Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - chrismon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christiansen
Christophersen
Christiansen, Rasmus (f. 1885), da.
skuespiller. Deb. 1904 i Frederikshavn, siden
v. Frederiksberg Teater, Det Ny Teater
og Dagmarteatret, fra 1925 v. Det Kgl.
Teater. Komiske roller i karakterfaget
(Peter Ravn i »En Spurv i Tranedans«,
magister Petronius i »Den Vægelsindede«
o. a.). Filmdebut 1913.
Chri’stiansen, Sigurd (1891-1947), no.
forfatter. Har skrevet fl. egenartede
romaner, hvis centrale emne er den
individuelle psyk., spec. spørgsmålet
syndsoning. Hovedværket er trilogierne
Indgangen, Sverdene, Riket (1925-29),
Drømmen og livet, Det ensomme hjerte,
Menneskenes lodd (1935—45), en kunstners rel.
udviklingshist. Sejrede i nord.
roman-konkurrence med To levende og en død
(1931, da. s. å.).
Christiansen, Thomas (f. 1911), da.
forfatter. Under pseud. Thomas Duke bl. a.
romanerne Chez Margot (1943) og Ninette
i Cannes (1944).
’Christiansfeld [-I’t], da. flække N f.
Haderslev; 773 indb. (1945), med forstæder
1128. Herrnhutisk kirke (1776), brødre-,
Ernst Christiansen. Christine (1521-90). J. Christmas Møller. Winston Churchill.
tirødremenighedens kirkegård.
søstre- og enkehuse, ejendommelig
kirkegård. Anlagt af herrnhuterne 1773. Lå i
19. årh. som ty.sindet enklave i det da.
sindede N-Slesv„ fordanskedes v.
tilvandring; 1920: 247 da., 124 ty. stemmer,
1947 : 419 og 4.
Christians’hav’n, bydel i Kbh., anlagt
1618 af Chr. 4. ved opfyldning på
småholme ml. Kbh. og Amager.
Selvstændig bykommune til 1674. Gader i
skakbrætmønster, kanaler, gl.
købmandsgårde; omgivet af volde. En del af sydl.
C optages af Burmeister & Wains
maskinbyggerier.
Christianshavns Straffeanstalt,
1861-70 straffeanstalt for mænd, 1870-1928
for kvinder.
Christians’hol’m,lystgårdNf.Kbh.
Jorden udstykket til villabebyggelse’
(Klampenborg). Hovedbygn. fra 1746-67,
fredet i kl. B. Anselig park.
Christians’hå’b, koloni vedDisko-bugten
ca. 40 km S f. Jakobshavn, V-Grønl.
Anlagt 1734 som første missionsstation
i N-Grønl. 199 indb. (1946). C-distriktet
er Grønl.s mindste; vigtigste udsted:
Claushavn. Distriktet har 669 indb.
(1946).
’Christianskirken, opr. kaldet Frederiks
(5.s) ty. k. på Chrhvn., opført 1755-59
efter Eigtveds tegn. af Anthon, hvem
spiret skyldes (1769). Inventar af
Stanley d. æ. Rummet er en protestantisk
kirkesal, m. hovedindg. (under tårnet)
p. d. ene langside, alter, prædikestol og
orgel over hinanden lige overfor, samt
3-etages pulpiturer. (111.).
Christians’sæde, hovedgård V f.Maribo.
If. tradition grl. 1353; hed indtil 1729
Tostrup. 1728-1934 i slægten
Reventlows eje (grevskab 1729-1924).
Hovedbygn. opført 1690 af Jens Juel, fredet i
kl. A.
Christian’sted (amer. [’kristjanstæd]),
lille by på N-siden af St. Croix. 4500
indb. (1940).
Christians’ø’, 1) en af Ertholmene; 2) off.
fællesbetegn. for Ertholmene.
Christie [’kristi], kunstauktionsfirma i
London, grl. 1766 af JamesC (1730-1803).
Christie [’kristi], Agatha, eng.
kriminal-forfatterinde. En mængde romaner holdt
i Conan Doyle-traditionen. Overs, til da.
Christie [’kristi], Christian (1832-1906),
no. arkitekt, mest kendt for sin solide
ledelse af Trondheims domkirkes
restaurering (fra 1872). 1902 manglede kun
skibet, men C-s forsigtige projekt hertil
underkendtes.
Christie [’kristi], Filhelm (1778-1849),
no. politiker. Da. kancelliembedsmand
1801-08, derpå sorenskriver i No. Medl.
af Eidsvollforsaml. 1814, talte mod at
holde grundloven åben for union m. Sv.,
men søgte forgæves hiælp i Engl. S. å.
præsident f. overordentl. Storting;
stiftede det forlig, der sikrede No. fri
for-fatn. og uafh. stilling inden for unionen.
Afslog at indtræde i reg.; stiftamtmand.
Christiern, i Danm. gængs form for
Christian, til og med Chr. 2.
Chri’stine (1461-1521), da. dronning, fra
Kursachsen, g. m. kong Hans, forsvarede
tappert Sthlm. slot 1501-02.
Christine (1521-90), da. prinsesse, datter
af Chr. 2. Opdraget i Nederl.; 1534-35
g. m. Francesco Sforza, hertug afMilano;
1541-45 g. m. hertug Frans af Lorraine,
1545-52 regent i Lorraine for sin søn
Karl. Søgte at udnytte sin slægts krav
på da. trone, især v. forhandl, om
datteren Renatas (Renée’s) ægteskab m. Fred.
2. af Danm. ei. Erik 14. af Sv.; en tid i
forb. m. den landflygtige Peder Oxe.
(Portræt).
’Christlich-demo’kratische Uni’on,
ty. navn på Kristelig-dem. Union. (Tyskl.)
’Christlich-sozi’ale Partei, ty. navn på
Kristelig-soc. Parti (Østr.).
Christmas [’krismss] (eng., egl:
krist-messe), jul (fork. Xmas).
Christmas [krest-], Walter (1861-1924), da.
forfatter. Mest kendt for Peder Most-serien
(drengebøger). Desuden en del rejsebøger
og skuespil.
Christmas Island [’krismas ’aitend]
(Juleøen), største atol i Stillehavet; 607
km2; 42 indb. (1944); nær ækvator.
Regnfattig. Kokos trives dårligt,
frugterne smager salt. Opdaget juleaften
1777 af Cook. Britisk (til Gilbert and
Ellice Islands).
Christmas ’Møl’ler [’krestmas], /ohn
(1894-1948), da. politiker. Jurist; som
student nøje knyttet til Aage Kidde,
ivrig for forsvarssagen. Kons.
folketingsmand (Odense a.) 1920-41, 1945-47.
1923 partiets forretningsfører, 1928 form.
f. folketingsgruppen, 1931 f. hele
rigs-dagsgruppen, 1932 for
landsorganisationen. Styrtede 1929 Madsen-Mygdal efter
konflikt om forsvarsudg., led nederlag v.
aprilvalget s. å. Søgte at skabe stærk
konservatisme v. en af Venstre uafh.
politik, sluttede okt. 1931 det første
kriseforlig m. Stauningp stod uden for
Kanslergadeforliget. Bekæmpede
virkningsfuldt nazisttendenser i KU. Enedes
1938-39 m. Stauning ang.
grundlovsændring, men mødte modstand i partiet
og gik efter grundlovsforslagets forka-
Christianskirken. Pulpiturerne.
stelse maj 1939 af som partiformand.
10. 4.-8. 7. 1940 min. u. p., derpå
han-delsmin. til 3. 10. 1940, agiterede skarpt
mod ty., tvunget ud af reg., nedlagde
jan. 1941 folketingsmandat; trak sig
formelt ud af politik, medvirkede til
udsendelsen af »Frit Danmark«. Undkom
maj 1942 til Engl., udtrådt af Kons.
Folkeparti; formand for Det Danske
Råd i London, appellerede over eng.
radio til modstand mod ty., bidrog til
at skabe forståelse f. Danm.s stilling bl.
de Allierede. Som repræs. for
modstandsbevægelsen udenrigsmin. i min. Buhl
maj-nov. 1945, gik ind for fastholdelse
af grænsen, sluttede handelstraktat m.
Engl., skarpt angrebet for
eksportpriserne her. Aug. 1945 medl. af og form.
for Kons. Folkeparti; støttede min.
Knud Kristensen, men modstander af
statsmin.s Sydslesvigopfattelse; efter
nederlag v. landstingsvalg og voksende
kons. ønske om aktiv Sydslesvigpolitik
afgik C apr. 1947 som partiformand.
Efter udtræden af kons. folketingsgruppe
opstillet som løsgænger i Sønderjyll. ved
valg 28. 10. 1947, ikke valgt. Brudstykke
af selvbiografi i »Bogen om Christmas
Møller«, udg. 1948 efter hans død.
(Portræt).
Chri’stoffer [kri-], da. form for
Christo-phorus.
Christoffer, konger af Danm.
Christoffer 1. (1219-59), reg.
1252-59, søn af Valdemar Sejr og Berengaria.
C var først herre til Lolland, som konge
måtte han 1253-57 afstå Slesvig til sin
broder kong Abels søn Valdemar 1253,
kom i strid med ærkebisp Jakob
Erlandsen om kongedømmets rettigheder over
for kirken og lod denne fængsle 1259,
hvorefter landet lystes i interdikt. G. m.
Margrete Sambiria af Pommern.
Christoffer 2. (1276-1332), reg.
1320-26 og 1329-32, søn af Erik
Glip-ping; foretog 1294 fængslingen af Jens
Grand, hertug af Estland 1303, af
Halland 1307, landflygtig 1315 p. gr. af
konspiration mod broderen Erik Menved.
Underskrev som konge den 1.
valghåndfæstning 1320, brød den og blev afsat
1326, vendte tilbage 1329 ved grev Johan
3. af Holstens hjælp, led nederlag på Lo
hede 1331 mod grev Gerhard 3. og havde
ved sin død pantsat hele riget til
greverne. G. m. Eufemia af Pommern.
Christoffer 3. af Bayern (1418-48),
søn af pfalzgrev Johan og Erik af
Pommerns søster Cathrine, reg. 1440-48, i
Sv. 1441-48, i No. 1442-48; g. m.
Dorothea af Brandenburg.
Christoffer (d. 1363), søn af Valdemar
Atterdag, hyldet som tronfølger 1359,
slog hansaen v. Hälsingborg 1362.
Christoffer (ca. 1504-66), greve af
Oldenburg, yngre søn af halvfætter til Chr. 2.
Lübecks feltherre i den efter C opkaldte
Grevens Fejde, modtog 1534 hylding i
Danm. på Chr. 2.s vegne, styrede
mådeholdent, men skubbedes til side af
Wul-lenwever. Forlod Danm. efter Kbh.s
overgivelse 1536.
Chr i’stoffer sen, Emil (f. 1902), da.
koncertsanger (bas); opr. maskinarbejder.
Deb. 1944.
Chri’stophersen [of-], Anton (f. 1894).
skattedir. i Kbh. fra 1938.
Christophersen, Gerda (1870-1947), da.
skuespillerinde og teaterdirektør. Deb.
1889 på Casino, hvor hun 1902-11 var
operetteprimadonna og 1912—14 teatrets
direktrice. Derefter adsk. gæstespil på
internat, varieteer. 1920 direktør for sit
17* 754
755
777
Artikler, der savnes under C, bør søges under K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
