- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
739,740,741

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chatham ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

chilesalpeter

chloasma

er dækket af tempereret regnskov, en
yppig stedsegrøn skov med cypres, taks,
araucaria. S f. 46° er temp. endnu lavere,
og landet er dækket af en lav skov af
stedsegrønne bøge og cypresser, der i
større højde afløses af løvfældende
bøgeskov. - Befolkn. Overklassen er af ren
spansk afstamning, underkl.
indianer-blandet; fuldblods indianere udgør kun et
par procent: mod N quechua og
aima-rå, i Mellem-C araukanere og mod syd
ildlændere. 2/» af befolkningen bor i
Ml.-C-s længdedal ml. 33° og 38° s. br.
-Sprog. Det off. sprog er spansk. Man
har ment, at den specielt chilenske
udtale skyldes indflydelse fra det
indfødte indianersprog, araukansk. - Mønt:

1 peso = 100 centavos. - Mål og vægt:
Metersystemet og det gl. spanske
system. - Erhverv. Landbrug: i N-C er
der ubetydeligt agerbrug i få
kunstvandede oaser. I Mellem-C-s subtrop,
vinterregnsregion er der et intensivt
landbrug, delvis baseret på kunstvanding. I
det sydl. Mellem-C N f. Chiloé er der
bet. mejeribrug. S f. Chiloé er landet
udyrket. Ved Magallanes-strædet findes
halvdelen af C-s fårebestand. -
Minedriften (især mod N) er meget vigtig:
chilesalpeter 1,6 mill. t (1945-46), jod
925 t (eksport 1946) = 2/a af
verdens-prod., guld 7169 kg (1946), sølv 31 t (1943),
kobbermalm 4C8 000 t (1947; verdens
næststørste producent), mangan 52000 t
(1943), jernmalm 1,7 mill. t (1947), kul

2 mill. t (1947). Indeks for industriprod.
var 1948 166 (1937= 100). Salpeter
udgør 1/t af C-s eksportværdi, kobber 60%.
Importen af industrivarer m. m. skerover
Mellem-C-s havne: Valparaiso og
Valdi-via. Vigtigste handelsforbindelser er USA
og Engl. - Forfatn. Efter forfatn. af 1925
vælges præsidenten v. direkte valg for 6
år og kan ikke genvælges; parlamentet
består af Senat (45 medl., valgt af 9
grupper af provinser) og Deputeretkammer
(143 medl., forholdstalsvalg, valgret for
alle mænd over 21 år, der kan læse og
skrive; kvindelig stemmeret 1949). Siden
1920 har C haft 18 forsk, præsidenter.
-Befolkn. er overv. katolikker, men kirke
og ståt er adskilt. Der er vedtaget
gratis og tvungen undervisning. (Kort se
S-Amer. og for Mellem-C Argentina).

Hist. C, før sp. erobring behersket af
inkaerne og araukanerstammer, indtoges
fra 1535 af Almagro, i 17. årh.
fuldstændigt under sp. herredømme. Efter
rejsning fra 1810 befriedes C 1817-18 af San
Martin, blev efter en del stridigheder
republik, hævdede sig kraftigt mod Peru
og Bolivia i krig om de salpeterrige
kystområder i N, 1879-83. Erhvervslivet gik
stærkt frem. Bevarede neutralitet under

1. Verdenskrig; trods Rio-konferencens
vedtagelse jan. 1942 afbrød C først dipl.
forb. m. Aksemagterne 1943;
krigserklæring kom febr. 1945.

chilesalpeter, natriumnitrat, udvindes af
de naturlige saltforekomster i Chile,
»caliche«; tidl. næsten den eneste
kvælstofgødning, der anv.; erstattes nu i stor
udstrækning af syntetiske
kvælstofgødninger (kalksalpeter, svovlsur ammoniak,
kalkkvælstof, natronsalpeter m. v.). Før

2. Verdenskrig anv. i Danm. ca. 40 000 t
c årlig. Indførsel 1946-47: 50 000 t.

Chilia fkjilja], russ. Kilija, Donaus nordl.
delta-arm.

chili’asme [ki-j (gr. chilioi 1000), læren
om et tusindårigt rige, som skal oprettes
af Kristus på jorden før dennes
undergang og dommen; har for det meste
sværmerisk karakter.

Chillån [tji’jan], by i agerbrugsdistrikt i
Mellemchile, 300 km S f. Santiago;
62 000 indb. (1940).

Chillon [Ji’jä], middelalderlig borg i
Geneve Søen, ved Montreux. (111. sp. 740).

Chiloé [tjilo’æ], den nordligste og største
ø i Sydchiles skærgård; 8394 km2. Dækket
af tempereret regnskov, tyndt befolket.

Chilperik I. [’kil-], frankerkonge i
Neu-strien 561-84, søn afChlotar 1., ryddede
sin dronning Galsvinthe af vejen for at
ægte Fredegunde, men kom herved i

strid med broderen Sigebert (g. m.
Galsvin thes søster Brunehilde).
Chiltern Hills [’tjiltan ’hilz], højdedrag
V f. London. Tidl. skovklædte.
Tilholdssted for røvere. For at beskytte befolkn.
udnævnte kronen the Steward of the
Chiltern Hundreds (C »herreder«).
Nu sinecurepost, som indtages af et
underhusmedl., der ønsker at nedlægge
sit mandat (hvilket kun kan ske, når
han modtager et embede).
Chimborazo [tjimbo’rnso], udslukt, 6310
m h. vulkan i Ecuadors Vestcordillere,
Ecuadors højeste punkt,
chim’panse [Jim-] (Pan tro’glodytes),
menneskeabe, knap
1,5 m høj med
relativt korte arme, sort
pels; lever i
småflokke i afr.
regnskove. Føde: frugter og
skud.

Chimu [’tjimu],
indianerrige (ca.
500-1200)på Perus kyst.
Hovedstad:
ruinbyen Gran Chimu
nær Trujillo.
chin [d3in] (catty),
kin. vægt = 1/100
picul = 596,8 g.
china clay [’tjains
’klæi], (eng:
porcelænsier), ferskvands-ler fra Sydengl. så
godt som
udelukkende bestående af kaolin. Også om
andre aflejringer af kaolin på sekundært
leje. Anv. til porcelæn og stentøj,
chi’nampas [tji-] (nahuatl-sprog: have i
vandet), delvis kunstige øer med
havebrug i sumpområde, kendt allerede hos
aztekerne i México i sumpene S f.
Tex-coco-søen.

chinchilla [Jin’Jila] (Chin’chilla
brevi-’cauda), lille, sydamer. gnaver; Andes-

Chimpanse. (Fot.
Zool. Have, Kbh.)

bjergene (nu sjælden), leverer meget
kostbart pelsværk.

Chindwin [’tjindwin], 700 km 1. biflod til
Irrawaddy.

chiné [Ji’ne] (fr. Chine Kina;
behandlingsmåden stammer fra K.), stoffer påtrykt
mønster i kæden før vævning, c har
udflydende, afdæmpede mønstre; anv. til
møbelcrétonner og kjoletaft.

chinetum [ki’ne:-] (China Kina),
kina-barkekstrakt med samtl. alkaloider.

chinga [’tji^gs], d. s. s. stinkdyr.

Chingan, anden stavemåde for Khingan.

Chingford [’tji-ijfad], nordøstl. forstad til
London; 47 000 indb. (1948).

Ching-hai, anden stavemåde for
Tsing-hai.

Chingleput (eng. [tjirjgl’pät]), ind.
Chen-galpattu ei. Sengalunirpattu, landskab i
Indien S f. Madras.

Chin-kiang, anden navneform for
Chen-kiang.

Chinnamp’o [tjinampho], havneby for
Pyeng-Yang på N-Koreas V-kyst; ca.
50 000 indb. Jern- og stålindustri.

Chippendale-stol.

Chillon.

Chinon [Ji’nä], lille fr. by SV f. Tours. I
1429 mødested for Jeanne d’Arc og
Karl 7. Gl. malerisk by.
chinook [tji’nuk], indianerstamme med
eget sprog i N-Amer. ved nedre Columbia
River; repr.for NV-kystkulturen;
hoveddeformation tidl. alm.
chinook (efter c-folket), opr. navn på en
S- ei. SV-vind i det vestl. Canada, nu
også i samme egne en tør og varm vind.
der blæser på den østl. side af et bjerg,
chintz [tjen’ts] (hindustani chint broget),
et broget, lærredsvævet bomuldsstof, der
ved overtrækning med et tyndt vokslag,
presning ml. varme valser m.m. har fået en
glat og skinnende overflade; anv. til
tevarmere, lampeskærme, vattæpper m. m.
Chioggia [’kj:>d:3a], ital. fiskerby 25 km
S f. Venezia på en ø i lagunens sydl. del;
43 000 indb. (1936).
chio’lit [ki-] (gr. chiön sne 4- -lit),
tetra-gonalt kryolitlignende mineral fra Ivigtut.
Chios [’xios], 1) gr. ø ved Lilleasiens kyst
V f. Izmir; 885 km2; 33 000 indb. (1938).
Under gr. frihedskrig udførte tyrkerne
frygtelige massakrer mod befolkn. på C
1822; emne for maleri af Delacroix 1824.
1913 tilfaldt C Grækenl.; 2) hovedstad
på 1); 22 000 indb.
chipewyan [tjipa’waian], indianerstamme
med athabaskasprog; rensdyrjægere i
Canadas nåleskove V f. Hudson Bugten.
Chippendale [’tjipandæil], Thomas
(1718-79), eng.
møbel-snedker, gav navn
til c-stilen.
chippewa [-[’tjips-wa:],-] {+[’tjips-
wa:],+} d. s. s.
ojibwa.
Chirico [’kiriko].
Giorgio de (f.
1888), ital. maler.
Fra 1924 i Paris.
Har malet
kubistiske billeder,
hvis fig. er
opbyggede som
maskiner. Hans kunst
er beslægtet med Légers.
chiro-, anden stavemåde for kiro-.
Chi-shima [tjijima], jap. navn på
øgruppen Kurilerne.
Chisi’maio [ki-], havneby i tidl. Ital.
Somaliland; ca. 10 000 indb. Ital.
1924-41.

Chiçinäu [kiji’nau], rum. navn på byen

Kisjinjov, Sovj.
Chislehurst and Sidcup [’tjizlha:st sn
’sidkäp], sydøstl. forstad til London.
73 000 indb. (1948). I C boede Napoleon
3. fra 1871 til sin død i 1873.
Chiswick [’tjizik], vestl. forstad til
London, forenet med Brentford. ,
Chita, anden stavemåde for Tjita, Sovj.
chitar’rone [ki-] (ital.), mus., stort
instrument af lut-familien,
chiton [ki-] (gr.), syet dragt med ei. uden
ærmer, sædvanligvis af
linned. Af orient, opr.
Både mands-og
kvindedragt i det gl. Grækenl.,
kort f. mænd, lang f.
kvinder.
Chiträl (eng. [tji’tra:!]).
indisk fyrstestat i
Pakistan, ved grænsen til
Afghanistan; ca. 80 000
indb.

Chittagong (eng. [-[’tjito-gårç]),-] {+[’tjito-
gårç]),+} ind. Chattagräm
[tjätägra:m], havneby i
Ø-Bengalen, Pakistan,
0 f. Ganges’ delta; ca. 65 000 indb.
Chiva, anden stavemåde for oasen Hiva.
Chlamy’domonas [kla-], slægt af
een-cellede grønalger; mange arter lever i
fersk- og saltvand; hertil hører også
snealgen (C nivalis), som kan farve
glet-scheris og -sne rød.
chlamys [’kla:-], oldgr. kappe, anv. som
overklædning, bares over brystet og den
ene skulder,
chlo’asma [kl-] (gr. chlöa grønt skud),
pigmenteret hudplet, forbigående
fænomen ved graviditet og forsk. indv.
lidelser.

Chiton.

739 740 741

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free