- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
694,695,696

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carpenter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Cauca, Rio

cechisk og slovakkisk litteratur

A. L. Cauchy. H. Cavendish.

2) Quintus C, konsul 102 f. Kr., slog s.
m. Marius cimbrerne v. Vercelli. - 3)
Quintus C, søn af 2), konsul 78 f. Kr.,
slog Lepidus* demokratiske opstand,
se-natspartiets fører til sin død 60.
Cauca, Rio [’kauka], 1100 km 1. biflod
til Rio Magdalena, Colombia. Ved dens
øvre løb i det såkaldte C-bassin omkr.
byen Cali findes et velopdyrket,
tætbefolket kaffedistrikt.
Cauchy [ko’Ji], Augustin Louis
(1789-1857), fr. matematiker, har på afgørende
måde bidraget til analysens eksakte
opbygning, grl. den moderne
funktionsteori for kompleks variabel og i læren
om differentialligninger godtgjort
integralernes eksistens. (Portræt),
caucus [’kå :kas] (vist indiansk ord), i
USA partimøde, der træffer f. medl.
bindende aftaler, særl. m. h. t. opstilling af
valgkandidater. Hyppigt behersket af
snæver kreds af partiledere,
’cauda (lat.), anat., hale; tilspidset ende

af et organ,
’cauda equina [-’kv-] (lat: hestehale),
anat., bundt af nerver fra rygmarvens
nederste afsnit,
caudillo [kau’öiljo] (sp.), fører, høvding
(fra 1936 titel for general Franco i hans
egenskab af sp. statschef).
Cau’di’nske Passer, i oldtiden navn på
et pas V f. Benevento, hvor samniterne
321 f. Kr. tvang Roms hær til at
kapitulere.

’causa (lat.), grund, årsag. I retsvidensk.
især skyldgrunden for forpligtelse, f. eks.
et køb.

’causa ef’ficiens (lat: virkende årsag),
en af Aristoteles’ 4 arter af årsager.
Stilles ofte i mods. til causa
occasio-nalis, foranledningsårsagen, d. v. s.
betingelsen for at c kan træde i virksomhed,
’causa ’sui (lat: årsag til sig selv), filos.,
det som eksisterer i kraft af sit eget
væsen, navnl. anv. om Gud.
cause celebre [ko:zse’læ:br] (fr.),
opsigtsvækkende sag.
cau’se’re [ko-] (fr.), passiare; tale ei.
skrive underholdende og let; cause’ri’
[ko-], foredrag ei. artikel i causerende
tone.

’cautio judi’catum ’solvi (lat.),
sikkerhedsstillelse for, at det tildømte bliver
betalt; i moderne ret navnlig den
sikkerhedsstillelse for idømte sagsomkostn.,
der i visse lande afkræves sagsøgeren,
inden han kan anlægge sag.
Cavaignac [kavæ’njak], Louis Eugéne
(1802-57), fr. general. Slog som
krigs-min. juni 1848 arbejderrejsning ned med
hård hånd; faldt v. præsidentvalg s. år
mod Louis Napoleon.
Caval’canti, Alberto (f. 1897), ital.-eng.
filminstruktør. Begyndte i Paris som
avantgardist, producerede og instruerede
dokumentarfilm i Engl. i 1930’erne og
har senere tillige med held dyrket
spillefilmen, f. eks. »Nicholas Nickleby« (1945).
Caval’canti, Guido (ca. 1259-1300), ital.
digter, politiker og soldat. Af adelig
slægt. Den første ægte digter i ital.
litt. Ballader og sonetter,
cava’let (ital. cavaletto lille hest; staffeli),
drejeligt fodstykke, hvorpå
billedhuggeren bygger sin figur op i ler.
cavalier [kava’lje] (fr.), ridder, kavaler,
herre.

Cavalier [-’lje], Jean, fr.
elfenbenskunst-ner i Sthlm. i slutn. af 17. årh. En tid
også i Danm.
Cavalieri [-’Ijæri], Francesco Bonaventura
(1598-1647), ital. matematiker. C-s
princip siger, at to legemer har samme rum-

718 694

Henrik Cavling. Camillo di Cavour.

fang, dersom enhver plan, parallel med
en given, skærer de to legemer i snit med
lige store arealer.

Cavalle’ria rusti’cana (ital: landligt
kurmageri), opera af P. Mascagni. Tekst
efter et skuespil af G. Verga. (Rom 1890,
Kbh. 1891).

Cavallero [kaßal’jæro], F. L., anden
stavemåde for Caballero, Francisco Largo.

Cavallero [-’ljæ-], Ugo (1880-1943), ital.
general. 1938-40 øverstkomm. i Ital.
Østafr., dec. 1940 generalstabschef,
overtog jan. 1941 ledelsen på albanske front,
men ilden resultat. Styrtet jan. 1943,
bidrog til Mussolinis fald, selvmord s. år.

Cavan [’kävan] (irsk: An Cabhan), irsk
grevskab i prov. Ulster, NV f. Dublin;
1891 km2; 70 000 indb. (1946).

cava’tine (ital. cavatina), i operaen en
lille arie i en ganske enkel form uden
koloraturer ei. tempoforandringer og med
en sangbar, lyrisk præget melodi.

’cave ’.canem (lat.), pas på hunden.
Indskrift ved indgangen til gl. rom. huse.

Cavell [’käv(a)l], Edith (1865-1915), eng.
sygeplejerske, skudt efter ty.
krigsrets-dom, havde hjulpet eng. soldater til at
flygte fra Belgien.

Cavendish [’kävandif], hertugerne af
Devonshires slægtsnavn.

Cavendish [’kävsndij], Frederick Charles,
lord (1829-82), brit. politiker. Liberal;
1882 min. f. Irland, s. år myrdet af fenier
i Phoenix-parken i Dublin.

Cavendish [’kävandij], tfenr>>(1731-1810),
eng. kemiker og fysiker. Påviste og målte
1798 den alm. tiltrækning ml. tunge
masser v. hj. af en snovægt og bestemte
derved talkonstanten i Newtons
gravita-tionslov, hvorved Jordens vægtfylde
fandtes til 5,48. Foretog grundlæggende
undersøgelser over luftarternes kem. natur,
opdagede således bl. a., at brint og ilt
forener sig til vand, ilt og kvælstof og
vand til salpetersyre, og bestemte
atmosfærens sammensætning. (Portræt).

Cavendish [’kävandij], Thomas (ca.
1555-92), eng. søfarer, verdensomsejling 1586
-88, opbragte ved Sydamer.s vestkyst 19
sp. sølvskibe. Hjemrejse syd om Afrika.

Cavendish-laboratoriet, det fys. labor.
ved Cambridge Univ. Oprettet 1868 og
opkaldt efter Sir Henry Cavendish. Har
spillet en afgørende rolle for udviklingen
af den moderne fysik. Dets ledere har
været: J. C. Maxwell, Lord Rayleigh,
J. J. Thomson, E. Rutherford og W. L.
Bragg.

ca’verne (lat. caverna hul), med., hulrum,
jfr. kaverne og kavernøst væv.

Cavite [ka’vi:tæ], Manilas havneby,
Fi-lipinerne; 28 000 indb. (1936).

’Cavling, Henrik (1858-1933), da.
journalist. 1885 medarb. ved »Politiken«,
1905-27 hovedred.; omformede og
moderniserede bladet, bl. a. ved indførelse af
alsidig reportage og en daglig kronik.
Skrev bl. a. sine erindringer: Efter
Redaktionens Slutning (1928) og Journalistliv
(1930). (Portræt).

Cavling, Ole (f. 1898), da. journalist, søn
af Henrik C. 1925 medarb., 1936
ansvarshavende red. af »Ekstrabladet«.

Cavling, Viggo (1887-1946), da. journalist,
søn af Henrik C. 1908 medarb. ved
»Politiken«, 1922 red. af »Magasinet«.
Har skrevet Ludvig Feilberg og hans
Levelære (1915), Schopenhauer (1920),
Fallesånden (1924), et bind erindringer
(1942) samt noveller og balletter.

Cawnpore (eng. [kå:n’på:]), ind. Känpur
[ka:npur], by i United Provinces,
Hindustan ved Ganges, SØ f. Delhi; 487 000

695

indb. (1941), jernbaneknudepunkt og
flodhavn. Tekstilindustri, ris- og
oliemøller.

Cavour [ka’vu:r], Camillo di (1810-61),
ital. statsmand, greve. Medl. af sardinske
deputeretkammer 1848 og 1849-61, min.
1850-52, fra 1852 regeringschef;
gennemførte jernbaneanlæg, bidrog til at svække
kirkens magt. Håbede at fordrive Østr.
og samle Ital. under sardinsk ledelse.
Traf juli 1858 aftaler m. Napoleon 3. om
fr. hjælp mod Østr., fremkaldte 1859
østr. krigserklæring. Fik Lombardiet og
Mellemital. tilsluttet (mod at give
Frankrig Savoyen og Nizza), støttede
hemmeligt Garibaldis angreb på Sicilien,
besatte derpå det østl. af Kirkestaten og
hele Sydital. Marts 1861 kunne C
oprette Kongeriget Italien, hvor dog
Venezia og Rom endnu manglede; døde
juni s. år. (Portræt).

Cayenne [ka’jæn], hovedstad i Fr.
Guayana på en lille 0 nær kysten; 12 000 indb.
(1946). 1854-1946 deportationssted.

cayennepeber [ka’jæna-] fås af frugterne
af de til natskyggefam. hørende arter
Capsicum frutescens og C. fastigiatum.

Cayman Øerne [kai’m«:n], brit. øgruppe
V f. Jamaica. 270 km2; 7000 indb. (1945).
S f. C er målt 6269 m, den største
havdybde i Det Caraibiske Hav.

Cazamian [kaza’mjä], Louis (f. 1877), fr.
litt.historiker, har bl. a. s. m. Émile
Legouis (1861-1937) skrevet Histoire de
la Littérature Anglaise (1924 ff.).

Cazin [ka’zæ], Charles (1841-91), fr. maler.
Knyttet til Puvis de Chavannes.
Landskaber. Keramik.

CB-betjente, fork. f.
civilbeskyttelses-betjente, indkaldt i h. t. lov af 29. 4. 1938,
indtil 19. 9. 1944, bl. de værnepl. t.
bistand f. politiet, brandvæsenet,
hospitalerne m. v., i forb. med det civile
luftværn. Atter i funktion 1945-47.

cbm, fork. f. kubikmeter (bl. a. i Tyskl.).

CBU, fork. f. CB-udrykningskolonne,
CB-mandskab særl. udd. til ydelse af
katastrofehjælp, dog efter 1945 også anv. til
bevogtningsopgaver. 1949 afløst af
civilforsvarskorpset.

c. c., eng. fork. f. continuous current
jævnstrøm. Mere alm. dog d. c., direct
current.

CCC, fork. f. Constitutio Carolina
Cri-minalis.

ccm, fork. f. kubikcentimeter (bl. a. i
Tyskl.).

Cd, kem. tegn for cadmium.

CD, fork. f. Corps Diplomatique
(auto-mob il-ke nd i ngsm terke,).

cdm, fork. f. kubikdecimeter (bl. a. i
Tyskl.).

CDU, fork. f. Christlich-rfemokratische
t/nion. (se Kristelig - Demokratiske
Union).

C-dur, toneart med grundtonen c og uden
fortegn; parallel toneart til a-mol. Den
første og normgivende i det mod.
tonesystem.

Ce, kem. tegn for cerium.

Cearå [sia’ra], ståt i NØ-Brasilien;
104 200 km2; 2 336 000 indb. (1946);
hovedstad: Fortaleza.

Cebu [sæ’bu:], 1) tætbefolket 0 bl.
Filipi-nerne; 4390 km2; 1 175 000 indb. (1946).
2) Hovedstad på 1); 155 000 indb. (1941).

Cech [tjæf], Svatopluk (1846-1908), öech.
lyriker og prosaist, som under
påvirkning af Byrons poesi og russ. byronist.
digtning gav det dech. lyriske epos nyt
indhold ved indførelse af nat. og
fælles-slav. emner, tilsat rel., polit, og sociale
problemer. Nogle af hans store
digtninge bæres oppe af panslavist.
fremtids-drømme.

cechisk og slovakkisk litteratur.

Skønt det kirkeslav. sprog opr. blev
skabt på Cech.slov. territorium, stod
åndslivet i middelalderen helt i
katolicismens og det lat. sprogs tegn. Litt.
på öech. er helt behersket af
vest-eur. forbilleder (middelalderdialoger, det
romantiske epos »Aleksandreis«,
Dalimil-krøniken). I de flg. årh. vover det cech.
sprog sig kun frem i teol. skrifter af
protestantisk tendens og bryder endelig
ignm. med Jan Hus (d. 1415).
Hussit-terkrigene fremmede opkomsten af den



Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free