- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
664,665,666

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Campeche-bugten ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Campeche-bugten

Canada, Dominion of

Thomas Campbell. Albert Camus.

Campeche-bugten [-’pætjæ] (efter byen
C. på Yucatån-halvøen), den sydvestl.
del af Den Mexicanske Bugt, V f.
Yucatån-halvøen.

campechetræ [-’pætla-], d. s. s. blåtræ.

Campen [’kamps], Jacob van (1595-1657),
holl. arkitekt og maler. Under påvirkning
af Palladios (studier i Ital. 1615-21).
Grundlægger af d. klassicistiske retning
i holl. bygningskunst. Udførte tegningerne
tilMauritshuis i Haag og til rådhuset (nu
slot) i Amsterdam.

Campinas [kæ’pinaf], by i staten Säo
Paulo, Brasilien, i vigtigt kaffedistrikt
100 km NV f. byen Säo Paulo. 78 000
indb. (1940).

Campine [kä’pin], fr. navn på (flamsk)
Kempen, Belgien.

camping [’kämpin] (eng. camp lejr),
lejrsport.

campo [’kæpu] (flertal campos [’kæpuj]),
brasiliansk betegn, f. tropisk savanne.

Campoamor [kampoa’mor], Ramon de
(1817-1901), sp. lyriker, især kendt for
sine filos.-melankolske digte, som han
kaldte »Doloras«.

Campo’basso, ital. by i landsdelen
Abruzzi e Molise, 90 km NNØ f. Napoli;
30 000 indb. (1936).

’Campo ’Formio, landsby i NØ-Ital.,
hvor Bonaparte okt. 1797 sluttede fred
m. Østrig, som opgav Lombardiet,
Belgien, lovede at støtte fr. Rhin-krav, men
fik Venezia.

campo’lo’n, koncentreret leverpræparat
til behandl, af blodsygdomme.

’campo ’santo (ital: hellig mark), betegn,
især for ældre ital. kirkegårde ofte
smykket med kostbare monumenter. Berømt
c i Pisa, hvis buegange byggedes af
Giovanni Pisano; fra senere tid den store c i
Genova.

campto’nit, basaltlign. alkalirig
gangbjergart, forekommende s. m.
alkalisye-nitter f. eks. i Oslo-egnen.

Camrose [’kämrouz], Lord William Ewert
Berry, (f. 1879), eng. bladudgiver,
kontrollerer sm. m. sin broder Lord Kemley
de til Berry-gruppen hørende
bladforetagender. Chef-red. ved Daily Telegraph.

Camus [ka’my], Albert (f. 1913), fr. forf.,
blev bekendt for skuespillet Caligula
(1938) og romanen L’Étranger (1941; da.
Den Fremmede 1944). Tog ivrigt del i
modstandsbevægelsen. Har efter krigen
skrevet La peste (1947; da. 1948). (Portr.).

Canada, Dominion of [da’minjan sv [-’kanada],-] {+’ka-
nada],+} fr. Puissance du Canada, brit.
forbundsstat, omfattende hele det nordl.
N-Amer. undt. Alaska, Grønland,
Newfoundland (indlemmet i C 1949); 9 569 000
km2, deraf søer 591 000 km2 og arktiske
øer 1 300 000 km2; 12 582 000 indb.
(1947). Hovedstad: Ottawa.
Stillehavskysten er en isfri skærgårdskyst med
øerne Vancouver og Queen Charlotte
Islands. Ishavskysten er hele året
spærret af is, Hudsonbugten i 9 måneder og
St. Lawrence 4-5 måneder, hvorimod
Halifax på Nova Scotia er isfri. - Terræn.
C kan deles i 6 naturi. områder: 1) det
appalachisk-acadiske område mod SØ
med låve, afrundede, isskurede, SV-NØ
forløbende rygge, der danner
fortsættelsen af USAs Appalacher; de når 1250 m
i Mt. Jacques Cartier; 2) St.
Lawrence-lavlandet omkring de store canadiske
søer og deres afløb St. Lawrence; dækket
af frugtbare moræne- og
smeltevandsaf-lejringer over palæozoiske sedimenter; 3)
det canadiske skjold: et indtil 600 m h.
plateau, der V-formet omgiver den store
lavvandede Hudsonbugt, hvortil områ-

718 664

det afvandes. Landet ligner Finland,
bestående af arkæisk gnejs, isskuret,
afrundet og overlejret af et tyndt lag
morænegrus, præget af utallige søer og elve med
vandfald; 4) det indre sletteland, der fra
USAs prærier fortsætter mod N til
Ishavet; 5) Cordillererne i vestl. C, opbygget
af algonkiske, palæozoiske og mesozoiske
lag; de består af Rocky Mountains, det
indre plateau i 1100-1200 m højde
afvandes til Stillehavet og Beringshavet; Coast
Range og Ø-Cordilleren. Rocky Mts. er
højest mod S i Mt. Robson (3954 m).
Coast Range når i St. Elias Alperne v.
grænsen til Alaska 6050 m i Mt. Logan.
Ø-Cordilleren når kun ca. 2 km højde;
6) det arktiske arkipel: Ellesmereland går
modN til 83° 30’. S herfor ligger De von og
Baffin Land; disse tre øer er høje, op til
3 km, og nedisede. De øvrige øer er låve og
ikke nedisede. Undergrunden består af
ar-kæiske og algonkiske grundfjeld med
yngre lag fra kul, trias og tertiær. Til området
slutter sig geologisk lavlandet S f.
Hudsonbugt med silur-devon lag. - Klima.
De vigtigste typer ses af flg. oversigt:

Koldeste Varmeste

md. md.
1. Barrow Strædet.... + 36 + 3,1
2. Hebron, Labrador.. +21,2 + 7,6
3. Victoria, Vancouver + 3,3 + 15,5
4. Winnipeg (232 m) .. -r-21,7 + 18,7
5. Montreal.......... +10,9 + 20,5
6. Halifax........... + 5,6 + 18,2

Det arktiske arkipel (1) har højarktisk,
den nordl. del af fastlandet (2) lavarktisk
klima; vestkysten (3) har et mildt temp.
kystklima, det indre (4) temp.
fastlandsklima, der kun mildnes lidt mod 0 (5og 6).
Isen i Hudsonbugten giver de omliggende
egne en meget kort og kølig sommer; den
isfyldte Labradorstrøm giver
Labradorkysten polarklima; vestkystens milde
vinter skyldes den varme
Kuro-shio-strøm. - Plantevækst: se kortet over
N-Amer.s plantebælter. - Befolkning. C er
delt i 9 forbundsstater (provinces) og 2
territorier: Prince Edward Island, Nova
Scotia, New Brunswick, Québec, Ontario,
Manitoba, Saskatchewan, Alberta,
British Columbia, Yukon Territoriet,
Northwest Territorierne, hertil fra 1949
Newfoundland som 10. forbundsstat. 1941 var
5715904 = 49,68% af indbyggerne af
britisk herkomst, 3 483 038 = 30,27 % af
fransk, og 464 682 = 4,04% af tysk
herkomst. Der fandtes 37 439 danske (0,33 %),
100 718 nordmænd (0,88 %), 85 396 s venske
(0,74%), 74 064 kinesere og japanere (0,64
%), 118 316 indianere (1,03%), 7205
eskimoer (0,06%), 22 174 negre (0,19%).
Briterne er i flertal undt. i Québec (81%
fransktalende) og Saskatchewan.
Danskerne bor især i Alberta. 90% af C-s
be-folkn. bor mindre end 320 km fra USA-s
grænse, særlig i St. Lawrence-Iandét, på
Oiitario-halvøen og i prærien. 1946 fødtes
26,9 og døde 9,4 pr. 1000 indb. 43,3 %
er romersk-katolske, resten
protestanter. - Sprog. Flertallet af befolkningen
taler et eng., som er beslægtet med og
stærkt påvirket af det eng. sprog i USA.
Ca. 1/4 af befolkningen taler fr., særlig i
provinserne Québec og New Brunswick.
Off. sprog er eng. og fr. - Mønt: 1 dollar
= 100 cents (= 1 USA-dollar). - Mål og
vægt: Det eng. system. - Erhverv:
Landbrug, skovbrug, minedrift og industri er
de ledende erhverv. - Landbruget
beskæftigede 1941 25,2% af befolkn. 1946
produceredes 440 mill. bushels hvede, 411
mill. bushels havre, 164 mill. bushels byg.
1945 fandtes 4 mill. malkekøer, 6,8 mill.
andet kvæg, 6 mill. svin, 3,6 mill. får, 2,6
mill. heste og 90 mill. høns. Hestene og
hønsene findes især i Ontario og
præriestaterne, malkekøerne i Québec og
Ontario, fårene i Alberta. Svineholdet er
fordoblet siden 1938, det findes især i Québec,
Ontario og prærien. - Skovbrug. 35% af
C (781 mill. acres) er skovdækket. Vigtigst
er Brit. Columbia med 2/7 af skovarealet,
men også Québec, Ontario, New
Brunswick (78% skovdækket) og Nova Scotia
(68% skovdækket) er vigtige. 3/4 af
hugsten er småved, der anvendes til papir.

66 s

C producerer 40% af verdens avispapir,
heraf eksporteres de 9/10, især til USA.

- Fiskeriet er et af verdens største: ved
Stillehavskysten fanges store, men
aftagende mængder af laks i flodmundingerne
(det meste henkoges og 70 % eksporteres),
desuden helleflynder og sild. Ved
Atlanterhavskysten fanges fra 15. 3. til 1. 10.
torsk ved langlinefiskeri, desuden
hummer, østers, sild, kuller og helleflynder.

- Jagten og pelsdyravlen fremskaffede
1944-45 6,9 mill. skind, de fleste fra
pelsdyrfarmene. Vigtigst var sølvræve (Prince
Edward Island), blåræve, søløver, bævere.

- Minedrift. C er meget mineralrigt. Fra
C kommer 4/5 af verdensprod. af asbest
(1945: 424 000 t; SØ-Québec) og 2/3 af
verdensprod. af nikkel (1945: 110 700 t;
Ontario). C er verdens næststørste
guldproducent (1947: 79 760 kg; især Ontario
og Québec) og tredjestørste
kobber-pro-ducent (1947: 206 400 t). Desuden
produceres bly (1947: 144 000 t), zink (1947:
194 400 t), sølv (1947: 360 000 kg) og
kviksølv. Kul (1947: 13 mill. t) brydes
mest i Nova Scotia, Alberta og Brit.
Columbia; de tættest befolkede og mest
industrialiserede områder i det centrale
C får kul fra USA, men er velforsynede
med vandkraft. Radiummalmen
begblende opdagedes 1930 ved Great Bear
Lake. Olie (1947: 994 000 t) udvindes
mest i Alberta. - Industri. De vigtigste
industrigrene er nærings- og
nydelsesmiddelindustri (mølleri, mejeri, slagteri,
konservesfabrikker), jern- og metalindustri,
savmøller, papirfabrikker og
tekstilindustri. Produktionsindeks (1937 = 100) var
1948 168 (miner: 122, bearbejdende
industri: 177). - De vigtigste
handelsforbindelser er USA og Engl.; udenrigshandelen
er udpræget positiv. (1947: eksport 2,8
mld. $, import: 2,6 mld. $). -
Transport. 1945 var der 68 000 km
jernbane-Handelsflåden var 1948 på 2 039 000
tons, deraf 895 000 tons søgående skibe.

- Forfatning. C er britisk dominion.
Den eng. krones repræsentant,
generalguvernøren, udnævner parlamentarisk
reg. Parlamentet består af et Senat, m.
fastsat antal medl. fra hver af C-s stater,
i alt 96 (valgbarhedscensus: 4000 $
formue), og et Underhus (House
ofCom-mons), m. 245 medl. valgt v. alm. valgret
(5-årig valgperiode; reg. har
opløsnings-ret). - De 9 canadiske stater (provinces)
har hver sit parlament og egen admin.,
med myndighed over lokale anligg. som
undervisning, sundhedspleje, lokaltrafik,
retspleje. Northwest Territories og
Yu-kon-territoriet styres af særl.
kommissærer m. adm. råd. — Skolevæsenet er
væsentl. offentl. og gratis. Skolepligt i
7-9 år. Over 30 univ. I 1941 ca. 4%
analfabeter (indianere). (Kort se Nordamerika
samt Québec og Ontario).

Historie. Efter G. Cabotos rejser v.
C-s kyst 1497 og 1498 begyndte
franskmanden Cartier nærmere udforskning og
et mislykket koloniseringsforsøg efter
1534. Under Henrik 4. blev C varigt
koloniseret af franskmænd, der drev
indbringende pelshandel, mens jesuiter
missionerede. Gnm. 150 år var der stadig konflikt
ml. fr. og eng. nybyggere i Amer.; under
kolonikrigen 1755-63 erobrede Engl. C
(Wolfes sejr v. Québec 1759), hvorefter
de fr. indbyggere 1774 fik fuld
religionsfrihed og sikkerhed for deres
samfunds-ordn. C forblev derfor Engl. tro under
Nordamer. Uafhængighedskrig, men ved
tilvandring af eng. elementer opstod efter
1800 skarp nationalkonflikt. 1837 udbrød
oprør både bl. fr. og eng. befolkn.,
hvorefter de 2 can. provinser forenedes under
fælles fri forfatn. 1841; den eng. guvernør
indførte parlamentarisme, og ved
British North America Aet 1867 blev C
selvstyrende dominion. 1869 overdrog Engl.
Hudson Bay Companys tidl. territorier
til C, og samtidig udvidedes C gradvis
vestover (1886 can. Stillehavs-bane
fuldført). Under skiftende kons. og lib. reg.
har C bevaret tilknytningen til imperiet
og ydet Engl. kraftig støtte under begge
verdenskrige, men samtidig hævdet sin
ret til selvstændig udenrigspolitik og egen



Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free