- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
709,710,711

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - cechisk sprog ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

cementationszone

centralkobling

cementationszone, geol., zone under
grundvandspejlet, hvori i vandet opløste
stoffer afsættes. I malmlejer er c rigest
på malm.

cementbaciller, alunkrystaller (ikke
baciller), der udkrystalliserer i og
ødelægger cement (især ved
bygningsarbejde i saltvand); skyldes for stort
aluminiumindhold i cementen,
cementbetonbelægning, vejbelægning,
fremstillet ved udstøbning af cementbeton
på en vejbane i bestemt tykkelse på et
afrettet vejplanum fra et som oftest
transportabelt blandeanlæg v. hj. af en
fordelervogn. Cementbetonen
komprimeres derefter ved stampning ei.
vibre-ring og afrettes således, at den får en
jævn overflade, afpasset efter det
ønskede vejprofil. Belægningens tykkelse
gøres fra 8 til 20cm, alt efter
fremstillings-måden, trafikkens størrelse og
undergrundens beskaffenhed. Som oftest armeres
belægningerne med et jernnet, der
hindrer opståede revner i betonen i at brede
sig. Dersom bredden af belægningen er
større end 5-6 m, forsynes den med en
asfaltfyldt midterfuge, og desuden
indlægges tværfuger med en indbyrdes
afstand på 8-30 m. c hører til de bedste
vejbelægninger,
cemen’te’ring (indsætning), nu sjældent
anv. opkulningsproces, hvorved blødt stål
14-20 dage glødes med kulstofholdigt
materiale ved 800-1100° c i lukkede
cemen-térovne (karbidiseringsovne); herfra
betegn. »cementstål«,
cemen’tit [s-], jernkarbid, Fe3C, svarende
til 93,3% jern og 6,7% kulstof, c er hård
og slidfast, men skør, og en af de
hyppigste strukturbestanddele i stål og
støbejern. Krystalliserer som et netværk af
små, slanke krystaller, c er identisk med
mineralet cohenit.
cementkobber, kobber vundet ved
ud-cementering. De forvitrede og knuste
malme udludes med fortyndet svovlsyre;
af kobberopløsningen udfældes c v. hj.
af jern.

cementmarmor, kunstmarmor med
cement som bindemiddel,
cementmursten fremstilles ved presning
af tør, oftest mager cementmørtel til
murstensformat. Styrke og frostfasthed
ikke altid tilfredsstillende,
cementmørtel fremstilles af cement,
sand og vand, kan dog være sandfri.
Bruges til muring, pudsning og støbning,
er stærkere end kalkmørtel,
cementprøvning udføres for at
kontrollere cements egenskaber og foretages efter
regler nøje beskrevet i normer, der er
omtrent ens i de forsk, lande.Man
kontrollerer finhed, kem. sammensætning,
størk-ningsforhold, formbestandighed,
vandbehov og styrke,
cementrør, tørstampede rør af cement,
sand og sten; anv. til vandledninger og
afløb. Jfr. betonrør.
cementsten, lerholdig kalksten med
hydrauliske egenskaber ved brænding. I
Danm. er bl’, a. ortoceratitkalken og
c-konkretionerne i moleret c.
cementstål, stål fremstillet ved
cementering af blødt stål ei. svejsejern; brugtes
tidl. til fremstilling af fine knive o. 1.
-een [se’n] (gr. kainås ny), fra en af
perioderne i Jordens tertiær- ei. kvartærtid.
cénacle [se’nakl] (fr. af lat. cenaculum
spisestue), opr. brugt om den sal, hvor
Kristus indstiftede Nadveren, dernæst
om litt. sammenslutninger som de to
cénacles fra 1823 og 1828, der forenede
de fr. romantiske digtere.
Cenci [’tjæntji], Beatrice (1577-99), rom.
adelsdame, sammensvor sig med sine
brødre og sin stedmoder om at myrde
faderen, Francesco C, 1598. Henrettedes.
Shelley har i. tragedien »The Cenci«
(uhistorisk) skildret hende som
engle-skikkelse.

cendré [sarç’dre] (fr. af cendre aske),

askeblond.
Cendrillon [sädri’jä] (fr.), Askepot.
Cen’nini [tje-], Cennino (ca. 1370-ca.
1440), ital. maler; skrev en bog om 14.
årh.s malerkunst og dens teknik:
Trat-tato della Pittura (1437, udg. 1821, sv.
1946).

718

ceno’ma’n [s-] (lat. Cenomanum (byen) le
Mans), nederste etage af øvre kridt. I
c kridttidens største transgression. I
Danm. Arnager-grønsand.
Cenotaph, the [öa ’sænata:f] (eng.),
mindesmærke i Whitehall for de faldne
i 1. Verdenskrig, jfr. kenotaf.
censor [’s-] (lat. censére tælle, vurdere),
1) rom. embedsmand, der besørgede
folketælling, opstilling af senator- og
ridder-lister, bortlicitation af offentl. arbejder
m. v. Fra 443 f. Kr. valgtes m. visse
mellemrum (oftest 5 år) to c. Fra 351
f. Kr. havde plebejerne adgang til
embedet, der under republikken var Roms
fornemste; 2) i moderne samfund: den,
der udøver censur.
Censo’rinus (3. årh. e. Kr.), rom.
grammatiker. Forf. til De die natali (om
fødselsdagen) omhandlende
himmellegemernes indflydelse på menneskets fødsel,
cen’su’r [s-] (lat .censura af censére
bedømme), egl. bedømmelse, anv. om bedømmelse
af eksamenspræstationer, af
kunstværker indsendt til udstilling m. v.;
fremdeles om offentl. myndigheds kontrol
med tryksager, teaterforestillinger, film,
inden disse fremkommer offentligt, c i
sidste betydn. kan anv. ud fra alm.
sømmelighedshensyn, men har spec. i
diktaturstater fået betydn. som middel
til at tvinge opposition mod
myndighederne til tavshed. Da. grundlovs § 84
sikrer enhver borgers ret til at
offentliggøre sine tanker på tryk uden
forudgående c, men under ansvar for
presseloven.

censu’re’re, udøve censur,
census [’s-] (lat. af censere tælle, vurdere),
1) I det gl. Rom censorernes
folketælling og fordeling af borgerne på
valg-og skattelister samt lægdsruller. - 2) I
nyere tid den formue ei. indkomst, der
kræves til valgret ei. valgbarhed. (I
Danm. f. eks. c ved landstingsvalg
1866-1915).

cent [s-] (af centum) (fork: c.), mønt =

1) 1/100 holl. gulden; 2) = 1/100
USA-dollar.

cental [sæntl] (af centum), amer.-eng.

vægt = 100 pounds = 45,36 kg.
Centau’rea [s-] (efter kentauren Cheirori),

bot., d. s. s. knopurt.
Cen’tau’ren [k-] (gr. kéntauros et uhyre,
halvt hest, halvt menneske),.stjernebillede
på den sydl. himmel,
centavo [sæn’tafr)] (af centum), 1) mønt
i Syd- og Mellemamer. = 1/100 peso;

2) mexicansk mønt = 1/100 peso;

3) [sæn1 taøu] portug. mønt = 1/100 escduo.
cente’narium [s-] (af centum), hundred-

årsjubilæum.
centerbord (eng. centre-board, egl:
midterbræt), søv., sænkekøl,
center-court [’sænta ’kå:t] (eng.),
internat. betegn, for tennisbaner, som anv.
til større turneringer og opvisninger.
Betegn, stammer fra c i Wimbledon.
I Danm. anv. oftere betegn,
opvisnings-bane.

centerless-slibning [’sæntarlæs-] (eng:
uden centrering), slibemetode, hvorved
emnet understøttes ved at rulle på
slibestenen og en støtteskive,
centervinkel [’sæn’-] (1. led af centrum),

vinklen ml. to radier i en cirkel,
centesi’ma’l [s-] (lat. centum 100),
inddelt med 100 som grundtal. Eks:
cel-siusskala.

centesi’ma’lvægt [s-] (lat. centum 100),
en vægt, hvor den vejede genstand vejer
100 gange så meget som lodderne,
centesimo [tjen’tæz-] (lat. centum 100),
flertal cen’tesimi, ital. mønt = 1/100 lira.
cen’tesimus (lat.), den hundrede,
centi- C’s-] (lat. centum 100), i
metersystemet 1/100 af enheden,
centime [sä’tim] (lat. centum 100)
(fork: c), schw., belg. og fr. mønt =
1/100 franc,
céntimo [’/>æn-] (lat. centum 100), mønt;
i Spanien = 1/100 peseta; i Venezuela =

1/100 bolivar; i Costa Rica = 1/100
. colön; i Paraguay = 1/100 guarani,
centimorgan (efter Th. H. Morgan), i
arvelighedslæren måleenhed, der
udtrykker afstanden ml. gener på
kromosomer, anv. ved kortlægning af kromo-

7IO

somer. 1 c svarer til fremkomst af 1 %
overkrydsningsgameter, d. v. s.
kønscelletyper, i hvilke de koblede gener har
byttet pladser. Hertil svarer 2 %
kro-mosomoverkrydsning. Jo større
gen-af-standen er, jo større er sandsynligheden
for, at generne skilles fra hinanden ved
overkrydsning.
Overkrydsningshyppig-heden er ligefrem proportional med
genernes indbyrdes afstand,
cen’tner [’s-] (lat.centum 100) (fork: ctr.),
100 pund. 1 metercentner (i Tyskl.
kaldet doppelzentner) = 100 kg.
Cent nouvelles nouvelles, les [le ’sä
nu’væl nu’væl] (fr: de 100 nye noveller);
fr. novellesaml. fra 15. årh., efterligning
af Boccaccios »Decamerone«.
Cento no’velle antiche [’tfænto- -’tike]
(ital: 100 gamle noyeller) ei. il novellino,
ital. samling af 100 noveller, hvoraf
alverdens forfattere har hentet
inspiration; stammer antagelig fra det 13. årh.
cen’tra’l [s-] (af centrum), som hører til
ei. angår midtpunktet ei. kernepunktet;
vigtigst, hoved-. - med., i forb. med
nervesystemet antyder c forb. til
centralnervesystemet, i forb. med
kredsløbet betyder c forb. med hjertet,
centraladministration, de øverste
statslige forvaltningsmyndigheder, i Danm.
særlig ministerierne.
Centralafrika, det af Congo med bifloder

afvandede område.
Centralalperne, Østalperne S f. de nordl.
Kalkalper.,

centralantændelse, hurtig og sikker
antændelsesmekanik i bagladegeværer.
Tændsatsen er anbragt i en fænghætte
centralt i bunden af patronhylsteret.
Centralasien, højsletterne i og bjergene i
og omkr. Tibet, Sin-kiang og Mongoliet,
centralbank, seddelbank, som er organ
f. et lands pengepolitik; virker som bank
f. landets øvr. banker,
centralbatterisystem, telefonsystem,
hvor mikrofonstrømmen tages fra et på
telefoncentralen opstillet batteri,
centralbevægelse, en bevægelse af et
legeme under påvirkning af en kraft
rettet mod et fast punkt, centrum. Eks. på
c er planetbevægelser,
centralbiblioteker er i Danm. visse
købstadbibl., der foruden at betjene deres
egen by virker som bibl. for et nærmere
afgrænset område (amt ei. mindre) og
teknisk vejleder for disses sognebibl.
Tanken om c blev rejst af overbibliotekar
H. O. Lange 1909, og 1914 begyndte de
første c i Vejle og Holbæk. 1949 fandtes
33 c foruden et i Torshavn på Færøerne,
c er typisk for da. bibl.-væsen og er blevet
efterlignet i No. og Sv. If. den nugæld,
bibl.lov får c et særligt .tilskud på indtil
8000 kr.

centralbygning, bygning, der er
symmetrisk opbygget om en lodret akse.
c-s plan er altså enten rund, 3-, 4- ei.
mangekantet, ei. f. eks. regelmæssigt
stjerne- ei. korsformet. To så ulige kirker
som den 5-tårnede i Kalundborg og
Marmorkirken i Kbh. er begge c.
centraldepression, geol., inderlavning,
centraleksekutivkomité, indtil 1936
sovj. råd, valgt af sovjetkongressen, der
overførte sin lovgivende magt til c.
Bestod fra 1923 af unionssovjet (451
medl., valgt af de lokale sovjetter^ og
nationalitetssovjet (136 medl. fra
unionens medlemsstater og-områder), c valgte
den sovj. unionsreg.
(folkekommissærernes råd). Ved forfatn. af 1936 afløstes
c af øverste sovjet.
Central India Agency [’sæntral ’indja
’æid3ansi] (eng.), tidl. agentskab i
Indien omfattende 88 indiske fyrstestater
(bl. a. Indore og Bhopal); 133 630 km!;
7 506 000 indb. (1941).
centralisation, centralisme ei.
centralsystem, bestræbelser for at samle den
offentl. myndighed hos centrale
statsorganer, mods. decentralisation,
centrali’se’re (af centrum), samle på eet

sted; bringe under fælles ledelse,
centralkirke, kirke med plan som
centralbygning,
centralkobling, jernbanekobling, hvor
pufferne er sammenbygget med trækkrog
og kobling i et apparat midt for vogn-

711

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free