- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
700,701,702

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - cechisk sprog ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

cechisk sprog

rel. kirkesang. I det 16. årh. trænger
sproget frem i bibelovers., annaler og
grammatikker. Denne periode, som
fostrede en mand som Comenius (d. 1670),
sluttede med slaget ved Det Hvide Bjerg
(1620) og den kat. reaktion sejrede over
hele linien. Først i slutn. af 18. og i beg.
af 19. årh. indtrådte der en nat.
vækkelse, Dobrovsky genopdagede
folkesproget, der blev skabt ordbøger og skrevet
hist. værker på Cech. En førromant. litt.
med Kollår, Celakovsky, Erben i
spidsen opstod nu. I byronismens tegn førte
Måcha sproget til sejr. Efter 1848
opstod den solide Cech. realisme (Némcovä,
Svétla, Neruda). Den cech. litt. oplever
i slutn. af 19. årh. sin egl. guldalder med
Cech, Zeyer og Vrchlicky; gnm.løber i
tæt kontakt med vest- og østeur. kultur
de alm. etapper, bliver symbolistisk og
artistisk med Otakår Brezina,
socialromantisk med Olbracht og
realistiskfantastisk med Capek. - Den slovak,
litt. opstod først i midten af det 19. årh.
Ludevit Sttir var her banebrydende.
Efter oprettelsen af den Cech.slov. ståt
fik den en hurtig og frugtbar udvikling.

cechisk sprog [’tjæk-], vestslavisk sprog,
der tales i Cechy (Böhmen) og Morava
(Mähren). Akcenten ligger på første
stavelse. Der findes korte og lange vokaler,
og r og 1 kan optræde stavelsesdannende.
Tungespidskonsonanterne kan være
bløde (i-farvede). Specifik Cechisk er lyden r.
Under bøjning kan der indtræde visse
konsonant-alternationer. Deklinationen er
meget varierende. Verbalsystemet er
behersket af modsætn. ml. perfektiv og
imperfektiv aspekt. Alfabetet er det lat.
udvidet (af Jan Hus) med diakritiske
tegn over bogstaverne.

Cechoslova’ki’et [tjæk-], Cech.
Ceskoslo-venskå Republika, mellemeur. ståt;
127 876 km2; 12 338 000 indb. (1948).
(1938: 140 394 km2; ca. 15 mill. indb.).
De fleste grænser er naturlige (bjergkæder
og floder), mod S og 0 kunstige grænser.
(Kort se foreg. side). — C deles i:

km2 Indb. 1947

Cechy (Böhmen)____ 52 062 5 627 000

Morava og Slezsko

(Mähren og Schlesien) 26 808 3 136 000
Slovakiet (Slovensko) 49 006 3 402 000

Cechy er et plateauland begrænset af en
række højere randplateauer (Böhmerwald,
Sudeterne og Erzgebirge),
gennemstrømmet af Elben og dens bifloder VItava
(Moldau) og Ohre (Eger). Af Morava og
Slezsko hører NV-Morava til det
böhmi-ske plateau, medens Ø-Morava er
sletteland, gennemstrømmet af Morava. Den
Cech. del af Schlesien udgøres af Jesenik,
en del af Sudeterne. - Slovakiet er,
bortset fra SV, opfyldt af Karpaterne. Ml.
Karpaterne og Sudeterne strækker en
lavning sig, Den Mähriske Port,
hvorigennem landevejen fra Wien til Polen løber.

- Klimaet er kontinentalt, temp.
fastlandsklima (Praha: jan. 4- 1,5°, juli
19,0°). Nedbøren kan i lavlandet synke
under 50 cm, men når i bjergene op over
100 cm. Sommerhalvåret er nedbørrigest.

- Plantevakst: I lavlandet er græssteppe
de fleste steder den opr. plantevækst.
Bjergene er rige på skove. I Karpaternes
højeste dele træfles alpegræsgange gående
over i åben fjeldmark. - Dyrelivet er
temmelig rigt af mellemeur. type. - Af
befolkningen var 8,2 mill. Cecher, 2,9 mill.
slovakker, 0,4 mill. tyskere (3,3 mill. i 1930),
0,4 mill. ungarere (616000 i 1930), 70000
polakker (122 000 i 1930) og 20 000 jøder
(180 000 i 1930). 24% af befolkn. var 1947
beskæftiget v. landbrug, 47% ved
industri, 8 % v. handel. C har to skriftsprog-,
Cechisk og slovakkisk, som er indbyrdes
nærbeslægtede vestslaviske sprog. - Mønt:
1 koruna(fork. kCs.) = lOOhalir(ü). Mål og
vagt:Metersystemet. - Erhverv. Landbrug.
Af arealet var i 1945 41 % opdyrket, 31 %
skov og 15% græs og eng. Agerbruget er
det vigtigste erhverv. I 1946 høstedes
1 139 830 t rug, 1 325 138 t hvede, 762 944
t byg og 824 604 t havre. Desuden dyrkes
sukkerroer (1946 459 068 t sukker), majs,
lucerne, kartofler, frugt, lidt vin og
humle samt tobak. Kvægavlen er bet., i

700

1945 fandtes 4 116 000 stk. hornkvæg,
648 000 heste, 2 359 000 svin, 511000
får og 1 310 000 geder. - Stort skovbrug
og bet. tømmereksport. Det vigtigste
skovtræ er granen. - Minedriften
omfatter en bet. kulbrydning
(stenkulsproduktion 1948: 17,7 mill. t) vedOstrava,
Klad-no-Rakovnik ogChomütov, brunkul
(produktion 1948: 23,6 mill. t) ved Most og
Teplice), desuden brydes jern (Cechy,
Slezsko osv.; produktion 1947: jern:
1,4 mill. t, stål: 2,3 mill. t), olie, grafit
(Budéjovice), Kaolin (Karlovy Vary og
Plzen), sølv, kobber, bly, stensålt og
uranmalm (Jåchymov). - Talrige
mineralkilder (Karlovy Vary, PieSt’any m. v.).
Vandkraften er ca. 1 mill. HK, hvoraf kun
en mindre del er udnyttet. - Industrien
er veludviklet; tekstil-, metal- og
glasindustri er de vigtigste grene, desuden
stor papir- og træindustri, kemiske
artikler, optiske instrumenter og
levnedsmiddelindustri. Produktionsindeks 1948 102
(1937 = 100). Ved dekret af24.10.1945 er de
fleste større industrianlæg nationaliseret.
Udenrigshandelen er bet., normalt
eksportoverskud; eksport af metal-,
tekstil-og glasvarer samt træ, kul og malm;
import af bomuld, uld, levnedsmidler og
råstoffer for industrien. - Transport.
Jernbanenettet er tæt; 1945 fandtes 13 128
km jernbane; flodtrafikken har stor økon.
bet., særlig på Elben, Donau og VItava.

Forfatning af 1948 erklærer C for en
demokratisk folkerepublik, bestående af
to ligeberettigede nationer, Cecher og
slovakker. Lovgivende magt hos en
na-tionalforsaml. (300 medl.), valgt ved alm.
valgret for 6 år; valgretsalder 18 år,
valg-barhedsalder 21. Præsidenten vælges for
7 år af nationalforsaml., udnævner og
afskediger de over for forsaml, ansvarlige
ministre. For slovakkiske særanliggender
findes slov. lovgivende nationalråd på
100 medl. og et administrativt slov. råd.
Alm. borgerlige rettigheder er garanteret,
også ejendomsret, idet dog »C-s økon.
system støtter sig til nationalisering af
naturrigdomme, af industri, engroshandel
og banker«; jorden tilhører den, der
arbejder på den (ingen privat ejendom må
være større end 50 ha). Staten leder i
folkets interesse erhvervslivet efter en
økon. plan. Virksomheder med indtil
50 arbejdere beskyttes, priv.
monopolsammenslutninger er forbudt. Enhver
borger skal efter evne bidrage til
samfundets vel; embedsmænd forpligtes til
at virke i folkedemokratisk ånd.

Har. Alm. værnepligt efter lov af 1927,
ændret sidst 1946. Første tjenestetid
under fanerne ca. l’/s år. Derefter
genindkaldelser i alt 150 dage. Arbejdet på
forsvarets genopbygning ikke endt (1948).
- Kirken. Ingen statsunderstøttet kirke.
1947 ca. 9,3 mill. katolikker, 0,9 mill.
protest., 20 000 jøder. En nat. kat. kirke
har 0,9 mill. medl. 820 000
konfessionsløse. - Skolevasenet omformedes efter 2.
Verdenskrig (skolelov 1948) til
enhedsskole. 3 univ. (Praha (grl. 1348), Brno
og Bratislava).

Historie. C oprettedes ved Østr.-Ung.s
sammenbrud okt.-dec. 1918, støttet til
Cech. og slovakkiske frihedsbevægelser.
Med Th. Masaryk som præsident,
1918-35, og E. BeneS som udenrigsmin.
opnåede C strategisk fordelagtige grænser,
men sarrjtidig store minoriteter, særlig
sudeterty. og ungarske; centraliseret
regering dannedes på tværs af slovakkiske
selvstyreønsker. Udadtil søgte C
sikkerhed mod Ung. ved den af Benes dannede
»Lille Entente« (C, Jugosl., Rumæn.);
mod Tyskl. ved forståelse m. Frankr.. og
fra 1935 Sovj. En tid deltog ty. grupper i
regeringsdannelser, men fra 1933 rejstes
en »sudetertysk hjemmefront«-bevægelse
under Henlein, der blev helt afh. af
Hitler og efterh. arbejdede på C-s opløsning.
Benes, præsident 1935-38, og HodZa,
føtstemin. 1935-38, tog kampen op, men
svigtedes af Vestmagterne, der aug.-sept.
1938 gennemtvang afståelse af de
sudeterty. områder til Tyskl.; C omdannedes

til forbundsrepublik, hvor Slovakiet og

Karpatho-Ukraine fik egne regeringer.

701

Cederborgh

Ved Hitlers kup marts 1939 blev
Böhmen-Mähren ty. protektorat; Slovakiet, der
1938-39 afgav land til Ungarn, blev
selvstændigt, Karpatho-Ukraine gik til
Ungarn. Sept. 1939 dannede BeneS Cech.
nationalkomité i London, der 1941
anerkendtes som regering af Engl. og Sovj.;
apr. 1945 vendte reg. tilbage med BeneS
som præsident. C genoprettedes med
grænserne af 1920, undtagen
Karpatho-Ukraine, der gik til Sovj. Ved
massedeportationer fjernedes ca. 2 251 000
tyskere (meddelt okt. 1946); planlagt
mindretal sud veksling m. Ungarn
gennemførtes ikke. Store dele af industrien
(miner, kemisk ind., sværind., det meste
tekstilind.) socialiseredes. Valg 1946 gav
kommunisterne ca. 40 % af stemmerne,
men samlingsregering opretholdtes.
Udadtil fastholdt C nøje forståelse m.
Sovj. Svarede 7. 7. 1947 ja til
indbydelse til konference om Marshall-planen,
men foretrak 12. 7. at slutte handelsaftale
m. Sovj. Kort før fastsat valg sprængtes
samarb. i min. Gottwald; 9 ministre fra
de borgerl. partier og Benes’s Nationale
Socialistparti udtrådte 20. 2. Derpå
trådte aktionsgrupper i virksomhed med
fabriksbesættelser og udrensn. af
modstandere fra ledende stillinger. Soc.dem.
bøjede sig for Fierlingers krav om samarb.
m.Gottwald (fuld sammenslutn. juni 1948);
25. 2. dannede Gottwald saml.reg. m.
kommunisterne som ledende.
Socialiseringen øgedes, og pressen blev ensrettet.
USA, Engl. og Frankr. nedlagde skarp
protest mod udvikl, i C. Spændingen ml.
Sovj. og de 3 vestl. stormagter øgedes
væsentl. Valg maj 1948 udslettede
opposition i nationalforsaml., juni 1948 afgik
BeneS, hvorpå Gottwald underskrev ny
forfatn. og valgtes til præsident.

Cechy [’tjæti], ty. Böhmen,
Cechoslova-kiets nordvestligste landsdel,
overvejende højslette begrænset af bjergrygge
(Böhmerwald, Sudeterne, Erzgebirge);
52 062 km2; 5 627 000 indb. (1947).
Hovedstad: Praha. Randbjergene er
opbygget af arkæiske og palæozoiske eruptiver
og sedimenter, som er foldet i hercynisk
tid og senere planeret, dækket af
kridt-tidsdannelser og i tertiær forskudt langs
brudrande. Gennemstrømmes af Elben
og dens bifloder VItava (Moldau) og
Ohre (Eger).

ce’cidier [se’si’-] (nylat. cecidium af gr.
kékis galæble), d. s. s. galler.

Cecil [sæsl], baron Burghleys familienavn.

Cecil [sæsl], Robert, (1923) Viscount of
Chelwood (f. 1864), eng. sagfører og
politiker. I Underhuset 1906-23 (kons.),
1910-11 udtrådt i protest mod
protektionisterne. 1915 understatssekr. i
udenrigsmin., 1916-18 blokademin., 1918
assisterende udenrigsmin. Fremtrædende
talsmand f. internat, samarb. og
folke-forb., bidrog på fredskonf. 1919 til
ud-formn. af folkeforbundspagten; 1923-24,
1924-27 min. under Baldwin. Afgik 1927,
da Engl. efter C-s opfattelse ikke gjorde
nok for afrustningssagen. Eng. delegeret
til Geneve i ministertiden og 1929-32.
Fik 1937 Nobels fredspris for sit arbejde
i folkeforb.

Cedar Rapids [’si:dar ’räpidz], mølleby
i øs ti. Iowa, USA; 62 000 indb. (1940).

ceder [’s-] (’Cedrus), nåletræsslægt, der
ligner lærk, men er stedsegrøn.
Libanons c (C.
libani) vokser
i Lilleasien og
påCypern;er
fredet, dåden
næsten er
udryddet. Japansk c

(Crvp’tomena ja’ponica), nåletræ
hjemmehørende i Japan og Kina, dyrkes i
hjemlandenes skove og anv. bl. a. som allétræ.
(111. viser gren med tætte knipper af
rosetstillede nåle og en ægformet
kogle).

’Cederborgh [-bårj], Fredrik (1784-1835),
sv. forfatter. 1802-10 embedsmand i
Sthlm., senere bladudgiver, fra 1823
jernværksejer. Indførte den realistiske roman

i Sv. med de humorist, arb. Uno von
702

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free