- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
745,746,747

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - chrismon ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

chrismon

Christian

chrismon [’kris-] (af de gr. bogsta- T}
ver X og P, de to første
bogsta-veriChristos), tegn til påkaldelse
af Kristus ei. Treenigheden. ’

Christchurch [’kraistte:tf], hovedby i
landbrugsdistrikt på østkysten af New
Zealands Sydø; 159 000 indb. (1947).

Christensen, Aksel E. (f. 1906), da.
historiker. Prof. v. Kbh.s Univ. 1948. Har
bl. a. skrevet Dutch Tråde to the Baltic
(disp., 1941) og Industriens Hist. i Danm.
indtil ca. 1730 (1943).

Christensen, Arthur (1875-1945), da.
iranist. Prof. i iransk filologi ved Kbh.s
Univ. 1918. Talr. værkerom iransk sprog,
dialekter, litt., sagnforskn. og hist. samt
overs, til da. af pers. forf.

Christensen, Balthazar (1802-82), da.
venstrepolitiker. Overretssagf., knyttet
til Nat.lib. i 1830erne; 1846 medstifter
af Bondevenneselskabet, formand her
1848-58. Ledede bønderne i grundlovg.
rigsforsaml., gik 1849 ind for forliget om
Landstingets sammensætn. Trådte siden
noget tilbage for I. A. Hansen, men
bevarede megen personlig indflydelse i
Folketinget; mod grundloven 1866.

Christensen, Benjamin (f. 1879), da.
filminstruktør. Deb. 1901 på Det Kgl.
Teater som operasanger. Iscenesatte 1913
filmen »Det Hemmelighedsfulde X« og
1922 sit mesterværk »Heksen«, 1924 (i
Berlin) Herman Bangs »Mikael«; 1925
til Hollywood; 1939 come-back i da.
film med »Skilsmissens Børn«, senere
»Barnet« (1940).

Christensen, Bernhard (J. 1906), da.
komponist. Har komp. jazzoratoriet De 24
Timer, balletterne Enken i Spejlet (\915) og
Den Evige Trio, klaverkoncert (1945) m. v.

Christensen, Carl (1857-1921), da.
tandlæge. C stiftede 1910 »Da. Forening for
Børnetandpleje« med tidsskr.
»Tandplejen«. C konstruerede en
velrenommeret artikulator.

Christensen, Carl Chr. (1860-1935), da.
geograf; kendt som skolebogsforf.

Christensen, Charles (f. 1886), da.
arkitekt. Har arbejdet med udgravn. og
studier af gl. da. arkit. og bl. a. udg.
Urani-borg og Stjærneborg (1921); har foretaget
samtl. opmålinger til Vilh. Lorenzens
»De Da. Klostres Bvgningshist.«
(1912-41).

Christensen, Erik Hohwü (f. 1904), da.
fysiolog. 1941 prof. v. Kgl. gymnastiska
centralinst. i Sthlm.

Christensen, Georg (1819-83), da.
rustmester, ledede 1866 anlægget af
Våbenarsenalets Geværfabrik. Fra 1876
formand for Industriforeningen.

Christensen, Georg (f. 1877), da.
litt.-historiker og skolemand.
Seminarieforstander i Haderslev 1926-37, Jonstrup
1937-47. Forkæmper for moderne
skoletanker (psyk., praktik og pædagogik i
lærerudd.). Udgiverarb. vedr. Holberg,
Blicher og Grundtvig m. fl.; en bog om
I. P. Jacobsen (1910) og en ypperlig
Da. Litt.hist. (1916) for den højere skole.

Christensen, Godfred (1845-1928), da.
landskabsmaler; påvirket af fr.
naturalisme.

Christensen, Hans Jefsen (f. 1880),
sønderjysk politiker, gårdejer. Tog okt. 1918
til Danm. for at formidle forhandl, om
grænseflytningen; arbejdede for at knytte
dansktalende sogne i Mellemslesvig til
Danm., medvirkede v. mindretalsordn. i
Nordslesvig, landstingsm. (Venstre) 1920
-47. Vendte sig 1945 mod opgøret m. ty.
elementer i Nordslesvig.

Christensen, Hans Peter (f. 1886), da.
skibsbygningsing. og industrimand. Fra
1925 direktør for Helsingørs
Jernskibs-og Maskinbyggeri. Talr. tillidshverv;
1942-48 fmd. f. Industrirådet.

Christensen, Harald R. (1879-1926), da.
jordbundsforsker. På hans initiativ
oprettedes Statens
Planteavls-Laboratorium 1909 med C som forstander.

Christensen, Hjalmar (1869-1925), no.
forfatter og kritiker. Skrev romaner: Et
liv (1910), Fogedgaarden (1911),
fortællinger og litt.hist. afh. Nordiske
kunstnere (1895), Det 19. aarh.s kulturkamp
(1905).

Christensen, Jens Christian (1856-1930),

17*

da. venstrepolitiker. Gårdmandssøn,
skolelærer i Stadil v. Ringkøbing 1886,
folketingsmand (Ringkøbing) 1890-1924.
Leder for Bergs gruppe efter B-s dod
1891; 1895 ledende i forligsfjendtl.
Venstrereformparti, som C holdt sammen i
smidig oppositionstaktik, der splittede
Højre beherskede som
finansudvalgsfor-mand bevillingerne og forte 1901 Højre
til endeligt nederlag. Kultusmin. og
stærkeste polit, kraft i min. Deuntzer. Førte
moderat politik for at få Venstres
reformforslag gnm. det af Højre beherskede
Landsting, gennemførte 1903 kirke- og
skolelove, gled over til
mellemstandpunkt i militærsagen og tog 1905
des-ang. opgør i Venstrereformpartiet, der
førte til De Radikales udskillelse.
Kon-seilpræsident og forsvarsmin. 1905-08,
nærmede sig Neergaards Moderate
Ven-stre-gruppe, gennemførte kommunal- og
toldreform 1908, faldt sept. s. å. på
Al-berti-affæren. Mod Neergaards
militærforslag 1909, gennemførte som
forsvarsmin. under Holstein-Ledreborg 1909
mi-litærordn. som kompromis; 1909-10
under rigsretsanklage i forb. m.
Alberti-affæren, frikendt, men m. misbilligelse
af, at C havde modsat sig
parlamentarisk undersøgelse mod A. efter de stærke
og begrundede angreb i Folketinget.
Formand for Venstre 1910, afslog
ministerpost; modarbejdede
Neergaard-Berntsens højrefjendtlige politik i
grundlovssagen, bidrog til at skabe et Landsting,
der var en forsvarlig bom mod Soc.dem.s
magt. Kontrolmin. 1916-18, arbejdede
efter krigsafslutn. på Zahles fald,
1920-22 kirkemin. under Neergaard, trak sig
ud af politik 1924. Udg. barndomserindr.
(Portræt sp. 743).

Christensen, Jens Herman (f. 1877), da.
ingeniør. Opfinder af farverastermetoden
ved farvefot.

Christensen, John (1896-1940), da. maler;

John Christensen: To Nonner ved Muren.

opr. barber; motiver fra Kapelvéj, Kbh.
N., kolonihaver og Vridsløsemagle. (111.)

Christensen, Kay (f. 1899), da. maler og
grafiker; medl. af »Decembristerne«;
fantasibetonede figur- og landskabsbill.

Christensen, Ludvig (f. 1878), da.
socialdemokrat. Hovedkasserer i
formerforbundet 1907-34. Landstingsm. 1925-39,
folketingsm. 1939^15, rådmand i Kbh.
1933-35, nov. 1935-juli 1940 socialmin.
Gennemførte lærlingelov 1937 og
revision af Socialreformen 1937-38. Fra 1940
form. f. Arbejderbevæg.s Erhvervsråd.

Christensen, Otto (f. 1898), da. maler og
tegner; især portrættegner v. kbh. blade.

Christensen, Palle (f. 1902), fra 1945
departementschef i Min. f. Offentl. Arb.

Christensen, Peder (f. 1874), da. soc.dem.
kommunalpolitiker. Maskinbygger,
1906-15 medarb. v. »Social-Demokraten«;
landstingsm. 1930-37; borgmester i
Helsingør 1919-46 (»kong Peder«).

Christensen, Poul (1854-1935), da.
radikal husmandspolitiker, folketingsm.
(Sorø) 1890-1918, landbrugsmin. under
Zahle 1909-10; landstingsm. 1918-20.

746

Christensen, Povl (f. 1909), da. maler og
grafiker, meget benyttet som
bogillustrator. Især kendt for sine fremragende og

Povl Christensen: III. til Poul Martin
Møller: Lægdsgården i Ølsebymagle.

fantasifulde træsnitill. til udgaver af
ældre da. litt. Blichers »En
Landsbydegns Dagbog« (1933), Gerners »Hesiodi
Dage« (1942). Raderinger til
Oehlenschlägers »Set. Hans Aften-Spil« (1943).

Christensen, Severin (1867-1933), da.
læge og filosofisk forfatter. Udformede
en »retsstatslære« p. grundlag af visse
naturretlige ideer. Hovedværk: Naturlig
Ret på Grundlag af Ækvivalent
Kompensation (1907), Retsstaten (1911).

Christensen, Steen (f. 1896), da.
forfatter og journalist. Mest kendt for
københavnerromanen Synd for Helene (1939)
og den hist. roman Jacob Worm (1944).

Christensen, Viggo (f. 1880), da.
soc.dem. kommunalpolitiker. Typograf,
bor-gerrepr. i Kbh. 1909, 1917-38
borgmester (3. afd.). 1939-46 Kbh.s første
overborgmester.

Christensen, William (f. 1866), da.
middelalderhistoriker, dr. phil. 1895, arkivar
ved Rigsarkivet. Udg. af Repertorium
di-plomaticum Dacia.

Christensen, /lage ludolf (f. 1879), da.
vejbygningsingeniør. Prof. v. Polytekn.
Læreanstalt 1917-49. Vej-og Jernbanebygn.
1-6, bd. 5 Veie og Gader i ny udg. 1948.

Christian, konger af Danmark.

Christian (Christiern) 1. (1426-81),
konge af Danm. 1448-81, af No. 1450-81,
af Sv. 1457-64, søn af grev Dietrich af
Oldenburg og Hedvig af Holsten, der
nedstammede fra Erik Glipping, g. m.
Christoffer af Bayerns enke, Dorothea af
Brandenburg. Vandt 1460 Slesvig.og
Holsten, tabte slaget ved Brunkeberg 1471
under forsøg på at genvinde Sv., besøgte
paven 1474 og fik af ham tilladelse til at
oprette Kbh.s univ. (1479). Pantsatte 1469
Orkneyøerne og Shetlandsøerne for
medgiften til sin datter Margrete, der
ægtede Jakob 3. af Skotl. (Portræt sp. 748).

Christian (Christiern) 2. (1481-1559),
konge af Danm.-No. 1513-23, af Sv.
1520-23. Søn af kong Hans, knyttet til
faderens borger venlige politik, vicekonge
i No. 1506-12, slog uro ned m. hård
hånd; knyttede her forb. m. sin
elskerinde Dyveke og hendes moder Sigbrit
Villoms. 1513 da. konge efter
undertegnelse af hård håndfæstn.; lod 1517
Torben Oxe henrette, herefter i modsætn.
til indflydelsesrige adelskredse. 1515 g. m.
Elisabeth, søster til Karl (5.) af
Habs-burg. Erobrede efter fl. forgæves angreb
Sv. 1520, kronet som arvekonge i Sthlm.,
lod lederne for Sturepartiet henrette v.
Sthlm.s Blodbad nov. s. å. trods
amnestiløfte, da Gustav Trolles anklage gav
påskud for kætterdom. Gennemførte m.
Sigbrits og Malmöborgmesteren Hans
Mikkelsens hjælp fra 1521 lovgivn. til
fordel for borgerne (eneret på
studehandel) og bønderne, kuede hensynsløst kir-

747 777

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free