- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
706,707,708

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - cechisk sprog ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

cement-asbest

Mest kendt er han dog for sin
selvbiografi, der giver et udmærket indtryk af
forholdene i Renæssancen,
cello [’(t)Jæ-], fork. af ital. violoncello, da.
violoncel.

cellobi’ose [s-] (af cellulose + biose),
CltHaOu disakkarid, der dannes ved
hydrolyse af cellulose, c danner ved
hydrolyse glukose,
cello ’fa’n [s-] (cellulose + gr. fainein gøre
synlig), transparentfolie, fremstillet af
cellulosexantogenat opløst i natronlud og
ved udpresning gnm. en fin spalte i surt
fældebad udskilt som cellulosehydrat på
lign. måde som kunstsilke, c er meget
stærkt i tør tilstand og kan ved lakering
gøres fugtighedsbestandigt. Største anv:
indpakningsmateriale. (Cellophan er opr.
firmanavn for fr. fabrikat; lign.
cellulosefolier fremst, nu i fl. lande, i Danm.
således Danofan).
cel’lo’n [s-] (Ecarit, Trolit B og W),
glasklart formstof (plastic), fremstillet af
sekundære-celluloseacetat med
blødgørings-midler; forarbejdes på lign. måde som
celluloid (ei. sprøjtestøbes), men er ikke
brændbart. Anv. til film, ruder i
automobiler m. m.
cellu’la’rpatolo’gi’ [s-] (lat. cellula lille
celle + patologi), sygdomslære, grl. af
R. Virchow i midten af det 19. årh.; går
ud på, at de sygelige tilstande skyldes
forandringer i cellerne ei. disses
livsvirksomhed. Ved sit gennembrud afløste og
kuldkastede c den fra den gr. oldtid
herskende humoralpatologi og var i en
periode dominerende. Nu delvis, men
vistnok noget overdrevet, afløst af
fysiol.-kem. synspunkter,
cellu’lase [s-] (cellulose + gr. (diåst)asi’.r
spaltning), enzym, som kan spalte
cellulose til glukose. Forekommer i
laverestående dyr og planter, f. eks. i visse
snegle, bakterier og svampe,
celluld, kunstspindstof fremstillet ad kem.
vej (kemotave) ud fra cellulose på samme
måde som kunstsilke (viskose). Trådene
samles dog fra et stort antal spindesteder
(man anv. spindebruser med indtil 3000
huller) i et »kabel« på et transportbånd,
hvorefter det skæres i passende længder
(stabeltaver) til spinding, c spindes enten
alene ei. sammen med bomuld og finder
stigende anv. takket være en stadig
forbedring af dens kvalitet. Manglerne er
ringe isolationsevne (varmeevne) og ringe
vaskefasthed,
cellulo’i’d [s-] (cellulose + oid), pyralin ei.
xylonit, cellulosenitrat-kamfer-formstof,
et af de ældste formstoffer (plastics),
har, trods brandfarlighed, stadig et stort
marked (verdensprod. ca. 40 000 t årlig)
p. gr. af sin styrke, elasticitet, glans,
farvningsmulighed, lette
bearbejdelighed og relative billighed, c fremstilles
ved, at nitrocellulose med ca. 10,5-11,5
% kvælstof behandles med alkohol og
kamfer i et kraftigt blandeapparat. c
er plastisk formbart i varmen og kan
mek. forarbejdes ved alm. temp. c er
modstandsdygtigt over for olier, alkalier,
syrer, men opløses af forsk, organiske
opløsningsmidler. Bl. de talr.
anvendelser kan fremhæves kinematograf. film,
hvortil c trods dets brandfarlighed er
vanskeligt at erstatte,
cellu’lo’ngarn [s-],
erstatningsspindema-teriale af træcellulose, fremstilles som
fiberbånd på papirmaskine og drejes på
spec. spindemaskiner; er blødere og
smidigere end papirgarn; bruges bl. a. i
hat-teindus trien.
cellu’lose [s-] (lat. cellula lille celle +
glukose), kulhydrat, polysakkarid (C,Hh,
06),i, hvor n er et stort, ikke nøjere
kendt tal (måske ca. 2000). c forekommer
udbredt i naturen, idet den udgør
hovedbestanddelen af planternes cellevægge,
således også af træ (40-50%), bomuld
(90%). Ren c er en hvid masse, uopløselig
i næsten alle opløsningsmidler, c smelter
ikke, men dekomponeres v. høj temp. bl.
a. til vand, eddikesyre og acetone. Ved
hydrolyse med syrer fås glukose. Visse
bakterier, der bl. a. findes i drøvtyggernes
fordøjelseskanal, kan nedbryde c. c er
et af industriens vigtigste råmaterialer.
Det er meget modstandsdygtigt overfor

706

alkalier, men ved behandling med
koncentreret natronlud finder der en
mer-cerisering sted. I varme ei. ved
indvirkning af blegemidler ei. syre svækkes
fibrenes styrke, c-fremstillingen af træ er
en af nutidens største kem. industrier.
Træ indeholder 40-50 % c, 20-30 %
lignin og 10-30 % hemic o. a.
polysakkarider. Ved fremstillingen hugges træet
til flis og behandles i reglen i stående
kogere (rumindhold 100-300 m’) enten med
en sur kalcium-bisulfitopløsning ei. med
en alkalisk lud indeholdende
natrium-hydroksyd og natriumsulfid; i
sidstnævnte tilfælde genvindes alkaliet ved
inddampning, smeltning og kaustificering,
idet alkalitabet dækkes med
natriumsulfat. Opvarmningen sker med direkte og
indirekte damp. Herved bringes c-s
ledsagestoffer i opløsning, c er selv
uopløselig og bliver tilbage som en hvid masse.
Alt efter behandlingsmåderne betegnes
det vundne produkt som sulfit- ei.
sul-fatc. Af affaldsluden fra sulfitc (sulfitlud)
fremstilles alkohol. Store mængder c
anv. til papirfremstilling. Estere af c
f. eks. c-nitrat (nitroc) og c-acetat anv.
som lakker, formstoffer etc. c-nitrat
desuden som sprængstof (skydebomuld);
c-xantogenat er udgangsmaterialet for
kunstsilke- og cellofanfremstillingen, c
fremstilles særlig i USA, Sovj., Sverige,
Norge, Fini., Canada og Tyskl.
cellu’loseaceta’t, estere af cellulose og
eddikesyre; fremstilles af bomuldsaffald
og iseddike med svovlsyre som
katalysator; anv. til ubrændbare film, folier,
acetatsilke, lakker m. m.
cellulosedynamit, nitroglycerin
gelatineret med cellulosenitrat,
celluloséfoder, kunstigt
kraftfoder,fremstillet ved blanding af papirmasse
(cellulose), proteinholdige foderstoffer, melasse
samt uorg. salte. Ingen nævneværdig
praktisk bet.
cellulosefortynder, vædske, der anv. til
fortynding af celluloselakker; består
væsentligst af alkohol blandet med acetone,
amylacetat ei. lign.
cellulosegæring, gæringsproces,
fremkaldt af visse bakterier, hvorved cellulose
nedbrydes til kuldioksyd og metan, c
er årsagen til sumpgas,
celluloselakker fremstilles af
nitrocellulose og har vundet indpas i årene efter
1. Verdenskrig, da man lå inde med
ubrugte nitrocelluloselagre.
Anvendeligheden af c forudsætter fremstilling af
en lavviskos nitrocellulose med stor
opløselighed i de gængse organiske
opløsningsmidler, f. eks. til sprøjtelakering af
automobiler (Ducolak). c indeholder
desuden blødgøringsmidler (ricinusolie,
tri-kresylfosfat, dibutylftalat o. a.). c er
hårdere end olielakker, uangribelige af
varmt vand og alkalier; anv. meget i
møbelindustrien,
cellu’lose-xantogena’t [-san-] (cellulose
+ gr. ksanthös gul), opstår når cellulose
behandles med natriumhydroksyd og
svovlkulstof. Det herved opståede c
danner med natronlud en viskos masse
(viskose), der kan udpresses i tynde tråde;
ved behandling af disse med syre
gendannes cellulosen, der da fås i tynde blanke
tråde, som kan spindes (kunstsilke). På
lign. måde fremstilles cellofan af viskosen.
Ce’losia [s-] (nylat. af gr. kéleos
brændende), slægt nær salturtfam. Et par
een-årige arter med violette, røde ei. gule
blomster i monstrøse blomsterstande; er
alm. haveplanter. Kaldes på da. hanekam.
Celo’texplader [s-], isolerende fiberplader
til bygningsbrug; fremstilles normalt af
presserester fra sukkerrør-industrien.
Celsius C’s-], Anders (1701-44), sv.
astronom og fysiker. Foreslog 1742 at
dele termometerskalaen i 100 grader ml.
vandets frysepunkt og kogepunkt.
Celsus [’k-] (ca. 180), rom. filosof.
Stridsskrifter mod kristendommen.
Celsus, Aulus Cornelius (1. årh. e. Kr.),
rom. forfatter til en encyklopædi i 20
bøger, hvoraf kendes 8 bøger om
lægevidenskab.

cel’t [s-] (vulgærlat. celtis
stenhuggermejsel), økseblad med skaftrør fra
bronze-og jernalder. (111. sp. 708).

707

celtic revival, the [ös ’kæltik ri’vaivlj
(eng: den keltiske genoplivelse), en irsk
litt. bevægelse opstået omkr. 1890.
Forfatterne (Douglas Hyde, W. B. Yeats,
G. W. Russell, Lady Gregory
(1852-1932), Padraic Colum (f. 1881) o. a.)
søgte at skabe en selvstændig irsk litt.
til støtte for den polit, frihedskamp. Man
fandt inspiration i den irske sagnlitt. og
skrev på keltisk og eng. Bevægelsen førte
til oprettelse af et nationalteater i Dublin,
cembalo [’(t)fæm’-] (ital. clavicembalo),
klaverinstrument fra tiden 1550-1780,
tonerne frembragtes ved, at små horn-’
stifter passerede strengene, c havde facon

Cembalo.

som et mod. flygel med som regel to
manualer og en række registertræk,
hvorved tonerne kunne skifte klang og
styrke. På eng. kaldtes det harpsichord.
Den ofte meget mindre taffelformede
model med kun et manual og ofte ganske
ringe oktavomfang kaldtes spinet (eng.
virginal).

ce’men’t [s-](lat. cæmentum udhugget sten),
mineralsk bindemiddel, ofte pulver, der i
forb. med vædske, ofte vand, hærdner
til en stenagtig masse alene ,p. gr. af kem.
processer ml. c og vædske. Den i
bygge-tekn. mest anv. c er Portland-c. Den
fabriksfremstilledes 1. gang i 1824 i Engl.
af den eng. murermester Aspdin, der
kaldte den Portl.-c på gr. af dens lighed
med kalksten fra Portland. Den
fremstilles nu i rotérovne ved blanding og
brænding af opslemmet, finmalet kalk og
ler, hvortil velegnede råmaterialer findes
i Danm., f. eks. ved Limfjorden og
Mariager Fjord, hvor den da.. e-industri
er koncentreret. Ved ca. 1500° sintrer
massen og danner nøddestore klinker,
hvori kalk og ler har forbundet sig kem.
til kalksilikater, kalkaluminater m. m.
Klinkerne males og danner handelsvaren
Portland-c, et fint, gråt pulver. I forb.
med vand hærdner Portland-c til en
stenagtig masse, hvis styrke vokser med
tiden, navnlig i de første døgn. (Tilsætning
af sukker, boraks m. m. hindrer
fuldstændigt c-s afbinding (hærdning)). Man
skelner ml. alm. Portland-c og
hurtigt-hærdnende c, der efter få døgn giver lige
så stor styrke som alm. Portl.-c efter en
måned, men større temp.stigning, der kan
holde sig længe i kernen. Dette sidste kan
føre til revner i store betonmasser (f. eks.
spærredæmninger), og til sådanne fremst,
særl. lavvarme-c. Lign. prod. er ale,
mo-lerc, rapide og veloc; de tre sidste er da.
Hvid Portl.-c (hvid cement) bruges,
hvor farven har betydning. Den
fremstilles ofte som Portland-c, men råstoffer
og brændsel er jernfri. Den kan også
brændes af dolomit ved lavere temp., men
svulmer da under størkningen.

cement-asbest, byggemateriale, der ofte
betegnes asbestcement ei. eternit.

Celt.

718 706

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free