Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - cechisk sprog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cederström
Cellini
Trasenberg 1-3 (1809-10) og Ottar
Tral-lings lefn ad s-mål n ing 1-4 (1810-18).
Cederström [’se:d3rstrø:m], Gustaf
-1933), sv. historiemaler; isaer kendt er
hans Karl 12.s Ligfærd (1878, Nat.mus.,
Sthlm.).
cedertræ [’s-], opr. betegn, for veddet af
Libanon-ceder; bruges nu om andre
træsorter, der minderom det ægte c, f. eks.
rødt c ei. blyantstræ, fås af en
enebærart fra N-Amer.; oregoncog kanadisk
c er thuja-arter; cigarkassetræ ei. kuba
c fås af et løvtræ (Cedrela odorata).
ceder (træ )olie, æterisk olie; fremstilles
ved destillation af rødt cedertræ, f. eks.
affald fra blyantsfabrikation; anv. til
parfumer og som immersionsolie i
mikroskopien (brydningsforhold 1,5).
cédille [se’dilja], fr. [se’di:j] (sp.-fr: lille
z), en hage, der anbringes under c for at
angive udtalen s (på fr. og portug.): ç.
I nyere tid også under s (på tyrk.) som
tegn for [J]: s.
Cefalonia [tjefa’lonja], ital. navn på den
gr. ø Kefallénia.
Cegléd [’tsægle:d], central-ung. by; 39000
indb. (1941). Mølleindustri, handel med
landbrugsprodukter.
Celakovsky [’tjælakofski:], Frantisek
(1799-1852), öech. lyriker og filolog,
romantisk og nat. indstillet. Blev prof. i
slav. filologi i Breslau 1842 og i Praha
1849.
ce’le’ber [s-] (fr. celebre), berømt, stærkt
omtalt; noksom kendt; cele’bre’re,
fejre.
Celebes [s3’le:bas], ø i Holl. Indien 0 f.
Borneo; 179 000 km2; ca. 4,5 mill. indb.
Hovedby: Makassar. C er bjergrig med
en midtkæde på hver af de fire store
halvøer; højeste punkt: 3300 m. Klimaet
er tropisk, bjergene skovdækkede. Indb.
(mod N mange kristne) dyrker ris, kopra,
kautsjuk, tobak, maniok m. v. - Fra
1525 portug. kolonisation, fra 1607 holl.
Hele C holl. fra beg. af 19. årh. 1942-45
besat af Japan.
Celebes Søen, farvandet ml. Celebes og
Filipinerne.
ce’lest [s-] (fr.), himmel-,
ce’lesta [s-], lille tangentinstrument,
opfundet 1886 af en fr. instrumentmager
Mustel. Tonerne frembringes af stålstave
over en resonansbund af træ. Omfang
C-c klinger en oktav højere.
Celestina, la [/lælæ’stina], sp. dram. værk
fra omkr. 1490; en storslået sædeskildring
med en koblerske som hovedfigur,
cele’sti’ner [s-], to munkeordener, opk.
efter pave Cølestin 5. 1) Gren af
benediktinerordenen, stadfæstet 1264, især
udbredt i Ital. og Frankr.; 2) streng
reform-kongregation i "franciskanerordenen,
stiftet 1294.
Célestin og Flori’dor [sels’stæ??],
dobbeltrolle i Hervés operette »Frøken
Ni-touche« (1883); samme person virker som
organist i et nonnekloster (C.) og som
komponist og kapelmester i et
operetteteater (F.).
ce’lest mekanik [s-] ei. himmelmekanik,
den gren af astron., der omhandler
himmellegemernes bevægelser i rummet. Det
såk. tolegemeproblem, bevægelsen af to
punktmasser under indflydelse af den
indbyrdes tiltrækning if. Newtons tyngdelov,
har kunnet løses fuldstændigt på simpel
måde. Den relative bevægelse beskrives
ved keglesnit (lukkede ellipsebaner ei.
åbne parabel- og hyperbelbaner). I
solsystemet er solens masse den
dominerende, hvorfor planeternes baner med god
tilnærmelse beskrives ved de for
tolegemeproblemet gyldige formler. Ved en
nøjagtig bestemmelse af bevægelserne i
solsystemet må der imidlertid tages
hensyn til tiltrækningen fra alle planeterne
foruden til solens tiltrækning, hvorved
problemet bliver et overordentlig
indviklet mangelegemeproblem. Dette
behandles, idet de små forandringer i
tolegeme-problemsbe vægeiserne, perturbationer,
som frembringes af planeternes
tiltrækninger, beregnes. Andre problemer inden
for den c er teorien for Jordens rotation,
for vor egen månes og andre
planet-drabanters bevægelse, for bevægelserne i dob-
belte og flerdobbelte stjernesystemer og
stjernehobe og endelig problemerne vedr.
mælkevejssystemets dynamik og
galaksernes relative bevægelser.
Céliméne [seli’mæ:n], den kvindelige
hovedfigur i Moliéres Misantropen og
derfra betegn, for en åndrig kokette.
Céline [se’lin], Louis-Ferdinand (f.
1894), fr. forfatter; har skrevet den dybt
desillusionerede roman Voyage au bout
de la nuit (1932) og forsk, andre værker.
Blev ivrig antisemit og søgte efter krigen
tilflugt i Kbh., hvor han blev arresteret.
cella [’s-] (lat: rum, celle), arkit., d. s. s.
naos.
celle [’s-] (lat.), 1) kammer, f. eks.
klostere, fængselsc; 2) i elektrotekn. det
enkelte element i et elektr.
akkumulatorbatteri; 3) biol., opr. betegn, for
de af cellevægge bestående småkamre,
som den eng. fys. Robert Hooke
(1635-1703) 1665 så i kork, trækul
o. lign. plantedele. Senere betegn, for
kammerets levende indhold, også kaldet
protoplast. c i denne betydn. kan kort
beskrives som en afgrænset klump af
c-slim omkr. en c-kerne (idet dog bakterier
og blågrønalger har det til kernen
svarende stof fordelt på anden måde), c er
den mindste organiserede form, hvori
levende stof kan bestå som sådant, d. v. s.
med vækst, stofskifte, formering og
reaktionsevne. Ved ophør af c-s
organisation indtræder døden. - Nogle organismer
er så små, at de kun består af een c
(encellede), andre så store, at en nødv.
forøgelse af den indre overflade kræver
den levende masses opdeling i mange c
(flercellede), c-størrelsen ligger hyppigst
ml. */io og Vjoo mm, men kan gå ned til
’/sooo mm og op til fl. cm (blommen af
fugleæg). Visse c, nerve-c, kan opnå bet.
længde. Størrelsen er uafh. af den
flercellede organismes størrelse. Et menneske
består af billioner af c. - Den encellede
organisme er autonom, d. v. s. den
antager en skikkelse, der svarer til den
nedarvede natur. Den flercellede organismes
A protoplasma.
B vacuole.
C kernehinde.
D kernelegeme.
E
kromatinkorn.
F
kernetrådnet.
G pollegemer.
Skema af en celle.
vævs-c er i deres udformning
underkastet c-vævets, organets og hele
organismens indre love. Det er her
organismen som helhed, der er autonom: et
sluttet system. Såvel den encellede som
den flercellede organisme formerer sig
ved at dele, differentiere, sin levende
masse. Hos de flercellede antager c
herved meget forsk, skikkelser. Ved
kunstige vævskulturer taber c igen disse
træk. - Den primitive, embryonale c-s
vigtigste levende bestanddele
(protoplasma) er følgende: 1) Cellekerne
(nu-cleus), i hvis indre der findes et antal
trådformede dannelser, kromosomer, og
eet ei. fl. kernelegemer (nukleoler);
kromosomerne er synlige ved kernens
delinger, mitose og meiose. 2) I kernens
nærhed, et centrallegeme (centrosçm), der
spaltes i to før e-delingerne og går til
mods. poler, hvorhen kromosomernes
spaltehalvdele også søger. 3) Celleslim
(cytoplasma), der består af oftest
arts-specifikke æggehvidestofler i kolloidal
tilstand, og hvis meget store
molekyl-kæder kan sammenkobles og løsnes
således, at tilstanden hurtigt kan skifte ml.
fast og flydende. Herpå beror plasmaets
rige formdannelsesevne og bevægelighed
(sammentrækning, strømning).
Grundplasmaet er klart, men er tæt opfyldt af
talr., mere ei. mindre selvstændige
småkorn og legemer: plastider (i plante-c),
chondriosomer, golgi-apparat (i dyre-c).
I plasmaet findes i opløsning talr. stoffer,
der dels tjener til energikilde ved kem.
at nedbrydes (forbrændes), dels tjener
som byggesten i det levende stofs
opbygning. c-s livsfunktioner udføres af
plasmaet, men ledes af c-kernens gener.
Hvordan dette sker, vides ikke. Mange
c er forsynet med fimretråde (cilier,
flageller), andre formår at bevæge sig ved
plasmastrømninger (amøbeagtige c).
-I plante-c danner der sig vandfyldte
saftrum (vakuoler). Disse og plasmaet
selv er afgrænsede af hinder,
cytoplasma-hudlag, der er halvtgennemtrængelige.
Ung, udvokset og gammel plantecelle.
Dyre-c er nøgne og ofte tæt forbundne
uden skarpe grænser. Plante-c har væg
af cellulose ofte pius kork- ei. vedstof
(lignin). Ml. dyre-c danner der sig ofte
intercellularsubstanser (brusk, ben m. v.).
c-forskning kaldes cytologi. Studiet af
c-kernen (karyologi) udgør en vigtig
hjælpevidenskab til arvelighedslæren.
Celle [>ts-], ty. by i Niedersachsen; 38 000
indb. (1939).
cellebeton (navn efter de små luftceller,
c indeholder), let, varmeisolerende
byggemateriale fremstillet af cementmørtel
blandet med skum. Dansk opfindelse,
celledannelse, opdeling af en to- ei.
fler-kernet plasmamasse i adskilte celler;
sker oftest umiddelbart efter
cellekernedelingen (mitose, meiose), men kan
komme på et senere tidspunkt, efter at
der i plasmaet har dannet sig talr. kerner,
cellekerne (lat. nucleus, gr. kåryon), biol.,
dannelse i celle, rummende
kromosomerne. Opstår altid gnm. deling af tidl.
kerne. To kerner kan forenes v.
befrugtning.
celleskifter, elektrotekn., apparat,
hvorved der trinvis kan ind- og udkobles en
ei. fl. celler af et elektr.
akkumulatorbatteri på en sådan måde, at strømmen
ikke afbrydes, og akkumulatorcellerne
ikke kortsluttes,
cellesystem, jur., ordning af udståelse af
fængselsstraffe, under hvilken fangerne
anbringes i særl. celler, opr. navnlig for
at undgå uheldig påvirkning fra
medfanger. Betegnes også som
Philadelphiasystemet efter fængslet i Philadelphia fra
1790. Fra det rene c (separate- ei.
solitary-systemet) adskiller Philadelphia-systemet
sig dog ved, at fangen søges undergivet
rel. og opdragende påvirkning,
cellevogn, lukket vogn, inddelt i celler,
der benyttes til fangetransport,
cellevæg, biol., den oftest af cellulose og
træstof bestående væg ml. planteceller.
Cel’lini [tje-], Benvenuto (1500-71), ital.
guldsmed, stempelskærer, medaillør og
billedhugger. Har udført Nymfen fra
Fontainebleau i Louvre, bronzebuste af
Cosimo 1. af Medici og Perseus med
Medusas Hovede i Loggia dei Lanzi i Firenze,
foruden et guldsaltkar for Frans 1.
Benvenuto Cellini:
Guldsaltkar for Frans 1., udført 1540-43.
718
704
705
Artikler, der savnes under C, bør søges under K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
