- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
763,764,765

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - cicero ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

cingulum

cista

’cingulum [s-] (lat: bælte), bælte omkr.
brystet ei. underlivet til at fastholde
omslag ei. forbindinger ei. til støtte ved
f. eks. ribbensbrud,
cinko’ni’n [s-] (af cinchona), alkaloid nær
beslægtet med kinin, dog med svagere
fysiol. virkninger end dette.
Cinkophen [s- -’fe’n], d. s. s. Atophan.
’Cinna, 1) Lucius Cornelius, rom. konsul
87-84 f. Kr., styrtede s. m. Marius
senats-regimet, myrdet af soldaterne under
rustninger mod Sulla; - 2) Cnæus Cornelius
C, sønnesøn af 1), konsul 5 e. Kr., for
søgte en sammensværgelse mod Augustus,
men blev benådet,
cinname’i’n [s-] (af Cinnamomum), peru-

balsamolie af krydret lugt og smag.
Cinna’momum [s-] (lat.), planteslægt;
omfatter bl. a. kaneltræet og
kamfer-træet.

cin’no’ber [s-] (pers. zinjifrah),
merkuri-sulfid HgS, rødt romboedrisk mineral
med diamantglans. Forekommer mest
imprægneret i sand og ler. Eneste vigtige
kviksølvmalm (Spanien, Jugoslavien,
California). Anv. til malerfarve i
kunstmaleriet og fremstilles da ved ophedning
af kviksølv og svovl, hvorefter det vundne
sorte merkurisulfid sublimeres.
Cinq-Mars [sæ’ma:r], Henri, marquis de
(1620-42), søgte at rydde Richelieu af
vejen ved sammensværgelse; henrettet,
cinquecento [’tfirçkwe’tlæntoj (ital., egl:
500), det 16. årh., især kunsten i denne
tid; højrenæssancen.
Cinque Ports [’sii?k’på:ts] (fr: fem havne),
en kyststrækning i Sydengl. (opr.
Kanalhavnene Hastings, Romney, Hythe,
Dover og Sandwich), hvis befolkn. skulle
sørge for kystforsvaret og til gengæld nød
visse privilegier.
Cintra [’sinträ], alm. men ikke off.
stavemåde for Sintra (Portugal).
Cinzano [tjin’tsano] (firmanavn), kendt

ital. vermouth.
CIO, fork. f. Congress of Industrial
Or-ganization.

Ciotat, La [lasjo’ta], fr. badested og havn

ved Rivieraen. 13 000 indb. (1946).
cipo’li’n [s-] (ital. cipolla løg), hvid
marmor med bleggrønne skyer, der stammer
fra indlejret talk ei. glimmer,
cippus [’s-] (lat.), rom. grænsesten, tillige
gravmæle.

circi’na’t [sirsi-] (lat.), kredsformet. Anv.

i lægevidensk. beskrivelse,
’circulus viti’osus (lat: den fejlfulde

cirkel), cirkelbevis, svikmølle,
circumcellioner [sirk- -s-] (lat. circum
omkring + cella forrådskammer),
oprørere med kommunistisk tendens i
N-Afr. i 4. årh., påvirkede af donatismen.
circumcisio [sirkum’sisio] (lat. circum
omkring + cædere skære), omskærelse.
Cire’naica [tji-], ital. navn på Cyrenaika.
cire perdue [si:r pær’dy] (fr. cire voks +
perdue gået tabt), formemetode, hvorved
der formes over en voksmodel, der
udsmeltes og lader formhulheden fri til
istøbning af metal,
cirka [’s-] (lat. circa omkring), omtrent,

rundt regnet,
cirkel [’s-] (lat. circulus lille kreds), 1) mat.,
en lukket plan kurve, hvis punkter alle
har samme afstand, radius, fra et givet
punkt, centrum, c-s omkreds er Ivr,
hvor 7t er ca. "/,, og r betyder c-s radius.
Dens areal er iir1-, 2) nautisk
måleinstrument, opfundet af Ole Rømer,
cirkelafsnit, figur begrænset af en
cirkelbue og forbindelseslinien ml. dennes
endepunkter.

cirkelbevis ei. diaVlel’, skinbevis, hvori
konklusionen er forudsat i præmisserne,
cirkelbevægelse, en bevægelse af et
legeme i en cirkelformet bane med
konstant hastighed, c kræver, at legemet er
påvirket af en konstant kraft,
centripetalkraften, rettet mod centrum,
cirkelens kvadra’tu’r, konstruktion af
et kvadrat med samme areal som en

given cirkel. Opgaven kan ikke løses med

passer og lineal (bevist 1882 af den ty.
matem. Ferdinand Lindemann
(1852-1939)).

cirkelrefleks, en refleks, hvis reaktion
forstærker den stimulus, der fremkalder
refleksen.

17*

cirkelsegment (lat. segmentum afsnit),

d. s. s. cirkelafsnit,
cirkelsektor (lat. sectus afskåret), d. s. s.

cirkeludsnit,
cirkeludsnit, figur begrænset af to radier

og den mellemliggende cirkelbue,
cirkulationssmøring, smøremetode,
hvorved olien v. hj. af en pumpe føres til
smørestederne og den brugte olie løber
tilbage til en samlebeholder. ■
cirku’le’re [s-] (fr. af lat. circulus lille
kreds), bevæge sig i cirkel ei. i sluttet
bane; være i omløb. Cirkulation,omløb,
cirku’læ’r [s-] (fr. af lat. circulus lille
kreds), kredsformet; kredsløbende; i med.
brugt om svingninger i sindstilstanden
hos sindssyge, bruges særligt om reglm.
svingninger ml. nedtrykte og opstemte
faser.

cirkulærakkreditiv, d. s. s.
rejseakkreditiv.

cirku’lære [s-] (fr. af lat. circulus lille
kreds), rundskrivelse, især fra
myndigheder til underordnede instanser,
cirku’læ’re funktioner kaldes de
trigonometriske funktioners omvendte
funktioner arcsin jc, arccos x, arctgj: og arccot x.
cirku’læ’rnote [s-] ei. cirkularnote, en
note, som et lands regering gnm. sine
gesandter tilstiller fl. lande på een gang.
cirkum- [s-] (lat. circum), om-, omkring-,
cirkumambulation (lat.), rundvandring;
hellig ei. magisk handling: under
iagttagelse af visse forskrifter vandrer
deltagerne rundt om en genstand (sø, hus,
træ o. 1.). c spiller en stor rolle i den
folkelige magi.
cirkum’fleks [s-1 (lat. circumflexus
ombøjet), accenten " (f. eks. é); anv. især i
fransk.

cirkummeridianhø jder [s-]
(cirkum-+ meridian), højder af himmellegemer
observeret i nærheden af meridianen med
det formål at finde meridianhøjden og
deraf den geogr. bredde,
cirkumpo’la’r [s-] (cirkum- + polar). En
stjerne, som set fra et givet sted på
Jorden under himlens daglige omdrejning
forbliver over horisonten, kaldes c på det
påg. sted.

cirkum’skript [s-] (lat. circumscriptus
omskrevet), i med. begrænset, mods.
diffus (uafgrænset).
cirkumvallation [s-] (cirkum- + lat.
vallare omgive med en vold), stilling,
belejreren bygger til værn mod rygangreb.
Hans stilling mod fæstningen kaldes
contravallation.
cirkumzeni’ta’l-buen (cirkum- + zenit),
optisk fænomen, der viser sig på en let
sløret himmel som en lysende, vandret
ring, der går gnm. Solen og over et stykke
af himlen, undertiden hele horizonten
rundt, c opstår ved solstrålernes
tilbagekastning i skyslørets små iskrystaller,
c er derfor ufarvet, undtaget hvor der
er bisole.

cirkus [’s-] (lat. circus, egl: kreds), 1) rom.
væddeløbsbane, tillige anv. til festlige
opvisninger (’ludi cir’censes). Form som
den gr. hippodrom, uden tag, aflang m.
een ret kortside (her startplads m. båse,
carceres) og een afruhdet. Dobbelt bane
(arena) delt v. spina og afmærket m.
meta. På siderne opstigende bænkerader.
BerømtestC Maximus i Rom i dalen ml.
Palatin og Aventin. 635 x 190 m,
180 000-190 000 tilskuere. F.ndv. C
Flaminius v. Marsmarken, C
Maxen-tius uden f. Rom og Domitians C
(nuv. Piazza Navona). 2) Nu
amfiteatralsk rundbygning ei. telt m. cirkelrund
manege. Anv. til opvisning af akrobatik,
skoleridt, dyredressur, pantomime m. m.
cirkusdal, da. for botn.
cir’rhose [s-] (gr. kirrhös gul), sygelig
proces, hvorved der foregår en rigelig
udvikling af bindevæv, som senere skrumper
ind, så at vedk. organ bliver formindsket,
sejgt og hårdt. Eks: lever-c.
cirri’pe’dier [s-] (lat. cirrus hårlok + pes

fod), d. s. s. rankefodder.
cirro-’cumulus [sir-] (cirrus + cumulus),
cirrus-skyer, der består af mindre,
tydeligt afgrænsede klatter, ofte ordnede i
regelmæssige rækker på kryds og tværs
(lammeskyer). En større flage af
cirro-stratus »smelter« ofte til c i kanterne.

764

Cirrocumulus.

cirro-’stratus [s-] (cirrus + lat. stratus
udbredt (som et lag)), cirrus-skyer, der
udgør et jævnt, sirukturløst lag.

Cirrostratus.

cirrus [’s-] (lat: hårlok), meget
højt-gående skyer, i Danm. oftest over 6-8
km; c består af iskrystaller og er som

Cirrus.

oftest ret tynde. Udgør de et jævnt
hvidligt lag, kaldes de cirro-stratus, er
de sønderdelt i små partier cirro-cumulus.
cis- [sis] (lat.), på denne side (af den
lokalitet, som angives i anden del af
sammensætningen) mods. trans-og ultra-;
f. eks. cisalpin på denne side (d. v. s. den
sydlige, set fra Rom) af Alperne,
cis- [sis] (lat: på denne side), kem.
forstavelse, der betegner den ene form af
cis-trans-isomere stoffer,
cis [sis], mus., tonen et halvtonetrin over C.
’Cisalpi’nske Republik (cis- + alpin),
fr. vasalstat i Nordital., oprettet af
Bonaparte 1797, bestod af Lombardiet,
Mo-dena, Romagna; opløst 1799,
genoprettet 1800, udvidet, omdøbt til Ital.
Republik, fra 1805 Kongeriget Italien.
Cis-dur, toneart med grundtonen cis og
for f, c, g, d, a, e, og h.
Paralleltoneart til ais-mol. Forandres ofte til Des-dur.
cise’le’ring [si-] (fr. ciseler mejsle),
fremstilling af drevet arbejde i tyndt metal.
Tegningen indridses med en skarp
stålnål.

cis-is, den ved dobbeltkryds (x) med to

halvtoner forhøjede tone c (= d).
Ciskauka’sien [’sis-], landet N f. Kaukasus.
Cisleithanien [sislai’ta’-] (efter
grænsefloden Leitha), 1867-1918 betegn, for d.
østr. del af det østr.-ung. kejserrige,
cis-mol, toneart med grundtonen cis og
JJ for f, c, g og d. Paralleltoneart til
E-dur.

Cissus [’s-] (gr. kissås vedbend), slægt af
vinrankefam., vedplanter med
klatre-tråde. 300 trop. og subtrop, arter; i da.
stuer dyrkes C ant’arctica (»russisk vin«)
og C stri’ata (»japansk vild vin«),
cista [ ’s-] (lat. af gr. kiste), cylindrisk
beholder, sædvanligvis af metal; i det gl.
Grækenland i Dionysos- og Demeterkulten
anv. til opbevaring af de hellige redskaber;
i oldtidens Ital. anv. som smykkeskrin
o. I. Den klassiske type har plastiske
fødder og låghank og er smykket m. ind-

765 777

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free