- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
667,668,669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Campeche-bugten ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

canadabalsam

Canning

forsvarsmagt. Det under 2. Verdenskrig
indledte militærsamarbejde m. USA
fastholdtes efter 1945, selv om C ikke
tilsluttedes det panamer. samarb. Dec. 1948
sluttedes traktat med Newfoundland
om dettes optagelse i C som provins fra
31. 3. 1949. April 1949 medunderskriver
af Den Nordatlantiske Traktat,
canadabalsam, nåletræsharpiks, der
tørrer ganske klar, anv. til kitning af linser
og mikroskopiske præparater,
canadahjort, d. s. s. wapiti.
Canadian National Railway
[ks’næ:-djan ’näjanl ’ræ:lwæ:], de som et privat
selskab drevne canadiske statsbaner.
Samlet driftslængde (1947) 38 117 km.
Hovedlinierne: de transkontinentale fra
Saint John og Halifax ved
Atlanterhavet til Vancouver og Prince Rupert
ved Stillehavet.
Canadian Pacific Railway
[ka’næ:-djan ps’sifik ’ræ:lwæ:], det største
canadiske jernbaneselskab, som (1947) driver
33 633 km jernbaner. C åbnede 1886 den
første transkontinentale jernbane i Amer.
fra Atlanterhavet til Stillehavet. C driver
også i stort omfang skibsfart på de canad.
søer samt til Asien og Eur.
ca’na’diske skjold, arkæisk
gnejsområde omfattende Grønland, Labrador og
landet umiddelbart S og V f.
Hudson-Bugten.

Ca’na’diske Søer, sammenfattende
betegn. for de 5 store søer ml. USA og
Canada: Øvre-, Michigan-, Huron-, Erie- og
Ontorio-søen.
ca’na’disk g&sCBranta cana’densis),
hvid-strubet, N-amer. knortegås, nu også
forvildet i Eur.
cana’do’l (canadisk + petro/eum), d. s. s.

petroleumsæter (letbenzin).
canaigre [ka’næigar] (sp. cand agria), et
garvestof, der udvindes af de tørrede
rodstokke af Rumex hymenosepalus
(sydlige USA), indhold 20-30%; c anv.
mest i N-Amer.
Ca’nal de l’Est [-ds’læst], 450 km 1. fr.

kanal ml. Meuse, Mosel og Saöne.
Ca’nal du Centre [-dy ’sd:tr], 121 km 1.

fr. kanal ml. Saöne og Loire.
Ca’nal du Midi [-dymi’di], 241 km 1. fr.
kanal ml. Middelhavet og Toulouse ved
Garonne, anlagt 1666-81; nu kun lokal
bet.

Ca’nal du Nord [-dy’no:r], 1903
påbegyndt kanal ml. Oise og Lys, Fr.;
opgivet efter 1. Verdenskrig.
Cana’letto, egl. Antonio Ca’nal
(1697-1768), ital. maler. Virksom i Venezia.
1746 rejse til Engl. Har malet
venetianske prospekter bl. a. af Canal Grande.
Dogen og det Store Råd (Kunstmus.). (111.).
Cana’letto, Bernardo Belotto (1720-80),
ital. maler. Elev af onkelen A. C, virksom
bl. a. i Venezia, Dresden og Warszawa.
Har malet arkit.billeder.
Canal Grande [kanal ’grande] (ital.: den

store kanal), Venezias hovedkanal.
Ca’naris, Wilhelm (f. i 1880erne, d. 1945),
ty. spionagechef. Marineofficer; spion i
Ital. og Amer. under 1. Verdenskrig,
admiral 1918. Fra 1934 ledende i ty.
flådes efterretningstjeneste og spionagearb.;
samtidig monarkist og modstander af
Hitler, under 2. Verdenskrig i kontakt m.
Hitlers modstandere i udlandet. Lod før
9. April 1940 advarsel om forestående
angreb gå videre til da. kredse. Bidrog
til attentatet mod Hitler 1944, derpå i
koncentrationslejr (Flossenburg i
N-Bayern), hængt apr. 1945.
ca’narisek(t), en sød hedvin fra De

Canariske Øer.
Ca’na’riske Strøm, gren af
Golfstrømmen, mod S langs V-Afr.s kyst.
Ca’na’riske Øer, sp. ’Islas Ca’narias,
spansk, bjergfuld øgruppe i
Atlanterhavet ved Afr.s NV-Kyst (kort se Afrika);
7 øer og nogle holme; 7273 km2, 761 000
indb. (1945), mest blandingsfolk af
spaniere og negre med elementer af de opr.
indb., de berbisktalende guancher. De
østl. øer: Gran Canaria, Fuerteventura
og Lanzarote udgør den sp. prov. Las
Palmas; 4065 km2, 357 000 indb.
Hovedstad: L. P. på Gran Canaria. De vestl.
øer: Tenerife med vulkanen Pico de
Teide, Gomera, Palma (2420 m) og

Hierro udgør prov. Santa Cruz de
Tenerife; 3208 km2, 404 000 indb. Hovedstad
S. C. d. T., på Tenerife. Vinteren er
frostfri, sommeren ikke hed. NØ-passaten
bringer navnlig om vinteren rigelig regn
på N-skråningerne, hvor der vokser maki
eller skov, mens busksteppe er
fremherskende andetsteds. Vigtige produkter er
bananer, appelsiner og tomater; desuden
rørsukker, vin og cochenille. - C kendtes
af karthagerne, genopdagedes af
franskmændene ca. 1330 og erobredes af
spanierne 15. årh.
Canberra [’känbara], Austr.s hovedstad
siden 1927, grl. 1913 i naturskøn egn ved
Molonglo Floden og en gruppe søer i
Australian Capita1 Territory. Fra 1929
univ. - 16 500 indb. (1947); i stærk
vækst.

cancan [kai)’karj], fr. dans, dyrkedes i 19.
årh. i folkelige forlystelsessteder og
vari-éteer i Paris; allerede af Bournonville
brugt som scenedans.
Cancer [’kan’ssr] (lat: krebs), astr.,
stjernebilledet Krebsen,
cancer, med., det lægevidensk. navn på
kræft.

cancerregister, kræftregister, 1)
institutioner, hvor man samler og studerer
præparater af spec. sjældnere svulstformer,
ei. særlige organer. Findes i USA og Engl.;
2) institutioner til statistisk undersøgelse
af kræftens udbredelse i en befolkning.
Det første c omfattende en nation
oprettedes 1942 i Kbh.
cancion [kan/>i’an] (sp: sang), sp.
digtform i middelalderen omfattende ethvert
lyrisk digt, som har regelmæssig
strofebygning og ikke hører til en anden genre,
cancionero [kan/iio’næro] (sp.), samling
af lyriske digte, især anvendt om de
visebøger, der samlede en række digte fra
middelalderens sp. og portug. litt.
cancro’i’d (cancer - + -id), kræftlignende
svulst især i ældre sår, breder sig ikke til
andre organer, helbredes ved operation
ei. stråler.

cand. aet. (fork. f. candi’datus actu’arii)
ei. aktu’a’r, indehaver af forsikrings
vi-densk. eksamen,
cand. agro. (fork. f. candi’datus agrono-

’miæ), landbrugskandidat,
cand. hort. (fork. f. candi’datus
horticul-’turæ), indehaver af havebrugseksamen.
’Candia, ital. navn på byen Héråkleion på
Kreta.

candi’datus (lat.), kandidat; fork: cand.
Candide [kd’did] (fr., egl: den godtroende),

roman af Voltaire, udg. 1759.
cand. jur. (fork. f. candi’datus ’juris),
indehaver af juridisk embedseksamen,
cand. mag. (fork. f. candi’datus
magi’ste-rii), indehaver af skoleembedseksamen,
cand. med. et chir. (fork. f. candi’datus
medi’cinte et chirur’giæ), indehaver af
medicinsk embedseksamen,
cand. med. vet. (fork. f. candi’datus
medi-’cina veteri’nariæ), indehaver af
dyrlæge-eksamen.

cand. mere. (fork. f. candi’datus merca’tu-

rte), indehaver af handelsvidensk.
eksamen.

cand. odont. (fork. f. candi’datus
odonto-lo’gite), indehaver af eksamen fra
Tandlægehøjskolen,
cand. pharm. (fork. f. candi’datus
phar-ma’ciæ), indehaver af eksamen fra
Danm.-s Farmaceutiske Højskole,
cand. polit. (fork. f. candi’datus
po’liti-ces), indehaver af statsvidensk. eksamen,
cand. polyt. (fork. f. candi’datus
poly-’technices), polyteknisk kandidat,
ingeniør med afgangseksamen fra Danmarks
Tekniske Højskole. Nu afløst af betegn,
civilingeniør,
cand. psyk. (fork. f. candi’datus
psycho-lo’giæ), indehaver af den
psykologiskpædagogiske eksamen.
Candra’gupta [tfändrä-] (d. 291 f. Kr.),
konge i Magadha (N-lndien) 316-292;
fik 312 det af Alexander d. St. erobrede
land i Indien igen af Seleukos 1.
cand. theol. (fork. f. candi’datus
theolo-’giæ), indehaver af teologisk
embedseksamen.

cand. oecon. (fork. f. candi’datus
oecono-’miæ), indehaver af økonomisk eksamen
(fra Århus Univ.).
Canea [ka’næa], ital. navn på byen

Chaniå på Kreta,
canepin [kan’pæ] (fr.), fint, hvidgarvet
fåre- ei. gedeskind, anv. især til
damehandsker.

Cane’vari-bind, en bindtype man i lang
tid troede hidrørte fra den ital.
bogsamler, pave Urban 8.s livlæge, Demetrio
Canevari’s (1559-1623) samling. Det har
senere vist sig, at de tilhørte hertug
Pier-luigi Farnese (1503-47); kaldes nu
Far-nesebind.

Ca’nicula (lat: lille hund), Hundestjernen,
Sirius.

Canigou [-’gu], fr. granitmassiv i Øst-

pyrenæerne (2787 m).
’Canis ’major, Canis ’minor,
stjernebilleder, se Hunden.
Qankara [’Jätj-1 (omkr. 800 e. Kr.), ind.

filosof, fuldendte vedänta-filosofien.
’Canna (gr: rør), enkimbladet planteslægt
af fam. Cannaceæ. Flerårige urter med
knoldformet jordstængel, oversædigt,
3-talligt, usymmetrisk bioster. Støvbærere
bladagtige. En art, C indica fra
Central-arner., dyrkes i mange varieteter i
varmehus, enkelte udplantes på friland,
canna’bi’n (gr. kdnnabis hamp), harpiks
i ind. hamp (hashish), anv. i Østen som
rusmiddel, fremkalder hallucinationer og
velvære, men fører let til forfaldenhed,
cannabismus. c anv. i med. som
beroligende og smertestillende middel.
’Cannabis (gr.-lat.), bot., hamp.
cannelkul [’kænal-] (eng. candle lys),
bitu-menrige kul, dannet af alger og sporer
(karbon). Anv. som gaskul.
Cannes [kan], fr. by ved Rivieraen; ca.
46 000 indb. (1946). Internat, badested;
fabrikation af parfume m. v.
Canning [’känrø], George (1770-1827),
brit. statsmand. Tory; udenrigsmin.

718 667

668



Canaletto: Canal Grande med S. Simeone Piccolo og Gli Scalzi (.Nat. Gallery, London).

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free