- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
796,797,798

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - colostrum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

condictio

Conscience

religionskrigen. - Louis 2. af C
(1621-86), kaldet den store C, foreg.s sønnesøn,
slog Span. ved Rocroi 1643; gik mod
Mazarin i Frondekrigen og støttede Span.,
amnesteredes 1659, vandt en række sejre
for Ludvig 14.
con’dictio (lat. af condicere forkynde (det
påståede krav)), i romerretten et krav på
tilbagegang af en ugrundet berigelse, c
indebiti: kravet på tilbagebetaling af
en ydelse, som man fejlagtigt havde ment
at være pligtig til.
Condillac [ksdi’jak], Étienne de (1715-80),
fr. filosof. Grl. under indflydelse af Locke
i Traité des sensations (1754) den moderne
sensualisme, if. hvilken alle åndsevner
udvikler sig af sansningen, den eneste
kilde til erkendelse,
con’ditio (lat.), betingelse, vilkår;
tilstand, beskaffenhed, c sine qua non
(betingelse uden hvilken ikke),
ufravigelig betingelse,
condo’minium (lat: samherredømme), to
ei. fl. staters fælles højhedsret over et
område. 1899 oprettedes et eng.-ægypt.
c over Sudan, 1906 et fr.-eng. c over
Ny Hebriderne.
Condorcet [ksdor’sæ], Marie Jean
Antoine Nicolas de Caritat, marquis de
(1743-94), fr. politiker, matematiker og
filosof. Knyttet til oplysningsforfatterne,
tidligt republikaner, tilsluttet gironden.
Forfulgt af jacobinerne, d. i fængsel.
Udkastede i Esquisse d’un tableau
hi-storique des progrés de Vesprit humain
(1795) en progressistisk historie-filosofi,
if. hvilken menneskehedens hist. vidner
om en stadig og ubegrænset
fremadskri-densom følge af fornuftens stigende magt.
(Portræt sp. 795).
condotti’ere (ital: hærfører), betegn, for
ital. lejetroppeførere i 14.-15. årh.;
f. eks. Colleoni og Francesco Sforza.
Condroz [kj’dro], belg. landskab ml.

Maas, Ourthe og Lesse.
condy’larthra (gr. köndylos kno +
arthron led, lem), uddøde primitive, små,
altædende hovdyr fra ældre tertiær,
beslægtet med creodonter og stamfædre for
alle andre hovdyr,
condy’loma (gr. köndylos kno + -om(a)),
smitsom vorteagtig dannelse på
kønsdelene, ledsager ofte betændelsesagtige
lidelser.

condylus (gr. köndylos kno), anat., et
afrundet knogleparti.
Coney Island [’ko:ni ’ailand], sydl.
forstad til New York på ø ved Long Island’s
S-kyst, kendt for sine forlystelsessteder
(Luna Park) og badesteder (Brighton
Beach og Manhattan Beach).
Confédération Générale du Travail
[käfedera’sjj 3ene’ral dy tra’va:j] (fork.
CGT), den fr. fagbevægelses
landsorganisation, grl. 1895 på upolii., nærmest
syndikalistisk basis, nærmede sig efterh.
Soc.dem., men har efter 2. Verdenskrig
været under kommunistisk ledelse.
Tilsluttet World Federation of Tråde Unions,
con’fessio tetrapoli’tana (lat.-gr.: de
4 byers bekendelse), bekendelsesskrift,
som overraktes kejseren af 4 sydtyske
byer på Augsburg-rigsdagen 1530; c står
ml. Luther og Zwingli.
con’fessor (lat.), 1) bekender; den, som
døjer lidelse (men ikke død) for sin tros
skyld; 2) skriftefader i et kloster,
con’finium (lat: grænseegn),
eksamenskarakter ved univ. ml. 1. og 2. karakter,
con’fiteor (lat: jeg bekender),
indledningsordene til den kat.
syndsbekendelse.

Con’fucius, latiniseret form for Kung
Fu-tse.

con’fusio ’mentis (lat: sindsforvirring),
forvirring, tilstandsbillede ved forsk,
sindssygdomme.
Con’geria (gr. köngché musling), slægt af
muslinger med tykke, stærkt hvælvede
skaller; beslægtet med blåmusling.
Hyppig i Wienerbækkenets pliocæne
brak-vandsaflejringer.
’Congo, fr. [kä’go],Centralafr.s hovedflod;
4640 km 1., opstår ved forening af de to
kildefloder Luapula og Lualaba, optager

Lukuga fra Tangan yika-seen, danner

ved ækvator de syv Stanleyfald og
optager herefter en mængde bifloder. 400 km

796

før sin tragtformede munding i
Atlanterhavet udvider C sig til søen Stanley Pool,
hvorefter den danner Livingstonefaldene.

Congo, Belgisk (1885-1908: Congostaten),
fr: Congo Beige, flamsk: Belgisch Kongo,
belg. koloni i Midtafr.; 2 336 892 km2,
10 703 000 indb. (1947), deraf 36 000 eur.
C omfatter hoveddelen af Congoflodens
afvandingsområde. - Klimaet er tropisk,
vegetationen omkr. ækvator regnskov,
i øvr. savanne med skov langs floderne.
-Befolkn. Mod N og NØ sudannegre,
sydligere bantunegre; desuden findes
pygmæer. De fleste indfødte er hedninger.
-Erhverv. Agerbrug er hovednæringsvej.
Plantagedriften leverer palmeolie og
-ker-ner, bomuld, kaffe, kakao og sukker.
Minedrift overvejende i det sydl. distrikt
Katanga (kobber, guld, diamanter, sølv,
tin, kobolt, uran, radium og jern). 1946
produceredes 144 000 t kobber og 10,3
t guld. Importværdien var 1946 3230
mill. frcs., eksportværdien 5775 mill.
frcs. De vigtigste handelsforbindelser var
USA og det brit. imperium. - 1945 havde
C 4999 km jernbane, 91 334 km vej og 47
lufthavne af 1. klasse. Hovedstad:
Léo-poldville. - Hist. Efter Livings tones og
Stanleys opdagelsesrejser stiftedes 1876
under Leopold 2. af Belg.s ledelse
internat. komité til C-s udforskning,
hvorefter Leopold på kongres i Berlin 1885
anerkendtes som C-s overhoved. Under
Leopolds ledelse gennemførtes en
hensynsløs udbytning af befolkn.
(kaut-sjuk-leverancer). Under
finansvanskeligheder måtte Leopold 1908 overdrage
Belg. retten til C, der derefter blev belg.
koloni; 1919 udvidet med
Ruanda-Urundi områderne (tidl. ty.) som mandat.
(Kort se Afrika).

Congo-banen, de banestrækninger, der
sætter Congo-flodens sejlbare afsnit i
forbindelse med hinanden.

congopapir, indikatorpapir,
imprægneret m. congorødt.

congorødt, azofarvestof, anv. som
bom-uldsfarvestof og syre-base-indikator.
Blåt i sur, rødt i basisk vædske.

Congress of Industrial Organization
[’karjgrss av in’dästrial årgana’zæ^an]
(fork. CIO), landsorganisation af
arbejder-industriforbund i USA, især
omfattende ufaglærte arbejdere (også negre).
Grl. 1935; har stået ret skarpt over for
den ældre, mere kons. landsorg. AFL.
C er tilsluttet World Federation of
Tråde Unions.

Congreve [’kåigri:v], William
(1670-1729), eng. dramatiker. Hans komedier
f. eks. The Old Bachelor (1693), Love for
Love (1695) skildrer
restaurationsperiodens (1660-89) højere selskab og
letlevende liv. Hans eneste tragedie The
Mourning Br ide (1697).

congrevetryk [’kårçgriiv-], flerfarvetryk
i een trykgang opfundet af den eng. ing.
William Congreve (1772-1828).

Coninck [’ko:nir)’k], /fdolphe Louis
Charles (1814-72), da. politisk forfatter.
Sønnesøn af F. de C. Embedsmand, nat.Iib.
journalist; angreb 1860 i »Dagbladet«
Bondevennerne hensynsløst, krævede
alm. valgret afskaffet.

Coninck, Frédéric de (1740-1811), da.
storkøbmand. F. i Haag, fra 1763 kbh.
storhandlende, udnyttede
krigskonjunk-turerne til omfattende rederivirksomhed.
Svækket v. ubegrundet anklage for
samarb. m. englænderne 1807. (Portræt).

Coningham [’känirjam], Sir Arthur (f.
1895), brit. luftmarskal. Førte 1941-43 de
brit. luftstridskræfter i N-Afr. og støttede
Montgomery’s 8. armé under
fremrykningen fra el-Alamein til Tunis.
1944-45 ledede C - udnævnt til air marshal
-fra Storbritannien 2. taktiske luftstyrke.
1945 chef for Flying Training Command
(flyveudd.s-kommandoen). (Portr.).

Coninxloo [’ko:nir)kslo], Gillis van
(1544-1607), nederl. maler. Har malet
landskaber med mytol. og bibelsk staffage.
Billede på kunstmus., Kbh.

Conjeeveram (eng. [kånd3iva’räm]), ind.

Känchipuram [kö :ntji :puräm], by i prov.

Madras, Hindustan, SV f. Madras; ca.
100 000 indb. En af hinduernes hellige byer.

797

F. de Coninck. Arthur Coningham.

conjunc’tiva (lat. conjungere forbinde),

øjets bindehind^,
con juncti’vitis (conjunctiva + -itis),

bindehindebetændelse,
con ’moto (ital: med bevægelse), mus.,

med bevægelse, liv; livfuldt.
Conn., o ff. fork. f. Connecticut, USA.
Connacht [’kånäFt] (tidl. Connaught
[’kånå:tj), nordvestl. prov. i Eire; 17 107
km2; 493 000 indb. (1946); omfatter
grevskaberne Galway, Leitrim, Mayo,
Roscommon og Sligo.
connaisseur [konæ’sö:r] (fr.), kender.
Connally [’kanli], Tom (Thomas Terry)
(f. 1877), USA-politiker. Jurist.
Republikaner; medl. af Repr.s Hus 1917-29, fra
1929 senator (Texas). Deltog i San
Francisco-konferencen 1945 .fredskonferencen
i Paris juli-okt. 1946, FN-arbejde.
Connaught [’kånå:tj, tidl. stavemåde for

Connacht (irsk prov.).
Connecticut [ka’nætikat] (fork. Conn.),
ståt i nordøs ti. USA (Ny Engl.); 12 973
km2; 1 783 000 indb. (1940; 1947:
1 974 000), d. v. s. 137,1 pr. km2 (1940);
67,8 % boede 1940 i byerne, 33 000 var
negre. Største byer: hovedstaden
Hartford og havnebyerne New Haven og
Bridgeport. C er en industristat: jern-,
metalindustri, tekstiler, tobak. Dernæst
mejeribrug, hønseri, fiskeri. C var en af
de opr. puritanerstater i Ny Engl.;
første kolonisation 1633.
Connecticut River, 650 km 1. flod i det
nordøstl. USA; udspringer på grænsen til
Canada, adskiller New Hampshire og
Vermont, strømmer gnm. Massachusetts
og Connecticut og udmunder i Long
Island Sound.
Connelly [’konti], Marc (f. 1890), amer.
forfatter, kendt for skuespillet The Green
Pastures (1929, da. Guds Grønne Enge
1933), bygget på negrenes naive
opfattelse af de bibelske fortællinger,
connétable [kone’tabl] (vulgærlat. comes
stabuli staldmester), indtil Ludvig 13.
Frankr.s højeste militære embedsmand,
cono’don’ter (gr. könos kegle + odüs

tand), fossile kæber af ledorme.
conquistador [koijkista’öor] (sp.),
erobrer (især om grundlæggerne af de sp.
kolonier i Amer. i 16. årh.).
’Conrad [-räd], Joseph (egl. Jöz. Konr.
Korzeniowski) (1857-1924), eng.
forfatter, født i Polen. Skrev på eng.
fremragende romaner og noveller. De fleste
skildrer livet på søen, som C lærte at
kende i sin ungdom. Romaner: Almayer’s
Follv (1895, da. 1916), The Nigger of
Narcissus (1898, da. 1917 o. fl.), Mirror
of the Sea (1906, da. 1929) o. a.
’Conrad [-ra:t], Michael Georg
(1846-1927), ty. forfatter. Arbejdede i München
for indførelsen af naturalismen især ved
tidsskr. Die Gesellschaft (1885-1901).
Conring, Hermann (1606-81), ty.
videnskabsmand. Hævdede inden for
læge-vidensk. moderne vidensk. synspunkter.
Lagde inden for retsvidensk. grunden til
den moderne retshi$t. forskning ved sit
værk om den germ. rets oprindelse (1643).
’Conring, Louise (1824-91), første
diakonisse i Danm. og første forstanderinde
for den da. diakonissestiftelse.
Con’salvi, Ercole (1757-1824), Pius 7.s
statssekretær; fremragende diplomat,
pavens forhandler over for Napoleon og
på Wienerkongressen.
Conscience [kån’sjansa], Hendrik
(1812-83); flamsk romanforfatter, fr. opdraget,
men kæmpede for den flamske sag og
skrev på flamsk om Flanderns store
fortid De Leeuw van Vlaanderen (1838)
og om samtiden i landsbyidyller.

798

Artikler, der savnes under c, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free