- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
760,761,762

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - cicero ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

cicero

cinerarium

for Pompejus’ kommando og for Milo.
I retoriske værker har C omplantet den
gr. veltalenheds teori på rom. grund. De
oratore (om taleren) år 55 behandler
talerens uddannelse og arbejde m. talen.
Brutus (år 46) er den rom. veltalenheds
historie. I sine filosofiske skrifter gør han
gr. filosofi tilgængelig f. rom. læsere. Han
skaber en rom. terminologi til gengivelse
af gr. ideer. De finibus bonorum et malorum
(om de højeste goder og onder)
fremstiller forsk, skolers ideer om menneskets
lykke og bestemmelse. Breve: C var en
flittig og åbenhjertig brevskriver; gnm.
brevene kan man f. fl. perioders
vedkommende følge polit, begivenheder og
C-s egne stemninger fra dag til dag. 876
breve er overleveret, største saml. er
brevene t. vennen Atticus. - Da. overs, i
udv. 1945 (en C-antologi). (Portr. sp. 759).
cicero [’sissro], skriftgrad på 12 punkt.
Navnet stammer fra en Ciceroudgave
trykt i Mainz 1465, hvori denne skrift

brugtes første gang. CICERO.

Cicero [’sisaro:], vestl. forstad til Chicago i
Illinois, USA; 65 000 indb. (1940). Industri,
cice’rone [sisa-], ital. [tjitje-] (ital., efter

(den veltalende) Cicero), fremmedfører,
cichlider [si’k-] (Ci’chlidae), fam. af
syd-amer. og afr. ferskvandsfisk af
aborre-fiskenes orden. Ofte høje, sammentrykte.
Bevogter æggene, hos en del former bærer
hunnen æggene i munden. Hertil mange
akvariefisk.
Cicognani [tjiko’njani], Bruno (f. 1879),
ital. novellist og romanforf., som på
udmærket sprog udg. spec. toskanske
romaner om småborgerskæbner. La Velia
(1923), Villa Beatrice (1931).
-cid(a) [si-] (lat. cædere dræbe), dræbende;

morder; -’cidium, -mord.
CidCampeador, EI [æl ’pid kampæa’öor]
(sp: den altid sejrrige Cid, Cid af arab.
sidi herre), kaldes den sp. eventyrer
ridder Ro’drigo ’Diaz de Bi’var (ca. 1040
-99), senere opfattet som sp.
nationalhelt i kampen mod maurerne. Emne for
Corneille (Le Cid) og Herder (Der Cid).
cider [’si’öar] ei. [’si’dar] (fr. cidre), drik,
fremstillet ved gæring af frisk frugtsaft,
særlig æbler (æble-c, æblevin); i Engl. og
Fr. gøres c ofte mousserende.
Cie., fr. fork. forCompagnie i firmanavne;

da. oftest: Co.
Cienfuegos [sjæn’fwægos], havneby på
Cubas S-kyst; 94 000 indb. (1943).
Eksport af sukker, tobak og træ.
C.I.-engine [’si: ’ai ’ænd3in] (fork. f. eng.
compression ignition tryk tænding +
engine motor), forbrændingsmotor efter
dieselprincippet.
Cierva [’/>ja>rØa], Juan de la (1895-1936),
sp. flyver og ingeniør. Konstruktør af
autogyroen med hvilken C foretog den
første flyvning i 1923.
cif [sif] (fork. af eng. cost, insurance,
/reight: værdi, assurance, fragt),
handels-klausul, hvorefter sælger skal besørge og
bekoste varens forsendelse til
bestemmelsesstedet og tegne
transportforsikring til fordel for køber.
cifTerskrift [’s-], anden stavemåde for

chifferskrift,
cifre [’s-] (arab. sifr nul), taltegn for de
af talrækkens hele tal, som sammensat
efter visse regler tjener til at skrive
ethvert andet tal. Foruden de arabiske
(egl. indiske) cifre 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7,
8, 9 bruges endnu .de romerske,
ci’ga’rer (sp. cigarro af maya-sprog iiqar
ryge), opr. brugt af de indfødte i Amer.,
men af spanierne ført til Eur. Første eur.
fabrikation startet 1788 i Tyskl. (i Danm.
1812). c består af dæksblad, der laves
af særlig udsøgte blade og omslutter
vikkelen, der består af indlæg og omblad.
Fine c tilvirkes i hånden, for mindre
fines vedk. presses vikkelen i forme.
Tobaksbladene fugtes for at blive
tilstrækkelig bløde til forarbejdning og bladenes
hovedribber fjernes. Tobakken til
indlæg bliver dog tørret igen, da c fremstillet
af fugtigt indlæg ikke ville kunne trække.
Dæksblade fås bl. a. fra Sumatra, Java,
Habana og Brasilien, ombladene fra Java
og Sumatra og indlægstobakkerne fra
Brasilien, Habana, Domingo m. fl. Efter

17* 760

dæksbladenes farve skelnes ml. c.oscure,
der er den mørkeste, maduro, Colorado,
colorado claro og claro, der er den lyseste.
De fineste c, Havana-c, laves af tobak
fra det vestl. Cuba (hvor klimaet er
ideelt og hvor man kan udsætte tobakken
for en speciel eftergæring) og forarbejdes
i Habana, hvoraf navnet. Cigarforbruget
i Danm. 1947: 347 mill. stk. (1939: 487
mill. stk.). Omsætningsafgiften for c,
cerutter og cigarillos 1947: 84 mill. kr.
(1943: 28 mill. kr.),
ciga’retter (fr. cigarette lille cigar),
fremstilles af fintskåret tyrkisk, amer. o. a.
tobak, omsluttet af tyndt, fint, ulimet
(ikke at forveksle med sammenlimningen)
kludepapir, c fremstilles hovedsagelig i
Engl., Frankr., Amer. og Rusl. I Rusl.
og Fini. fremstilles c med et paprør som
mundstykke, c kendtes først i Spanien,
og bragtes 1808 til Danm. af Napoleons
sp. soldater, c-forbruget i Danm. 1947:
2380 mill. stk. (1939: 1748 mill. stk.).
Forbrugsafgiften for c 1947: 277 mill.
kr. (1943: 110 mill. kr.),
ciga’rillos (sp: lille cigar), små cigarer
uden spids og med en vægt under 3,5 g.
Forbruget i Danm. 1947: 441 mill. stk.
cigarkassetræ fås oftest af et i trop.
Amer. voksende cedertræ (Cedrela
odo-rata), nær i slægt med appelsin og citron,
c er lyst ei. mørkt kanelbrunt, har en
aromatisk lugt og er porøst, derfor
velegnet. c kaldes også indisk mahogni.
Cignani [tfi’njani], Carlo (1628-1719),
ital. maler. Virksom i Bologna. Har malet
effektfulde figurbilleder. Josefs Kyskhed
(kunstmus., Kbh.),
ci’kader [s-] (Cica’dinea), underorden af
den med tægerne beslægtede orden
Homoptera. Det store hovede forsynet
med sugesnabel, der udspringer bagtil;
hindeagtige vinger, korte følehorn, kraf-

Sangcikade.

tige springben, hunnen med læggebrod,
plantesugere, ufuldstændig forvandling.
Nogle arter flerårige larver (»17-årige
cikade«); enkelte larver rodsugere. Nogle
c frembringer en kraftig »sang«; en del
former skadelige på kulturplanter. I
Danm. bl. a. skum-c.
ci’ko’rie [s-] (Ci’chorium), slægt af
kurv-blomstfam. I Danm. er alm. c (C. intybus)
alm. langs vejkanter; den har store,
siddende, blå kurve, c dyrkes i fl. lande
i Eur., også Danm. (især S-Jylland). Den
tykke, mælkesaftholdige pælerod
benyttes til kaffetilsætning ei. -erstatning.
Kun eetårige rødder kan anv.; de optages
om efteråret, renses, skæres i
snittemaskiner og tørres i tørretromier ei. på
tørreriste med forbrændingsluftarterne
(røgen) fra et fyrsted; herved dannes
aroma-, smags- og farvestoffer, bl. a.
ved, at stivelse danner dekstrin og
sukkeret karamel. De tørre snitter (6-10%
vand) blandes med andre råstoffer og
formales. (Hl. se farvetavle
Grøftekantens Flora),
cilia [’s-] (lat.), 1) øjenvipperne; 2) fine,
bevægelige tråde (fimrehår) på
epithel-cellerne, f. eks. i de øvre luftveje, hos
bakterier, infusionsdyr og forsk, andre
celler.

cili’a’ter [s-] (af cilia2)), infusionsdyr.
Ciliax [’tsi:-], Otto (f. 1891), ty. admiral.
Førte 1942 slagskibene Scharnhorst og
Gneisenau fra Brest gnm. Kanalen. 1943
-45 kommanderende over ty. flådeafd.
i Norge, afsat kort før kapitulationen,
cili’æ’r injektion [s-] (lat. cilium
øjenlåg), en særegen rødme af øjet ved
sygdomme i hornhinden, regnbuehinden o. a.
Cima’bue [tji-], Giovanni, egl. Cenni di
Pepo (ca. 1240-1303), ital. maler. Giottos
berømte forgænger. Virksom i Firenze og
Rom. Byggede på byzantinsk tradition.

761

Giovanni Cimabue: Detaille af Jesu
Tilfangetagelse. Freske i San Francesco
Kirken, Assisi.

Fresker i San Francesco Kirken i Assisi,
Trinitä Madonnaen (Uffizierne).
Cima da Conegliano [tfi- -ne’ljono],
egl. Giovanni Battista C (1459 ei.
60-1517 ei. 18), ital. maler. Virksom i
Venezia, påvirket af G. Bellini.
Madonna-fremstillinger. Billede på Nivågård.
Cimarosa [tjima’roza], Domenico (1749
-1801), ital. operakomponist. 1789-92 i
St. Petersborg. Deb. 1772 som
opera-komp. Komp. 76 operaer, bl. a. Il
matri-monio segreto (Det Hemmelige Ægteskab)
(Wien 1792, Kbh. 1797).
cim’ba’l [s-], d. s. s. cymbalum, bækken,
’cim’brer [k-], germ. stamme, måske opr.
fra Himmerland, angreb s. m. teutonerne
113-101 f. Kr. Rom, slog fl. rom. generaler
(Carbo 113, Silanus 109, Cassius 107,
Mallius og Cæpio 105 ved Orange), indtil
Marius og Catulus 101 slog dem ved
Vercelli.

’Cim’briske Halvø [k-], navn på Jylland

(efter antikkens geografer).
Cimici’fuga [simisi-] (lat. cimex væggelus
+ fugare fordrive), slægt af ranunkelfam.,
stauder med hvide blomster i lange
grenede aks. Alm. haveplanter,
cimi’cosis [s-] (lat. cimex væggelus),
hudlidelse fremkaldt af væggetøj.
C INA, fork. f. Commission /nternationale

de Afavigation /lérienne.
cinchona [s-’ko:-] (nylat.) ei. kinatræ,
stedsegrønne træer og buske, blomsterne
i en stortop som hos syrén. Opr. Sydamer.,
derfra importeret til Indien og Java. Af
barken af nogle arter udvindes kinabark.
Cincinnati [sinsa’näti], by i sydvestl.
Ohio, USA; 458 000 indb. (1945). C ligger
ved Ohio-flodens højre bred og er ved
4 broer forbundet med Covington og
Newport i Kentucky. Mangeartet
industri: svineslagterier, bryggerier,
tekstilmaskiner osv. Vigtigt centrum for
jern-bane-, flod- og lufttrafik.
Cincin’natus, patricisk rom. konsul 460
f. Kr., tilintetgjorde som diktator 439
plebejeren Spurius Mælius’ kupplaner,
’cin’ders [s-] (eng., egl: slagger), hiittekoks,
støberikoks, koks fremstillet ved
afgas-ning (tørdestillation),af kokskul
(cinders-kul) i koksovnskamre ved høj temp. De
er tungere end alm. gasværkskoks (over
50 kg pr. hl), mere klangfulde, mindre
porøse, vanskeligere at antænde og har
i reglen en sølvgrå farve, c er egnet til
centralvarmefyr; til støberi-c (smelte-c
til kupolovne) stilles krav om ringe
porevolumen, ikke over 10% aske, 1% svovl
og 2% flygtige bestanddele,
cine’o’l [s-] ei. eukalyptol, kamferart ,bl. a.

i eukalyptusolie.
Cine’raria [s-] (lat. c in is aske), slægt af
kurvblomstfam., har tungeformede
rand-og rørformede skiveblomster. Et par
arter er have- og potteplanter. Da. navn:
fnokurt.

cine’rarium (lat. cinis aske), niche i et
columbarium til askeurnen. I den
rom.-kat. kirke beholderen for en helgens aske.

777

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free