- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
787,788,789

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - clearing ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Collin

Colosseum

Jonas Collet. Jonas Collin.

Collin [-’li:n], Christian (1857-1926), no.
litt.historiker. Repr. som forsker i
Bjørn-stj. Bjørnson 1-2 (1902-07) og polemiker
i Kunsten og Moralen (1895), Kampen om
Kærlighed og Kunst (1913) en teori om
samhørighed ml. litt. og moral.

Col’li’n, Edvard (1808-86), da.
embedsmand og litt. samler. H. C. Andersens
ven; H. C. A ndersen og det Collin’ske Hus
(1882). Værdifuld er hans Anonymer og
Pseudonymer i den Da. Litt.til 1860(1869).

Col’li’n, Jonas (1776-1861), da.
embedsmand. Deputeret for finanserne fra 1816,
ledende i finansadmin. under Møsting og
A. W. Moltke, bidrog til finansernes
reorganisation efter krigen. Gik af dec.
1848. Præs. i Kgl.
Landhusholdningsselskab 1809-55. Direktør f. Kgl. Teater
1821-29, 1842-49. Ivrigt interesseret i
kunst og litteratur, støttede H. C.
Andersen, foranledigede 1833 oprettelsen af
Thorvaldsens Museum. (Portræt).

Col’li’n, Jonas (1840-1905), da. zoolog.
Udgivet Kjærbøllings: Skandinaviens
Fugle. Stod digteren H. C. Andersen nær.

Col’lin, Marcus (f. 1882), fi. maler; repr.
for det moderne gennembrud i fi. maleri;
landskaber og folkelivsbill.

Collins [’kålinz], Michael (1890-1922), irsk
politiker. Deltog 1916 i påskeoprøret i
Dublin, 1918-21 leder i den rep. hær;
gik 1921 ind på overenskomsten m. Engl.
Febr. 1922 leder af Eires prov. reg., faldt
i aug. under opgøret m. De Valeras
yderliggående parti.

Collins [’kålinz], Wilkie (1824-89), eng.
romanforfatter. Med sine spændende
fortællinger, særlig The Moonstone (1868),
regnes han for den første eng. kriminalforf.

Col’linsia (efter den amer. botaniker Z.
Collins (1764-1831)), slægt af
maske-blomstfam. Et par eenårige arter (fra
California) er undertiden prydplanter i
haver.

Collodi [-’la-], Carlo (1826-90) (pseud. for
C. Lorenzino), ital. børnebogsforfatter.
Hans Avventure di Pinocchio (1880; da.
1929) opnåede verdensberømmelse og
blev overs, til mange sprog og omplantet
til film af Walt Disney.

’collum (lat.), hals; i anat. tillige om
indsnævrede dele af organer, f. eks. c uteri,
livmoderhalsen.

Colman [’ko:lman], Ronald (f. 1891), eng.
-amer. filmskuespiller. Siden 1920 i
Hollywood. Kunstneriske præstationer inden
for både karakterkomedien og det finere
lystspil, f. eks. »Tabte Horisonter« (1936),
»Hvis Jeg Var Konge« (1938), »Han Kom
om Natten« (1942), »Jalousi« (1947).

Colmar [-’ma:r], fr. by i Alsace (dept.
Haut-Rhin); 46 000 indb. (1946).
Tekstilindustri, vinavl. Efter befrielsen af Frankr.
1944 hævdede ty. styrker en lomme
omkr. C indtil 9. 2. 1945.

Colo., off. fork. f. staten Colorado, USA.

Cologne [ko’bnj], fr. navn på Köln.

Coloma [ko’bma], Luis (1851-1915), sp.
forfatter og jesuit, kendt for romanen
Pequeheces (1891; da. Bagateller 1899),
en satirisk skildring af aristokratiet i
Madrid.

Colombe [ko’lä:b], Michel (1430/31-ml.
1512-19), fr. billedhugger. Gravmælet over
hertug Frans 2. og Margrete af Bretagne,
og et relief af St. Georg.

Colombes [ko’l5:b], nordvestl. forstad til
Paris; 61 000 indb. (1946).

Colombia (sp. [ka’bmbja]), off.
Repü-blica de C, republik i det nordvestl.
S-Amer.; 1 139 000 km2; 10 545 000 indb.
(1947). Hovedstad: Bogota. C grænser
mod 0 til Venezuela og Brasilien, mod S
til Peru og Ecuador, mod N til Panama.

787

Kysten mod Stillehavet er lav og sandet
mod S, men N forChocö-bugten findes en
stejl klippekyst. Kysten mod Det
Caraibiske Hav er overvejende lav og sandet
ei. med låve klinter. C-s terræn falder fra
V til 0 i følgende afsnit: Kystcordilleren
(fra Buenaventura til ud på
Panamatangen). Atrato-dalen, Vestcordilleren
(vulkanen Cumbal 4790 m), Cauca-dalen,
Centralcordilleren (Tolima 5584 m),
Magdalena-dalen, Østcordilleren (4310
m) og længst mod 0 store sletter ned mod
Orinoco og Amazonas. En gren af
Østcordilleren fortsætter under navnet Sierra
de Perija ud på Guajira-halvøen; det V
herfor liggende isolerede bjergparti Sierra
Nevada de Santa Marta (5000 m) tilhører
en anden foldekæde. Østcordillerens
hovedkæde fortsætter i Venezuela øst for
Maracaibo-søen. Sletterne 0
forCordille-rerne afvandes af bifloder til Orinoco
(Rio Meta og Rio Guaviare) og Amazonas
(Rio Negro og Rio Caquetå (i Bras. Rio
Japurå)). - Klima: C ligger i det tropiske
passatbælte: Bogota (2660 m o. h.): aug.
13,9°, april 14,8°; 161,4 cm nedbør; om
sommeren afløses passaten af monsuner
fra S. - Befolkningens sammensætning
angives at være: 68% mestitser, 7%
indianere, 20% hvide og 5% negre. Næsten
hele befolkn. bor i Cordilleren, fortrinsvis
i 3 tætbefolkede højlandsområder:
Bogota-bassinet, Medellin-bassinet og den øvre
Rio Cauca-dal. Ved den spanske erobring
gik den højtstående chibchakultur i
Bo-gotå-bassinet til grunde. Det off. sprog
er spansk. - Mønt: 1 peso = 100
centa-vos. Mål og vægt: Metersystemet og det
gl. spanske system. - Erhverv. Til
eksport avles store mængder af kaffe på
Cor-dillerens skråninger (1943 310 000 t kaffe
= 18,5% af verdensprod.; C er verdens
kaffeland nr. 2). Desuden udføres bananer
(1941: 2,3 mill. bundter) fra United Fruit
Co’s plantager ved Santa Marta. På
Lla-nos drives ekstensiv kvægavl (1945 havde
C 12,3 mill. stk. hornkvæg) og i Påramoen
holdes får (1945: 1 mill.). Minedriften er
bet. C er det vigtigste guldland i S-Amer.
(1944: 18,4 t), desuden sølv (1943: 6,5 t),
platin, smaragd og olie (1947: 3,5 mill. t).
Olien findes især i Infantasfeltet ved
Magdalenaflodens mellemste løb med pipe line
til Det Caraibiske Hav. Der findes kul og
salt til eget forbrug. Industrien er
uudviklet. De vigtigste eksportvarer er: kaffe,
olie, bananer, desuden platin, smaragder,
guld, huder. Havne: Barranquilla, Santa
Marta, Cartagena og Buenaventura.
-Forfatn. Forbundsrepublikken C-s
præsident vælges ved direkte folkevalg for 4 år.
Parlamentet består af Senat og
Repræsentanternes Hus, begge valgt v. dir. valg.
Valgret kun for mænd. Forbundsstaternes
selvstyre er efth. begrænset. - Kirke:
Katolsk. - Ikke undervisningspligt.

Historie. Opdaget af span. efter 1499,
koloniseret og erobret i 16. årh., sp.
vicekongedømme (Ny Granada) fra 1718.
Løsrev sig under Bolivars ledelse efter 1810.
Efter Bolivars mislykkede forsøg på at
samle de nordl. stater i S-Amer. blev C
1831 selvst. republik, opløstes efter 1853
i næsten selvstændige republikker, atter
samlet i fast forbundsrepublik fra 1885.
Måtte 1903 efter USAs ønske lade
Panama blive selvstændigt. Dec. 1941
erklærede C Japan krig, 1943 Tyskl. og Ital.
(Kort se S-Amer.).

Co’lombo (eng. [ka’lämbou]), Ceylons
hovedstad, på V-kysten; ca. 361 000 indb.
(1946). Vigtig havneby. Eksport af te,
kopra og gummi.

Colön [ko’bn], Cristöbal, sp. navn på
Christoffer Columbus.

Colön [ko’bn], havneby i Panama ved
indsejlingen til Panama-kanalen fra Det
Caraibiske Hav; 44 000 indb. (1940).

colön [ka’bn] (sp: Columbus),
regningsenhed i 1) Costa Rica, = 100 céntimos
(juli 1948 5.67 c = 1 USA $); 2) EI
Salvador, = 100 centavos (juli 1948 2,5075 c
= 1 USA $).

’colon (gr.), tyktarmen.

colonel [kab’næl’] (lat. columna søjle) ei.
mignon, i bogtryk skriftgrad på 7 punkt:
(colonel).

788

co’lonia (lat. colere dyrke jorden), koloni,
rom. betegn, for en by, der grundlagdes
af en anden by (eks.: c Agrippina =
Köln, anlagt af Claudius år 50).

Colonie du Niger [kobni dy ni’3æ:r], fr.
navn på Niger-Kolonien.

Colonna [ko’lon:o], rom. adelsslægt. Odde
C = paveMartin 5. Egidio [-’d3i-]C
(1247-1316), general for augustinerordenen.
Prospero C (1452-1523), feltherre,
erobrede Genova fra Frankr. 1522.

Colonna, Vittoria (1492-1547), ital.
digterinde. Gift m. Karl 5.s general,
markien af Pescara, hvis død hun
begræder med ægte sorg i sin lyrik. Ren rel.
tendens i Rime spiritual (1538). Levede
resten af sit liv i rel. tro og i åndeligt
venskab med Michelangelo.

colon’nato (lat. columna søjle), navn på
den sp. sølvmønt piaster efter prægets
to Herkules-søjler.

Colorado [kab’rädo(:)], (fork. Colo.), ståt
i Rockv Mountains, USA; 269 989 km2;
1 123 0Ö0 indb. (1940;1947: 1 144 000),
d. v. s. 4,2 pr. km2 (1940); 52,6% boede
1940 i byerne, 12 000 var negre.
Hovedstad: Denver. De østl. 2/5 er græssteppe;
de vestl. 3/s er opfyldt af nåleskovsklædte
Rocky Mountains-kæder med
mellemliggende højdale (parks) med
steppevege-tation. (Pikes Peak:4301 m,Mt.Massive:
4396 m). - Vigtigste erhverv er landbrug
på prærien og i højdalene, baseret på
kunstvanding. Bet. sukkerroeavl CU af
USAs høst). Ekstensiv kvægavl (1947
1,8 mill. stk. hornkvæg, 1,8 mill. får).
Minedriften leverer guld (1944 V10 af
USAs produktion.), sølv (1944 6 °/0 af
USAs prod.), kul og molybdæn. - Historie.
Delvis til USA 1803 (køb fra Fr.), resten
fra Texas og México 1846-48. Guldfund
1858 bragte indvandrere til landet;
territorium 1861; ståt 1876.

colo’radobille (stammer fra Colorado
Rivers dale), d. s. s. kartoffelbille.

Colorado Desert [’dæzart] (da. C. Ørken),
1) lavning i Rocky Mountains i
S-Wyoming, USA; 2) den sydl.,
lavtliggende del af højslettenGreat Basin, USA,
i S-Californien.

Colorado Plateau, ca. 2000 m højt
busksteppeplateau i USA. Vestranden
(Wasatch Mountains) ligger i Utah, østl.
del i N-Arizona og NV-México. C
afvandes af Colorado River, der i Arizona
har nedskåret den næsten 2000 m dybe
Grand Canyon.

Colorado, Rio [’rio kob’raöa], 1150 km 1.
flod i N-Patagonien, Argentina, fra
Østcordilleren til Atlanterhavet S f. Bahia
Blanca.

Colorado River [kab’rädo(:) ’ri var],
1150 km 1. flod i Texas, USA, fra Llano
Estacado, til México Golfen SV f.
Galve-ston; 2) 2900 km 1. flod i sydvestl. USA.
Kildefloden Green River udspringer i
Wyoming S f. Yellowstone Parken, løber
mod S gnm. Utah, forener sig med
kildefloden Grant River fra Colorado og
strømmer derpå i verdens dybeste canyon
(2 km) gnm. Arizona for derpå at danne
grænsen ml. denne ståt og Nevada,
Californien. Den modtager bifloden Gila
River kort før udmundingen i
Californiske Havbugt. Fra mægtige
dæmningsanlæg (Boulder Dam, Roosevelt Dam)
kunstvandes store strækninger af Moha
ve-Gila Ørkenen ved C-s nedre løb.

Colorado Springs [’sprrrçz], by i Colorado,
USA; 37 000 indb. 1940. Besøgt
turistcentrum (varme kilder, smuk natur).
Kul-, guld- og sølvminer.

Colos’seum (lat. af gr. kolossås kolos),
siden ca. 1000 e. Kr. alm. navn på det

789

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free