Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carpenter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
castle
Catulus
Alonso de (ca. 1584-ca. 1647), sp.
forfatter, især af gavtyveromaner,
castle [ka:sl] (eng.), borg, slot.
Castleford [’ka:slfad], eng. by, SØ f.
Leeds, 43 000 indb. (1939). Fabrikation af
flasker, krukker osv.
Castlereagh [’ka:slræi], Robert Stewart,
Marquess of Londonderry, Viscount C
(1769-1822), brit. statsmand. Tory.
Krigsmin. 1807-09 (tog mod Kbh.),
virkede for koalitionen mod Napoleon og
som udenrigsmin. 1812-22 for
opretholdelse af den eur. ligevægt (mod Frankr.,
Rusl.), deltog med stor dygtighed i
Wienerkongressen. Forhadt p. gr. af sin
konservatisme; begik selvmord.
Castleton [’ka:sltan], eng. landsby V f.
Sheffield. Berømte kalkstenshuler.
’Castor, myt., lat. navn for den ene af
dioskurerne.
’Castor (efter Castor, myt.), stjernen a i
Tvillingerne,
’castra (lat.), lejr.
Ca’strén Matthias Alexander (1813-52),
fi. sprogforsker. Indsamlede på to store
rejser til Nordrusl. (1842-44) og Sibirien
(1845-49) oplysninger om talr.
fi.-ugri-ske, tyrk., mongolske, tungusiske m. fl.
sprog, som udg. efter hans død af F. A.
Schiefner (1817-79).
Ca’strén, Urho (f. 1886), fl. politiker.
1929 præsident i højeste
forvaltningsdomstol: jur. forf.; justitsmin. under
Kallio 1925-26. Statsmin. 21. 9.-11. 11.
1944.
Castres [kastr], fr. by i dept. Tarn;
31 000 indb. (1946). Tekstilindustri.
Under religionskrigene vigtig
huguenot-fæstning.
Castro [’käjtru], Eugénio de (1869-1944),
portug. digter. Symbolisternes fører i
Portugal. Oaristos (1890).
Castrogiovanni [kastrod3o’van:i], til
1927 navn på byen Enna (Sicilien).
Castro Osorio [’käjtru u’zoriu], Ana de
(f. 1872), portug. forfatterinde og
kvindesagsforkæmper. Romaner og fortællinger
(især for ungdommen).
Castro y Bellvis [’kastro i Øælj’Øis],
Guillén de (1569-1631), sp. dramatiker,
berømt for Las mocedades del Cid (Cids
ungdomsbedrifter) (1621), forbillede for
Corneilles »Le Cid«.
’castrum do’loris (lat. castrum fæstning
+ dolor smerte), forhøjning, hvorpå en
fornem afdøds lig ei. kiste henstilles til
beskuelse før begravelsen (lit de parade),
’casula (lat.), messehagel.
’casus (lat: fald), tilfælde, tilfældig
forvoldt skade, c, gramm., se kasus,
’casus ’belli (lat.), krigsgrund, grund til
at føre krig.
’casus ’mixtus (cum culpa) (lat.),
hændelse blandet med brøde, f. eks. tilf.
hvor en person er ansvarlig for den
hændelige skade, som indtræder, efter at han
har fremkaldt en retsstridig situation,
(f. eks. er finderen, der ikke anmelder
en funden ting, ansvarlig for skaden,
hvis tingen bliver stjålet fra ham),
’casus reser’vati (lat: forbeholdte
tilfælde), i d. kat. kirke forsyndelser,
præsten ikke kan absolvere fra, men som
henskydes til biskop ei. pave.
cata’la’nsk sprog og litteratur. Det
catal. sprog, der står selvstændigt ml. sp.
og provençalsk, tales i NØ-Spanien
(Catalonien, det gl. kongerige Valencia, De
Baleariske Øer, samt i det fr. landskab
Roussillon),i 1948 skønsm. af godt 4 mill.
mennesker. Den ældste poesi er stærkt
påvirket af provençalsk digtning, senere
i 14.-15. årh. kommer en ital.-præget
kunstdigtning, hvis ypperste repr. er
Auzias March. Prosaen bestod især af
rel. litt.; som enkeltforf. er den
ejendommelige teolog, missionær og alkymist
Ramon Lull (1232-1316) blevet berømt.
Fra 16. årh. trængtes catal. litt. tilbage
af sp., og først romantikken kaldte en ny
litt. frem (renaixensa); talr. digtere og
romanforf. har skrevet på catal.; den
berømteste af dem alle blev Jacinto
Verdaguer (1843-1902), der skrev ca
talanernes nationalepos La Atlantida (1877).
cata’lau’ner, i oldtiden gallisk stamme
omkr. Chålons-sur-Marne.
Cata’lau’niske Marker, slette S f.
718 691
Chålons-sur-Marne, hvor Aétius 451 slog
hunnerne under Attila.
Cata’lo’nien, sp. Catalufia, landskab i
NØ-Spanien (provinserne Barcelona,
Ge-rona, Lérida og Tarragona); 31 899 km2,
2 891 000 indb. (1940). Omfatter
Øst-pyrenæernes S-skråning, De Cataloniske
Bjerge og Middelhavskysten N f. Ebro.
C har store vinavlsdistrikter, skove med
korkeg, samt Spaniens vigtigste
industriområde omkr. Barcelona. Det catalanske
sprog afviger fra det castilianske, hvilket
har været medvirkende til at skabe en
separatistisk bevægelse. - Historie. C
udviklede sig af Den Spanske Mark, blev
uafhængigt 888 og forenedes 1162 med
Aragonien. Oprør mod Span. i 1640erne,
med Østr. i Sp. Arvefølgekrig. Især fra
slutn. af 19. årh. stærk separatistbevægelse
og arbejdskampe. 1931-32 opnåede C
selvstyre, som ophævedes 1934, men
genindførtes 1936; støttedeMadrid-reg.,
indtil borgerkrigens afslutning 1939 gjorde
ende på selvstændigheden.
Ca’talpa, træer ei. buske, nær i slægt
med maskeblomstfam. C speciosa fra
N-Amer. har gullighvide blomster,
klaser og store, brede blade. Prydtræ.
Cataluna [kata’lunja], sp. navn på
Catalonien; catalansk Catalunya [kata’lunja].
Ca’tania, by på Sicilien ved Ætnas fod;
277 000 indb. (1947). Udfører appelsiner,
citroner, mandler, vin, svovl, pimpsten
og asfalt. - Opr. gr. koloni (Katäné)
(grl. ca. 730 f. Kr.). Stærkt medtaget
under 2. Verdenskrig; erobret af d. 8.
brit. armé 5. 8. 1943.
Catanzaro [katan’dzaro], ital. by i Cala-
brien, 45 000 indb. (1936).
catch [kätj], (eng: fange, fangst), gl. eng.
form for selskabssang, hvor de enkelte
sangere skulle falde ind med deres strofer
på stikord,
catch as catch can [’kätj az ’kätl ’kän)
(eng: gribe som man kan), sport, d. s. s.
fri brydning,
catchup, anden stavemåde for ketchup.
Cateau-Cambrésis,le [la ka’to käbre’zi],
fr. by i dept. Nord. Ved freden i C 1559
afstod Frankrig Piemonte og Savoyen og
opgav krav på Ital.
Ca’tel, Franz (1778-1856), ty. maler. Har
malet ital. landskaber. Billede på
Thorvaldsens Museum.
Caterpillar [’kätapila] (eng., egl: larve),
larvefodsbil. c drives frem ved et på
begge sider anbragt endeløst bånd
bestående af gummi ei. stålled, som føres
over mindst to særl. hjul, af hvilke eet
ei. fl. er drivende. P. gr. af båndets store
anlægsflade kan c køre på blød grund
uden at synke i og egner sig særl. til
terrænkørsel.
Caterpillar Club, The [-’kätapila kläb]
(eng. caterpillar silkesommerfuglelarve),
forening af flyvere, som har reddet livet
ved udspring med faldskærm af mærket
Irving; grl. efter 2. Verdenskrig af
Irving-faldskærmsfabrikken. C-s symbol
er silkesommerfuglelarven, der kan sænke
sig til jorden ved at spinde en silketråd.
1948: 13 da. medl.
catgut [’kätgät] (eng: kattetarm), kir.
sytråd (sutur) af forsk, tykkelse, fremstillet
af fåretarme. Anv. under operationer til
underbinding af blodkar og syning. Kan
resorberes, d. v. s. opløses af vævssaften
og forsvinde af sig selv (efter 3-6 uger),
cathar’ti’nsyre (gr. kathartikös rensende),
stærkt virksomt alkoholekstrakt af sennes.
ca’thedra (gr.), stol, kateder, bispesæde;
c Petri pavestolen. Pavens afgørelser
ex c er siden 1870 ufejlbarlige.
692
Cathelineau [katli’no], Jacques
(1759-93), opr. vognmand, rejste 1793 bønderne
til oprør i Vendée. Ivrigt katolsk,
fremragende lederevner, faldt under
mislykket forsøg på at erobre Nantes.
Cather [’käöar], Willa (1876-1947), amer.
forfatterinde. Romaner om kvinder fra
Nebraskas nybyggertid :0 Pioneers (1913),
My Antonia (1918, da. Undervejs 1930),
The Professors House (1925, da. 1929),
Death Comes for the Archbishop (1927,
da. 1934) o. m. a.
Cathkin Peak [’kä/>kin ’pi:k] ei.
Champagne Castle [Jäm’pæin ’ka:sl], S-Afr.s
højeste bjerg; 3650 m (i Drakensberg).
Cathrinebjerg, hovedgård V f. Kbh.,
har tilhørt bl. a. slægten Urne. Navn
efter Cathrine Sehested (d. 1670).
Cati’lina (d. 62 f. Kr.), rom. statsmand,
der 66-63 søgte konsulatet for at styrte
senatspartiet, 63 gik over til åbent
oprør i Toscana, men 62 faldt i slaget ved
Pistoia. Angrebet i 4 taler af Cicero.
Catlin [’kätlin], George (1796-1872), amer.
maler. Berejste prærien og udgav et
illustreret værk om prærieindianerne.
’Cato Cen’sorius, den ældre Cato (d. 149
f. Kr.), rom. konsul 195, udmærkede sig
i Spanien og mod Antiochos 3.,
bekæmpede luksus og umoral som censor 184
(heraf tilnavnet), byggede Roms første
basilika, skrev Roms hist. (tabt) og De
agricul’tura (om landbruget). Hans
fjendskab til Karthago (han sluttede alle
senatsindlæg med: »Forøvrigt mener jeg,
at Karthago bør ødelægges.«), bidrog til
3. puniske krig.
’Cato Uti’censis, den yngre Cato (95-46
f. Kr.), sønnesøns søn af den ældre C.
Viede sit liv til senats vældets forsvar,
bekæmpede Pompejus og senere Cæsar,
begik selvmord i Utica (heraf tilnavnet)
efter Cæsars sejr ved Thapsus.
Catroux [ka’tru], Georges (f. 1879), fr.
general. Sluttede sig til de Gaulle, 1941
højkommissær i Syrien, som C i forståelse
med Engl. lovede fuld uafhængighed;
bidrog 1943 til en foreløbig forståelse ml
de Gaulle og Giraud; dec. 1944-marts
1948 fr. ambassadør i Moskva, derpå
diplomatisk rådgiver f. fr. reg.
Cats, Jacob (1577-1660), holl. forfatter.
Trods lærdom og høje stillinger udpræget
borgerl.-folkelig digter, rig på anekdoter,
moraliserende fortæll. og belærende huslig
poesi, Houwelijk (ægteskab) (1625).
Cattaro [’kat:aro], ital. navn på byen
Kotor i Jugoslavien.
Cattleya [-’laia] (efter eng. botaniker Wm
Cattley), en orkidéslægt med store, pragt-
fulde blomster, fra Ml.- og S-Amer.;
ca. 40 arter, af hvilke mange er kostbare
prydplanter.
Catto [’kätou], Thomas Sivewright, (1936)
1. Baron of Cairncatto (f. 1879), brit.
finansmand. Nedlagde 1940 sine
stillinger i forretningsverdenen og blev
rådgiver f. finansmin. Siden 1944 leder
(governor) af Bank of England,
catty [’käti], handels-, guld- og sølvvægt
i Østasien, spec. = kin. chin = 596,8 g.
Ca’tul’ (lat. Ca’tullus), Gajus Va’Ierius
(87-ca. 54 f. Kr.), rom. lyriker. Bevaret 116
digte, dels af lærd indhold efter
alexan-drinsk forbillede: Peleus’ og Thetis’
Bryllup, dels satiriske udfald mod
samtidige; højest når C i friske, oprindelige
kærlighedsdigte t. Clodia under navnet
Lesbia (da. overs. 1937).
’Catulus, Lu’tatius (lat. catulus
hundehvalp), fornem rom. familie; bl. a. 1)
Gajus C, konsul 242 f. Kr., slog Karthago
ved De Ægadiske Øer V f. Sicilien. -
Artikler, der savnes under C, bør søges under K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
