- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
769,770,771

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - cicero ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

civette

Claudius

rel. Han kaldes Hara, ødelægger, men
har også en velsignende side, spec. m.
h. t. avlekraft og frugtbarhed. C-s bolig
er Kailäsa-bjerget, hans symbol linga,
øvrige attributter: diskos, trefork, kølle,
sværd og økse, bælte af slanger,
halsbånd af hovedskaller og månen som
diadem, ç-s hustru er Durgä, sønner
Ganeça og krigsguden Sk’anda. Mange
hinduistiske sekter har ç som hovedgud,
mystisk inspireret filosofi i forb. med
primitiv frugtbarhedskultus og udøvelse
af yoga spiller en stor rolle,
ci’vette [s-] (Vi’verra ci’vetta), grå,
sortplettet, afr. desmerdyr af rævestørrelse,
ci’vi’l [s-] (lat. civis borger), borgerlig;

ikke militær; ikke i uniform,
civilcourage [-ku’ra:Ja], moralsk (mods.
militært) mod. c blev et bevinget ord,
efter at Bismarck 1864 havde udtalt, at
tyskerne ofte manglede c.
civilforsvaret, de foranstaltn. (i h. t. lov
af 1.4.1949 om c) som indenrigsmin. gnm.
chefen f. civilforsvarsstyrelsen og v. hj. af
civilforsvarsrådet og -korpset m.m.
træffer til at forebygge og afbøde følger af
krigshandlinger. Jfr. luftværn,
civilforsvarskorpset, grl. 1949,
viderefører CBU-kolonnerne og deres opgaver,
civilingeniør (opr. mods. ingeniørofficer);
nu nord. betegn, for ingeniører, som efter
teknisk-vidensk. uddannelse på en
teknisk højskole opnår afgangseksamen i
Danm. fra Danmarks Tekniske Højskole,
hvis kandidater tillige har fællesbetegn.
cand. polyt. I engelsktalende lande
betyder civil-eng i neer oftest bygningsingeniør,
civilisation (fr. af lat. civis borger),
samfundsforhold af en art, som
frembyder lighed med forholdene i det 19. og
20. årh.s Eur. og Amer. Man taler om
mere ei. mindre civiliserede og om
uciviliserede folk.
civilkommissær, person, som under
besættelse af fjendtligt landområde
undertiden indsættes til at forestå den civile
forvaltning,
civilliste, betegn, for statens årl. ydelse
til kongen. Navnet hidrører fra Engl.,
hvor det opr. betegnede listen over de
embedsmænd, kongen selv skulle lønne
af statens årl. ydelse til ham. 1 h. t.
lov af 4. 6. 1947 udbetales der årlig
kongen 1,5 mill. kr. + et dyrtidstillæg
(1948-49: 475 000 kr.),
civilproces, borgerlig retspleje. De regler,
som gælder om behandlingen af borgerl.
sager mods. straffesager,
civilret, d. s. s. privatret, borgerlig ret.
civilt arbejde, værnepligt aftjent ved
statsarbejde af mænd, for hvem
våbenbrug strider mod samvittigheden. (Lov
af 7. 12. 1917).
’civis [’k-1 (lat.), borger.
Civis Romanus sum (lat.), jeg er
romersk borger; kendes fra Ciceros
Verres-tale.
’civitas (lat.), borgerret.
Civitavecchia [tfi–’væk :ja], ital. by 60

Civitavecchia. Fæstning bygget ca. 1515.

km NV f. Rom, vigtigste havneby for
denne; 32 000 indb. (1936).
Cl, kem. tegn for klor.
cl, fork. f. centiliter = 0,01 liter,
c. 1., fork.f. lat.ci’tato ’loco på anførte sted.
Clackmaanan [kläk’mänan], skotsk
grevskab ved V-enden af Firth of Forth;
141 km2; 36 000 indb. (1947).
Cla’donia (gr. klådos gren), vigtig slægt
af laver, der på da. kaldes bægerlav.
Mange arter, deriblandt rensdyrlav
(C rangiferina), er alm. på vore heder.
C alpestris anv. til kranse.
Clair [klæ:r], René (f. 1901), fr.
filminstruktør. ledende inden for den fr. film-

René Clair. J. F. Classen.

avantgarde i 1920erne. Udformede i de
senere fr. talefilm sin egen, balletprægede
stil, på een gang ironisk-satirisk og poet.,
grotesk og virkelighedsnær, f. eks.
»Millionen« (1931), »Leve Friheden« (1932),
»14. Juli« (1933). Optog i Engl. bl. a.
»Spøgelset flytter med« (1935) og i USA.
under 2. Verdenskrig en række mere
banale publikumsfilm, bedst »Min Kone
er en Heks« (1942). Ærefuldt fr.
comeback med »Tavshed er Guld« (1947).
(Portræt).

clair-de-lune [klæ:rda’lyn] (fr:
måneskin), natblå kin. glasurifarve fra
Sung-dynastiet (960-1279).
clair-obscur [klæ:rob’sky:r] (fr: lys +
mørk), i malerkunst halvlys, en særlig
blanding ei. fordeling af lys og skygge,
hvorved genstandene fremtræder med
udviskede konturer, f. eks. hos
Rembrandt.

Clairvaux [klær’vo], fr.
cistercienserklo-ster i dept. Aube i Ø-Fr., grl. af den
heil. Bernhard år 1112; cisterciensernes
virkelige hjemsted. Herfra grundedes
bl. a. Esrum,
clairvoyance [klæ:rvoa’jaTjs](fr: klarsyn),
synskhed, okkult fænomen gående ud
på, at individet ved »fjernsyn« ei.
»fremsyn« skal kunne beskrive fjerne ei.
fremtidige begivenheder ei. genstande uden
støtte af kendte iagttagelsesmidler.
Clan-na-gael [kläna’gæil] (irsk:
gælernes sønner), irsk selskab i Amer.,
stiftet 1881 for m. vold at gennemtvinge
Home-Rule.
Clann na Poblachta [’klån na ’päbläfta]
(irsk: republikkens sønner), det irske
ny-republikanske parti, stiftet 1946. Mod
De Valera-styrets korruption og.
volds-metoder, skarp holdning ovf. Engl. C
opnåede v. valget febr. 1948 10 mandater
(4.-største parti), dets leder Sean
Mac-Bride (sagfører, f. 1904) blev
udenrigs-min. i den da dannede koalitionsreg.
Claparéde [-’ræd], Édouard (1873-1940),
schw. psykolog. Skrev bl. a. Les animaux
sont-ils conscients? (1901) og Psychologie
de <"enfant (1905).
Clapeyron [klapæ’rä], Benoit Paul Émile
(1799-1864), fr. ingeniør, kendt for sine
brokonstruktioner og sine teoretiske
undersøgelser i forb. hermed.
Clapham [’kläpam], kvarter i sydvestl.
London.

’Clara af Äs’sisi (d. 1253), ital.
helgeninde, Frans af Assisis medarbejder,
stiftede clarisser-ordenen.
’Clara ’Ra’phael [-fa-al], Mathilde
Fibigers debutbog, udg. 1850.
Clare [kfæa] (irsk An Clar), grevskab i
prov. Munster, V-Eire; 3188 km2; 85 000
indb. (1946).
Clare [’klæa], John (1793-1864), eng.
digter. Skrev bl. a. Poems Descriptive of
Rural Life and Scenery (1820), der skildrer
naturen og landlivet.
Clarendon [’klärandan], eng. kongeslot
(nu ruin) ved Salisbury i Wiltshire, hvor
Henrik 2. på rigsmødet 1164 gennemførte
love (Constituiions of C) mod kirkens
magt.

Clarendon [’klärandan], Edward Hyde,
Earl of (1609-74), eng. statsmand. Først
mod Karl 1., men 1641 hans min.;
landflygtig efter Naseby-slaget 1645..Ledende
under Karl 2. 1661-67, arbejdede især f.
den anglikanske kirke. Udg. berømt
skildr, af eng. revolution (udg. 1702-04).
Clarendon [’klärandan], George Villiers,
Earl (1800-70), brit. politiker (liberal).
Vicekonge i Irl. 1847-52; udenrigsmin.
1853-58, 1865-66, 1868-70; afviste

Rusl.s orient-politik; deltog i
fredsforhandlingerne i Paris 1856 efter
Krimkrigen (Sortehavets neutralisering).
Clarendon Press [’klärandan ’præs] (eng.
press trykkeri), eng. trykkeri og forlag,
grl. 1713 i Oxford. Opkaldt efter lord
Edward Hyde Clarendon, hvis værk om
den eng. revolution indtjente pengene til
dets start. Nu del af Oxford Univ. Press,
cla’rino (ital.), 1) ældre blæseinstrument,
forgænger for trompet; 2)
trompetstemmen i orgler,
cla’risser, nonneorden stiftet 1212 afClara
af Assisi, franciskanernes kvindel. fløj.
Clark [klark], Mark Wayne (f. 1887),
USA-officer. Bataillonschef i 1. Verdenskrig;
chef f. 5. amer. armé under Eisenhower
1942, fra 1943 ledende 5. armés
fremrykning langs Ital.s V-kyst, nov. 1944
Alexanders efterflg. som øverstkomm. i
Ital. 1945-47 medl. af allierede
kontrolkomité for Østr.
Clarke [kla:k], Edward Daniel
(1769-1822), eng. mineralog og oldgransker.
Prof. i miner, i Cambridge. Bevirkede, at
de af Napoleon samlede ægypt. oldsager
kom til Engl. Skrev en mineralogi og
6 bd. om sine rejser.
Clarke [kla:k], Samuel (1675-1729), eng.
teolog og filosof. Forsvarede i
brevveksling med Leibniz antagelsen af et absolut
rum som et af Guds sanseorganer
(sen-’sorium ’Dei).
’Clarkia (efter amer. opdagelsesrejsende
Wm. Clark (1770-1838)), slægt af
natlys-fam., med oversædige reglm. blomster i
forsk, farver. 5 arter i California, et par
er alm. eetårige haveplanter, med
enkelte ei. fyldte blomster.
Clar’té (fr: klarhed), egl. titel på roman af
Henri Barbusse; organisation, grl. 1919,
for internat, forståelse på socialistisk
grundlag. Særl. tilslutn. i intellektuelle
kredse.

Classen [’kla’san], Johan Frederik
(1725-92), da. industridrivende, godsejer.
Leverede krigsmateriel til staten, opr. 1756
krudtværk og kanonstøberi i
Frederiksværk, senere alm. jernstøberi. Ejede store
godser (Nordsjælland, Falster), hvoraf en
del ved C-s død overgik til Det C-ske
Fideikommis. (Portræt).
Classens Have, tidl. kbh. landejendom
(Østerbro), opkaldt efter ejeren J. F.
Classen. Under eng. belejring 1807 gjorde
Livjægerkorpset og Herregårdsskytterne
udfald her.
Classenske Boliger, arbejderboliger på
Frberg. Opf. 1866-80 af DetClass.
Fideikommis. 1948 under nedrivning.
Classenske Fideikommis, stiftet 1789
v. testamente, hvorefter J. F. Classens
efterladte formue som en samlet fond
skal anv. til statens bedste, heribl. til
understøttelse af arbejdsomhed og
virketrang og til lindring af fattigdom.
Kapital ca. 10 mill. kr. Hertil godser,
rekonvalescenthjem, Næsgård Agerbrugsskole
osv.

Claudel [klo’dæl], Paul (f. 1868), fr.
digter, hvis originale forfatterskab helt er
præget af hans brændende kat. tro:
dramer som L’annonce faite ä Marie (1912;
da. Budskabet der Bragtes Maria, 1921),
Le soulier de satin (1929); lyrik og essays.
Var under 1. Verdenskrig gesandt i Kbh.
(Portræt sp. 772).
Claude-Lorrain, se Lorrain, Claude.
Claudi’anus, Claudius (ca. 400 e. Kr.),
Roms sidste betydelige digter, f. i
Alexandria, skrev på lat. digte til kejser
Honorius, Stilicho o. a.; besang
goter-krigene.

■Claudius (10 f. Kr.-54 e. Kr.), rom.
kejser 41-54, søn af Drusus, g. m. Messalina
og senere Agrippina d. yngre, overlod
de frigivne Narcissus og Pallas den
væ-sentl. admin., byggede vandledninger og
havn ved Ostia, erobrede Britannien;
myrdet af Agrippina.
’Claudius, rom. patricierslægt. Foruden
kejserne Tiberius, C og Nero samt
Drusus hører hertil bl. a. Appius C, der
gjorde de lovgivende decemvirer 450-449
f. Kr. til et tyrankollegium og styrtedes
v. revolution. - Appius C Cæcus (den
Blinde), byggede som censor 312 f. Kr.
Via Appia og Roms første vandledning.

17 769 770 771

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

Til tryk juni 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free