- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
715,716,717

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - centweight ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

centweight

Ceylon

centweight [’sæntwæit] (centum + eng.
weight vægt), d. s. s. hundredweight =
112 pounds.
cephalal’gi’ [sef-] (gr. kefalé hoved +

-algi), hovedpine.
Cepha’lanthera [sef-] (gr.-lat.), bot.,

d. s. s. skovlilje,
cephalica [se’fa-] (gr. kefalé hoved), hud-

vené på armen,
cephalo’poder [sef-] (gr. kefalé hoved +

-pod), d. s. s. blæksprutter,
cephalo’thorax [sef-] (gr. kefalé hoved +
thöraks brystkasse), hos krebsdyrene o. a.
det sammensmeltede hoved og bryst.
Cepheider [sefe’i:-], en gruppe
foranderlige stjerner, der udmærker sig ved
overordentlig regelmæssig lysveksling, navn
efter stjernen 5 i stjernebilledet Cepheus.
Cepheus [’se:föus] (efter den gr. sagnhelt
Kéfeüs), stjernebillede på den nordl.
stjernehimmel,
cera [’k-] (lat.), voks.
Ceram [’se:ram], malaj. Serang [sa’rar;], o
bl. Molukkerne; 17 660 km2; ca. 110 000
indb.

Ce’rastium [s-] (gr.-lat.), bot., hønsetarm.
Cera’tites [s-] (gr. kéras horn), slægt åf
ammonitter med ribbet spiralrullet skal
og karakt, takket lobelinie. Hyppig i
trias, især i muslingkalken.
Cerato’pyge [s-] (gr. kéras horn + pygé
hale), trilobitslægt med lange torne på
halen. Nedre ordovicium.
Cerato’saurus [s-] (gr. kéras horn +
saüros øgle), til theropoderne hørende
dinosaur-slægt, 5 m 1. med benkamme
på næsen. Nedre kridt i Colorado.
’Cercis siliquastrum [-’kva-], bot.,

d. s. s. judastræ.
cere’a’lkemi [se-] (lat. cerealis korn-, af
Ceres), kornkemi, mere spec. melets og
brødets kemi.
cere’bellum [s-] (diminutiv af cerebrum),

lillehjernen,
cere’bra’l [s-] (af cerebrum), hjerne-,
cere’bra’ler [s-] (lat.) er konsonanter, der
artikuleres med tungespids mod ganetop,
som t og d efter r på højsv. og no.
cerebration [s-] (af cerebrum),
hjernevirksomhed,
cerebro’sider [s-] (af cerebrum),
glykoli-pider, kvælstofholdige stoffer, der findes
i det centrale nervesystem og i de
perifere nervers marvskeder. Hydrolyseres
under dannelse af bl. a. kulhydrater,
cerebrospi’na’l [s-] (cerebrum + spinal),
hvad der vedrører hjerne og rygmarv,
cerebrospinalmeningitis, form for
meningitis; betændelse af hjerne- og
rygmarvshinder, sædv. epidemisk
optrædende, skyldes en bakterie
(meningo-kokken).

cerebrospinalvædske ei. spinalvædske,
vandklar vædske, der omgiver rygmarv
og hjerne og udfylder hjernens hulheder.
Består af vand, der indeholder små
mængder salt og æggehvide.
Undersøgelse af c, fremskaffet ved
lumbalpunk-tur, er vigtig for diagnosen af hjerne- og
rygmarvssygdomme, idet der ved disse
kan optræde forøgelse af
æggehvidemængden samt hvide blodlegemer og
bakterier.

cerebrum [’s-] (lat.), hjerne; bruges især

om storhjernen,
ceremo’ni’ [s-] (lat. ctrrimonia hellig
handling), vedtægtsmæssig udført (ofte
rel.) handling; højtidelig
høflighedshand-ling; højtidelighed; ceremoni’el’
fore-skreven fremgangsmåde ved c;
vedrørende c, formel, højtidelig.
Ce’renagryn [s-], varmvalsede byggryn

(lav kogetid: 4-8 min.).
Ceres [’se:-], 1) i rom. rel. gudinde for
kornavl, identisk med Demeter; 2) astron.,
den først (1.1. 1800) opdagede asteroide,
cere’si’n [s-] (lat.cera voks), gul, vokslign.
masse af kulbrinter, fås ved rensning af
ozokerit (jordvoks). Anv. som de
virkelige voksarter til bonevoks. vokspapir,
salver, fiberimprægnering. Det i handelen
værende c er ofte tilsat ei. forfalsket
ved tilsætning af paraffin.
Cereus [’se:re-us] (lat: vokslys; efter
planternes form), kaktusslægt med
søjle-el. kugleformede stængler; mange arter
dyrkes, bl. a. »nattens dronning«,
cerise [se’ri:s] (fr: kirsebær), kirsebærrød.

715

Miguel de Cervantes. Paul Ce’zanne.

ce’rit [s-], rombisk, brunligt mineral,
silikat rigt på cerium,
ce’rithiumkalk [s-], tyndt lag af
hærd-net kokkolitkalk, der forekommer i
Stevns Klint under limstenen (ældre
danien). c indeholder bl. a. arter af
sneglen Cerithium.
cerium [’s-] (efter asteroiden Ceres),
grundstof, det vigtigste af de sjældne jordarters
metaller, kem. tegn Ce, atomnr. 58,
atomvægt 140, vf. 6,9, smp. 640°,
valenser 3 og 4. Udvindes dels af cerit, dels af
monazit. Anv. p. gr. af sin
letantændelighed i legering med jern ei. zink til
»sten« til gastændere o. 1. c-oksyd er en
vigtig bestanddel af auernet.
-cerk [s-] (gr. kérkos hale), -halet, med en

vis slags hale.
cerkesser, anden stavemåde for
tjer-kesser.

Cerknica Jezero [’tsærknitsa ’jæzæro],
sø med stærkt skiftende areal (0-56 km2)
og underjordisk afløb i
KarstegneneiNV-Jugoslav.

Cernäufi [Uærna’uts], rum. navn på

Tjernovtsy i Ukraine,
cer’ne’ring [s-] (fr. cerner omringe),
indeslutning af en fæstning ei. by.
Cer’nunnos [k-], gallisk gud, afbildet med

hjortetakker (Gundestrup-kedelen),
ceropla’stik [s-] (lat. cera voks), plastisk
billedfremstilling i voks, især praktiseret
i Ital. i Renæssancen,
cero’ti’nsyre [s-] (lat. cera voks), C2S//51
COOH, org. »fed« syre, bestanddel af
forsk, voksarter.
Cerro de Pasco [’sær:o öæ ’paska],
vigtigste mineby i Peru (kobber, sølv,
va-nadin); 19 000 indb. (1940).
certation [s-] (lat. certare kappes), det
fænomen hos planter, at støvrør med forsk,
gen-indhold ikke vokser lige hurtigt mod
frøanlæggene (ml. bestøvning og
befrugtning), hvilket kan spores som skævheder
i udspaltningstallene ved visse
krydsninger.

certepar’ti’ [s-] (fr. charte-partie, egl:
delt aktstykke, idet dokumentet opr. blev
delt i 2 stykker, af hvilke hver af parterne
fik et), skriftl. kontrakt ml. reder og
befragter af et skib. I visse fragter anv.
internat, vedtagne former af c.
certifi’ka’t [s-] (lat. certus sikker + facere
gøre), bevis, attest, vidnesbyrd, i alm.
udstedt af offentl. myndighed. - I handel
spec. officiel inspektørs erklæring om
bestemt varepartis kvalitet. - I søv.
myndigheds autoriserede anerkendelse af,
at skib ei. dele heraf - skibsudstyr o. 1.
-opfylder lovens krav (lanterner, kompas
m. m.).

certosa [tjer’toza], 1) ital. betegn, for
karteuserkloster; 2) likør, ital.
char-treuse; 3) som tillægsord, i 1890ernes
Kbh. = prima; c-herre [sær’to:sa]
kaldtes en kbh.sk laps i 90erne.
Certosa di Pa’via [tfer’toza-], ital.
karteuserkloster, 8 km N f. Pavia, grl. 1.396;
en rigt udsmykket femskibet kirke,
væsentlig i ungrenæssancens stil,
sammenbygget med en firlænget klostergård,
certosa-mosaik [tjer’toza-] (navn efter
Certosa di Pavia), mosaikindlægning af
benstykker på ital. renæssancemøbler,
ce’rumen [s-] (lat. cera voks), ørevoks,
cerus’sit [s-] (lat. cerussa blyhvidt),
PbCOa, hvidligt, rombisk mineral med
diamantglans. Ret alm. blymalm,
opstået af blyglans,
ce’rut (tamilsprog shuruttu rulle), cigar
uden spids og med en vægt over 3,5 g.
Cervantes Saavedra [/>ær’/føntæs [-sa-■fteöra],-] {+sa-
■fteöra],+} Miguel de (1547-1616), Spaniens

716

berømteste digter. Førte et eventyrligt
liv; deltog i søslaget ved Lépanto (1571)
og var senere i fangenskab hos maurerne
i Algier. Efter løskøbelsen vendte han
tilbage til Spanien, hvor han i øvrigt
havde svært ved at klare sig økon. trods
den store berømmelse, han vandt ved
sit mesterværk Don Quijote (1. del 1605,
2. del 1615, da. 1776-77), den kostelige
parodi på ridderromanerne og
fantasimennesket. Vigtigst bl. hans øvrige
værker er Novelas ejemplares (1603). (Portr.)

cerve’la’tpølse [s-] (ital. cervello hjerne),
saltet, røget pølse af fint hakket
svinekød.

cervi’ca’l [s-] (lat. cervix nakke), hvad
der henhører til nakken.

ce’ry’lalkohol [s-] (lat. cera voks),
CieHMOH, indgår som ester i forsk,
voksarter.

ces [s-], den ved et jp en halvtone ei. e t
tonetrin sænkede tone c. c es-es, den
ved to |7to tonetrin sænkede tone c.

Ceskå Lipa [’tjæska:’li:pa],ty.
Böhmisch-Leipa, éech. by ved biflod til Elben;
12 000 indb. (1939); tekstilindustri m. v.

Ce Soir (sa’swa:r] (fr: i aften), fr. aftenavis,
Paris; kommunistisk. Udg. siden aug.
1945; chefred. Louis Aragon. Oplag 1948:
450 000.

cession [s-] (lat. cessio overdragelse (af
ejendom)) ei. transport, overdragelse af
fordring til ny kreditor. Overdrageren
betegnes som ce ’den’ t, erhververen som
cessio ’na’r og skyldneren som ’cessus.

Cestius’ pyramide [’sæ-], antikt
gravmonument (37 m h.) i Rom. Rejst over

den rom. prætor og folketribun Gaius
Cestius (d. ca. 12 f. Kr.),
c’est la guerre [sæ la ’gæ:r] (fr: det er

krigen), sådan er krigens vilkår.
Cestrum ’elegans [’s-], art hørende til
natskyggefam. En alm. dyrket
koldhus-plante med purpurrøde blomster.
Stammer fra México.
Ce’tatea-’Albä [tie-], rum. navn for Bjel-

gorod Dnjestrovskij.
’ceteris ’paribus (lat.), under ellers lige

(ens) forhold, »alt andet lige«.
Cetinje [’tsæ-j, hovedstad i Montenegro

i SV-Jugoslavien; 6000 indb. (1931).
cetolo’gi’ [s-] (gr. kétos hval + -logi),

kundskab om hvalerne.
Cette [sæ:t], til 1928 stavemåde for Sete

(sydfr. by),
ce’ty’lalkoho! [s-] (gr. kétos hval), Cu
H&OH, indgår som ester i forsk,
voksarter.

Ceuta [’E>æuta], fæstningsby i Sp. Marokko
ved Gibraltarstrædet; 61 000 indb.
(1947). C blev 1415 portug., 1580 sp.
Ce’ven’nerne [se-], fr. les Cévennes, indtil
1754 m h. fr. bjergkæde, danner
SØ-kan-ten (mod Rhöne-dalen) af
central-mas-sivet. Opbygget af granit, glimmerskifer
og kalk fra juratiden. På V-siden er
klimaet barsk, mod 0 er vinteren mild.
Erhverv: agerbrug, fåreavl og minedrift.
Ceylon [’saibn], eng. [si’lån], 0 SØ f.
Forindien og brit. dominion; 65 608 km2,

718 715

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free