- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
727,728,729

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - centweight ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Charlotte Frederikke

Chatfield

af Danm. Reformert, søgte at skaffe sine
trosfæller større frihed i Danm.
Storgodsejer. Købte Ulrik Fr. Gyldenløves palæ
på Kg. Nytorv, efter C kaldt
Charlottenborg.

Char’lotte Frede’rikke [lar-]
(1784-1840), datter af Frederik Frants 1. af
Mecklenb.-Schwerin, 1806 g. m. senere
Chr. 8. af Danm. Ægteskabet opløst
1810 efter C-s forbindelse med du Puy.
Forvist til Horsens 1810-29, d. i Rom.
Moder til Fred. 7.

Charlottenberg [Jar’låtanbærj], sv.
grænsestation, Värmland, på banen Karlstad
-Kongsvinger; 1000 indb. (1945).

Char’lottenbor’g [lar-], slot ved Kongens
Nytorv i Kbh. Opført 1672-77 af U. Fr.
Gyldenløve, i nederlandsk barokstil (holl.
arkitekt Evert Jansen?). 1700 købt af

enkedronning Charlotte Amalie, efter
hvem det fik sit nuv. navn; derefter
beboet af hendes børn prins Carl og
prinsesse Sophie Hedvig, 1743-45 af
kronprinsparret Frederik (5.) og Louise; fra
1753 sæde for kunstakademiet. C-s have
var 1777-1874 univ.s botaniske have,
udlagdes derefter til byggegrund;
nærmest C opførtes 1880-83
udstillingsbygningen.

Char’lottenburg [far- -rk], bydel i
Berlin, V f. Tiergarten; 215 000 indb. (1947).

Charlotten’lun’d, slot ved Strandvejen
N-f. Kbh. Fra ca. 1663 lå her i »Den
Lille Dyrehave« (nu C Skov) et
traktørsted, gnm. de flg. årh. et yndet
udflugtssted for københavnerne. Stedet
tilhørte 1671-83 U. F. Gyldenløve og fik
da navnet Gyldenlund; fra 1683 i kgl.
eje. Et af Gyldenløve opført »lysthus« i
skoven ombyggedes fl. gange. Chr. 6.
skænkede det 1730 til sin søster
Charlotte Amalie, der lod det nuv. slot
opføre 1733 og kaldte det C. Fra 1869
sommerbolig for Fred. 8. og dronning
Louise; hun beholdt det til sin dod 1926.
Fra 1936 internat, havforskningsinstitut.
Ombygget med kuppel m. v. 1880-81
(arkitekt Meldahl).

char’man’t [J-] (fr.), indtagende,
fortryllende; char’me’re, fortrylle, bedåre;
’charme, evne til at virke indtagende.

charmeuse[Jar’mø:s](fr.,egl: fortryllende),
let ensfarvet silkestof i satinbinding,
blankt på retten, mat på vrangen; må
ikke forveksles med tricot-c.

Charnay [lar’næ], Désiré (1828-1915), fr.
arkæolog. Udforsker af aztekernes og
toltekernes kulturer.

Charnay-spaendet [lar’næ-],
sølvbøjle-nål med runeindskrift fra 5. årh. Fundet
ved Charnay, Bourgogne.

charnier [Jar’nje’r](fr. charniére hængsel),
en forbindelse .
ml.
konstruktionsdele, der
tillader fri
drejelighed i eet
plan.

Charolais [Jaro- |
’læ], fr.
landskab i
Bourgogne

Charon [’k-](gr.
Chärön), i gr.
mytol.
færgemanden, der bringer de døde over floden
til dødsriget. En obol til C lagdes med
i graven.

Charpentier [Jarpä’tje], Alexandre (1856
-1909), fr. billedhugger. Medailler,
relieffer, portrætter og statuetter.

Charpentier [Jarpä’tje], Gustave (f. 1860),
fr. komponist, elev af Massenet. Kendt
for sin folkelige Paris-opera Louise (Paris
1900, Kbh. 1923).

charpi [Jar’pi’] (fr. af lat. carpere plukke),
et tidl. anv. forbindsstof, fremstillet af
brugt udvasket linned, der pilledes i
trevler og ordnedes til strimler. Nu
erstattet af gaze.
charque [Jark] (quechua-sprog charqui
tørret kød) ei. charequi, luft- ei. soltørret
kød (Peru).
Charron Ua’rö], Pierre (1541-1603), fr.
filosof. Hævdede i De la sagesse (om
visdommen) (1601), at mennesket ikke
kan nå sikker erkendelse, men må nøjes
m. sandsynlighed for at få visdommens
sjælefred. Rel. tro må erstatte viden,
charta [’k-] ei. carta (lat. af gr. charté et
blad papir), i middelalderen anv. om
retlige dokumenter, især i højtidelig form
udstedte. I Frankr. og Engl. siden
middelalderen d. s. s. kgl. privilegium,
fri-hedsbrev.

charteque [lar’tæk] (ty. Scharteke dårlig
bog), kartonmappe ei. -omslag til
opbevaring af dokumenter, ofte vedr. en
enkelt sag.
charter [’tja:ta], eng. for charta,
chartered company [’tja:tad ’kämpni],
eng. selskab, der ved særligt
privilegie-brev (charter) får overdraget bestemte
rettigheder, evt. pligter, af staten.
Således det tidl. eng. ostind. kompagni;
også anv. i 19. årh., hvor c ved siden af
forretningsvirksomhed overtog admin. af
omfattende koloniområder. Det af Cecil
Rhodes ledede British South African
Company (med charter af 1889)
betegnes hypp. blot som C.
charterflyvning [’!-], erhvervsflyvning,
hvorunder befordringen af passagerer
og/el. gods sker til en for den påg.
flyvning forud fastsat betaling i en til
formålet chartret (lejet) maskine ad en for
tilfældet valgt rute. Mods. ruteflyvning
kræver c ingen egl. koncession, men
særskilte overflyvnings- og
landingstilladel-ser.

Chartier [Jar’tje], Émile, fr. forf.; skriver

under pseud. Alain.
char ’tisme[’!ar-](eng.chartism [’tja: tizm]),
polit, og soc. bevægelse i Storbrit. i 1.
halvdel af 19. årh., sigtende på at bedre
arbejdernes kår. Krav om alm. stemmeret,
valgbarhed, ændring af valgdistrikterne
m. m. formuleredes i det såk. charte
(1838), men afvistes af Underhuset, c
deltes da i en moderat og en revolut.
fløj (fl. oprør). Genopblussen 1848 blev
resultatløs,
chartre f’H (eng.), leje et skib ei. en
flyvemask. til befragtning.
Chartres [Jartr], fr. by i dept. Eure-et
Loir; 26 000 indb. (1946). Gotisk
domkirke (13.-15. årh.), et af middelalderens
betydeligste bygningsværker. Bet. industri.
(III. se også tavle Gotik).
Chartreuse [Jar’trø:z], fr. landsby i dept.
Isére; berømt karteuser-kloster (laGrande
C, grl. 1084), hvor c-likøren opr.
fremstilledes.

Chartreuse [Jar’trø:z] (efter klosteret la
Grande Chartreuse), gl. fr. munkelikør

Domkirken i Chartres.

728

F.-R. Chateaubriand. Geoffrey Chaucer.

efter 1903 fremstillet i Tarragona i
Spanien, fra 1929 tillige i Fr.
Cha’rybdis [k-] (gr. ’Charybdis), gr.
mytisk væsen, der ved Messinastrædet tre
gange om dagen indsugede vandene og
atter spyede dem ud, især kendt fra
udtrykket Skylla og C.
cha’sa’rer [ka-], tyrkisk erobrer-og
handelsfolk i S-Rusland og Rumænien 7.-11.
årh.

chasi’dæ’er [k-] (hebr. chasid from), 1)
de lovstrenge på makkabæertiden,
modsat de græker venlige; 2) en mystisk, jød.
sekt i Østeuropa, stiftet af Israel ben
Eliezer (1698-1759).
chasmopskalk [’k-j, sv. ordovicisk
kalksten med trilobitslægten Chasmops.
chassé [Ja’se] (fr. af chasser forjage,
nemlig: den ene fod med den anden),
dansetrin, udføres glidende med to trin med
samme fod fremefter ei. tilbage,
chasse-marée [Jasma’re] (fr.), søv., lug-

gerrigget fr. fiskefartøj.
Chassepot-gevaeret [Jas’po], opkaldt
efter opfinderen, værkfører A. Chassepot
(1833-1905); C var det første i Frankrig
indførte bagladegevær (M 1866); i
Frankrig i brug 1866-74.
Chassérieau [Jase’rjo], The’odore
(1819-56), fr. maler. Påvirket af Ingres og
Delacroix. Hovedværker: Tepidariet i
Pompeji og Malerens Søstre.
Chasseron [Jas’rä], bjergkæde i schw. Jura
ved SV-ende af Neuchåtel-søen; 1607 m.
chasseurs [Ja’sö:r] (fr.), jægere, især visse

fr. fodfolks- og rytterenheder,
chassis [fa’si’] (fr: ramme, indfatning),
understel på bil. c omfatter c-ramme
med motor, gear, aksler, fjedre og hjul.
Chatanga, anden stavemåde for floden

Ha tanga i Sibirien,
chåteau [Ja’to] (fr.), slot, herresæde.
Chateaubriand [Jatobri’ä],
François-René (1768-1848), fr. digter og
statsmand, havde stor bet. ved sit forsvarsskr.
for kristendommens skønhed Le génie du
christianisme (1802), der bl. a. inkluderer
romanerne Atala og René. Mod
Revolutionen. Var en tid knyttet til Napoleon,
men brød med ham efter justitsmordet
på hertugen af Enghien. På yderste højre
fløj efter 1814. Udenrigsmin. 1823-24,
uden betydelige politikerevner.
Litterært en forløber for romantikken ved
sin reaktion mod forstandsherredømmet
og sin patetiske stil. Erindringer udsendt
efter hans død Mémoires d’outre tombe
(1849-50; da. Erindringer fråden Anden
Side af Graven 1944). (Portræt),
chåteaubriant [Jatobri’ä] (fr.), tykke
skiver oksemørbrad tilberedt som bøf.

Chåteauneuf du Pape [Jato’nöf dy ’pap],
en fyldig og pikant rødvin fra
Rhöne-dalen. Under pavernes landflygtighed i
14. årh. anlagde pave Clemens 5.
nogle vinmarker nær Avignon, heraf
navnet.

Chåteauroux [Jato’ru], fr. by i dept.
Indre; 35 000 indb. (1946). Tekstil- og
tobaksindustri. Slot fra 14. årh.

Chåtelineau [Jatli’no], by i S-Belg. ved
Sambre, forstad til Charleroi; 17 000
indb. (1948). Kulminer, jernværker.

Chåtellerault [Jatæl’ro], fr. industriby i
dept. Vienne. 23 000 indb. (1946).
Våbenfabrikker (grl. 1815), jern- og stålindustri.

Chatfield [’tjätfi:ld], Ernle, 1. Baron of
Ditchling (f. 1873), brit. admiral. Deltog
i I. Verdenskrigs store søslag; 1929-30
øverstkommand. f. Atlanterhavsflåden,
1930-32 f. Middelhavs«., 1933-38 First
Sea Lord. 1939-40 min. f. forsvarets
koordinering og medl. af krigskabinettet.

729

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

Charnier (bro).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free