- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
766,767,768

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - cicero ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

cisterciensere

çiva

Latinsk bronzecista. 3. årh. f. Kr.

ridsede tegninger. Pragtstykket er den
Fico’roniske C, udført i bronze i 3. årh.
f. Kr.

cisterci’en’sere [si-si-] (efter
moderklostret i Citeaux (lat. Cistercium)),
munkeorden, udgået af benediktinerne 1098,
stadfæstet 1119. Kendteste c er
Bernhard af Clairvaux. Alle klostre står
under en generalabbed; de er unddraget
biskoppeligt tilsyn, c fik vældig kulturel
bet. i højmiddelalderen og blev pavens
bedste støtter i kampen for kirk. frihed.
I Danm. mange berømte c-klostre (bl. a.
Sorø, Esrum, Vitskøl, Øm, Løgum).
ci’sterne [s-] (lat. cisterna vandbeholder),
beholder til opsamling af regnvand. Anv.
også i beslægtet betydning, f. eks.
WC-cisterne.

ci’sternepunktu’r (lat. cisterna
vandbeholder), anat., d. s. s.
subarachnoideal-rum), udtømning af cerebrospinalvædske
gnm. en hulnål ført under nakkebenet
ind i en af hulhederne ml. hjernehinderne,
cisto’fo’r [s-] (c is ta + gr. foros bærende),
antik sølvmønt med en Dionysos-cista
afbildet på den ene side; vægt ca. 12 g.

Cistofor med Antonius og Octavia.

Den prægedes fra ca. 200 f. Kr. i
Perga-mon og forsk, byer i Lilleasien. Forekom
endnu i første rom. kejsertid,
cis-trans-isome’ri’. Indeholder en kem.
forb. dobbeltbindinger, vil der være
mulighed for to stereoisomere former, idet
de til de to dobbeltbundne atomer bundne
atomgrupper vil være fikserede i bestemte
stillinger i forhold til hinanden, i
modsætning til den »frie drejelighed«, som
forekommer ved enkeltbindinger. Eks.:
Fu-marsyre HOOC • C • H

H C COOH og
maleinsyre H • C • COOH

H■C•COOH
Cis-trans-isomere forb. er i modsætning
til optisk isomere ikke optisk aktive og
har forsk. fys. og kem. egenskaber.
Cistus [’s-], stedsegrønne buske af
soløje-fam. med store, kortvarige blomster.
Karakterplanter for makiområdet i
S-Eur. Nogle er prydplanter,
cita’del’ [s-] (ital. citadella), d. s. s. kastel,
ci’tan’t [s-] (lat.), sagsøger,
ci’ta’t [s-] (lat. citare hidkalde, påberåbe
sig), ordret anført udtalelse;
citationstegn, anførselstegn; ei’te’re, anføre
ordret.

ci’tatus [s-] (lat.), indstævnte, sagsøgte,
cité [si1 te] (fr.), 1) storby: 2) ældste bydel.

17* 766

Citeaux [si’to] (lat. Cistercium), fr. landsby
i Cöte-d’Or. Har givet navn til
cistercienserordenen (grl. dér 1098).
Cité universitaire [si’te yniværsi’tæ.rl
(fr: univ.-byen), den internat,
studenter-by i Paris,
cither [’sitar] (gr. kithdra), gl. guitar-lign.
instrument, havde ofte dobbeltstrenge
(som mandolin), fortrængtes i 18. årh. af
guitar og lut.
citokro’mi’ [s-] (lat. cito hurtigt + gr.
chröma farve), metode til trykning af
firefarvetryk; benyttes især når de sorte
partier er meget fremtrædende, og anv.
af særl. farver muliggør trykning i
umiddelbar fortsættelse,
citoyen [sitwa’jæ] (fr: borger), citoyenne
[-’jæn] (fr: borgerinde), erstattede under
d. Fr. Revolution monsieur og madame,
både officielt og i tiltale,
citraga [’tji-] (ny-ind: malet), inden for
hinduismen navn for mærker malet på
bryst ei. pande, de rel. sekters tegn.
ci’tra’l(er) [s-] (citron + a/dehyd),
vigtigste naturlige acykliske aldehyder af
terpenrækken. Citral a (geranial) og
citral b (neral) anv. i parfumeindustrien
og til synteser, c udgør 7-10% af
citronolie og betinger dennes lugt.
ci’tra’t [s-] (af citron), salt af citronsyre,
ci’tri’n [s-] (af citron), gul bjergkrystal,

smykkesten.
Citrine [si’tri:n], Sir Walter Mc Lennan
(f. 1887), brit. fagforeningsleder. Fra 1914
fremtrædende indenfor fagforeningerne,
siden 1926 generalsekr. f.
fagforenings-kongressen, siden 1928 præsident f.
fagforeningernes Internationale. Foruden
bøger om eng. arbejderforh-, forf. til
bøger om USA og Rusl. (/« Russia Now
1942). (Portræt).
Citroen [sitra’æn], fr. bilfabrik, grl. af
André Gustave C (1878-1935). Har været
banebrydende m. h. t. fremstilling af
selvbærende karosserier og forhjulstræk,
ci’tro’n [s-] er frugten af orangetræet
Citrus medica. c er et flerrummet bær
med ret tyk, gul ei. gullig yderskal og
i det indre ejendommelige, saftfyldte hår,
der giver frugten dens friskhed og
saftighed. c har været dyrket allerede ca.
4000 år f. vor tidsregning i Babylonien.
c stammer måske fra Indien ei. Kina.
Dyrkes i dag især på Sicilien, Corsica og
iGrækenl., samt i Florida og California,
c indeholder store mængder af C-vitamin.
Anv. for en stor del til fremst, af
citronsyre og -essens, samt eksporteres hele fra
produktionslandene.
citro’nel’olie [s-], æterisk olie, der fås ved
vanddampdestillation af forsk, græsarter
(andropogon) fra Ceylon, Burma, Java
osv. Indeholder bl. a. geraniol og
citro-nellol og anv. til parfumer, sæber, som
myggemiddel o. lign.
Citronen, dæknavn f. da. sabotør Jørgen
Haagen Schmith (1910-44). Montør,
elektriker; ansat på Citroén-fabr., deraf
navnet. Deltog i en række af »Holger
Dan-ske«s sabotagehandlinger; 19. 9. 1944
grebet af tyskerne, da forklædt som
betjent, undslap hårdt såret; 14. 10. s. å.
overrasket af tyskerne i villa i
Jægersborg Allé, dræbt efter fl. timers kamp.
(Portræt).

citronolie (oleum citri) ei. cedroolie, æterisk
olie i citronskallen, hvoraf den udvindes
ved udpresning og vanddampdestillation
af resten, c indeholder 7-10% citral. der
betinger lugten. Anv. til parfumer,
konditorvarer og apotekervarer
(citron-sukker).

citronsaft ei. lemonsaft, fremstillet ved
udpresning af citroner, kan benyttes til
udvinding af citronsyre ei.
somC-vitamin-holdig drikkesaft. Ved fabriksmæss.
fremstilling opvarmes saften til 75-80°,
filtreres og kan tilsættes alkohol til
konservering ei. koncentreres i vakuum,
citronsisken (Cardu’elis citri’nella), gul-

grønlig ml.- og S-eur. sisken,
citronsommer fugl (Go«’c/;/eo’x ’rhamni),
dagsommerfugl, hannen citrongul,
hunnen hvidgul, forårsart. Larven på
vrie-torn. Overvintrer som voksen. (111. se

tavle Sommerfugle),
citronsyre, trebasisk oksysyre,
letopløse-lige krystaller. Forekommer udbredt i

767

Walter Citrine.

Citronen.

naturen, i såvel dyre- som plantevæv, i
større mængder i frugter, især citroner,
hvoraf c vindes. Den udpressede saft
henstår til gæring med visse
skimmelsvampe og oparbejdes ved fældning som
kalciumcitrat og spaltning af dette med
svovlsyre, hvorved der danner sig fri c.
c fremstilles nu også ved gæring af
rørsukker (dekstrose), melasse osv. med den
myceliedannende svamp Aspergillus
ni-ger.

citrontræ, det middelhårde, citrongule
ved, der stammer fra appelsintræet, c
anv. til finér.

Citrus [’s-] (lat.), bot., orangetræ.

cittä [tli’t:a] (ital.), by.

Cittå del Vati’cano [tji’t:a]
(Vatikan-staden), det ital. navn på pavestaten
(Vatikanstaten).

Cittå Vecchia [tjit« ’væk:ja] (off. Medina
Notabile), Maltas gl. hovedstad, midt på
øen; 9000 indb.

city I’siti] (eng.), by (især bispesæde);
by-kærne, forretningscentrum.

city-dress f’siti-] (eng., egl: bydragt),
herredragt bestående af sort enradet
jakke og sorte, stribede benklæder. Mode
i 1920erne.

CiudadBolivar [sju’öa bo’lißtfr], havneby
for Venezuelas Llanos, ved Orinoco, ca.
350 km fra flodens munding. 20000 indb.
(1941).

Ciudad Juårez [sju’öa ’hwaræs],
mexicansk grænseby ved Rio Grande lige
overfor F.l Paso i Texas; 55 000 indb.
(1940).

Ciudad Real [£>juöa ræ’al], 1) prov. i
Centralspanien; har næsten hele landets
kviksølvproduktion ved Almadén. 2)
Hovedstad i 1) 160 km S f. Madrid. 33 000
indb. (1940).

Ciudad Trujillo [sju’öa tru’hija] (til
1936: Santo Domingo), hovedstad i
republikken Santo Domingo på øen Haiti;
139 000 indb. (1946). C ligger på øens
S-side; den er den ældste sp. by i Amer.,
grl. 1496. Univ. (grl. 1538).

çiva [’Ji:-] (sanskrit: lykkevarslende),
hovedguddom inden for hinduismen,
opstået ved forening af en vedisk guddom,
Rudra, med en uarisk gudetype fra den
urindfødte agerbrugskultur, ç er repr.
for den mørke, grumme, ekstatiske,
asketiske og blodige side af eftervedisk folke

Tilbedelse af çiva som
tilintetgørelsens gud.

777

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free