- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
736,737,738

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chatham ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chiang Kai-shek

Chile

tidens marinistiske svulstighed. Liriche
(udg. 1926).
Chiang Kai-shek [dsi’«*) ’gai ’Jæk] (f.
1887), kin. marskal, polit.
Militæruddannelse bl. a. i Japan; knyttet til Sun
Yat-sen; deltog i revolutionen 1911-12, i
1920erne ledende i Kuo-min-tang. Ledede
1926-27 sejrrigt fremstød mod
generalerne i Nordkina, brød 1927 med
kommunisterne ; siden støttet til kapital
-stærke kredse. Præsident og
øverstkommanderende f. Nanking-regeringens
styrker 1928-31, atter
øverstkommanderende fra 1932; 1935-38 førstemin., i
kamp mod japanerne; 1936 kort tid
fængslet afChang Hsüeh-liang. Fra 1943
præsident f. d. kinesiske republik, 1943
-45 tillige førstemin. i
Chung-king-rege-ringen. Fortsatte kampen i forståelse
med Engl. og USA trods afbrydelse af
Burma-vejen. Efter Japans sammenbrud
i skarp konflikt med kommunisterne;
angreb 1946 kommunisterne m. USAs
støtte, led fra okt. 1948 (Manchuriet tabt)
svære nederlag. Da nederlagene ikke lod
sig standse og amer. hjælp ikke kunne
opnås, fratrådte C sine embeder jan. 1949.
1927 g. m. May-ling [’mæi’lii)] af
Soong-familien (f. 1898), sociolog, polit,
forfatter, der m. sine skrifter bidrog til at rejse
forståelse for Kinas kamp, især i Amer.
(Portrætter sp. 734 resp. 735).
Chiang Sung [d3i’an-] (omkr. 1500), kin.
maler fra Ming-tiden. Hans speciale er
fl. meter lange makimonoer bl. a. med
fremstilling af årstiderne.
Chianti [’kjan-], bjergområde i Toscana
i Italien, kendt for sine røde og hvide
bordvine af samme navn.
Chiappe [kjap], Jean (1878-1940), fr.
politimand. F. påCorsica; 1927-34
politipræfekt i Paris, fjernet af Daladier under
Stavisky-affæren 1934 som upålidelig f.
demokratiet. Støttede Vichy, dræbt v.
flyveulykke, da han skulle overtage still,
som fr. højkommissær i Syrien,
chi’asma ’opticum [ki-] (gr.-lat. chiasma
krydsstilling + opticus), krydsning af
synsnerverne på hjernens underside,
chiasmaty’pi’ [ki-] (gr.-lat. chiasma
krydsstilling + -typi) ei. chi’asmadannelse,
kromosom-overkrydsning,
chi’asme [ki-] (gr. efter bogstavet chi (x)),
krydsstilling (abba) af gentagne ei.
indbyrdes samsvarende ord (led), f. eks.
»nat jager dag, dag nat«.
Chi’asso [ki-], schw. by i Ticino; ca. 7000
indb. Grænsestation til Ital. på St.
Gotthard-banen.
chibcha [’tjibtja], indianersprogæt i
Colombia og sydl.Mellemamer. Bl. c fandtes
før erobringen højtstående kulturfolk,
majsagerbrugere med fabelagtig
guldrigdom.

Chibin-b jergene, anden stavemåde for
Hibin-bj.

Chibino’gorsk [fi-], indtil 1935 navn på

Kirovsk, Sovj.
chica [’tjika] (fra chibcha-sprog), rødt
farvestof fra bladene af Bignonia chica,
fremstilles af indianerne i Mellemamer.
(bomuldsfarve).
Chicago [j3’ka:go, Ja’kå:go], næststørste
by i USA; 3 397 000 indb. (1940), deraf
280 000 negre. C ligger ved sydenden af
Michigan-søen i staten Illinois,
sammenbygget med Gary i Indiana. Mangeartet
industri: Vigtigst er jernindustrien
baseret på jernmalm fra Øvre Sø og kul
fra Illinois-feltet. Bl. C-s største
industrivirksomheder er Pullman
jernbanevogns-fabrikkerne (verdens største),
International Harvester landbrugsmaskinefabrik-

736

kerne. Andre industrier: skibsbygning,
aluminiumindustri, olieraffinering,
slagterier (verdens største), konfektion,
møllerier, savværker. Søfart: 1944 lossedes
14,3 mill. t og 2 mill. t blev lastet. C
er centrum for skibsfarten og fiskeriet
på de store søer og i kanalforbindelse
med Mississippi. Havnen har mere trafik
end Panamakanalen. Trafik: C er
verdens største jernbaneknudepunkt og et
vigtigt centrum for luftfarten.
Kulturcentrum: 4 universiteter, opera, musæer.
De smukkeste kvarterer med parker og
offentlige bygninger findes ved
Michigansøen 0 f. Michigan Avenue. V f. denne
findes skyskraberkvarteret med
forretninger og verdens største hotel (The
Stevens). Byens sydl. og vestlige del er
fabriks-, arbejder- og slumkvarterer.
-Historie. C voksede op omkr. Fort
Dear-born, havde 1833 ca. 200 indb., 1850
30 000 indb., 1870 300.000 indb., 1890
1 100 000 indb., 1920 2,7 mill. indb.
Under 2. Verdenskrig bet. indvandring
af negre som industriarbejdere.
Chicago-konventionen, internat,
luftfartsaftale, vedtaget 1944 på en
konference ml. repræsentanter for allierede
og neutrale stater; trådt i kraft 1947.
Afløste Paris-konventionen af 1919. Tillige
oprettedes en ny internat,
luftfarts-kommission, ICAO til afløsning afCINA.
Chicago Tribune [la’ka:go tri’bju:n],
republik, dagblad, grl. 1847 i Chicago.
En af USAs mest udbredte aviser. Oplag
1948: 1031000, søndage 1 545000.
chicha [’tjitja], berusende drik, anv. af
Sydamerikas Cordillere-indianere;
fremstilles ved gæring af majs, der er tygget
af kvinderne.
Chichen-Itzå [tfitfæni’tsa] (ved ltzås
brønd), ruinby på halvøen Yucatån

Chichen-Itzd. Pyramide.

México, ca. 1000-1450, med talrige
templer og pyramider fra mayakulturens
senere blomstringsperiode.

Chichester [’tfitfista], eng. by 0 f.
Portsmouth; 18 000 indb. (1948). Grl. af
romerne. Har bevaret den romerske
byplan. Domkirke fra 12. årh.

Chiclayo [tji’klajo], by i nordl. del af
Perus ørkenagtige kystslette; 35 000 indb.
(1940). Her dyrkes ris, sukker, bomuld
ved kunstvanding.

chicle [’tjiklæ] (indiansk ord), mælkesaften
af sapotilltræet; heraf fremstilles
tyggegummi.

Chidher [fiör] ei. Chädir, helten i fl.
muhamedanske legender; identificeres
ofte med den kristne St. Jørgen.

Chiemsee [’ki:mze:], ty. sø i Bayern v.
foden af Alperne; 82 km2. På en o i C
slottet Herren’chiemsee (1878-85).

ch’ien [tlhi’æn] ei. (eng.) mace, kin. vægt
= 3,73 g.

Chiengmai [tjær/mai], by i NV-Siam;
endestation for bane fra Bangkok;
centrum for Siams teak-område.

Chiers [Jjæ:r], 112 km 1. biflod til Meuse,
udspringer i Luxembourg.

Chiesa [’kjæza], Francesco (f. 1871), schw.
forfatter fra Ticino. Forkæmper for ital.
kultur i Schweiz. Skriver følte qg enkle
romaner. Tempo di marzo (1925),
Rac-conti del itiio orto (1929) o. a.

Chieti [’kjæ-], ital. by i landsdelen
Abruzzi e Molise ved Adriaterhavet, 160
km SSØ f. Ancona; 30 000 indb. (1936).
Moderne handels- og industriby.

Chievitz [’ki:-],Ofe (1883-1946), da. læge,
overkirurg ved Finseninstitutets kir. afd.
1921^46, prof. i kir. ved den klin.
praktikantundervisning 1939-46. Var den da.
læge, som besad størst erfaring i krigs-

737

kirurgi, idet han både i 1918 og under
vinterkrigen (1939-40) i Finland var
chef for da. Finlandsambulancer. 1941
medstifter af »Frit Danmark«; arresteret
9. 12. 1942-apr. 1943; medd. om C-s
arrestation bidrog til at styrke
modstandsbevægelsen i vide kredse. Atter
arresteret 14.-27. 6. 1944. Medl. af
Danm.s Frihedsråd 1944-45. (Portræt
sp. 735).

Chievitz [’ki:-], Poul (1817-54), da.
forfatter. Fortællingerne Nytårsgave J’or
Forlovede (1845), Fra Gaden (1847) og
romanen Japhet, der Søger sig en Kone (1852).
Hans helt er flanøren, og i hans satire
over borgerligt snerperi gemmer sig en
moral.

chifferskrift [’Jif-, ’sif-] (fr. chiffre
taltegn), hemmelig skrift, dannet ved anv.
af de alm. skrift- og evt. taltegn med
ændret bet.

chiffon [Ji’fbi?] (fr: klud, lap), tynde
taft-vævede stoffer; crépe-c, et ganske
tyndt silkestof af grégetrådc;
velour-c, fløjl med kort flor af silke, c-strømper
vejer under 25 g parret.

chiffoniére (da. [fifbn’jæ :ra]) (fr. af
chiffon klud), et ofte skabshøjt skuffemøbel,
der kom i brug ca. 1750.

Chifley [’tjifli], Joseph (f. 1885), austr.
arbejderpolitiker. Opr. jernbanemand,
fagforeningsleder; forsvarsmin. 1931-32,
min. f. økon. genopbygning 1942-45,
efterfulgte 1945 Curtin som austr.
førstemin.

chignon [fin’jDi?] (fr: opsat nakkehår),
kvindefrisure med falske nakkehår.
Kendes allerede i 16. årh., men betegner især
den tårnhøje pudrede frisure i 18. årh.s
anden halvdel.

ch’ih [tjha], kin. fod = 32 cm.

Chih-li [d33li], ældre navn på den kin.
prov. Ho-pei.

Chihuahua [tji’wawa], vigtigste by i
nordl. México, i forbundsstaten C, 79 000
indb. (1940).

chik [J-] (fr. chic), elegant, fiks, moderne.

chi’kane [J-] (fr.), drilleri, smålig
forfølgelse.

Childebert 1. [’kil-], frankerkonge i Paris
511-58, søn af Chlodowech 1., deltog i
Burgunds erobring 532.

Chile (da. [’Ji:b], sp. [’tjilæ]), off.
Repii-blica de C, republik på Sydamer.s V-kyst;
742 000 km2, 5 621 000 indb. (1948), 7,1
pr. km2. Hovedstad: Santiago. C
strækker sig fra 18° til 56°s.br., med en længde
N-S på 4 300 km og en bredde 0-V på
100-200 km. Stillehavet danner
vestgrænsen, hovedcordillerens kam
østgrænsen mod Argentina og Bolivia. Til C
hører desuden nogle små øgrupper i
Stillehavet: Juan Fernandez, Sala yGömezog
Påskeøen. - Kysten er mod S en havnerig
skærgårdskyst, mod N en havnefattig
længdekyst. - Terræn. Langs kysten
strækker sig en lav kystcordillere, der
mod S ved sænkning er opløst i en ørække
fra Chiloé til Ildlandet. Ml.
kystcordille-ren og den høje hovedcordillere ligger en
længdedal, der i N-C er udfyldt med
smuldringsprodukter. Ml. 29° og 33°s. br.
eksisterer længdedalen ikke, her når
kystkæden hovedcordilleren. I S-C er
længdedalen sænket under havet og danner
sunde inden for ørækken.
Hovedcordilleren er højest mod N, hvor passerne til
Bolivia ligger i over 3 km højde, her findes
vulkanen Llullaillaco (6620 m) og Amer.s
næsthøjeste top Ojos del Salado (6870
m). IMellem-C findes det vigtige Cumbre
de Uspallata Pas (3800 m), hvorigennem
Santiago-Buenos Aires banen løber, lige
S f. Amer.s højeste bjergtop Aconcagua
(6960 m). - Klima og plantevækst er
meget forsk, fra N til S. Stillehavets sydl.
vestenvindsdrift rammer C-s kyst ved
Chiloé, en gren af strømmen bøjer mod N
som en kold strøm (Perüstrømmen), og
N-C får et yderst tørt og køligt klima; en
gren bøjer mod S som en varm strøm, der
giver S-C en mild vinter og stor nedbør.
N-C har et subtropisk ørkenklima
(Iquique). Det nordl. Mellem-C (42°-36°
s. br.) har et subtropisk klima med
vinterregn. MI. 36° og 46° er klimaet
tempereret med relativ kølig sommer og stor
nedbør uden tørtid (Valdivia), og landet

738

Art >L-h>r rier ■cnvnfi •• nrlfr C har mt „nJør K

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free