- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
679,680,681

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cannock ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Carlsbergfondets ekspedition

Carolina, North

Thomas Carlyle. Andrew Carnegie. Lazare Carnot. Carol 2. af Rumænien. Caroline Amalie. Caroline Mathilde.

biologien. Modtog ved oprettelsen 1 mill.
kr. fra The Rockefeller Foundation.

Carlsbergfondets ekspedition
tilØst-grønland 1898-1900, leder G. C.
Amdrup. Depotudlægning fra Angmagssalik
98-99; med »Antarctic« fra Kbh. 1900
til 14’li" n. br. Vidensk. undersøgelser og
kortlægning, bådrejse til Angmagssalik.

Carlsbergfondets æresbolig, brygger
J. C. Jacobsens privatbolig opført 1852,
testamenteret til fribolig for en fortjent
person udvalgt af Videnskabernes
Selskab; 1914-1931 Harald Høffding, fra
1932 Niels Bohr.

Carlsberg Laboratorium,
forskningsinstitut i Kbh. for fysiologi og kemi,
oprettet 1876 i forb. med
Carlsbergfondet af brygger J. C. Jacobsen. Ledere
for C-s to afd. har været: Emil Chr.
Hansen, J. Kjeldahl, S. P. L. Sørensen,
Johannes Schmidt, Øyvind Winge og
K. Linderstrøm-Lang.

Carlsen, Camillo (1876-1948), da.
komponist. 1911-46 domorganist i Roskilde. Har
komp. sange, klaverstykker,
orkesterfantasier og adsk. værker for orgel.

Carlsen, Elling (1819-1900), no.
ishavs-skipper, omsejlede 1863 Spitzbergen.

Carlsen [ ’karlz(a)n], Emil (1853-1932),
amer. maler, f. i Kbh. Kom 1872 til USA;
virksom i New York. Har malet
marinebilleder og nature morter. Billeder i
Metropolitan Mus. (N. York).

Carlsen, //ans .Rasmussen (1810-87),
adelig stamhusbesidder (Gl. Køgegård),
rigsdagsmand. Opr. kons., fra ca. 1851
knyttet til Grundtvig, en tid i forbindelse
m. Bondevennerne; indenrigsmin. under
Monrad maj-juli 1864.

Carlson, Frederik Ferdinand (1811-87),
sv. historiker; ecklesiastikminister
1863-70, 1875-78, gennemførte skolereform
1859, udg. kæmpeværk om sv. hist. fra
Karl Gustav til Karl 12.

Carlton [’ka:ltan], forstad til
Nottingham, Midt-Engl.; 30 000 indb. (1939).
Kulgruber, jernbaneindustri.

Carlton Club [’ka’:ltan ’kläb], Engl.s
fornemste kons. klub, grl. 1832 under
Wellingtons auspicier. Bl. a.
samlingssted f. parlamentsmedl.

Carlyle [ka:’lail], Thomas (1795-1881),
eng. forfatter og historiker. C-s værker
falder i 1) filos., bl. a. On Heroes and
Hero-Worship (1841, da. 1916), en
foredragsrække om store mænd; 2) soc.-polit., bl. a.
Chartism (1839) om tidens polit,
problemer; og 3) hist. bl. a. The French
Revolution (1837, da. 1917). Fordømmer det
moderne samfund, hvor den gamle moral
er erstattet af pengebegær. Ønsker
tilbagevenden til patriarkalske forhold og
underkastelse under store, retfærdige
mænd. C-s værker er holdt i en
retorisklidenskabelig stil, påvirket af ty.
romantiske filosoffer. (Portræt).

Carmagnole, la [karma’njol], fr.
revo-lutionssang fra 1792, egl. dansemelodi,
fejrer Ludvig 16.s og Marie Antoinettes
afsættelse og kampen om Tuilerierne
10. 8. 1792.

Carmarthenshire [ka’ma :5anfia],
grevskab i SV-Wales; 2381 km2; 172 000
indb. (1939).

’carmen (flertal 1carmina) (lat.), sang.

’Carmen, opera, musik af G. Bizet, tekst,
efter en novelle af Mérimée, af H. Meil-

hac og L. Halévy (Paris 1875, K.bh. 1897).

’Carmen Sylva fsilva],
forfatterpseudonym f. Elisabeth, rum. dronning.

’Carmina Bu’rana (lat: digte fra
Beuern), lat. digtsaml. fundet i klosteret
Benediktbeuern i Bayern. Middelalder-

15*

679

lig, særdeles verdslig poesi, drikkeviser,
erotisk lyrik o. 1.
carmina’tiva (lat. carminare kæmme,
rense), midler mod forøgelse af luften i
og fra tarmen.
Car’mona [kär’mDnä], Antonio (f. 1869),
portug. politiker. General, tog magten ved
militærkup 1926 og styrede diktatorisk,
fra 1928 som præsident; har siden 1932
støttet sig til Salazar som regeringschef,
carn- (lat. caro, gen. carnis kød), kød-.
Car’nac, fr. landsby i Bretagne, bekendt
for sine indtil 3 km lange, parallelle
stenrækker, »alignements«. De har været
tydet som helligdomme fra sten- og
bronzealderen,
carnal’lit (efter en tysk bjergværksmand
Rudolf von ’Carnall (1804-74)), KC1,
MgCli, 6H20, stensaltlignende mineral,
henflydende i fugtig luft. Vigtigt
kalisalt fra Stassfurt; anv. til fremstilling
af kaligødninger.
’Carnap, Rudolf (f. 1891), ty.-amer.
filosof, førende inden for den logiske
positivisme (den vidensk. empirisme), hvor
han især har ydet bidrag til logisk
syntaks, semantik, fysikalisme og
enheds-videnskab.

Carnarvonshire [ka’na :vanfia], ældre

stavemåde for Caernarvonshire.
Carnavalet [-’læ], Hotel de, palæ i Paris
opført omkr. 1550, senere udvidet; fra 1880
byen Paris’ hist. museum.
Car’né, Marcel (f. 1912), fr.
filminstruktør. Den egl. skaber af den socialt
betonede linie og virkelighedsnære stil i
1930-ernes fr. filmdrama, f. eks. i »Hos Jenny«
(1936), »Tågernes Kaj« (1938), »Hotel
du Nord« (1938), »- og ved Daggry«
(1939), »Nattens Porte« (1947).
Carnegie [kar’nægi], Andrew (1837-1919),
USA-millionær. - Født i Skotland,
USA-jernbaneingeniør, skabte efter 1865
gradvis ståltrust, der 1901 indgik i
U. S. Steel Corporation (vurderet her:
500 mill. $). Stiftede fonds til belønning
af heltemodige handlinger verden over
(1912 for Danm.); støttede vidensk. arb.;
oprettede C Endowment for International
Peace (1910). (Portræt).
Carnegie Endowment for
International Peace [kar’nægi in’daumant
far intar’näjanst ’pi :s], Carnegie Stiftelsen
for International Fred, oprettet af Andrew
C. 1910 til afskaffelse af krig; kapital
10 mill. $. Arb. f. fremme af forbindelse
ml. nationerne, udg. hist. værker, f.
udforskning og udvikl, af folkeret.
Carnegies Belønningsfond for
Heltemod, fundats af 1912. Uddeler
pengebelønning og medaille for heltemodig
indsats i fredens gerning. Admin. gnm.
Socialmin.

carne’o’l (lat. carn kød-), rød kalcedon,

anv. som smykkesten.
Car’nera, Primo (f. 1906), ital. bokser
(2,05 m h., vejede 120 kg).
Verdensmester i sværvægt 1933-34. Slået af
Max Baer.’
carnet de passage [kar’næ da pa’sa:3]
(fr.), toldpasserseddel, der i 1 år fritager
føreren af et motorkøretøj for at betale
told ved passage af grænser for de lande,
der har tiltrådt den internationale
auto-inobilkonvention. c udstedes i Danm.
af FDM og KDAK.
’Car’niske Alper, ital. Al pi Carniche, den

nordligste kæde i Dinariderne på
grænsen ml. Italien og Østrig. Monte
Paralba 2694 m. Højeste punkt 2810 m.
Carnot [kar’no], Lazare (1753-1823), fr.
politiker. Ingeniørofficer, konventsmedl.;
krigsmin. 1793-95, gennemførte alm.

680

værnepligt og skabte Revolutionshæren.
Medl. af direktorieregeringen 1795-97.
(Portræt).

Carnot, Sadi (1837-94), fr. præsident
1887-94. Sønnesøn af Lazare C;
mådeholden republikaner, populær, uden
fremragende politikerevner; myrdet af
ital. anarkist,
carno’tit (efter fr. mineinspektør A.
Carnot), gult pulverformigt uran- og
radiumholdigt mineral. Colorado og
Syd-australien.

Carnots [kar’no-] princip, opstillet 1824
af d. fr. officer og fys. N. L. Sadi Carnot
(1796-1832), omhandler varmens
omdannelse til mek. arbejde og udsiger, at
det arbejde der kan opnås, når en
varmemængde går fra en højere til en lavere
temp., er uafhængigt af stoffets natur og
kun afhængig af disse to temp. Ved
hjælp af C kan vises, at kun brøkdelen

2 1 af’ varmen kan omdannes til ar-

T i

bejde, hvor 7", og Tt er de absolutte
temp.

’Caro, Annibale (1507-66), ital. forfatter.
Hovedværk en ital. overs, af Æneiden,
som stadig bruges i ital. gymnasier.
’Caro, Heinrich (1834-1910), ty. kemiker,
en af grundlæggerne af den ty. kem.
industri. Udførte bet. tekn. og kem.
vidensk. arbejder,
carol [’käral] (eng. af gl. fr.), kædedans.
I Engl. endnu betegn, for folkelige
festsange, f. eks. Christmas c [’krismas-],
julesang.

Carol [’ka:rol], rum. form f. Karl.
’Carol, rum. konger. Carol (Karl) 1.
(1839-1914), fyrste af Rumænien
1866-1914; kongetitel 1881. Tilhørte katolske
gren af huset Hohenzollern. Opnåede fuld
uafh. af Tyrk. v. russ.-tyrk. krig
1877-78. G. m. Elisabeth af Wied (Carmen
Sylva). -Carol 2. (f. 1893), reg. 1930^10.
Søn af Ferdinand 1. Frasagde sig 1925
som kronprins sin arveret for at bevare
forb. med sin elskerinde Magda Lupescu,
vendte 1930 ved Manius hjælp tilbage til
Rumænien og blev konge i st. f. sin
umyndige søn Mikael. Bekæmpede
Jerngarden; måtte efter Transilvaniens
deling abdicere sept. 1940 til fordel for
Mikael. Fra 1941 i Amer., hvor han 1947
ægtede Madame Lupescu. (Portræt).
Caro’lina, fork. f. Constitutio Carolina
Criminalis.

Carolina, North [når/>kära’laina, [–kar-’laina]-] {+-kar-
’laina]+} (fork. N. C.), ståt ved
Atlanterhavet, i det sy døs ti. USA; 136 519 km2;
3 572 000 indb. (1940; 1947 : 3 698 000),
27,2 pr. km2, 981 000 var negre;
27,3% boede i byerne. Hovedstad:
Raleigh. Den vestl. del opfyldes af de
løvskovdækkede Appalachers østl. kæde,
Blue Ridge, der når 2045 m. 0 herfor
ligger det frugtbare Piedmont Plateau,
ved hvis østl. rand, Fall Line, floderne
danner vandfald ned til den lavtliggende,
sandede, atlantiske kystslette, der dækkes
af sumpe og nåleskove. Klimaet er
tempereret, mod SØ subtropisk. Landbrug
er det bærende erhverv. Der avles majs,
tobak, bomuld, batat. Tobakshøsten er
enorm: 1945 372 000 t = 40,1% af
hele USAs høst, især cigarettobak. Af
bomuld høstedes 1945 97 000 t = 4,7%
af USAs høst. Minedriften leverer
glimmer, feldspat, ler. Industrien får
kraft fra vandfaldene ved Fall Line:
bomuldsvarer, cigaretter, tømmer,
møbler. - Historie. Kolonisation fra 1660
(opkaldt efter Karl 2. af Engl.). 1729

68l

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free