Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chatham ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chénier
stander af Rædselsperioden; blev
guillotineret et par dage før Robespierres fald.
(Portr. sp. 732).
Chénier [Je’nje], Marie-Joseph
(1764-1811), broder til André C, fr. forf.. især
berømt for tragedien Charles IX (1789),
der ved sit kraftige angreb på
kongemagten blev populært under
Revolutionen.
chenille [Je’niljs] (fr., egl: kålorm), 1)
bløde, fløjlsagtige snore med ret lang
luv af silke, uld ei. bomuld strittende
til alle sider, c anv. til strikning, vævning
af tæpper, plys (c-plys) m. m. Til
Ax-minster-tæpper anv. c med U-formet luv;
2) kappe med et ei. fl. skulderslag, især
anv. i 19. årh.
Chen-kiang [d3än dsi’av] (Chin-kiang),
hovedstad i den kin. prov. Kiang-su,
ved Yang-tze-Kiang; 200 000 indb. (1931)
Chenonceaux [Jnä’so], fr. landsby i dept.
Indre-et-Loire med berømt
renæssanceslot (på beg. 1515).
Chenopodi’aceae [ke- -seæ], lat. navn
for salturtfamilien.
cheno’po’diumolie [ke-], en farveløs ei.
gullig olie udvundet af den ml.amer.
salturt Chenopodium ambrosioides (af
slægten gåsefod). Tidl. anv. mod orm.
Chepping Wycombe [’tfæpirj ’wiksm]
(High Wvcombe), by iS-Engl. VNV f.
London; 41 000 indb. (1948).
Møbel-snedkerier og papirfabrikker.
Chequers [’tjæksz] ei. Chequers Court,
landsted i Buckinghamshire, Engl.,
opkaldt efter en ejer i middelalderen, der
var »clerk to the Exchequer« (skriver hos
skatkammermesteren); 1917 af de
daværende ejere skænket som landsted til
den til enhver tid siddende eng.
premier-min. Taget i brug 1920.
Cher [fæ:r], 1) 320 km 1. biflod til Loire,
fra Auvergne til neden for Tours; 2) fr.
dept. omkr. 1); 7304 km2; 286 000 indb.
(1946). Bet. vin- og frugtavl, agerbrug
og kvægavl. Hovedstad: Bourges.
Cherbourg [Jær’bu:r], fr. flåde- og
han-delshavn på Cotentin-halvøen. 40 000
indb. (1946). Krigshavnen opr. anlagt
efter plan af Vauban. - Omstridt i
100-årskrigen, fr. 1450. Under invasionen 1944
indtaget fra landsiden; ty. modstand
ophørte 27. 6.
Cherbuliez [Jærby’lje], Victor (1829-99),
schw.-fr. forfatter. Skrev charmerende
romaner som La vocation du comte
G his la in (1888).
Cherbury [’tja:bari], Lord Edward Herbert
of(\582-1648), eng. filosof og statsmand.
Grl. i Tractatus de Veritate (1624) den eng.
deisme, if. hvilken der gives en »naturlig
rel.«, hvilende på 5 for alle rel. fælles
medfødte grundsandheder: 1) Gud
eksisterer. 2) mennesket er forpligtet til at
dyrke ham, 3) dyd og fromhed er
gudsdyrkelsens vigtigste bestanddele, 4)
synder skal angres, 5) efter døden straffes
ei. belønnes man.
cherchez la femme [Jær’Je la ’fam] (fr:
søg kvinden), udtryk tillagt Karl 3. af
Spanien, der var overbevist om, at der
var en kvinde med i enhver sag.
Chéret [Je’ræ], Jules (1836-1932), fr.
maler og litograf. Han udførte de første
plakater i farvelitografi og skabte med
dem den moderne plakatstil. Repr. i
kunstindustrimus., Kbh.
Chermes [’k-] (nylat. af arab.), slægt af
bladlus, der v. sugning på gran fremkalder
koglelign. galler. Alvorlige skadedyr.
cherokee [’tjærski:], indianerstamme med
iroquoissprog i sydl. Alleghany-bjerge,
USA; en gruppe udgør endnu en ret
livskraftig koloni af agerbrugere i N.Carolina.
Cherräpunji (eng. [tjærs’pu :nd3i]), lille
by i Assam, Hindustan, på S-skråningen
af Khäsi Hills; indtil 1940 betragtet som
stedet med jordens største årl. nedbør
(gnstl. 11,627 m); nu anses Mount
Waialeale på øen Kauai bl.
Hawaii-øerne som jordens regnrigeste sted.
cherry brandy (da. [Järi’brandi]) (eng:
kirsebærbrændevin), cherry cordial, likør
fremstillet af kirsebær.
Cher’sifron [k-], gr. arkitekt fra Knossos
på Kreta. Ledede i beg. af 6. årh. f. Kr.
opførelsen af Artemis-templet i Efesos;
ødelagt ved brand 356 f. Kr.
17* 733
G. K. Chesterton. Chiang Kai-shek.
Cherso [’kær-], ital. navn på den jugosl.
ø Cres.
Cherson, anden stavemåde for byen
Her-son, Ukraine.
Cherso’nesos [kær-] (gr.chérsos fastland +
nésos ø), oldgr. navn på fl. halvøer, bl. a.
Gallipoli og Krim.
Cheru’bini [k-], Luigi (1760-1842), ital.
komponist. Elev af Sarti. Deb. 1780 som
operakomp. med Quinto Fabio, 1784-86
i Engl., fra 1788 i Paris. 1816 blev han
prof. ved Pariserkonservatoriet, 1821-41
var han konservatoriets direktør. C-s
produktion omfatter 15 ital. og 14 fr.
operaer, 17 kantater, 11 messer, to
re-quiem’erog anden kirkemusik, en symfoni,
en strygekvartet m. v. Bl. operaerne må
fremhæves Lodoiska (1791, Kbh. 1815),
Medea (1797, Kbh. 1826) og den meget
populære Les deux iournées
(Vandbæreren, 1800, Kbh. 1803). Fremagende
kontrapunk tiker, skrev Cours de
Contre-point et de la Fugue, og fik med sin rige,
Gluck-påvirkede musik stor indflydelse
på sin samtid, bl. a. på Weyse og Kuhlau.
(Portr. sp. 732).
che’rusker [ke-], germansk stamme, der
under Arminius 9 e. Kr. slog d. rom.
statholder Varus i Teutoburgerskoven.
Chesapeake Bay [tjæs’pi:k ’bæ:], 320
km 1., rigt forgrenet fjord på USAs
østkyst. IC udmunder floderne Susquehanna
og Potomac. Største havneby er
Baltimore.
Cheshire [’tjæjs], grevskab i NV-Engl. ml.
floderne Mersey og Dee; 2640 km2;
1 223 000 indb. (1948). Kul, salt.
Chester [’tjæsts], hovedby i Cheshire, ved
floden Dee; 47 000 indb. (1948). C
stammer fra romertiden og er omgivet af
bymure; nogle gader har overdækkede
fortove (rows). Domkirke fra 11. årh.
Chester [’tjæstsr], industriby i
Pennsylvania, USA; 59 000 indb. (1940); ved
Delaware River, 20 km SV f.
Philadelphia. Grl. af svenskere 1645.
Chesterfield [’tjæstsfi:ld], eng. by S f.
Sheffield; 67 000 indb. (1948). Kul-,
jern-og blyminer i omegnen. Tekstil- og
jernindustri.
Chesterfield [’tjæstsfi :ld], Philip
Stanhope, Earl of (1694-1773), eng.
statsmand. Kendt for breve til sin uægte søn
Philip Stanhope (Letters to his Son, 1774).
De udgør en slags lærebog i samtidens
verdensmandsdannelse.
Chesterfield-møbler [’tjæsu>fi:ld-], svære
fjederbolstrede armstole og sofaer med^
heftninger. Navnet efter den 19. jarl af
Ch.
Chesterton [’tjæststsn], Gilbert Å"eith
(1874-1936), eng. forfatter og journalist.
Litt. kritiker v. »Illustr. London News«,
hvortil han 1905-36 skrev en ugentlig
kronik. C-s produktion omfatter alle
genrer: litt. monografier (Bernard Shaw
(1909)), digte, dramer, men især kendt
er hans essaysaml. (Heretics (1905),
Orthodoxy (1908, da. Fritænkeri og
Rettroenhed (1925)) og romaner, hvoribl. den
berømte serie om detektiven Father Brown.
Robust livsglæde og polemisk oplagthed
er karakteristisk for C, ud fra et ortodoks
kat. standpunkt opponerede han mod
90ernes æstetiske idealer, mod fritænkeri,
socialisme og højfinans. I essayet
dyrkede han det barokke og paradoksale, i
romanen tillige det fantastiske. (Portr.)
chevale’resk [J-] (fr. chevaleresque, af
che-valier ridder), ridderlig, kavalermæssig.
Chevalier [J(s)va’lje], Guillaume Sulpice,
se Gavarni, Paul.
Chevalier [J(s)va’lje], Maurice (f. 1889),
734
Mme. Ch. Kai-shek. Ole Chievitz.
fr. revy- og filmskuespiller. Deb. i Paris’
forstadsrevyer. Mistinguettes partner i
Folies Bergéres. Siden 1929 filmet i USA,
Engl. og Fr. Har et stort publikum ved
sit eminente viseforedrag og charmerende
talent. Amer. films bl. a. »Den Smilende
Løjtnant« (1931) og »Den Glade Enke«
(1934), fr. films: »Sig det med Smil«
1939) og René Clairs »Tavshed er Guld«
(1947).
Chevaliers bienfaisants [Jva’lje
bjæfs ’zä], »Velgørende Ridder«, højeste
frimurergrad af »Den Rektificerede Ritus«,
chevau-légers [fvole’3e] (fr: lette heste),
let rytteri (opr. i Fr.) fra 16. til 19. årh.
Chevé-metoden [J(s)’ve],
nodelæsnings-metode, hvor tal erstatter noderne.
Opfundet af Emile Chevé (1804-64).
cheviot [’Jevjot] (efter cheviotfårene),
kipervævede stoffer, opr. vævet af c-uld;
nu bruges også grov, glat og hård
cross-breduld ei. endog kradsuld og bomuld.
Kamgarns-c ligner serge, men er mere
ru og hård; farves oftest mørkeblå og
anv. til herre- og drengetøj og
damedragter. Strøggarns-c er tweedvarer,
som anv. til sportstøj, habitter og
overfrakker; billigere stoffer iblandes bomuld,
cheviotfår [’Jevjot-] (efter Cheviot Hills),
eng. fårerace med særlig fin uldkvalitet.
Cheviotjår.
Cheviot Hills [’tjævist ’hiiz ei. 1 tji:-j,
bjergområde på grænsen ml. Engl. og
Skotl. Højeste punkt 816 m. Stor fåreavl.
chevreau [Ja’vro] (fr.,egl’. gedekid), læder
af gedeskind; anv. som overlæder til
finere fodtøj og handsker.
Chevreuse [Js’vrø:z], Marie, hertuginde af
(1600-79), fr. adelsdame berømt for sin
skønhed, intrigerede for dronning Anna
mod Richelieu, forvistes.
Chevrillon [Jsvri’jä], André (f. 1864), fr.
forfatter og kritiker, har skrevet studier
over Orienten, eng. litt. og H. Taine
(1932).
Chevrolet [Jævrs’læ], Louis (1879-1941),
fr.-amer. bilkonstruktør.Grl. C-fabrikken,
som siden 1915 hører under General
Motors.
chevron [Js’vrovj] (fr: sparre), i heraldikken
betegn, for en vinkelformet fig.
cheyenne [Jai’æn], indianerstamme med
algonkinsprog, opr. ved øvre Mississippi,
senere ved C River (North Dakota), nu
i Oklahoma. Typisk præriefolk
(bisonjægere).
Cheyenne [Jai’æn], hov.edstad i Wyoming,
USA; 22 000 indb. (1940).
Cheyne-Stokes ånding [’tjæin ’stouks],
en åndedræts type, hvor lange pauser
optræder ml. rækker af først jævnt
tiltagende, dernæst jævnt aftagende
åndedrag. Optræder ved iltmangel, særlig
under søvn. Beskrevet af de brit. læger
John Cheyne (1777-1836) og William
Stokes (1804-78).
Chia’brera [kja-], Gabriello (1552-1638),
ital. barokdigter. Skrev yndefulde
erotiske digte i skarp modsætning til da-
777
Artikler, der savnes under C, bør søges under K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
