- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
724,725,726

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - centweight ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chan-kiang

Charlotte Amalie

sygdom, ledsaget af omme lymfeknuder
i lysken. Hård c er det tidligste udbrud
af syfilis.

Chan-kiang [tjhand3i’«>?], officielt navn
på det tidl. fr. område
Kouang-Tchéou-Wan i S-Kina.
chanson [Jä’sä] (fr.), kortere vise, især
bestemt til at synges. Genren har spillet
en stor rolle i Fr., også benyttet i polit,
øjemed, f. eks. under religionskrigene og
Revolutionen; Béranger var en af de
berømteste forf. af c under Restaurationen,
chanson de geste [Jö’sö da ’3æst] (fr.
fleste af lat. gesta bedrifter), betegn, for
de oldfr. heltedigte, fra omkr. 1200. Især
kendt er digtet om Roland.
Chantelou [Jarjta’lu], Jens-Frederik (f.
1893), da. officer og geodæt. Statsgeodæt
og afdelingschef v. Geod. Institut fra
1928. Leder af forsk. geod. ekspeditioner
til Grønland.
Chan-Tengri, anden stavemåde for Han-

Tengri, Sovj.
Chantilly [Jäti’ji], fr. renæssanceslot 40

km N f. Paris.
Chantilly-kniplinger (navn efter slottet
C.), fr. silkeknipling, hvis bund viser
sekskantede figurer.
Chao-chow [tjhau d30u], by i prov.
Kwang-tung, SØ-Kina, NØ f. Hong
Kong; ca. */4 mill. indb. Havneby:
Swatow.

chaparral [tjap«’r:al] (sp.chaparro
stedsegrøn eg), trop. og subtrop,
plantesamfund fra N-Arner., svarer omtr. til maki
i S-Eur., men består i højere grad af
tornede planter, bl. a. også kaktusarter,
chapeau [la’po] (fr.), hat, høj hat; c bas
[Japo’ba] (egl: med hatten i hånden),
klaphat (= c claque [Japo’klak]).
Chapelle-aux-Saints [Ja’pæl o ’sæl, fr.
kommune i dept. Corréze, kendt fra fund
af neandertalere.
Chaplain [Ja’plÆ], Jules Clement
(1839-1909), fr. billedhugger og medaillør. Repr.
i glyptoteket.
Chaplin [’tjåplin], Charlie (Charles
Spencer) (f. 1889), arner,
filmskuespiller og
instruktør; f. i
England af jødisk slægt.
Først ved teater og
varieté, 1913 til
filmen, optrådte i
Mack Sennetts
1-akts-farcer. Skabte
1914 sin
verdenskendte figur,
udformet i en lang
række farcer
iscenesat af ham selv. Blev 1918 sin egen
producent. - Han balancerer i sin kunst
ml. det latterlige og det tragiske. Han
har lagt et eviggyldigt perspektiv i den
lille vagabond og klovn med sin godhed,
naivitet og uskyldighed over for en brutal
verden. C-s kunstneriske form er farcen,
men holdningen bag kunsten er
bitterhed, melankoli. - Bl. hans mange film
kan nævnes »Et Hundeliv« (1918), »Gevær
på Skulder« (1918), »Guldfeber« (1925),
»Cirkus« (1927), »Byens Lys« (1931),
«Moderne Tider« (1936), en satire over
teknikkens åndløse samfund.
Hitler-satiren »Diktatoren« (1940). Med »Monsieur
Verdoux« (1947) forlode første gang den
opr. Chaplin-figur. (111: rollebillede fra
»Guldfeber«),
Chapman f’tjäpman], George (1559-1634),
eng. dramatiker og oversætter. Skuespil
t. dels i samarb. m. andre. Overs.
Homers »Iliade« og »Odyssé«,
chappe [lap], floretsilke, garn spundet af
silkeaffald ei. stoffer vævet heraf; anv.
til sommetøj, skjorter m. m. c-voile er
et let, klart stof af c.
Chappe [Jap], Claude (1763-1805), fr.
opfinder af system for optisk telegraf med
indstillelige arme.
chaptali’se’ring [Jap-] (efter J. A.
Cliap-/a/(1756-l 832), fr. kemiker og statsmand),
metode til forbedring af ringere vine, ved
tilsætning af sukker inden gæringen,
hvorved dannes en vin med større
alkoholprocent.
Chapu [Ja’py], Henri (1833-91), fr.
billedhugger og medaillør. Elev af Pradier og
Duret; kendt for sine portrætter og

medailler; har også udført statuer og
gravmonumenter. Jeanne d’Arc og
Prinsesse Alexandra i glyptoteket.

Chapultepec-deklarationen [-[tjapultæ-’pæk-],-] {+[tjapultæ-
’pæk-],+} vedtaget på panamer. konference
i C (slot på højdedrag SV for byenMéxico)
3. 3. 1945 (uden argent. deltagelse):
angreb på een amer. ståt skal imødegås af
samtl. amer. stater med alle midler.
Tiltrådt af Argentina 1946.

char-å-banc [Jara’bar;] (fr., egl: vogn
med bænke), åben vogn med sæde i
vognens længderetning.

Charas [’tjaras] (hindustani caras), d. s. s.
hashish.

Charbin, anden stavemåde for Harbin.

Charcot [Jar’ko], Jean-Baptiste
(1867-1936), fr. polarforsker, ledede antarkt.
eksp. 1903-05 og 1908-10, senere adsk.
eksp. til Grønl.s østkyst. Omkom med
38 mand ved forlis udfor V-Island med
ekspeditionsskibet »Pourquoi-Pas?«.

Charcot [Jar’ko] Jean-Martin (1825-93),
fr. læge, prof. i patol. anat., senere i
neurol. ved univ. i Paris. Der oprettedes
en klinik for ham på »Salpétriére« i Paris.
Verdensberømt ved sine arbejder på
næsten alle områder inden for
nervepatologien.

charcuteri [Jarkyta’ri’] (fr. af chair kød
+ cuit kogt), pålægsforretning.

Chardin [Jar’dæ], Jean-Baptiste Siméon
(1699-1779), fr. maler; søgte sine motiver

Chardin: Vaskekonen. (Leningrad).

i den jævne fr. borgerstands milieu. Har
malet interiører med fig., portrætter og
nature-morte billeder (køkkentøj, frugter
m. m.) i fint modulerede, stilfærdige
farver.

Charente [Ja’rä:t], 1) 375 km 1. flod i
V-Frankrig. til Atlanterhavet ved
Rochefort; 2) fr. dept. omkr. 1); 5 972 km2;
311 000 indb. (1946). Bet. vinavl (cognac).
Hovedstad: Angouléme.

Charente-Maritime [Ja’rä:t mari’tim],
fr. dept. omkr. Charentes nedre løb;
7 232 km2; 416 000 indb. (1946). Stor
kvægavl, agerbrug og vinavl. Hovedstad:
La Rochelle.

Charenton-le-Pont [Jarä’tä’b’pJ],
sydøst!. forstad til Paris; 21 000 indb. (1946).

Chares [’k-] (4. årh. f. Kr.), athensk
strateg i kampen mod Filip af Makedonien,
efter 338 f. Kr. i pers. tjeneste.

Chares [’k-] fra Lindos (3. årh. f. Kr.),
gr. billedhuggert elev af Lysippos.
Udførte Kolossen på Rhodos.

Charette [Ja’ræt], François (1763-96), opr.
adelig søløjtnant, leder af
Vendée-oprø-ret efter 1794; 1796 slået af Hoche og
henrettet.

charge [’JarJ(a)] (fr: ladning), embede,
post; kavalleriangreb; i metallurgien
bestemt mængde råmateriale, som på en
gang ei. under en bestemt arbejdsperiode
indføres i en smelteovn ei. underkastes
anden kem. proces.

chargé d’affaires [Jf/r’3e da’fæ:r] (fr.,
egl: den, der har fået overdraget
forretninger), diplomatisk repr. akkrediteret
hos en fremmed regerings
udenrigsministerium; har lavere rang end gesandter,
der akkrediteres statsoverhovedet; cad
’interim virker i en gesandts fravær;
c en pied [d’pje] er sit lands faste repr.
hos en fremmed regering, hvem ingen
gesandt er akkrediteret.

chargere [Jar’Je’ra] (fr. charger lade
(gevær)), tidl. lade og skyde; angribe.

Chari [Ja’ri], Tchad-søens største tilløb,
afvander den midterste del af Fr.
Ækvatorialafrika.

Chari’demos [k-] (4. årh. f. Kr.), athensk
strateg i kampen med Filip af
Makedonien, efter 335 f. Kr. i pers. tjeneste.

Charing Cross [’tjårirj ’krås], kvarter i
Westminster, London.

Charis [’k-], i gr. rel. ynde, tak,
personificeret som gudinde.

Cha’ri’sius [k-], Jonas (1571-1619), da.
diplomat. Dr. jur. og med. Fra 1598
embedsmand i Ty. Kancelli, anv. til Chr.
4.s merkantilistiske politik, og
magtdiplomati i Nord tyskl. Bidrog til
oprettelsen af Ostindiske Kompagni 1615-16,
virkede i Nederl. for at drage
industri-kyndige til Danmark.

charité [Jari’te] (fr.), barmhjertighed;
navn på stiftelser og hospitaler.

Cha’riter [k-] (gr. charis ynde), i gr.
mytol. gudinder for ynde, skønhed, lykke
og fest: Aglaia, Eufrosyne og Thalia. I
Rom kaldet gratier.

charity begins at horne [’tfåriti biginz
at ’houm] (eng.), godgørenheden begynder
hjemme, d. v. s. enhver står sig selv
nærmest.

Charivari [Jariva’ri] (fr: hujen og skrigen),
parisisk vittighedsblad (grl. 1832) med
bl. a. Daumier som bidragyder.

Charkov, anden stavemåde for Harkov,
Ukraine.

charlatan [’J-] (fr. af ital. ciarlare sludre),
markedsgøgler; humbugsmager,
kvaksalver.

Charlemagne [Jarb’manj], fr. for Karl
den Store.

Charleroi [Jarla’rwa], by i S-Belg. ved
Sambre. i et rigt kulfelt; 27 000 indb.
(1948), med forstæder 332 000 indb.
Jernudsmeltning, fabrikation af glas, knive,
søm, elektr. udstyr m. v.

Charles (fr. [Jarl], eng. [tja:lz]), fr. og eng.
form for Karl.

Charles [Jarl] (f. 1903). belg. prins, broder
t. Leopold 3. Fra sept. 1941 belg. regent.

Charles [tja:lz], Philip Arthur George (f.
14. 11. 1948), eng. tronarving, prins af
Edinburgh. Søn af prinsesse Elizabeth
og hertug Philip af Edinburgh.

Charleston [’tjarlztan], 1)
bomuldseks-porthavn i South Carolina, USA; 71 000
indb. (1940). Velbevarede kvarterer i gl.
kolonistil. Grl. 1672. I 18. årh. ledende
handelsby i Sydstaterne. Med
Sydstaterne 1861; det gl. fort Sumter blev
beskudt 1861 som indledning til den
nordamer, borgerkrig. Efter lang belejr,
erobr. 1865 af Sherman. 2) Hovedstad i
West Virginia, USA; 68 000 indb. (1940).
Kemisk industri.

charleston [’Jarlastsn] (efter byen C),
amer. dans, vandt yndest i negerrevyer.
I Eur. gjort populær af Josephine Baker.
Forlængst af mode.

Charleville [Jarb’vil], fr. by i dept.
Ardennes; 20 000 indb. (1946). Stor
våbenfabrikation, metalindustri.

charliére [Jar’ljæ:r], betegn, for d.
første brint-ballon, opfundet 1783 af
deri fr. fysiker Jacques Alexandre César
Charles (1746-1823).

Charlotte [’Jarlat}’, største by i North
Carolina, USA; 101 000 indb. (1940),
deraf ’/« negre. Bomuldsindustri.

Char’lotte [Jar-] (sp. Carlota) (1840-1927),
kejserinde af Mexico. Datter af Leopold
1. af Belg., 1857 g. m. ærkehertug
Maxi-milian af Østr., som C fulgte til México.
Søgte forgæves at skaffe hjælp i Eur. til
at redde Maximilian fra henrettelse, siden
sindssyg.

Char’lotte [Jar-] (f. 1896), storhertuginde af
Luxembourg, efterfulgte 1919 søsteren
Marie-Adélaide, der abdicerede p. gr. af
tyskvenl. optræden. G. m. Félix af
Bourbon-Parma. I eksil under 2.
Verdenskrig maj 1940-apr. 1945.

Char’lotte A’ma’lie (amer. [’Jartat
3’mæ:li]), havneby på S-siden af St.
Thomas i Vestindien, opkaldt efter Chr. 5.s
dronning. 9800 indb. (1940). Broncestatue
af Chr. 9.; de danske gadenavne er
bevaret.

Char’lotte A’ma’lie ISar-] (1650-1714),
da. dronning. Datter af Vilhelm 6. af
Hessen-Kassel. 1667 g. m. senere Chr. 5.

17* 724

725

777

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free