- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
805,806,807

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Corelli ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Corelli

Corpus juris civilis

C. F. Cori. Pierre Corneille.

smalle blade. Et par arter ses ret alm.
som stueplanter.

Co’relli, Arcangelo (1653-1713), ital.
komponist og violinist. Komp. 48 triosonater
(op. 1-4), 12 solosonater for violin (op. 5)
og 12 concerti grossi (op. 6).

Core’opsis, bot., d. s. s. Calliopsis.

Cori [’kå:ri], Carl Ferdinand (f. 1896),
£echisk-amer. biokemiker og fysiolog. 1931
prof. i farmakologi og biokemi v.
Washington Univ., hvor hans hustru Gerty C (f.
1896) siden 1937 er prof. i biokemi.
Ægteparret C fik 1947 Nobelprisen (s. m. B. A.
Houssay) for undersøgelser over
sukkerstofskiftet i det levende væv. (Portræt).

Co’rinth, Lovis (1858-1925), ty. maler.
Har malet landskaber, figurbilleder og
portrætter, der udtrykker en djærv
sensualisme.

Corio’lan(us) (5. årh. f. Kr.), rom.
patricier, der i harme over tribunernes magt
rykkede mod Rom i spidsen for volskerne,
men dog lod sig bevæge til at afstå fra
angreb. Emne for Shakespeares drama C.

Coriolis [korjo’kis], Gaspard Gustave (1792
-1843) fr. matematiker. Udledede
udtrykket for C-s kraft, som er en fiktiv
kraft, der påvirker ethvert bevæget
legeme på jorden p. gr. af dennes rotation.
C-s kraft bevirker vindes og
vandstrømmes afbøjning.

’corium (lat: læder), læderhuden.

Cork [kå:k], irsk. Corcaigh, 1) grevskab i
prov. Munster, S-Eire; 7461 km2; 343 000
indb. (1946). 2) Hovedstad i 1) ved floden
Lee nær dens udmunding i C Harbour;
75 000 indb. (1946). Bet. havne-,
handels-og industriby. Univ.

corkscrew [’kå:kskru:] (eng:
proptrækker), tætvævet stof oftest af fint
kamgarn; anv. bl. a. som smoking- og
frakkestof og til ridebenklæder.

Cor’naro [kor-], Cate’rina (1454-1510),
veneziansk adelsdame; 1472 g. m.
Ky-perns sidste konge af huset Lusignan;
1489 overdrog hun øen til Venezia.

’cornea (lat. corneus af horn), øjets
hornhinde.

corned beef [’kå:nd ’bi:f] (eng.), letsaltet,
ituskåret og hermetisk henkogt oksekød.

Corneille [-’næ:j], Pierre (1606-84), fr.
dramatiker, f. i Rouen; blev udd. til
advokat, men fattede interesse for
teatret, begyndte med lystspil for senere at
hellige sig tragedien; hans ry blev slået
fast med Le C id (1636), hvorpå fulgte
hans øvrige mesterværker: Horace og
Cinna (1640), Polyeucte (1642), La Mort
de Pompe’e (1643) og komedien Le
Men-teur (1643). C er den første store fr.
tragiker. Hans helte udmærker sig ved
deres viljestyrke, der sætter dem i stand
til at bekæmpe de passioner, der står i
vejen for opnåelsen af deres ideal. Dette
heroiske livssyn er forfægtet med stor
kunst i fyndige, sentensagtige vers
(»vers cornéliens«), (Portræt).

Corneille, Thomas (1625-1709), broder til
Pierre C, fr. dramatiker, skrev mange
tragedier og komedier, der havde stor
succes i samtiden.

Cor’nelia (2. årh. f. Kr.), Scipio
Afri-canus d. ældres datter, Gracchernes
moder.

Cornelisz [-’ne:lis], Cornelis, kaldet C van
Haarlem (1562-1638), nederl. maler. En

af de kendteste holl. manierister. Bl.

hans billeder er det stærkt figurrige De
Onde Engles Fald (kunstmus. Kbh.).

Cornelisz [-’ne:lis], Jacob Cornelisz van
Oostsanen ei. van Amsterdam (ca.
1470-1533), holl. maler, Jan v. Scorels lærer.
David og Abigael (kunstmus., Kbh.). (111.).

805

Cor’nelius, rom. patricierslægt med
familierne Cinna, Lentulus, Dolabella,
Scipio og Sulla.
Cor’nelius, Peter (1824-74), ty.
komponist; bl. a. operaen Der Barbier von
Bagdad (1858) og sangcyklusen
Weih-nachtslieder.
Cor’ne’lius, Peter (1865-1934), da.
operasanger (tenor). Deb. 1892, 1924 til Det
Kgl. Teater. Optrådte 1906 i Bayreuth,
1907-08 ved Covent Garden i London.
Cor’nelius, Peter von (1783-1867), ty.
maler. I Rom (1811-19) påvirket af de
ital. renæssancemestre. Grundlægger af
den ty. monumentalstil. C-s hovedværker
er fresker med motiver fra gr. heltesagn i
glyptoteket, München (1820-30), og de
bibelske fresker i Ludwigskirche, smst.
(1830-40).

Cor’nelius ’Nepos (1. årh. f. Kr.), rom.
historisk forfatter. Bevaret en række
biogr. af rom. og gr. personer,
corner [’kornsr] (eng. corner drive op i en
krog), børsmanipulation, hvorved et
konsortium foretager omfattende køb til
senere levering af en vare ei. værdipapir,
og samtidig opkøber alt disponibelt heraf.
Sælgerne kan derfor ikke skaffe varen
(papiret) til leveringsterminen, og må
betale meget høje beløb til ..konsortiet
for at få kontrakterne ophævet.
Corner [’kornar], udstillingssammenslutn.
af da. bildende kunstnere, stiftet 1932,
1936-42 sammensluttet m. Høstudst.
Navnet efter en forretningsejendom, hvor
første udst. fandt sted.
Cornet [-’næ], Paul (f. 1892), fr.
billedhugger; buster og kvindelig, i lille format.
Lærer ved Académie Scandinave i Paris,
corn-flakes [’kå:n-flæiks] (amer:
majsflager), ristede majsflager med tilsætning
af salt og malt, bruges også om andre
ristede gryn.
Corniche (La) [lakor’nil] (ital. Strada
della Cornice [kor’nitle]), en for sin
skønhed berømt landevej langs Rivieraen ml.
Nice og Genova,
cornichons [-’15] (fr: småagurker), små,

syrligt syltede pickles-agurker,
’cornu (lat.), horn.

Cornwall [’kå:nwal], sydvestligste
erev-skab i Engl.; 3513 km2; 332 000 indb.
(1948). C er et lavt bjergland (sandsten
og skifre; fl. granitmassiver) med
klippekyster. C-s og Engl.s vestligste punkt er
Land’s End. De fra oldtiden berømte
tinminer er nu næsten udtømte,
corol’larium (lat: lille krans, drikkepenge),
en uvigtig følgesætning, der umiddelbart
følger af en vigtigere, bevist sætning.
Coromandel Kysten (da. [-’man’sl], eng.
[kårs’mändl]), ind. Cholamandalam, den
sydl. del af Deccans Ø-kyst, Indien.
Co’rona au’strina, Co’rona bore’alis
(lat.), stjernebilleder, Sydl. og Nordl.
Krone.

Coro’nel, havneby i Mellem-Chile. Ud for
C ødelagde v. Spee’s ty.
Stillehavs-eskadre 1. 11. 1914 dele af eng. flåde,
coroner [’kårans] (eng. af gl. fr. corone
krone, d. v. s. kongemagt), embedsmand
i Engl. (kronefoged), der i forb. med en
jury skal anstille undersøgelse, hvis en
person findes død under sådanne omstæn-

Jacob Cornelisz: Anna Selvtredie.

806

digh., at der er mulighed for, at der
foreligger en forbrydelse.

Coro nilla (lat. corona krone), slægt af
ærte-blomstfam. Låve buske ei. urter med
ulige-finnede blade og gule ei. hvid-røde
blomster. S-Eur. Et par arter er prydplanter

Corot [ko’ro], Camille (1796-1875), fr.
maler; tilhørte Barbizon-skolen. Af en
sjælden finhed er hans skovbilleder med
deres disede, sølvgrå toner. Har desuden

Camille Corot: La Pensive.

malet figurbilleder, arkitekturbilleder og
studier efter nøgen model samt motiver
fra Ital., prægede af klassisk ro i
opbygningen. Fl. billeder på glyptoteket, bl. a.
La Pensive og Havnen i La Rochelle.
co’rozo [-so] (sp. fra indianer-sprog),
vegetabilsk elfenben, den hårde frøhvide af
de såk. elfenbenspalmer, især
Phytele-phas macrocarpa, anv. bl. a. til knapper,
corps [ko:r] (fr. af lat. corpus krop),
legeme; korps, c consulaire [-käsy’læ:r],
konsulærkorps, de udenl. konsuler i et
land. c diplomatique [dipbma’tik]
(fr.), det diplomatiske korps, samtlige
udenl. gesandtskaber i et land. - c de
ballet (fr.), ballettens samlede personale,
’corpus (lat.), legeme; samling;
forsamling; i anat. hoveddelen af et organ,
corpus ei. korpus (navn efter C juris civilis,
hvor c første gang anvendtes), i bogtryk
skriftstørrelse på 10 punkt (corpus); c er
den hyppigst anv. skriftstørrelse til bøger.
Corpus Christi ’[’kårpss ’kristi], stærkt
voksende olieeksporthavn i S-Texas,
USA; 57 000 indb. (1940). Stor lufthavn,
’corpus de’licti (corpus + lat. delictum
forseelse), forbrydelsens synl. udtryk,
såvel de anvendte redskaber som det
foreliggende resultat, f. eks. det
forfalskede dokument, undertiden anv. blot
om de klare spor af forbrydelsen.
’Corpus evangeli’corum (mlat: de
evangeliskes (d. v. s. protestanternes)
forsamling), de ty. fyrster og stæder, som
havde antaget Reformationen og på
rigsdagene optrådte som sluttet fraktion.
(Mods. Corpus catholicorum).
’Corpus ’juris ca’nonici (lat: den
kanoniske retssamling), romerkirkens
rets-samling; grl. 1140 med Decretum
Gra-tiani (væsentl. pavebreve) og udvidet med
pavebreve og koncilievedtagelser. Den
gældende samling er udstedt af Benedikt
15. 1918.

’Corpus ’juris ci’vilis (lat: den borgerlige
retssamling), den siden middelalderen
anv. betegn, for den af kejser Justinian
528-534 tilvejebragte (af Tribonian
redigerede) kodifikation af den rom. ret. Den
omfatter en kortfattet lærebog
(Institu-tiones), en omfangsrig samling af uddrag
af den retsvidensk. litt. fra tiden indtil
ca. 250 e. Kr. (Digesta) og en samling af
kejserlige forordn, indtil Justinians egen
tid (Codex). Hertil knyttedes senere en
ved privat foranstaltning tilvejebragt
samling af de fra Justinians senere
regeringstid stammende forordn. (Novellæ).
Kodifikationen gjaldt opr. kun i det øst-

786

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free