Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - cechisk sprog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
centralkomité
century
enderne, så man ikke behøver at træde
ml. pufferne for at koble to vogne, c anv.
overalt i USA, i Eur. kun ved sporvogne
og spec. togtyper, f. eks. lyntog. Ved
autom. c foregår sammenkoblingen af to
køretøjer ved, at c stødes mod hinanden.
Løsningen sker f. eks. ved trykluft,
centralkomité, udvalg, der leder en
større sammenslutn.s arb. Normalt om
de kommunistiske partiers øverste udvalg,
centrallegeme, biol., d. s. s. centrosom.
centrallukker, fot., d. s. s.
objektivlukker.
Centralmagterne, Tyskl. og dets
forbundsfæller (Østr.-Ung., Bulg., Tyrk.) i
1. Verdenskrig.
Centralmassivet, fr. Mas’sif central
[sö’tral], 500-1500 m h. plateau i
Midt-frankr. gennemskåret af Loires og Alliers
dale, hvorved det falder i 3 dele:
Auver-gnes højland, Monts du Forez og
Ceven-nerne.C består af arkæiske dannelser, mod
0 delvis overlejret af nyere vulkanske
dannelser; det har ikke været
oversvømmet siden kultiden og er derfor
stærkt nederoderet.
Centralmissionen, grl. 1910, er et
metodistisk, forkyndende, filantrop, arbejde
1 Kbh.
centralmuseer, benævnelse for de større
kulturhist. provinsmuseer, som regel
stifts- ei. amtsmuseer, med et
omfattende virkeområde, c findes i Ålborg,
Århus, Rønne, Odense, Haderslev,
Herning, Hjørring, Holbæk, Kalundborg,
Kolding, Maribo, Randers, Sønderborg
og Viborg,
centralnervesystem, fællesbetegn. for
hjerne og rygmarv,
centralprojektion, projektion, hvor
se-strålerne går gnm. et fast punkt,
øjepunktet.
Central Provinces [’sæntrsl ’pråvinsiz],
prov. i Hindustan; 256 200 km2;
16 814 000 indb. (1941). Hovedstad:
Nägpur.
centralskoler, i da. landkommuner
skoler for de ældste folkeskoleelever fra fl.
skoledistrikter ei. komm. (indført 1937);
udstyret med faglokaler til sløjd,
husgerning og gymn., evt. bibl. o. 1.
centralsmøring, et særligt system for
smøring af et bilchassis’ smøresteder.
Fra hvert af disse er der ført en ledning
til et smøreapparat, som er forsynet med
f. eks. en pedal, som føreren kan trykke
ned og derved på en gang smøre alle
smøresteder. Apparatet kan kombineres
med koblingspedalen.
centralsol. Kant antog, at stjernerne i
Mælkevejssystemet bevægede sig om en
c i analogi med planeternes bevægelse
omkr. - Solen. Nyere undersøgelser har
vist, at hovedparten af
Mælkevejssystemets stjerner bevæger sig i omtr.
cirkulære baner omkr. en massekoncentration
nær systemets centrum bestående af et
meget stort antal stjerner,
centralsygehus, større sygehus med
adskilte kir. og med. afd., røntgenklinik,
en ei. fl. specialafd. og ofte klinikker til
ambulant behandl. I de senere år er der
bygget talr. c i Danm., så at der nu
findes et ei. to c i hvert amt. Tidl.
byggedes mindre, blandede sygehuse, hvor een
overlæge behandlede alle forekommende
sygdomstilfælde,
centralvarmeanlæg, varmeanlæg, hvor
varmen produceres i eet rum og derfra
gnm. et ledningssystem v. hj. af 1) luft,
2) vand, 3) vanddamp fordeles til de
øvrige rum. - 1) Den varme luft
produceres i reglen i en calorifére, hvorfra den,
evt. iblandet frisk luft føres ud til
lokalerne gnm. et kanalsystem. Dette system
bruges mest ved store lokaler, hvor
opvarmningen sker i korte perioder (kirker
o. lign.). -2 a) Fra kedlen cirkulerer det
varme vand gnm. et rørsystem med
radiatorer. Cirkulation fremkommer enten
p. gr. af forskellen i vægtfylde ml. det
varme og det kolde vand, ei. især ved
større anlæg v. hj. af pumper
(varmepumper). Systemet anv. især i
beboelsesejendomme. -2 b) Ved det såk.
critall-system indstøbes varmtvandsrørene i
loftet og isoleres opefter. Betonmassen
under isolationen opvarmes derved og ud-
718
stråler varme til det underliggende rum.
Dette system er endnu under udvikling,
men har sikkert en fremtid for sig, da det
giver behagelig varme og er ret billigt i
drift, mens anlægget er dyrt. -3 a)
Lav-tryksdampanlæg, hvor varmen
transporteres v. hj. af vanddamp med ringe
overtryk gnm. rørsystem med radiatorer. I
radiatorerne fortættes dampen, hvorved
fordampriingsvarmen afgives; det
fortættede vand føres tilbage til kedlen.
Mangler er, at systemet er svært at regulere, at
overfladetemp. er høj, hvilket kan give
dårlig luft p. gr. af udtørring af luftens
støv. Bør derfor ikke anv. til opholdsrum.
-3 b) Vakuumdampanlæg, hvor varmen
transporteres af vakuumdamp. Da temp.
af mættet vanddamp falder med
trykket, kan anlægget reguleres ved
regulering af vakuumet. Vakuumet kan f. eks.
opretholdes v. hj. af en pumpe, som suger
vand og luft ud af anlægget og derved
samtidigt skaber en god cirkulation.
Systemet er regulerbart, der fremkommer
hurtig afkøling efter lukning, og der er
ikke fare for vandskader,
centre [’s-] (eng. af centrum), egl. sparke
en fodbold ind mod banens midte;
navnlig: aflevere en fodbold til en medspiller,
centre’forward [-v-] eng. [’sænts’fårwad]
(eng.), den midterste angrebsspiller i
fodbold o. 1. spil.
centrehalfback [’sænt3’ha:fbäk] (eng.),
centrale forsvarsspiller i fodbold o. 1. spil.
cen’tre’re [s-] (fr. centrer anbringe
centrum nøjagtigt), fys., indjustere en række
punkter på en ret linie, f. eks. centrerne
for kuglefladerne i linserne i et optisk
instrument. - tekn., fastlægge en akse i
et emne v. boring af pinolhuller i
stykkets endeflader,
centrifu’ga’l (centrum + lat. fugere
flygte), midtpunktflyende,
centrifugalkraft, den kraft, hvormed
et legeme, der udfører en cirkelbevægelse,
synes at påvirkes bort fra cirklens
centrum. c er lig med og modsat rettet af
een tripe talkraf ten.
centrifugalmaskine, fys. apparat til
påvisning af lovene for cirkelbevægelse
og rotation,
centrifugalpumpe, pumpe m. et rote-
Halvaksial centrifugalpumpe
(pumpehjulet på den frie del af akslen).
rende, indkapslet skovlhjul; de særligt
udformede skovle overfører
bevægelsen til luften ei. vædsken, c fungerer v.
hj. af centrifugalkraften (jfr. pumpe),
centrifugalregulator, apparat, som v.
hj.af roterende
svingvægte regulerer
omdrejningstallet for
kraftmaskiner ved at
ændre tilførslen af
drivmiddel,
centrifugalstøbning
ei. slyngstøbning,
støbemåde, hvorved
formen bringes i hastig
rotation, og
centrifugalkraften trykker
det istøbte materiale
mod form væggen; c
anv. for at få tæt
støbegods til rør o. 1.
centrifugalventilator, en art
centrifugalblæser med et system af hurtigt
drejende vinger, virker som ventilator ei.
ekshaustor.
centri’fuge (centrum + lat. fugere flygte),
apparat til adskillelse af faste og
flydende ei. lettere og tungere flydende stof-
713
Skumfri trykcentrifuge.
fer v. hj. af centrifugalkraft, der
adskiller bestanddelene. I mejeribruget anv. c
til adskillelse af sødmælk i fløde og
skummetmælk. 1878 konstruerede den da. ing.
L.C.Nielsen (1848-1930) og svenskeren
G. de Laval, uafhængig af hinanden den
kontinuerligt virkende c. c gav stødet til
det mod. mejeribrugs udvikl., idet den
muliggjorde behandlingen af store
mælkemængder på kort tid. c-s ydelse øgedes
stærkt ved indførelsen af forsk,
forbedringer. En mod. c behandler ca. 5000 1
mælk i timen og efterlader mindre end
0,05 % fedt i skummetmælken.
Hastigheden er ca. 6500 omdrejninger pr. min.
centripe’ta’l (centrum + lat. petere søge),
midtpunktsøgende,
centripetalkraft, den kraft, som er
nødvendig for at holde et legeme i en
cirkelbane med konstant hastighed, c skal være
rettet mod cirklens centrum og have
, mv1
størrelsen ——, hvor m er legemets masse,
v dets hastighed og r cirklens radius. Ved
hurtigt roterende legemer kræves så stor
c, at stoffets sammenhængskraft ikke
altid er tilstrækkelig, så at legemet kan
sprænges.
centrosojuz [tsæntrasa’jus] (russ:
centralforbundet), udøvende organ for Sovj.s
brugsforeninger,
centro’so’m [s-] (centro- vedr. centrum +
-som), pol- ei. centrallegeme, lille
kugle-el. stavformet, lysbrydende dannelse;
forekommer ved polerne i dyrecellen
under dennes deling samt i
forplantnings-cellerne hos visse sporeplanter,
centrum [’s-] (lat. af gr. kéntron, egl. brod,
spids), midtpunkt; 1) mat. Et punkt er
c for en kurve ei. flade, når kurvens ei.
fladens punkter ligger symmetrisk med
hensyn til dette punkt; 2) med. Inden for
centralnervesystemet hver gruppe af
nerveceller, der udgør det organiske
substrat for visse funktioner (synscentret,
talecentret osv.),
centrum, polit., parti ei. partier, der
indtager mellemstandpunkt. Særlig om ty.
Katolske C (Zentrum), der i 1870erne
under Windthorst førte »kulturkampen«
mod Bismarck. Efter 1918 som
midtergruppe i rigsdagen med i de fleste ty.
regeringer til 1933 (Brüning 1930-32); opløst
af Hitler 1933, genrejst i vestl.
besættelseszoner efter 1945 som kristel. demokr.
parti (CDU, Kristel.-Dem. Union, ei.
CSU, Kristelig-Soc. Union); v. borgerl.
vælgeres tilslutn. stærkeste parti i
Bayern.
centum [’k-] (lat.), hundrede,
cen’tu’rie [k-] (lat: centuria af centum), 1)
afd. af en rom. legion (60 c); 2) afd. af
den rom. folkeforsaml. comitia centuriata
(196 c).
centuri’o’n [k-] (lat. centurio),
befalingsmand over en centurie. c var
underofficerer og kunne ikke avancere til egl.
officersstillinger.
century [’sæntjuri] (eng. af lat. centum
100), en spillers score på 100 points i
en cricket-halvleg.
714
Artikler, der savnes under C, bør søges under K.
[-Centrifugalregulator.-]
{+Centrifugal-
regulator.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>