;
2 100 000 indb. (1947). C ligger på højre
Nilbred, på venstre Giza med de store
pyramider. De vestl. kvarterer er eur.
prægede. C har flere muhamedanske
bygningsværker end nogen anden by:
omkr. 500 moskeer, citadel (1176). Mod

Sultan Muajed’s moské, Cairo.

N ligger flodhavnen Büläq. C er et
vigtigt handelscentrum (ringe industri).
Lufthavn ved Heliopolis NØ f. byen.
-Historie. Opr. rom. kastel; opstået som
by efter ca. 640. Hovedstad i Fatimidernes
Ægypten. Højdepunkt i 14. årh. Univ. i
C er centr, for mod. panislamitiske
bevægelse, og C er mødested for medl. af
Arab. Union.

Cairo-konferencen 22.-27. 11. 1943,
afholdt inden Tehränmødet, ml.
Roosevelt, Churchill og Chiang Kai-shek. På
C udformedes Stillehavsdeklarationen,
medd. 1. 12. 1943. Efter Tehränmødet
forhandlede de eng.-amer. politikere i
Cairo 4.-6. 12. m. politikere fra Det Nære
Østen, m. græske, jugoslav, og sydafr.
politikere.

caisson sygdom [kæ’sorj] (fr. caisson
sænkekasse), dykkersyge.

Caitanya [tjm’tänjä] (omkr. 1500 e. Kr.),
ind. rel. sektstifter, forkynder af en
erotisk følelsesmystik tilknyttet
Krishnadyrkelsen.

Caithness [’kæi^næs], nordligste
grevskab i Sko ti.; 1776 km2; 24 000 indb.
(1947).

Ca’jander, Aimo (1879-1943), fi.
politiker. Prof. i skovbrug. Tilh. Liberale
Fremskridtsparti. Statsmin. 1922, 1924,
1937-39. Ledede fi. reg. under fi.-sovj.
krise efterår 1939, skarpt angrebet fra
Sovj., afgik 30. 11. 1939.

Ca’janus, busk med bælge og frø, omtr.
som ærteplantens. C, der dyrkes i trop.
lande, kaldes også ærtebønne ei. angolaært.

Caje’tanus, Thomas (1469-1534), ital.
kardinal. Pavelig legat i Tyskl. mod
Luther. Berømt samtale med Luther i
Augsburg i 1518.

cake walk [’kæ:k ’wå:k] (amer: kagedans,
fordi der opr. blev udsat en kage som
præmie), amer. dans af negeroprindelse,
forløber for moderne danse.

çakmak [tjak’mak], Fevzi (f. 1876), tyrk.
marskal. Deltog i forsvar af
Dardanel-lerne under 1. Verdenskrig; knyttet til
Kamål Atatürks nationalistbevægelse,
ledende i udvikl, af tyrk. militær efter
1920. Generalstabschef 1941-44.

çakti [’Sa-] (sanskrit: kraft), i ind.
hinduistisk rel. den kvindelige potens som
en universal kraft, som regel opfattet
som hustru til en mandlig guddom, f.
eks. çiva, og udtryk for denne guddoms
skabende evne.

çakunta’lä [I-], (sanskrit: lille fugl;,
drama af Kälidäsa over et ind. sagn om
den i skoven blandt eneboerne opfostrede
pige ç-s kærlighed til jægeren kong
Dushyanta.

653

Calderon de la Barca. E. Caldwell.

cal, fork. for gramkalorie. Cai, fork. for
kilogramkalorie.

Ca’la’brien, ital. Ca’labria, sydital. halvø
og landsdel omfattende den sydligste del
af Appenninerne; 15 094 km2; 2 006 000
indb. (1947).

Calais [ka’læ], fr. havneby ved Kanalens
snævreste sted; 50 000 indb. (1946).
Stærkt befæstet. Overfartsted til Engl.
Fiskeri, fremstilling af kniplinger og tyl.
- Eng. 1347-1558. Erobret af Tyskl. 26.
5. 1940; ty. garnison .kapitulerede 30. 9.
-1. 10. 1944. - Bet. ødelæggelser.

Calame [-’lam], Alexandre (1810-64),
schw. maler. Har malet alpelandskaber,
ofte med trægrupper og vandfald.
Raderinger.

Cala’mintha (gr. kalos smuk + minthé
mynte), d. s. s. voldtimian.

Cala’mites (gr. kdlamos rør), slægt af
uddøde til 20 m høje træer med
langsstri-bede stammer og kransstillede blade;
beslægtet med padderokker, men
heterospo-riske. Karbon og nedre perm.

’calamus (gr. kdlamos rør), 1) gr. og lat
skriveredskab i oldtiden lavet af rør;
2) slægt af palmer; klatrer v. hj. af sine
indtil 40 m lange, ofte tornede stængler.
Spanskrør fås af visse C-arter.

Calan’drinia (efter schw. botaniker J. L.
Calandrini (1703-58)), slægt af
portulak-fam. Et par arter er eenårige
sommervækster med røde blomster. Hjemmehørende
i S-Amer.

Calas [-’la:s], Jean (1698-1762),
protestantisk købmand i Toulouse, henrettet
el’ter uretfærdig kat. anklage, ved ny
dom 1765 frikendt efter kraftig kampagne
af Voltaire.

Cala’trava-ordenen [-ßa-] (efter tidl.
borg Calatrava i Nycastilien), sp.
ridderorden mod maurerne, grl. 1158.

calcaire grossier [kal’kæ:r gro’sje] (fr.),
grovkalk.

Calceola [kal’se:o-] (lat. calceolus lille
halvstøvle), halvkreds- ei. tøffelformet
enlig tetrakoral med låg; hyppig i
mellemste devon i Eur. og Asien.

Calceo’laria [kalse-] (lat. calceolus lille
halvstøvle), d. s. s. tøffelblomst.

’calceus [-se-us] (lat.), halvstøvle, som
omsluttede hele foden. Hørte i oldtiden
til romerens off. dragt.

Calcife’ro’l [-si-] (lat. calcifer kalkholdig
+ ergosterol), vitamin D2, olieopløseligt
vitamin, fremstillet af ergosterol ved
bestråling, virksom på kalkstofskiftet,
findes i koncentrerede
»levertranpræpara-ter«.

Calcutta [käl’käta], ind. Kalikåtä,
hovedstad i prov. V-Bengalen, Hindustan, ved
Ganges’ munding; 2 109 000 indb. (1941);
Stor-C (1947) 4,5 mill. indb.
Jernbanecentrum og havneby med handel for hele

Victoria Memorial, Calcutta.

Gangessletten og Assam; eksport af te,
jute og industrivarer. Bet. tekstil-,
jern-og olieindustri (alle ind. jutefabr.).Univ. -

654

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free