- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
661,662,663

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

calvados

Campe

calvados [-’do:s], (fr.), æble-brændevin
fra Normandiet.

Cal’vi’n (fr. [kal’væ]), Jean (1509-64), fr.
reformator. Som ung påvirket af luth.
tanker. Hans rel. oplevelse var mere
bestemt af intellekt og vilje end af følelse.
Hans grundtema var Guds ubetingede
suverænitet, deraf fulgte en skarp
præde-stinationslære, ubetinget skrifttroskab,
iver for helliggørelse (kirketugt) og en
kirke, opbygget med de 4 apostolske
embeder: præster, ældste, lærere og
diakoner. I Institutio Religionis Christianæ
(1536; undervisning i den kristne religion)
(først en katekismus, siden en dogmatisk
håndbog) er hans usædvanlig logiske
system udfoldet og har siden domineret den
reformerte kristenhed. Efter en
omtumlet tilværelse fik han 1541 et fristed i
Geneve, som han gjorde til et åndeligt
centrum for den protestant, kristenhed
i 16. årh.s sidste halvdel. - Fra V-Schweiz
bredte calvinismen sig til hele V-Eur.
og var fremtrædende i Ungarn og Polen.
(Portræt).

Ca’lypso bul’bosa (efter nymfen Kalypso
+ gr.-lat. bulbosus knoldagtig), orkidé, der
vokser i granskove i det nordl. Sv. og
Fini. (samt Rusl. og Arner.).

Camagüey
’gwæij, by i østl. del af Cuba;
156 000 indb. (1943). Centrum i et [-frugtbart område. Grl. 1516.

camaieu [-’jø] (fr., beslægtet m. caine’e
kamé), maleri i een farve i forsk,
afskygninger, oftest gråt i gråt.

camail [ka’ma:j], (fr.), skulderslag, opr.
med hætte. Siden ca. 1400 pavens
dagligklædning. Træffes i 19. årh. i
damedragter og uniformer.

Camaldu’len’serkongregationen (af
Camaldoli, landsby nær Firenze), stiftet
1018 i I tal. som et eneboersamfund, der
ville reformere klostrene.

Camargue, La [laka’marg], fr. landskab i
Rhöne-deltaet; tidl. lagunesøer og sumpe,
nu opdyrket.

Cambay [käm’bæi], ind. Khambäyat,
indisk fyrstestat ved C-bugten Nf.
Bombay; 1015 km2; 97 000 indb. (1941).

camber [’kämbsl (eng.), forhjulets
hældning udefter på automobilhjul.

Camberwell [’kämbawal], bydel i
London, S f. Themsen; 178 000 indb. (1948).

’cambio (ital.), i gl. handelssprog d. s. s.
veksel.

Cam’bodja, fr: Cambodge [ka’bod3],
kongedømme i den sydvestl. del af
Indokina; 174955 km2; 3046mill. indb.(1936).
Hovedstad: Pnom-Penh. - Fr.
protektorat fra 1863. 1948 anerkendt som
autonomt kongerige inden for Union
Fran-çaise.

Cambon [kä’bö], Jules (1845-1935), fr.
diplomat, 1907-14 ambassadør i Berlin.

Cambon, Paul (1843-1923), foreg.s broder,
organiserede som ministerpræsident i
Tunis det fr. protektorat; 1898-1920 fr.
ambassadør i London, bidrog væsentligt til
det eng.-fr. samarbejde.

Camborne-Redruth [’kåmbå:n’rædru:/>]
by i SV-Cornwall,. Engl. 36 000 indb.
(1948). Skole for bjergværksingeniører.

Cambrai [kä’bræl, fr. befæstet by i dept.
Nord; 26 000 indb. (1946).
Tekstilindustri (kniplinger). - Historie. I
middelalderen bispesæde og
grevskabshoved-stad, omstridt ml. Nederl. og Fr., fr.
1678 1508 dannedes i C en fr.-sp.-østr.
liga, rettet mod Venezia; 1529 ordnede
Louise af Savoyen og Karl 5.s fas ter
Margrethe af Østrig »damefreden« i C ml.
Frans 1. og Karl 5.; Frankrig opgav sine
krav på Ital. - Under 1. Verdenskrig
hårde kampe ved C; 20.-29.’ 11. 1917
historiens første tankslag.

cambric [’kæim-] (eng., efter Cambrai),
fintrådet, tæt, bleget bomuldsvare i
lær-redsbinding.

Cambridge [’kæimbrid3], universitetsby!
Engl., 85 km N f. London. 85 000 indb.
(1948). C, der er en gammeldags by, er
anlagt omkr. floden Cam [kam], der er en
biflod til Ouse. C universitetet, et af de
ældste i Eur., grl. i 13. årh. Univ. har 18
colleges (deraf 2 for kvinder), der hver for
sig er selvejende og selvstyrende. 400
lærere, 6000 studenter (1947).

718

Jean Calvin. Luis de Camöes.

Cambridge [’kæ:mbrid3], industriby i
Massachusetts, USA, 7 km NV f. Boston;
111 000 indb. (1945). IC ligger Harvard
Univ.

Cambridge-pla’to’nikerne (efter
Cambridge univ.), en lille gruppe eng. filos. i
det 17. årh., som hyldede en slags
platonisme. Hovedrepr.: Cudworth og Henry
More.

Cambridgeshire [’kæimbridsfia], eng.
grevskab S f. Wash Bugten, 2238 km2,
166 000 indb. (1948). Nordl. del kaldes
Isle of Ely.

Cambridge-skolen (efter Cambridge
univ.), mod. filos. retning samlet om G.
E. Moore, der ikke så meget interesserer
sig for at bevise filos. teser som for ved
logisk-filos. analyse af dagliglivets
antagelser (påstande) at udfinde og klargøre,
hvilken mening der fornuftigvis kan
til-skr. dem.

Cambridge University Press
[’kæim-brid3 juni1 v3 :siti], Cambridge universitets
forlag til udgiv, af vidensk. værker, samt
af eng. klassikere. Har s. m. Oxford Univ.
Press privilegium på bibeludsendelser.
C-s virksomhed går tilbage til 1521.

Camden [’kämdan], by i New Jersey,
USA; 118 000 indb. (1940). Fra C
hængebro over Delaware River til Philadelphia.

Camden [’kämdan], William (1551-1623),
eng. historiker, skrev om Engl.s ældste
hist. og om dronning Elisabeth.
C-Society (grl. 1838), der udgiver eng.
hist. kilder, er opkaldt efter C.

Camelo’pardalis (gr.), stjernebillede,
Giraffen.

camelots du roi [kam’lo dy ’rwa] (fr:
kongens gadedrenge), unge monarkister,
knyttet til l’Action française.

Camembert [kamä’bæ:r], fr. by i dept.
Orne; osteproduktion.

camembertost (efter byen Camembert),
lille, blød, fr. ost fremstillet af sødmælk.
Ved modningen medvirker spec.
skimmelsvampe.

ca’mener (lat. Camenæ), i rom. rel.
kildenymfer, anv. af lat. forf. og i eur. litt. som
navn for muserne.

’camera ob’scura (lat: mørkt kammer)
ei. hulkamera, et kamera, hvor
billeddannelsen foregår ved lysstrålernes
gennemgang gnm. et lille hul i kameraets forside.
Et omvendt billede i genstandens farver
dannes på en flade lige over for åbningen.
Angivet af Roger Bacon (ca. 1214-94).

camer’lengo (ital: kammerherre),
embedsmand (i alm. kardinal), der leder de
pavelige finanser.

Cameroons [’kämeru:nz] ei. British C, to
landstrækninger, der 1919 tilfaldt Engl.
ved deling af den tidl. ty. koloni
Kamerun ved Guineabugten, Afr.; 88 300 km2,
926 000 indb. (1944). C er fra 1947
for-mynderskabsområde under FN.

Cameroons, Mount [maunt’kämaru:nz],
4076 m h. vulkan ved Guineabugten.

King’s College, Cambridge.

662

Cameroun [kama’run], territorium ved
Guineabugten, som 1919 tilfaldt Fr. som
mandatområde ved deling af den tidl.
ty. koloni Kamerun; 432 000 km2;
2 820 000 indb. (1946), deraf 4000 hvide.
Hovedstad: Yaoundé. - Overvejende
højsletter (500-1500 m). Klimaet er tropisk.
I regnskoven lever banturtegre, mod N
sudannegre. Hovedprodukter er
jordnødder, palmeolie, huder, tømmer, kakao,
kaffe og elfenben. C er fra 1947
formyn-derskabsområde under FN.

Ca’millus (d. 365 f. Kr.), rom. statsmand,
erobrede Veji 396, skal ifl. sagnet have
besejret gallerne efter Roms plyndring
390 og genopført byen.

cami’sar’der (fr: de skjorteklædte),
protestanter i Cevennerne, der 1702 rejste
oprør mod Ludvig 14. p. gr. af
religions-forfølgelserne. Blev i det væsentlige
standset af Villars 1704.

’Cammermeyer, no. boghandel og forlag,
grl. 1867 af Albert C (1838-93). 1888
udskiltes bogladen som eget firma.

Camöes [kä’möil], Luis de (o. 1525-80),
Portugals nationaldigter. Af fattig
adelsfamilie, tjente som soldat i Afr. og Indien.
Skildrer disse egne i sil berømte epos Os
Lusiadas (1572; da. Lusiade 1828-30),
der besynger portugisernes bedrifter med
udgangspunkt i Vasco da Gamas rejse til
Indien; det indeholder store lyriske
skønheder. Hans øvrige produktion består
væsentlig af lyriske digte. Mindre bet.
som dramatiker. (Portræt).

Ca’morra, hemmelig sydital. forening,
stiftet ca. 1820 af tidl. straffefanger, efter
1830 med forgreninger op i højeste
samfundslag. Foretog mord på bestilling, alm.
frygtet. Tabte sig efter 1900, helt
udryddet i 1920erne.

camouflage [kamu’fla:j3] (fr.), mil., slør;
arbejder, der slører, ukendeliggør ting for
at narre fjenden. Verbum camou ’fle’re.

camp [kämp] (eng.), lejr.

Campagna di Roma [-’panja], ital. navn
på Romerske Campagne.

cam’pana (ital.: klokke),
musikinstrument, der består af en række afstemte
stålrør.

Campa’nella, Tommaso (1568-1639), ital.
filosof. Udformede under indflydelse af
Telesio og Platon et filos. system, der i
visse hovedtræk foregriberDescartes’.
Udkastede i Civitas solis (solstaten) planer for
et socialist, idealsamfund.

Cam’pania, sydital. landsdel. Hoveddelen
er Den Campanske Slette omkr.
Napoli. 13 593 km2, 4 175 000 indb. (1947).

campa’nile (ital.), fritstående klokketårn,
næsten udelukkende forekommende v.
ital. kirker.

Cam’panula (nylat. campana .klokke), d.
s. s. klokkeblomst.

Campbell [kämbl], Sir Malcolm
(1885-1949), eng. motorsportsmand.
Verdensrekorder i hastighed m. autom. og motorbåd.

Campbell [kämbl], Sir Ronald Hugh (f.
1883), brit. diplomat. Min. i Paris
1929-35, i Beograd 1935-39, ambassadør i
Frankr. 1939-40, i Portugal 1940-45.

Campbell [kämbl], Roy (f. 1902),
sydafr.-eng. digter og journalist. Har bl. a. udg.
den litt. satire The Georgiad (1931). Gik
1935 over til katol., kæmpede under d.
sp. borgerkrig på Francos side.

Campbell [kämbl], Thomas (1777-1844),
eng. digter. Kendt for sine krigsdigte: Ye
Mariners of England, The Battle of the
Baltic (slaget på Reden) og Hohenlinden
(om Frankrigs sejr over Østrig v. H. 1800).
(Portræt sp. 664).

Campbell [kämbl], William Wallace (1862
-1938), arner, astronom; astrospektrosk.
arbejder, særlig bestemmelser af
radialhastigheder.

Campbell-Bannerman [-[’kämbl’bäns-msn],-] {+[’kämbl’bäns-
msn],+} Sir Henry (1836-1908), brit, polit.,
underhusmedl. fra 1868 (liberal), 1886 og
1892-95 krigsmin.; samlede fra 1899 Det
Lib. Parti i kampen mod Chamberlains
imperialisme. Premiermin. 1905-08.

’Campe,/oachim //einrich (1746-1818), ty.
pædagog, påvirket af Basedows
reformidéer. Udgav pædag. værker i
oplysningstidens ånd, især en bearb. af Defoe’s
Robinson Crusoe (1779).

663

Artikler, der savnes under c, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free