- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
748,749,750

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - chrismon ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian

Christian d’or

Christian 1. Christian 2.

ken. 1522-23 forbandt jyske adel sig m.
C-s farbroder Frederik af Gottorp og
styrtede C, der ikke kunne beslutte sig
til aktiv modstand i Jylland og under
pengemangel forlod Kbh. apr. 1523.
Søgte s. å. militærkup mod Danm., men
hæren brød sammen, da C manglede
penge. Derpå i Nederl. (Lier), gik en tid
over til Reformationen, men afsvor
Luthers lære for at opnå Karl. 5.s hjælp.
Søgte 1531-32 at erobre No., hyldedes,
men gik i stå ved Akershus og i Bohus
len; lod sig mod løfte om lejde føre til
Danm. for at forhandle m. Frederik, men
den da. reg. respekterede ikke løftet. C
førtes som statsfange til Sønderborg slot,
hvor han sad 1532-49, under
Grevefejden i hårdt fangenskab, i øvr. mildt
behandlet; førte fra 1549 ret fri tilværelse
på Kalundborg slot. (Portræt).

Christian 3. (1503-59) konge af
Danm.-No. 1534-59. Søn af Fred. 1.,
ivrig lutheraner, styrede
Hertugdømmerne for sin fader. Overtog Hertugd.
efter Fred. l.s død 1533, delte dem
1544 med sine brødre Hans og Adolf
af Gottorp. Lidet ivrig efter da.
kongemagt, ildeset af kat. rigsrådsflertal; valgt
1534 (Rye) efter Lübecks angreb, indtog
m. Johan Rantzaus holstenske troppers
hjælp riget 1534-36. Gennemførte da.
Reformation 1536-37 efter at have
fængslet bisperne 29. 7. 1536, opnåede ved
kirkegodsinddragelse og lensreform
styrkelse af kongemagt, men som tysk og
fremmed i da. politik foretrak C
naturligt samarb. m. loyale da. adel (Johan
Friis), der bevarede sine privilegier,
rigsrådets indflydelse og ledende stillinger i
admin. (Portræt).

Christian 4. (1577-1648), konge af
Danm.-No. 1588-1648. Søn af Fred. 2^
overtog efter umyndighed styret 1596.
Arbejdede for at gøre Danm.-No. til
stærkeste militærmagt i Nordeur. og
Østersøens herre, udvidede flåden,
standsede Sv.s ekspansionspolitik mod N og
V i Kalmarkrigen 1611-13. Oprettede
Ostindisk Kompagni 1616, erhvervede
Trankebar, men led skuffelser m. h. t.
storhandelsforsøg og ret storstilede
industrigrundlæggelser (klædefabr.,
silkemanufaktur); skød en tid rigsrådet til side
og styrede ret enevældigt. Ivrig for
udnyttelse af no. erhvervsmuligheder,
særlig bjergværksdrift. Grl. Kristianstad
(1614), nyopbyggede det afbrændte Oslo
(Kristiania) 1624, grl. Christianshavn
(1618), Gluckstadt (1617), Kristiansand
(1641). Byggede Tøjhuset, Rosenborg,
Frederiksborg, Børsen, Holmens Kirke,
Trinitatis Kirke m. Rundetårn i Kbh.
Ekspansionspolitik i Nordtyskl. og ønske
om at komme Sv. i forkøbet førte C ind
i Trediveårskrigen (Kejserkrigen
1625-29), der førte til nederlag og plyndring
af Jyll.; undgik landafståelser i
Lübeck-freden. Modarbejdede Sv.s ty.
ekspansion efter 1630, indtil Oxenstierna 1643
lod Torstensson rykke op i Jyll.; efter
heroisk søkrig (Lis’erdyb, Kolberger
Heide 1644) blev C slået og måtte i
Brömsebrofreden 1645 bøje sig for Sv.s
og Nederl.s krav, begyndelsen til Danm.s
lemlæstelse. I skarp konflikt m.
rigsrådet, søgte at skabe højadeligt parti,
støttet til svigersønnerne Corfitz Ulfeldt
og Hannibal Sehested, men da Ulfeldt
i 1640erne gik imod ham, måtte C bøje
sig. Efterlod et svækket og truet rige
med ødelagte finanser og dyb indre splid.
G. m. Anna Katrine af Brandenburg
(d. 1612), derefter m. Kirsten Munk, der

17* 748

Christian 3. Christian 4.

voldte C store sorger; efterlod desuden
børn f. uden for ægteskab, således Ulrik
Christian Gyldenløve. En del af de
folkelige overleveringer om C er uhistorisk.
(Portræt).

Christian 5. (1649-99), konge af
Danm.-No. 1670-99, søn af Fred. 3.
Søgte forgæves revanche mod Sv. i
Skånske Krig og underkuelse af Gottorp.
Ivrig for sin enevoldsmagt, arbejdsom,
men uden store evner, lod sig 1676
overtale til at fælde Griffenfeld. Oprettede
højadel (greve- og friherrestanden) som
modvægt mod gl. da. adel. Har givet
navn til C 5.s Danske Lov 1683 og
Norske Lov 1687. G. m. Charlotte Amalie
af Hessen. Sofie Amalie Moth var C-s
off. elskerinde. (Portræt).

Christian 6. (1699-1746), konge af
Danm.-No. 1730-46. Søn af Fred. 4.
Gav s. m. sin dronning Sofie Magdalene
af Brandenburg-Kulmbach hoffet ty. og
pietistisk præg. Ansvarsbevidst,
arbejdsom, ivrig for at omgive kongemagten
m. pragt (byggede Christiansborg,
Eremitagen). Søgte forgæves efter 1741 at
vinde Sv. for sit dynasti. Indførte
stavnsbånd 1733. (Portræt).

Christian 7. (1749-1808), konge af
Danm.-No. 1766-1808. Søn af Fred. 5.
Synes ikke at have været uden evner;
førte udskejende liv, 1766 ulykkeligt gift
m. Caroline Mathilde af Engl. Efter 1768
brød en sindssyge igennem, der gradvis
gjorde C ude af stand til at regere.
Officielt konge til sin død, men uden
indflydelse over de skiftende regeringer.
Skilt fra Caroline Mathilde efter
Struensees fald 1772. (Portræt sp. 751).

Christian 8. (1786-1848), konge af
Danm. 1839-48, af No. (Christian
Frederik) 1814. Søn af Chr. 7.s broder
arveprins Frederik. Statholder i No. 1813,
sluttede sig 1814 til no. uafhængigheds-,
bevægelse, underskrev Eidsvoll-forfatn.
1814, abdicerede s. å., da. No. var sikret
fri stilling i union m. Sv. - Efter nogen
modsætning til fætteren Fred. 6. optaget
i statsrådet 1831; besteg tronen 1839,
men skuffede liberale forventn. om fri
forfatn. Søgte at modvirke
slesvighol-stenismen og Augustenborgerne, havde
sympati for danskheden i Sønderjyll.;
søgte at bevare helstaten ved forsonende
politik m. indrømmelser til begge
nationaliteter, men forgæves. Brød m.
slesvigholstenerne 1846 v. udstedelse af Det
Åbne Brev, søgte tilknytn. til moderat
liberale da. kredse, overvejede fri
forfatn., men døde umiddelbart før d.
afgørende krise i 1848. - Ægtede 1806
Charlotte Frederikke af
Mecklenburg,ægteskab opløst 1810; 1815 g. m. Caroline
Amalie af Augustenborg. (Portr. sp. 751).

Christian 9. (1818-1906), reg.
1863-1906. Søn af hertug Wilhelm af
Glücks-borg; ægtede 1842 Louise af Hessen, tog
i modsætn. til sin familie parti for Danm.
1846 og 1848, anerkendtes 1852
(Londontraktaten) og v. da. tronfølgelov 1853
som da. tronarving. Tyskpræget i sin
ungdom; uvillig mod
nationalliberalismen; helstatsmand. Besteg tronen 15. 11.
1863, underskrev meget mod sin vilje
novemberforfatn. 18. 11. s. å., søgte
under krigen 1864 at gennemføre
helstats-ordning, delvis i konflikt m. ministeriet.
Støttede overbevist Højre under
forfatningskampen, til tider skarpt kritiseret
af demokr. partier; bøjede sig 1901 for
nødvendigheden og udnævnte
Venstreregering. (Portræt sp. 752).

Christian 10. (26. 9. 1870-20. 4.

749

Christian 5. Christian 6.

1947), konge af Danm. 1912-47 og af
Island 1918-44. Søn af Fred. 8. Ægtede
1898 Alexandrine af
Mecklenburg-Schwerin. Fastholdt parlamentarisk
regeringsform; modsatte sig 1914 min. Zahles
opfattelse af kongevalgte landstingsmænds
afsættelighed. Bidrog aug. 1914 til
løsning af krise vedr. ty. krav om
mine-spærring af de da. stræder. Afskedigede
under striden om Flensborg marts 1920
min. Zahle, da dette modsatte sig valg
inden ændring af valgloven, udnævnte
forretningsmin. under Liebe, der dog
4 dage efter veg for et af rigsdagspartierne
anerkendt samlingsmin. Opnåede under
sin lange regering stor popularitet.
Afslog under ty. besættelse efter 1940 at
udnævne ikke-parlamentarisk min.,
bidrog ved sin da. indstilling og sin respekt
for forfatn. i enestående grad til at hævde
da. uafhængighedsvilje. Legemligt
svækket efter rideulykke 19. 10. 1942.
Fungerede ikke som konge ml. 29. 8. 1943 og
4. 5. 1945. (Portræt sp. 752).

Christian (»5.«) (1603-47), da. prins, søn
af Christian 4., udvalgt prins, 1608 valgt
til tronfølger. Viste ingen større evner,
førte udsvævende liv. 1634 g. m.
Magdalene Sibylla af Sachsen.

Christian (f. 1942), da. prins, næstældste
søn af prins Knud.

Christian Albrecht (1641-94), hertug af
Gottorp 1659-94. Søn af hertug Fred. 3.
Efter usikre forsøg på forståelse m. det
fjendtl. Danm. søgte C Sv.s hjælp, fik
sine lande besat af Danm. 1675-79 og
1684-89, fik dem igen ved sv. og
eng.-holl.-lüneburgsk hjælp. Stiftede 1665
»C-Univ.« i Kiel.

Christian August af Gottorp
(1673-1726), yngre broder til hertug Fred. 4.,
efter hvis død 1702 C admin.
hertugdømmet for den umyndige Karl Frederik.
Ledet afGörtz lod C 1713 Stenbocks sv.
hær slippe ind i gott. fæstning Tönning,
hvorefter Danm. besatte Gottorp.

Christian August (1768-1810), hertug af
Augustenborg, sv. tronfølger. 1803
general i No., 1809 statholder; juli 1809
tronfølger i Sv., antog navn Karl August;
populær i begge lande. Død 28. 5. 1810
af slagtilfælde. (Portræt sp. 753).

Christian August (1798-1869), hertug af
Augustenborg. Søn af Fred. Chr. af A.
Dansk opdraget; udg. 1837 (anonymt)
skrift, der hævdede Augustenborgernes
arveret til begge hertugdømmer, hvis
Fred. 3.s slægt uddøde på mandssiden.
Kom efterh. i skarp modsætn. til polit,
udvikl, i Danm. og til sin svoger Chr. 8.,
protesterede skarpt rrfod Åbne Brev 1846.
Bidrog marts 1848 til at skaffe
slesvigholstenerne preuss, hjælp, men opnåede
ikke regentstilling. Fik 1852 erstatn. for
beslaglagte godser, men forpligtede sig
og sin familie til ikke at modsætte sig da.
arvefølgeordning (30. 12. 1852). Overdrog
trods dette nov. 1863 sine
arverettigheder til sønnen Frederik, der forgæves
søgte at opnå magt over hertugdømmerne.
(Portræt sp. 753).

Christian den 4.s stil, folkelig betegn,
f. da. senrenæssance.

Christian den 8.s stil (ca. 1830-50),
sen-empircstil i da. kunsthåndværk, hvor
antikke former og ornamenter præger
bohavet.

Christian den ioendes Fond, Kong,

dannedes v. nationalindsamling i anl. af
kongens 70-års fødselsdag 26. 9. 1940.
Næsten 2,5 mill. kr., anv. t. vidensk. og
humanitære formål.

Christian d’or [-’do’r] (fr. d’or af guld),

777

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free