- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
793,794,795

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - colostrum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Commines

Condé

Commines [ko’rnin], Philippe de (1445—
1511), fr. statsmand og historiker.
Spillede en rolle ved Karl den Dristiges,
Ludvig 11.s, Karl 8.s og Ludvig 12.s
hoffer. Skrev berømte memoirer om tiden
1464-98.

Commission Internationale de
Navigation Aérienne [komi’sp
«’tærnasjo-’nal da navig«’sj3 ae’rjæn] (fork. CINA),
første internat, luftfartskommission, 1944
afløst af ICAO. C oprettedes i forb. med
Paris-konventionen af 1919.
commis’su’rer (lat.), bundter af
tværlø-bende marvholdige nervetråde, der
forløber fra den ene hjernehalvdel til den
anden.

committee [ka’miti:], i det eng.
parlament dels en gruppe af medl. (select c),
som foretager nærmere undersøgelse af
lovforslag o. 1. og afgiver betænkninger
(reports), dels hele huset (c of the whole
house), når lovforslag, resolutioner m.
m. diskuteres,
commo’datum(lat.ronimot/ärp være
tjenstvillig), jur., lån til brug.
Commodi’anus (3. årh.), kristelig lat.
digter fra Gaza. 2 digte af missionerende
indhold overleveret.
Commodore [’kåmadå:], 1) i udenl.
orlogs-marine officersrang ml. kaptajn og
kontreadmiral; 2) i handelsflåden seniorkaptajn
i et stort selskab.
’Commodus (lat: den føjelige) (161-192),
rom. kejser 180-92, søn af Marcus
Au-relius. Opgav erobringerne ved Donau
og førte en senatsfjendtlig politik.Myrdet,
commoner [’kåmana] (eng. common
almindelig), enhver brit. person, som ikke
er peer, og som derfor skal dømmes af
alm. domstole. I det eng. parlamen :
underhusmedl.
common law [’kåman ’lå:] (eng: alm.,
fælles ret), i ældre tid den del af eng. ret,
som ikke indeholdtes i de af kongen og
parlamentet udstedte love, men fortrinsvis
i afsagte domme. I nutiden den del af
retsordenen, som ikke hører under equity.
Common Prayer, Book of [’buk av
’kåman ’præal (eng: alm. bønnebog), den
anglikanske kirkes off. ritualbog;
indeholder foruden ritualer de 39 artikler. 1.
udg. 1549, 2. (mere calvinsk) 1552.
Væsentlig forf. af Th. Cranmer.
common sense [’kåman ’sæns] (eng.),
sund sans; svarer i filos. til lat. sensus
communis, udtryk opr. stammende fra
Aristoteles, som antog, at der findes en
sans, ved hvilken data fra de andre
sanser sammenfattes. Senere er c blevet
betegn, for sund fornuft, sundt omdømme,
commonwealth [’kåmanwæl/>] (eng:
almenvel), betegn, f. den eng. republik
1649-60. Ved sammenslutningen 1900
antog de austral. kolonier navnet C of
Australia. Hele det brit. verdensrige
benævnes British C of Nations; betegnelsen
British udelodes efter
premierminister-konf. okt. 1948. Endv. off. betegn, f. 4
amer. stater (Massachusetts,
Pennsylvania, Virginia og Kentucky),
com’motio ’cerebri (lat.), hjernerystelse,
com’mune nau’fragium (’dulce), lat.

ordsprog, fælles skibbrud (trøster),
communiqué [komyni’ke, -mu-] (fr.),
meddelelse fra myndighederne (spec. fra
militære).

Como [’komo], ital. by i Lombardiet, ved
Lago di Comos sydvestl. gren; 56 000
indb. (1936). Silkeindustri,
comodo [’ko-] (comoda’mente) (ital.),
bekvem, utvungen.
Co’mo’rerne [ko-], fr. Iles Comores, fr.
øgruppe i Moçambique Kanalen; 2168
km2; 158 000 indb. (1946).
Blandingsfolk af negre, arabere og madagasser.
Fransk 1896.
’Como-søen, da. navn på Lago di Como.
Compagni [-’panji], Dino (ca. 1260-1324),
ital. hist. forfatter. Skrev en berømt,
meget personligt farvet krønike om
Firenze.

Companys [-’panjs],Luü(f. 1883),catalansk
politiker. Sagfører, republ. venstre;
præsident f. Cataloniens lokalreg. 1933-34,
1936-38, flygtet efter Francos sejr.
com’parium (com- + lat. parere føde, avle),
nyere udtryk i biol., dækkende det
systematiske begreb slægt (genus). Til c regnes

793

arter, der ved krydsning formår at give
afkom, fertilt ei. ikke.
Compayré [käpæ’re], Jules Gabriel (1843
-1913), fr. pædagog. Arbejdede for en
antiklerikal omlægning af fr.
folkeskolevæsen. Psychologie appliquée å l’éducation
(psykologi, anvendt på opdragelsen)
(1887) og V evolution intellectuelle de
l’enfant (barnets intellektuelle
udvikling) (1893).
Com’penius, Esaias (f. ca. 1560), ty.
orgelbygger. Har bygget orglet i Frede
riksborg slotskirke.
Compiégne [kä’pjænj], nordfr. by ved
Oise, 18 000 indb. (1946). Berømt slot.
I nærheden C-skoven. Ved C blev
Jeanne d’Arc 1430 fanget af burgunderne,
for siden at udleveres til engl. - 8.-10.
11. 1918 mødtes ty. delegation under
Erzberger med Foch i jernbanevogn ved
Rethonde-stationen i C-skoven og
underskrev de Allieredes
våbenstilstandsbetin-gelser 10. 11., ikrafttræden 11. 11. - På
samme sted og i samme vogn fik genera!
Huntziger på Pétain-regeringens vegne
21. 6. 1940 overrakt de ty.
våbenstil-standsvilkår i nærv. af Hitler, Göring,
Hess, Ribbentrop og ty. militærledelse,
com’pluvium (lat. pluere regne), i det
antikke rom. hus en rektangulær lys- og
luftåbning i atriums tag; dette skrånede
fra siderne indefter mod c. Linder c
bassin (impluvium) til opsamling af
nedbøren.

compo-board [’kåmpou’bå:d] (eng.
com-po blanding + board bræt), byggeplader
af tynde trælister sammenholdt med pap
klæbet på begge sider. Tåler ik’ke vand.
com’posé (fr: sammensat), jakke og
benklæder af forsk, farve,
com’positum (lat.), sammensat;
sammensætning.

’compos ’mentis (lat.), ved sin fornufts
brug.

compound-maskine [’kåmpaund] (eng.
compound sammensat),
jævnstrømsma-skine med både shunt- og serievikling på
magneterne,
compra’do’r (portug: køber), indfødt
mellemmand ml. fremmede firmaer og
indfødte købmænd, uundværl. i Østasien.
Compto’me’ter, firmanavn på en
regnemaskine, der kan udføre de 4
regneoperationer. Opfundet 1887 af den amer. ing.
D. E. Felt.
Compton [’kamptan], Arthur Holly (f.
1892), amer. fysiker. Opdagede 1922
Compton-effekten. Nobelprisen 1927. C
spillede en fremtrædende rolle i
atombombeprojektet 1940-45.
Compton-effekt (efter A. H. Compton),
består i en ændring i røntgenstrålernes
bølgelængde, når disse spredes i lette
stoffer. C er en følge af strålingens
kvantemæssige natur og spiller en rolle
ved røntgenbestråling.
Comptroller- and Auditor-General
[kan’troula and ’å:dita ’d3ænaral], eng.
embedsmand, udnævnt af kongen på
livstid. Bistår Underhuset i kontrollen m.
min.s overholdelse af bevillingerne,
com’pu’r, lukker på fot.apparat. Kan anv.

indt. V400 sek.
Comstock Lode [’kämsU/k 4o:d], vigtigt
guld- og sølvminefelt i Nevada, USA.
Har leveret sølv og guld til en værdi af
400 mill. dollars,
comte [k5:t] (fr.), greve.
Comte [kJ:t], Auguste (1798-1857), fr.
filosof. Grl. positivismen. Hævdede i
Cours de philosophie positive, 1-6
(1830-42), at den menneskelige erkendelse
udvikles gnm. 3 stadier: 1) det teol., hvor
fænomenerne forklares ved opdigtede
guders og ånders virksomhed, 2) det
metafysiske, hvor de forklares ved spekulative
teorier om »kræfter« og »evner«, og 3)
det positive, hvor de forklares ved
erfaringsmæssigt konstaterede
lovmæssigheder. I sine senere år blev C-s ånd
formørket, og han søgte at stifte en »positiv
rel.«, hvor menneskeheden skulle dyrkes
som »det store væsen« og kulturens
foregangsmænd som helgener. (Portræt),
comuneros [-’næ-], rejsning af borgerlige
og lavadelige iCastilien 1520-21 mod
højadel og mod Karl 5.s nederl. rådgivere;
også i Valencia. Hårdt underkuet.

794

Auguste Comte. M. de Condorcet.

con (ital. og lat.), med; mus., med (en

violin ei. et klaver),
con a’more (ital.), med forkærlighed, af
lyst.

co’narium (lat.), koglekirtelen.
’conati’v (lat.), hvad der vedr. drift ei.

stræben,
co’natus (lat.), drift, stræben,
conc., i farmacien fork. af lat. concentra-

tus, koncentreret, ei. concisus, skåret.
Concepciön [konsæpsi’Dn], by i det sydl.
Mellemchile; 92 000 indb. (1940). I
omegnen et rigt agerbrug og S f. C vigtige
kullejer.

con’ceptio immacu’lata (lat.), den
ubesmittede undfangelse.
Conception Bay [kan’sæplan ’bæi], bugt
på N-siden af Avalon Halvøen,
Newfoundland med fiskerihavnen Harbour
Grace og stort jernleje på øen Bell
Island.

concer ’tando [-[-tjær-](ital.),mus.,koncerterende;-] {+[-tjær-](ital.),mus.,koncerte-
rende;+} anv. om musikstykke med fl.
solistisk behandlede stemmer.
Concertgebouw [kon’sært’a’bsu] (holl:
koncerthus), koncerthus med eget
orkester i Amsterdam, åbnet 1888.
Oprindelig et privat foretagende, grl. 1883,
nu opretholdt af ståt, by og provins,
concer’tina (ital.), trækharmonika,
adskiller sig fra den alm. harmonika
(accor-dion) ved at have sekskantede
endestykker og toneknapper i stedet for
tangenter. Opfundet 1828 af fysikeren Sir
Charles Wheatstone (1802-75).
concer’tino [-tjær-], se concerto grosso.
concerto ’grosso [kon’tjærto],
instrumentalform, der hovedsagelig dyrkedes
i tiden 1680-1750, og hvori en mindre
sologruppe (concertino), der bestod af
3-4 instrumenter, koncerterede mod en
større orkestergruppe. Den ydre form
var enten kirke- ei. kammersonate,
concerts spirituels [k5’sæ:r spiri’tyæl]
(fr.), gejstlige koncerter, afholdtes
1725-91 i Paris i tiden omkr. påske, medens
teatrene var lukkede. Indførtes atter
1805 i påskeugen.
conchio’li’n [ko^ki-] (lat. concha musling),
et organisk hornagtigt stof, der findes
udvendigt på bløddyrskaller, i tænderne,
på snegles og blæksprutters raspetunge
og i blæksprutternes kæber.
Conciergeriet [kansjærja’ri’-] (fr.
con-cierge fangevogter), fængsel i Paris på
Seine-øen. Skueplads for
sep’ember-myrderierne 1792. I C sad mange af
Rædselsperiodens ofre fængslet,
con’cisus (lat.), skåret (rødder osv.); på
recepter.

Concord [’karjkard], hovedstad i New
Hampshire, USA, ved Merrimack River;
27 000 indb. (1940).
Con’cordia (lat.), enighed. Gudinde i rom.

rel., spec. for kejserfamiliens enighed,
con’cretum (lat. concretus
sammenvokset), en i rom. arkit. og ingeniørkunst
anv. beton, bestående af brudsten (ofte
murbrokker) og kalkmørtel iblandet
vulkansk støv. Alm. i Rom fra slutn. af
2. årh. f. Kr.; kejsertidens foretrukne
bygningsmateriale,
con’cursus neces’sarius (lat: nødv.
sammentræf), i strafferetten det forhold,
at en forbrydelse nødvendigvis kræver
fl. personers medvirken, f. eks. bigami.
Fastsætter loven i et sådant tilf. kun
straf for en enkelt ei. visse af deltagerne,
må deraf følge, at de andre er straffri.
Condé [kä’de], herresæde i N-Frankr. Har
givet navn til sidelinie af huset Bourbon,
stammende fra Henrik 4.s farbroder
Louis af C. (1530-69), huguenot, faldt i

19 S

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free