- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
673,674,675

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cannock ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Cap-Haitien

Carbonari

Cap-Haitien [kap ai’sjæ] (alm. Le Cap),
havneby på republikken Haitis N-kyst;
ca. 12 000 indb. C var 1697-1801
hovedstad i fr. Vestindien.
Capion [ka’pjä], Étienne (d. før 1759),
fr.-født teaterentreprenør. Ca. 1700 til Kbh.
som traktør og vinhandler, fik monopol
på skuespilopførelser og rejste i 1721 et
komediehus på grunden ml. Lille
Grønnegade (nu Adelgade) og Gothersgade,
hvori Den Da. Skueplads åbnedes 1722.
ca’pistrum (lat: grime) med., spec. an-

sig tsforbinding.
Capi’tano (ital: kaptajn),
martialsk figur fra den
ital. maskekomedie.
Capi’to’l [’käpatte)!] (eng.
efter Capitolium), 1)
Kongressens sæde i
Washington, USA; 2) navn på
reg.sbygningerne i de
enkelte stater i USA.
Capito’li’nerhøjen (lat. mons
Capitoli-nus), den mindste og stejleste af Roms
7 høje, hvor højborgen Arx og
statshel-ligdommen, templet for Jupiter, Juno
og Minerva lå (brændt 83 f. og 69 og
80 e. Kr.). Sparsomme ruiner bevaret.
Capito’li’nske Ulvinde, etruskisk
bron-zefig. fra beg. af 5. årh. f. Kr. De diende

Capitolinske Ulvinde.

børn, Romulus og Remus, tilføjet i
Renæssancen.

Capi’tolium, 1) den ene af
Capitoliner-højens spidser i det gl. Rom, hvor
Jupitertemplet lå; 2) hovedtemplet i adsk.
byer i romerriget,
’capo (ital.), hoved, begyndélse. I musikken
bet. da capo fra beg., at et stykke
skal gentages.
Capodi’monte, ital. fajance- og
porcelænsfabrik ved Napoli, 1736-1821.
Capo’distria, jugoslav. ’Koper, fisker-og
turistby i Trieste-området 15 km S f.
Trieste; 14 000 indb. (1936).
Ca’pone [ks’pomi], y4/(phonse)
(1897-1947), ital.-amer. gangsterfører, navnlig
i Chicago. Ansås for pers. ansvarlig for
mindst 125 mord, men korruption og
vidners frygt hindrede, at han blev dømt
herfor. Idømtes 1931 10 års (afsonede
7’/s år) fængsel for skattesvig. Levede
sine sidste år stille på sit landsted i
Miami.

Capo’retto, ital. kommune v.
Isonzoflo-den, hvor østr. tropper 24. 10. 1917 slog
ital. afgørende,
’cappa (middelalderlat.), betegn, for
hættekappe, opr. kun anv. af den højere
gejstlighed.
’Cappelen, no. boghandel og forlag, grl.
1829 af Jørgen Wright C (1805-78);
ejes af sønnesønnen J. W. C (f. 1891).
’Cappelen, August (1827-52), no. maler;
elev af Gude i Düsseldorf; var bl. de
største romantiske landskabsmalere i
No. Uddøende Urskov (1852,
Nasjonal-gall., Oslo).
Cap’pelle, Jan van de (1624 ei. 25-79),
holl. maler. Elev af Vlieger. Marinebill.
’Capra, Frank (f. 1897), ital.-amer.
filminstruktør. Brød i 1930erne igennem med
lystspil med emne fra den arner,
dagligdag og med en ofte skarp samfundskritik,
f. eks. »Det Hændte en Nat« (1934),
»EnGentleman Kommer til Byen« (1936),
»Du Kan Ikke Ta’ Det Med Dig« (1938),
»Mr. Smith Kommer til Washington«
(1939) Og »Det er Herligt at Leve« (1947).
For sig står eksperimentet »Tabte
Horisonter« (1937). Ivrig fortaler for filmens
frihed over for kapitalen, dannede 1945
eget produktionsselskab, Liberty Films.
(Portræt sp. 671).

’Capri, ital. klippeø ved Napoli-bugtens
S-side; 10,4 km«; 8000 indb. (1936).
På C ligger småbyerne C og Anacapri.

Capri. Ruiner af Tiberius’ palads.

På N-kysten Den Blå Grotte, der s. m.
øens skenhed og behagelige klima gør C
til et kendt turiststed. Ruiner af rom.
paladser, som har tilhørt Augustus og
Tiberius.

capriccio [-’pritfoj (ital., egl: lune), et
musikstykke af lettere karakter, bygget
over en original ide, men ikke bundet til
nogen bestemt form.
capriccioso [-pri’tjoso] (ital.), mus.,
spøgefuldt.

Capricorn Channel [’käprikå:n ’tfänl]
(eng: stenbukkens kanal), åbning gnm.
Store Barriere Rev ved Austr.s østkyst.
Capri’cornus (lat.), stjernebilledet
Stenbukken.

caprification (lat. caprificus vild figen),
ophængning af caprificus-grene (en
uspiselig figen-art) på dyrkede figentræer for
at fremme disses bestøvning og derved
figenernes kvalitet.
Ca’privi, Georg Leo von (1831-99), ty.
politiker, general. Marinemin. 1883-90,
rigskansler 1890-94. Lettede ty.
industrieksport ved mellemeur. handels trak ta ter
efter 1891.

Ca’proni-Cam’pini, en af verdens første
reaktorflyvemaskiner, konstr. af de ital.
fly- og motorkonstruktører Gianni
Ca-proni (f. 1886) og Secondo Campini.
C fløj første gang aug. 1940 og udførte
en distanceflyvning nov. 1941, men
opfyldte ikke forventningerne,
capsicin-vat [-’si’n] (af capsicum),
gigtvat, gennemtrængt af udtræk af spansk
peber; irriterer og varmer huden.
’Capsicum (lat. capsa kasse), slægt af
nat-skyggefam., een- ei. flerårige urter med
kegleformede røde ei. gule bær, der anv.
som krydderi (spansk peber, paprika og
cayennepeber). En art med røde bær er
en alm. potteplante,
capstan [’käpstan] (eng.), søv., forhalings-

spil med lodret aksel.
’Capua, ital. by 25 km N f. Napoli; 14 200
indb. (1936). Ruiner af romernes C 4 km
mod SØ; amfiteater. I oldt. hovedby i
Campanien, 343 f. Kr. knyttet til Rom
som forbundsfælle. Gik efter
Cannæsla-get 216 m. Hannibal; 211 erobret af Rom.
59 f. Kr. rom. koloni.
Capu’ana, Luigi (1839-1915), ital.
forfatter. Indflydelsesrig naturalistisk
teoretiker, praktiserede romankunsten som
en dokumentarisk og analytisk kunst i
værker som Giacinta (1879).
Capus [ka’py], Alfred (1858-1922), fr.
forfatter. Hans romaner og skuespil er
præget af et optimistisk syn på livet,
’caput (lat.), hoved. I anat. den
fortykkede ende af en knogle ei. et organ,
’caput ’mortuum (lat: dødningehoved),

rød malerfarve, ferrioksyd.
Capuzzo, Fort [-[ka’put:so],ørkenfort,bygget-] {+[ka’put:so],ørkenfort,byg-
get+} af ital. nær libysk-ægypt. grænse.
Under 2. Verdenskrig erobret af engl.
dec. 1940-apr. 1941, nov. 1941-juni 1942,
definitivt fra nov. 1942.
Cara’calla (188-217), rom. kejser
211-17, søn af Septimius Severus, gav 212
alle romerrigets frie indb. rom.
borgerret, opførte C-s termer i Rom; myrdet.
Cara’callas termer ei. Thermæ
Antoni-nianæ, badeanlæg opf. af Caracalla
211-216 nær Via Appia i Rom. I brug indtil
goterne afbrød vandledningerne 537. Nu
brugt til frilufts-opera. (111.).
caraca’ra, d. s. s. gribbefalk.
Caracas [ka’rakasj, Venezuelas
hovedstad; 270000 indb. (1942). C ligger i De
Caraibiske Kystbjerge i 920 m højde i en

bjergdal med dyrkning af sukkerrør, ca.
10 km S for havnebyen La Guaira.
cara’curu ei. cara’jura, rødt farvestof,
udvindes af bladene af Arrabidæa chica,
Ml.-Amer. Anv. til bomuldsfarvning.
Caragiale [kara’♂3ab], Jon (1852-1912),
rum. forfatter; har i fortællinger og især
lystspil vist stor satirisk og humoristisk
sans.

cara’i’ber, indianere tilhørende den store
caraibiske sprogæt i S-Amer.
Hjemmehørende på fastlandet, hvorfra de bredte
sig til De Små Antiller kort før
erobringen; sydl. forekomst omkr. Rio Xingu,
centrale Brasilien, c er agerbrugere,
kendt for deres krigerske karakter.
Cara’i’biske Hav, eng. Caribbean Sea,
sp. Mar de las Antillas, randhav
begrænset af Mellemamer., De Store og De Små
Antiller samt Venezuela, Colombia. Areal:
2,6 mill. km2. Ved undersøiske tværrygge
er C delt i fl. bækkener. Største dybde
6269 m S f. Cayman Øerne. Det største
fladsøområde er Mosquitosbanken ved
Nicaraguas kyst.
Cara’i’biske Kystbjerge, indtil 2782 m
h. bjerge langs Det Caraib. Havs S-kyst
i Venezuela; forbinder Colombias
Cor-dillere med Antillerne. Rige på mineraler,
ca’ramba (sp.), død og pine!
Caran d’Ache [karä’daj], se Poiré, E.
ca’rapafedt (-olie), tulucunafedt fra
frøene af carapatræer (Vestindien, S-Amer.);
anv. til sæbefremstilling.
Caravaggio [-’vad:3o], Michelangelo
Meris i (ca. 1569-1609), ital. maler. Virksom
i Rom, Milano, Napoli, Malta og på

Caravaggio: Den Hellige Francisco af
Rom og en Engel. (Genova).

Sicilien. Har malet rel. billeder, bl. a.
Lazarus’ Opvækkelse, genrebilleder med
kortspillere og vagabonder, portrætter
og nature morter. Føreren for den
naturalistiske skole. Arbejdede med stærke
lys- og dybe skyggevirkninger i en art
clair-obscur. Øvede stor indflydelse på
samtidens kunstnere, bl. a. Rubens og
Honthorst.

’Carbo, 1) Gnæus, rom. konsul 113 f. Kr.,
tabte slaget ved Noreia mod cimbrerne;
2) Gnæus (d. 81 f. Kr.), rom. konsul 85,
84 og 82 f. Kr., ledede den demokratiske
reg. mod Sulla, fanget og henrettet af
Pompejus.

carbo’nado (portug: kulstofholdig),
kornet, sort diamant; anv. til dybdeboring.
Forekommer i Brasilien.

Carbo’nari (ital: kulsviere), hemmelig
polit, sammenslutning i S-Ital., stiftet
ca. 1810, kæmpede for Ital.s enhed mod
Frankr., siden mod Østr. og ital. små-

Caracallas termer.

673 674 675

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

Til trvk mai 1949.

Capistrum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free