- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
655,656,657

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

caldera

Calvados

Grl. af englænderne 1686-98, centrum for
eng. magt i Ind., 1834-1912
regerings-sæde.

cal’dera(sp: kedel), udvidet vulkankrater
opstået ved eksplosion ei. indstyrtning.

Calderén de la Barca [kaldæ’ron dæ la
’førkai, Pedro (1600-81), sp. dramatiker.
Hans stykker er typisk sp. med deres
glødende katolicisme og sans for
æresbegrebet og er skrevet i et patetisk og
farverigt sprog; han blev senere meget skattet
af romantikerne. Berømtest af hans
»comediasrf er EI alcalde de Zalamea
(1682-91; da. Dommeren i Zalamea 1882)
og La vida es sueno (1635; da. Livet er
Drøm 1858). (Portr. sp. 654).

Caldwell [’kå:ldwæl], Er skine (f. 1903),
arner. forf. til Sydstats-skildringer af
barok humor og social realisme. Romaner
bl. a. Tobacco Road (1932; da. 1943),
God’s Little Acre (1933; da. Vorherres Lille
Ager 1939). Noveller samlet i Jackpot
(1940; da. udvalg Pokker til Asen 1942).
(Portr. sp. 654).

Cale’donia, rom. navn på N-Skotland.

Cale’do’niske Bjerge, fællesbetegn. for
bjergene i N-Skotl.

cale’do’niske foldning,
bjergkædefoldning, hvis hovedfase faldt ved
overgangen fra silur til devon. I Eur. foldedes
No. og Skotl.

Cale’do’niske Kanal, forb. Nordsøen
og Atlanterhavet gnm. Glenmoredalen,
N-Skotl.

calembour [kalä’bu:r] (fr.), ordspil,
brander.

Calendar of State Papers [’kälindar av
■stæit’pæipaz], eng. række af
kildepublikationer m. uddrag af admin.s akter og
akter i fremm. arkiver vedr. Engl. De
meget omfatt. bindrækker er hovedkilde
til studiet af verdenshistorie.

Ca’lendula (lat. Kalendae 1. i måneden
(fordi man mente, at C da blomstrede)),
d. s. s. morgenfrue.

Calgary [’kälgari], by i Alberta, Canada,
100 000 indb. (1946). I omegnen store
kullejer, og i Turner Valley, 50 km mod
SV, findes olie.

Cal’go’n ei. natriumheksametafosfat,
vand-blødgøringsmiddel.

’Cali, Colombias fjerdestørste by; 147 000
indb. (1947). C ligger ved RioCaucas øvre
løb i 900 m højde i det 2500 km2 store,
frugtbare Cauca-bassin. Egnens stærkt
voksende kaffeproduktion udføres over
Pacific-havnen Buenaventura.

Caliban [’käliban] (egl. kannibal), et
dyrisk menneskevæsen i Shakespeares
drama »Stormen«.

caliche [ka’litjæ] (sp.), urene aflejringer af
chilesalpeter fra Tarapacå, Chile.

calico(t) [-’ko] (fr.), lærredsvævet
bomuldsstof, ensfarvet ei. med påtrykt
mønster. Stærkt appreteret c anv. som
bogbinderlærred (buckram ei. canvas).

Calicut [’kälikat], ind. Kölikod, by i prov.
Madras, Hindustan, på V-kysten SØ f.
Bombay; 126 000 indb. (1941). God havn,
baner til indlandet. Bomuldsindustri. I
C landede Vasco da Gama 1498. Eng. fra
1664.

Calif., o ff. fork. f. California, USA.

California [käb’fårnja] (fork. Calif.), ståt
i ves ti. USA; 410 999 km2; 6 907 000
indb. (1940) (16,1 pr. km2; 1946 9,9 mill.),
deraf hvide 6 597 000, negre 124 000, og
andre racer (især kinesere og japanere)
186 000; 71 % boede i byerne. Hovedstad
Sacramento; største byer: Los Angeles
og San Francisco. C begrænses mod V af
Stillehavet, mod N af Oregon, mod 0 af
Nevada og Arizona, mod S afMéxico.
-Mod V havnefattig længdekyst langs
kystkæden (Coast Range), der afbrydes
af tværbrud ved Golden Gate, der fører
ind til glimrende naturhavn ved San
Francisco og Oakland. Derpå følger den
frugtbare calif. længdedal bestående af
kvartære hav- og flodsedimenter.
Hoved-floder: Sacramento og San Joaquin. 0 f.
dalen ligger de smukke Sierra Nevada
Bjerge (højeste punkt Mt. Whitney, 4410
m; smukkeste partier er nationalparker:
Yosemite og Sequoia). Sydl. del af C er
Mohave Ørkenen; N f. Mohave
sænkningen Death Valley. - Klima. NV del af C

655

Heinrich Callisen. Albert Calmette.

har temp. klima med kølig sommer (store
nåleskove); resten af C har subtropisk
klima med vinterregn, rigeligst ved
kysten, hvor der er maki, mindre i
længdedalen (græssteppe) og mindst mod S
(busksteppe). - landbrug. Uden vanding
avles byg og lidt hvede. Store områder
kunstvandes, og her høstes ca. halvdelen
af USA-s frugt (vin, ferskner, abrikoser,
citroner, appelsiner og en del æbler og
pærer); desuden dyrkes her bomuld og
sukkerroer. - Skovbrug. Næst
Washington og Oregon har C USAs største
tømmerproduktion. - Minedrift. I h. t. olier
er C nr. 2 i USA efter Texas, mens
guld-prod. (1944 11% af USAs) og
kviksølv-prod. er aftagende. C mangler kul, men
er den ståt i USA der har mest udnyttet
vandkraft (1941: 2,4 mill. HK). -
Industri. Olieraffinering, frugtkonservering og
filmsindustri (Hollywood). - Historie. C
blev opdaget 1542, koloniseret af spanske
franciskanermunke 1769-76, annekteret
af USA 1848. Guldfundene 1848 bragte
en strøm af immigranter til landet. 1869
åbnedes Union Pacific Railroad. (Kort
se næste side).

Cali’for’niske Halvø, sp. Baja California
(Nedre C.), 1200 km 1. mexicansk halvø
i Stillehavet (144 092 km2; 129 000 indb.
i 1940), adskilt fra fastlandet ved Den
Calif. Bugt. C er opfyldt af bjerge, der
danner en fortsættelse af Coast Range,
højeste punkt 3086 m.

Cali’for’niske Strøm, kold S-gående
havstrøm ved N-Amer.s V-kyst.

californisk vagtel (Lo’phortyx
cali’for-nica), arner., agerhønselign. fugl, sort,
hvidrandet strube og fremadrettet
fjertop på hovedet.

Ca’ligula (lat: lille soldaterstøvle), egl.
Gajus Cæsar (12-41), rom. kejser 37-41,
søn af Germanicus og Agrippina d. ældre,
udartede hurtigt til en vanvittig og ødsel
despot, dræbt ved sammensværgelse.

Caligulas skibe, to pragtgalejer udlagte
på Nemi-søen af kejser Caligula som
flydende paladser. 70 og 72 m 1., 20 og 23 m
br. Begge hævet 1928 og anbragt i 2
hangarer på bredden. Fuldstændig opbrændt
v. ildspåsættelse af ty. soldater 1944.

’Calino, ital. navn på Kälymnos blandt
De Dodekanesiske Øer.

calisthenics [kälis’/iæniks] (eng. af gr.
kalös smuk + sthe’nos styrke), eng.
kvindegymnastik uden redskaber.

calix’ti’nere (lat. calix bæger, kalk), de
hussitter, som ville nøjes med
lægmandskalk og prædiken på modersmålet.

Ca’lixtus, 3 paver; bedst kendt Calix tus
2., pave 1119-1124, som ved
Wormskon-kordatet 1122 bilagde investiturstriden.

Calixtus, Georgius, Jørgen Callisens lat.
navn.

■Caila pa’lustris (lat. paluster sump-) ei.
kar-mysse, art af
arum-fam. med hjerteformede
blade og kolben
omgivet af et på den indv.
side hvidt hylsterblad.
Ret alm. vildtvoksende
i moser i NØ-Sjælland.
Stueplanten c, hvis
rigtige navn er
Zante-deschia æthiopica, er
hjemmehørende i
S-Afrika; ligner kær-mysse
(samme fam.), men er større og har
pil-formede blade.

Callao [ka’jao], Perus vigtigste havneby,
11 km fra hovedstaden Lima; 84 000
indb. (1940).

656

Callier-effekt [ka’lje-],./ö/., opdaget 1909
af d. belg. videnskabsmand A. C allier,
ytrer sig v., at et negativ ser hårdere
(større kontraster) ud i parallelt lys end i
spredt.

Calli’opsis (gr. kallos skønhed + opsis
udseende), slægt af kurvblomstfam.
(solsikkegruppen). Eenårige urter i mange
former, udmærket ved blomsterpragt og
-rigdom, prydplanter i haver.

Callisen, Heinrich (1740-1824) da. læge.
Beg. som barbers vend, tog både kir. og
med. eksamen. Dr. med. 1772, prof. 1773.
generaldir. for kir. 1794. Udg. en meget
læst lærebog i kir. Forf. til Physisk
medicinske Betragtninger over Kiøbenhavn
(1807-09), der giver et udmærket billede
af tidens sanitære forhold. (Portr. sp. 656).

■Callisen, Jørgenel.GeorgCa’lixt(us)
(1586-1656), ty. teolog af slesv. slægt. Søgte
økumenisk forståelse på grundl. af de
første 5 årh.s fælles lære.

’Callisen, Karen (f. 1882), da. mineralog.
Har foretaget fl. undersøgelsesrejser til
Grønland. Afh. om Grønlands
nefelinsye-nitter, Bornholms grundfjeld o. a.

Cal’listephus chi’nensis (gr. kallos
skønhed + stéfos krans), art af
kurvblomstfam., eenårig haveplante, der
stammer fra Japan og Kina. C dyrkes i en
mængde former under navn af asters,
som den også ligner.

Callot [ka’lo], Jacques (1592-1635), fr.
raderer, som i enkeltblade og serier med
enestående træfsikkerhed har skildret
krigsepisoder med en vrimmel af
personer, folkelivsscener, tiggere, djævlerier
og karikaturer i Brueghels manér. Kendte
serier: Les m iséres de la guerre og Caprice i.

Calloway [’käbwæ:], Cab(ell) (f. 1909),
amer. jazzdirigent og hotsanger. Deb. i
N-Y. i operetten »The Chocolates«,
havde 1933 sin filmsdebut i »The big
Broad-cast«. Startede 1929 ensemblet The
Missourians.

Cal’luna (gr. kallynein feje ud; hentyder
til C-s anv. som koste), d. s. s. hedelyng.

’callus (lat.), hård, hornagtig hud; ved
knoglebrud det ved brudenderne
nydannede, i beg. brusklign. væv, der
fremkommer ved heling.

Calmette [kal’mæt], Albert (1863-1933),
fr. læge, fra 1917 underdir. ved
Pasteur-inst. i Paris. Indførte 1921 vaccination af
nyfødte mod tuberkulose.
C-vaccinatio-nen har i de sidste år vundet stærk
udbredelse, også for ældre børn og voksne.
C har endv. udført betydelige arbejder
over slangegifte og vandhygiejne.
(Portræt).

calmettevaccination, vaccination mod
tuberkulose, med svækkede
tuberkelbakterier. Der fremkaldes en lille afgrænset
tuberkuløs betændelse i huden som
spontant heler op, hvorved individets
modtagelighed over for en senere tuberkuløs
infektion nedsættes.

Ca’lonius, Matthias (1737-1817), finsk
retslærd og statsmand. 1778-1815. Prof.
ved Åbo univ. Ypperlige arbejder inden
for retshist. og strafferet.

Calonne [ka’lon], Charles Alexandre de
(1734-1802), fr. polit., styrede finanserne
1783-87, skaffede hoffet penge v. dyre
lån. Styrtet af notabelforsaml., da C
havde foreslået skat af privilegerede;
emigrant under Revolutionen.

■caloric, sv. [-’lå-], d. s. s. svensk punch.

calorifére [kabri’fæ:r] (fr:
varmeapparat), varmegiver i et
luftopvarmningsanlæg. c består af en ventilator, som blæser
luft gnm. et varmelegeme, der kan være
elektr. ei. være indrettet i lighed med en
automobilkøler, hvorignm. varmt vand
ei. damp føres.

Calo’rit, lille termitbombe til
opvarmning af vand, strygejern o. a.

Cal’purnia, Cæsars 3. hustru, g. ni. ham
59 f. Kr.

Caltagi’rone
dsi-l, ital. by på [-SØ-Sici-lien; 39 000 indb. (1936).

Caltanis’setta, ital. by på S-Sicilien;
51 000 indb. (1936). Svovlminer.

’Caltha (lat.), d. s. s. kabbeleje.

Calvados [-’do:s], fr. dept. iNormandiet;
5693 km2; 400 000 indb. (1946). Bet.
kvægavl, mejeribrug, fiskeri.

652 655

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

Calla, kolbe,
blad og blomst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free