Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cannock ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cannock
Cape Town
1807-09 (toget til Kbh.) og 1822-27,
premiermin. 1827. Ønskede stærkt Engl.
uafh. af Den Hellige Alliance; støttede
grækernes oprør, bøjede sig for
Monroedoktrinen og anerkendte de sydam.
staters uafhængighed (1825).
Cannock [’känak], eng. by NV f.
Birmingham; 41 000 indb. (1948).
Kulgruber, metalindustri (værktøj, dampkedler).
’Cannæ, oldtidsby i Apulien, hvor
Hannibal 216 f. Kr. afgørende slog en overlegen
rom. hær.
’Cano, Alonso (1601-67), sp. maler,
billedskærer og arkitekt. Rel. billeder. Bemalet
træskulptur; især virksom i Granada,
hvor han bl. a. var domkirkens
hovedarkitekt.
’Cano, Sebastian del (d. 1525), spansk
søfarer; deltog i Magalhäes’
verdensomsejling, førte efter Magalhäes’ død eksped.
hjem 1521-22.
caiion, anden stavemåde for canyon.
Ca’nopus, stjernen a i Kølen på den sydl.
stjernehimmel, næst efter Sirius himlens
lysstærkeste stjerne.
Ca’nossa, ital. borgruin, 20 km SV f.
Reggio Emilia. Her opsøgte den
bandlyste Henrik 4. af Tyskl. 1077 Gregor 7.
og måtte i tre dage vente i gården, inden
han blev løst af bandet. Heraf gå til
C = ydmyge sig.
Ca’nova, Antonio, (1757-1822), ital.
billedhugger; en af banebryderne for
nyklassicismen. Udførte 1783-87
monumentet over pave Clemens 14. i Santi
Apostoli, 1792 monumentet over pave
Clemens 13. i Peterskirken foruden
gruppen Amor og Psyche, en statue af Hebe,
A. Canova: Napoleon 1. (Firenze).
Perseus m. m. Rejste 1802 til Paris, hvor
han modellerede en buste af Napoleon.
Desuden har han udført den nøgne
marmorstatue af Pauline Bonaparte
(Borghese) i Borghese-galleriet i Rom og
1810 en statue af kejserinde Marie Louise.
Hans talrige værker bærer alle præg af
brud med rokokoen, men ligger dog
klassisk kunst fjernt.
Canso Strædet [’känso:], eng. Strait of
C, 23 km 1., 1,6 km br. farvand ml.
Nova Scotia og Cape Breton Island,
Canada.
cant [känt] (eng., af lat. cantare, synge),
uoprigtig tale, hykleri (som regel
ubevidst).
can’tabile (ital.), mus., sangbar.
Can’tabria, rom. navn på NV-Spanien.
Can’ta’briske Bjerge, bjergkædesystem
langs Spaniens N-kyst med rige lejer af
magnetjernsten og kul; højest er Pena de
Cerredo (2678 m).
Cantal [kä’tal], 1) bjergparti i Auvergne
(1858 m); 2) fr. dept. omkr. 1); 5779 km2;
187 000 indb. (1946). Kvægavl.
Hovedstad: Aurillac.
can’taro ei.cantajo, kintal, kintar, qantår,
quintar (gr. kdntharos drikkekar), en til
centner svarende handelsvægt i Ital.,
Grækenl., Tyrk., Ægypt. o. a. lande.
canter [’känta] (eng.), jævn, frisk galop.
Canterbury [’käntsbari], eng. by i Kent
SØ f. London; 25 000 indb. (1948);
718 670
Karel Capek. Frank Capra.
Engl.s fornemste ærkebispesæde, grl.
597. Ærkebispen residerer i Lambeth
Palace i London. Ødelæggelser v. ty.
luftangreb 1.-7. 6. 1942 som hævn f.
luftangreb mod Köln. Den prægtige C
Ca-thedral er fra 11. årh. Handel med korn
og humle.
Canterbury [’käntabari], provins på
østsiden af New Zealands sydø, 35900 km2;
260 000 indb. (1947). Hovedby:
Christ-church. Ud mod kysten et løssdækket
sletteland, C Plains, New Zealands
kornkammer (73% af landets
hvedeareal, 1943). (111.).
Canterbury Tales [’käntabari ’tæilz],
hovedværk af Chaucer.
Canth [kant], Minna (1844-97), finsk
forfatterinde. Skrev en række omstridte
realistiske dramer med
samfundsrefor-matorisk tendens, bl. a. Arbejderens Hu
stru (1885).
canthari’di’n [-ta-] (gr.-lat. cantharis sp.
flue), det blæretrækkende stof i sp. flue.
’canti carnascialeschi [karnaja’leski]
(ital.), folkelig lystig, satirisk digtart.
can’tiga, sp. og portug. betegn, for mange
slags folkelige viser,
canti’lena (lat.), sangmæssig melodi,
cantilever [’käntiliiva] (eng.),
konstruktionsprincip. En c-bjælke ei. -drager
består af udkragede bjælker, der bærer
hinanden som en slags vægtstang over
understøtningen. På disse udkragede
bjælker hviler midterbjælken (den
»svævende« bjælke). Konstruktionen har den
fordel, at den ikke er så følsom som
kontinuerlige bjælker over for sætninger på
dårlig byggegrund, c-bro se bjælkebro,
cantileverfjeder [’käntili:va-], en særlig
form for en bilfjeder, hvis midte og ene
ende er ophængt på chassiset, medens
fjederens anden ende bærer den aksel,
som skal affjedres,
cantille [kan’tilja] (fr. af gr.-lat. canna
rør), 1) fin snoet tråd af sølv ei. guld, som
anv. til frynser; 2) den forsølvede
messingtråd over de tykke strenge på
musikinstrumenter,
’canto (ital.), sang, melodi,
canton [ka’tä] (fr.), d. s. s. kanton;
betegn, for den enkelte forbundsrepublik
i Schweiz.
Canton f’käntan], industriby i Ohio,
USA, 80 km S f. Cleveland; 110 000 indb.
(1945).
’Canton, kin. Kwang-chow [gwav d30u],
havne- og industriby i S-Kina ved
Perlefloden i Si-kiangs delta; hovedstad i prov.
Kwang-tung; 861 000 indb. (1931).
Udhavn: Wham-poa. C var indtil 1842 den
eneste havn i Kina, som europæerne
havde forb. med.
’Cantor, Georg (1845-1918), ty.
matematiker, skaber af mængdelæren.
Canterbury Cathedral.
671
Can’tü, Cesare (1804-95), ital. historiker.
Berømt for sin Storia universale
(1838-1846; da. fork. udg. 1871), en
verdens-hist. i 35 bd. bygget på den ital.
romantiks ideer. Skrev også en uhyre populær
hist. roman Margherita Pusterla (1838;
da. 1883).
’cantus (lat.), sang, melodi. I
Renæssancetidens polyfone vokalmusik benævnedes
sopranstemmen c.
’cantus ’firmus (lat: den faste sang),
Renæssancens polyfone vokalmusik den
givne melodistemme, der oftest lå i
tenoren, og hvortil der kontrapunktisk var
komp. over- og understemmer.
Ca’nutus, lat. form for Knud.
’canvas (gr. kannabis hamp), 1) åbne,
stærkt appreterede, lærredsvævede
stoffer af bomuld ei. hør, der bruges som
grund for broderier; kaldes ofte stramaj
(hvor trådene dog skal ligge parvis
sammen); 2) lærredsvævede, hellinnede, rå,
men appreterede varer, der under betegn.
stivlærred bruges som indlægsstof; 3) tæt,
lærredsvævet stof af hør, hamp ei.
bomuld, der under betegn, sejldug bruges til
sejl, presenninger osv., og under betegn.
calico(t) til bogbind.
canyon [’känjan] (sp. canön rør, helhed),
dybt nedskåret, snæver floderosionsdal.
canzone [kan’tsone] (lat. cantio sang),
1) litt., ital. lyrisk versform væsentligt
jambisk bestående af strofer, hvis
verslinjers antal ikke er bestemt, men dog
ens i alle strofer. Verslinierne ofte ulige
lange og indbyrdes rimede i ikke strengt
lovbunden orden, til slutn. danner nogle
få linier en lille strofe, congedo. Dante
og Petrarca har skrevet c; 2) mus.,
instrumentalform fra 17. årh., bestod af
lutter små led af forsk, art og karakter.
Forløber for sonate.
canzonetta [kantso’næt:a] (ital.), et kort
musikstykke, >der beherskes af en enkel
sangbar melodisk linie.
Capa’blanca, José Raoul (1888-1942),
cubansk skakmester, verdensmest. 1921-27.
cap corse [kap ’kors] (fr.), en apéritif fra
Corsica.
cape [kæip] (eng., af lat. capui hoved),
forbjerg, kap; se flg. betydende ord.
Cape Breton Island [kæ:p ’britn ’ailand],
10282 km2 stor, 450 m h. 0, Nova Scotia,
Canada. Største by er Sydney.
Cape Cod [’kæ:p ’kad], hesteskoformet
halvø i SØ-Massachusetts, USA,
omgivende C Bugten og gennemskåret af
C Kanalen.
Capek [’tjapæk], Karel (1890-1938), öech.
forfatter; indførte talesproget i sine
dramer: R. U. R. (Rossum’s Universal
Robots) (1920), Makropulos (1922), Den
Hvide Pest (1937), Moderen (1938), som
behandler problemer som kulturens
mekanisering, livets forlængelse, diktatur,
krigens vanvid. Romanerne Krakatit
(1924) og Krigen mod Salamandrene
(1936, da. 1937) analyserer tidens
titanisme. I en anden gruppe romaner,
Hordubai (1933), Meteor (1934) og Et Alm.
Liv (1934) opstiller forf. en række psyk.
problemer og behandler dem med filos.
stringens. (Portræt).
Capek-Chod [’tiapæk- st], Karel Matéj
(1860-1927), öech. romanforfatter; har
skrevet en lang række samfundskritiske
romaner.
Ca’pella (lat: lille bed), stjernen a i
Kusken.
Cape of Good Hope [kæip av ’gud ’houp],
eng. navn på Det Gode Håbs Forbjerg.
Cape’ting’erne, fr. Capétiens (capet
munkekappe), fr. dynasti 987-1328, opkaldt
efter HugoCapet, der havde været abbed.
Først grever af Paris, Eudes og Robert 1.,
var konger henh. 887-98 og 922-23, før
Hugo 987 grl. C-s dynasti, hvis
hovedlinie uddøde 1328, medens sidelinier
(Valois, Orléans, Angouléme, Bourbon
og Bourbon-Orléans) reg. til 1792 og
1814—48.
Cape Town [’kæip ’taun], kapholl.
Kaap-stad (da. Kapstaden), hovedstad i
Kap-prov., Den Sydafr. Union; med forstædei
355 000 indb. (1936); 1946 var der 214 000
hvide. C ligger ved Table Bay og er
S-Afr.s vigtigste havn. Univ. (grl. 1919).
C grl. af holl. 1652.
Artikler, der savnes under C, bør søges under K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
