- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
808,809,810

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Corelli ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

corpus luteum

Costa Rica

rom. rige, men fik efter Justinians
erobring af Ital. også gyldighed her. I det
østrom. rige fortrængtes den efterhånden
af uddrag. I det vestrom. rige gik
dige-sterne fuldstændig i glemme og
fremdroges først i slutn. af 11. årh. samtidig med
genoplivelsen af romerretsstudiet i
Bologna.

■corpus ’luteum [-te-um] (lat. luteus
guldgul), det sule legeme, den
hormonproducerende cellehob, der opstår af
follikel-epithelet i ovariet efter æggets
udstødning. c-hormonet (progesteron) regulerer
livmoderens slimhinde, c går til grunde
og nydannes i hver menstruationsperiode,
men bevares under hele svangerskabet.

’corpus pine’ale (lat. pinealis fyrretræs-),
koglekirtlen, et ærtstort, kogleformet
legeme på hjernestammens overside. Ukendt
funktion.

cor’rales (sp., egl: gårde), betegn, for de
sp. teatre i 16. og 17. årh. Scenen uden
tag, tilskuerpladserne delvis overbyggede.

Correggio [ko’r:ed:3o], Antonio Allegri da
(ca. 1489-1534), ital. maler. 1518-30 i
Parma, derefter i sin fødeby Correggio.
Fresker i kirken i Parma, bl. a. i domkir-

Correggio: Danae. (Villa Borghese, Rom).

kens kuppel. Hovedværker: Leda med
Svanen, Danae, Madonna med den Hellige
Francescus og Hyrdernes Tilbedelse. Med
megen finhed gengiver C lyset i et fint
fortonet clair-obscur maleri og det nøgne
menneskelegeme.

Corregidor [ka’ræg3då:r], befæstet ø i
Manilabugten (Filipinerne), hævdedes af
Amer. efter Bataan-halvøens fald 9.
4.-6. 5.1942mod Jap.Generobret 18. 3. 1945.

’Correns, Karl Erich (1864-1933), ty.
arvelighedsforsker. En af de Mendel’ske
loves genopdagere. Forklarede kønnets
nedarvning.

Corréze [ka’ræ:z], fr. dept. i Auvergne;
5888 km2; 255 000 indb. (1946). Bet.
fåreavl.

Corrientes [ko’r:jæntæs], by i Argentina,
ved Paranas og Paraguays sammenløb;
96 000 indb. (1945).

Corrientes, Cabo [kaft> ka’r:jæntæs],
méxicansk forbjerg ved Stillehavet på
20° n. br.

Corriere ’della ’Sera [ko’r:jær3] (ital:
aftenkureren), ital. dagblad, grl. 1876,
opr. liberal., under Mussolinis styre
fascistisk (oplag 1937: 500 000), derpå igen
liberalt og udg. under navnet II nuovoC.

corri’genda (lat: som bør rettes), liste
over trykfejl.

corri’gen’s (lat. corrigere reite, forbedre),
stof, der tilsættes lægemidler af h. t.
disses farve, lugt, smag osv.

Cor’sa’ren (ital. corsaro sørøver), da. polit,
og litt. vittighedsblad 1840-46, grl. af
M. A. Goldschmidt; dets yderliggående
frisind også udtrykt gnm. alvorlige bidrag.

Cor’sari, Willy ff. 1900), holl.
forfatterinde..Meget populær som romanskribent.
En lang række foreligger på da.
Lægeromanen De man zonder uniform (1933,
da. Ene, men Stærk 1935),
modstands-romanen Die van o ns (1945, da. De af os
1946) o. a.

’Corsica, fr. Corse [kars], fr. ø i
Middelhavet; 8722 km2; 268 000 indb. (1946).
(Kort se Italien). Bjergrig (Monte Cinto
2707 m); subtrop, klima; naturlig
vegetation: maki; fra 400 m højde løvskov.
Fåre- og gedeavl. Befolkn. taler en ital.
dialekt. Historie. Fra 1347 under Genova,
der havde brug for C-s tømmer. Den egl.

Heman Cortés.

William Cosgrave.

magt lå tit hos de cors. stormandsslægter;
fra 1740 rev C sig løs, 1769 solgte Genova
C til Frankr., der erobrede C. C er til

Fra Corsicas stejle kyst.

tider af Ital. blevet anset for irredenta,
men befolkn. er med alt sit særpræg
fr.-sindet.

■corso (ital. af lat. cursus løb(ebane),
kørebane), »strøget« i ital. byer, især i Rom.

’corson-legeringer (efter amer.
opfinder M. G. Corson), hærdelige
kobberlegeringer med nikkel og silicium ei. krom
og silicium; god styrke ved ret høj temp.
Anv. f. eks. i elektr. kontakter, spidser
til elektrodesvejsning.

cortége [kar’tæ:J(3)] (fr.), følge; kørende
optog.

’cortes (portug. [-tij]) (sp. corte, egl: hof),
betegn, for repræsentative forsaml, i
Span., Portugal og nogle sydamer. stater.

Cortés [-’tæs], Heman (1485-1547), sp.
kolonierobrer. Sendtes 1519 fra Cuba til
aztekerriget i México, som han erobrede
med en hær på 600 mand. Styrede México
til 1540, da sp. modstandere intrigerede
C bort. Død i Span. (Portræt).

’cortex (lat: bark), 1) bot., bark (både på
træer, rødder og frugter), f. eks. c
quil-laja = kvillajabark, c fructus aurantii =
pomeransskal; 2) anat., det overfladiske
lag i organer, der er sammensat af
arkitektonisk og funktionelt forsk, dele, f. eks.
c cerebri = hjernebark.

cor’ti’n (lat. cortex bark),
binyrebarkhormonet. Dette livsnødvendige hormon
regulerer vand-og saltstofskiftet samt
blodsukkerdannelsen. Mangler ved Addisons
sygdom.

■Corti’s organ (efter den ital. anatom
Alfonso Corti (1822-76)), et af sanse- og
støtteceller kompliceret opbygget organ
i det indre øre.

Cor’tona, Pietro da (1596-1669), ital.
maler og arkitekt. Loftsdekorationer i
yppig barokstil, bl. a. i Palazzo Barberini
(Rom) og i kirken Santa Maria della
Pace (Rom), desuden det indre udstyr i
Palazzo Pitti (Firenze).

Cortot [-’to], Alfred (f. 1877), schw.-fr.
pianist. 1907 lærer ved konservatoriet i
Paris. Åndfuld pianist og fremragende
udgiver af nyere og ældre musik.

Coruna, La [lako’runja], 1) prov. i
NV-Spanien; 7903 km2; 923 000 indb. (1945).
Rig på wolframmalm; 2) hovedstad il);
130 000 indb. (1947). Fiskerihavn,
værfter for fiskeskibe, konserves- og
tobaksindustri.

Corvey [’korvai], benediktinerkloster i
Westfalen, 822-1803, derefter slot.
Herfra udgik Ansgar. Af kunsthist. bet. er
kirkens komplicerede tårnanlæg, fra
omkr. 1075, med gallerier over en smuk
søjlehal.

cor’vi’ner, bind, som har tilhørt det af

kong Matthias Corvinus i Ungarn grl.
bibl. Her anv. for første gang i Eur. en
kombination af blindtryk, forgyldning og
maling efter islamisk-orientalsk mønster.
Corvisart des Marets [kDrvi’za:r de
ma’ræ], Jean N. (1755-1821), fr. læge;
Napoleons livlæge. Gjorde Auenbruggers
perkussion alm. bekendt. Hans
afhandling om hjertets sygdomme (1806) er den
betydeligste før stetoskopets opdagelse.
Grl. s. m. Laennec den klin.-pat.-anat.
skole.

Co’rydalis (gr. korydallis toplærke), bot.,

lærkespore.
’Corylus (gr.-lat.), bot., hassel,
co’ryza [-ts-] (gr.), snue.
eos, fork. f. cosinus,
cosø-meter [’ko’sinus fi-], elektr.
måleinstrument, der angiver
faseforskydningen ml. spænding og strøm i et
vekselstrømsystem.
Coçbuc [kDt’buk], Gheorghe (1866-1918),
rum. digter; har i sine vers (idyller)
skildret rum. landliv.
’co’secan’s (lat. set ans romplementi,
kom-plementsvinklens secans), fork. cosec, af

en vinkel v. Ældre betegn, for

sin v

Coseley [’kouzli], by i Midt-Engl. NV f.
Birmingham; 33 000 indb. (1948).
Kul-og jernminer i omegnen.
Cosenza [ko’zæntsa], ital. by iCalabrien;

40 000 indb. (1936).
Cosgrave [’kåzgræiv], William (f. 1880),
irsk politiker. Medl. af Sinn Féin,
deltager i krigen 1918-21, gik ind for ordn.
m. Engl. 1921-22. 1918 medl. af
Underhuset, 1922-32 Irlands præsident
(afløst af De Valera); leder af
oppositionspartiet Fine Gael til 1944. (Portræt).
Co’si fan ’tutte (ital: sådan gør alle
(kvinder)), opera af W. A. Mozart, tekst
af L. da Ponte. (Wien 1790, Kbh. 1798).
’co’sinus (lat. sinus complementi,
komple-mentsvinklens sinus), fork. eos, betegn,
for en trigonometrisk funktion.
Cos’ma’t-arbejde, de smukke
marmor-mosaiker, hvormed den rom.
kunstnerfamilie Cosma (fra 2. halvdel af 12. til
beg. af 14. årh.) udsmykkede
protorenæs-sancens kirker
’Cosmos (gr: smykke), slægt af
kurv-blomstfam. (solsikkegruppen) med mods.
blade og de golde randblomster røde ei.
hvide. En eenårig art fra Amer. er alm.
prydplante.
’Cossa, Pietro (1830-81), ital. forfatter til

hist. dramaer.
Cos’sio, Manuel Bartolomé (1858-1935),

sp. pædagog og kunstkritiker,
’costa (lat.), ribben.

Costa ’Rica, (Repüblica de), republik

1 Mellemamerika, ca. 50 000 km2;
747 000 indb. (1945), 14,5 pr. km2.
Hovedstad: San José. Mod N ligger
Nicaragua og mod S Panama. Den caraibiske
kyst er lav og lige, Stillehavskysten har
fl. gode naturhavne. Gnm. C strækker sig

2 bjergrygge fra NV til SØ. Den nordl. er
en fortsættelse af Nicaraguas kystbjerge
og er stærkt vulkansk (Irazü 3500 m).
Den sydl. fortsættes i Panama. - Klimaet
er tropisk: San José (1150m): dec. 18,8°,
maj 20,5°, 175,4 cm sommerregn. Det
caraibiske kystland har helårsregn og er
dækket af tropiske og subtropiske
regnskove. Stillehavssiden har sommerregn og
savanne og højere oppe subtropiske
egeskove. C er kendt som den mest »hvide«,
mest demokratiske og politisk mest
stabile af de mellemamer. republikker. -
Be-folkn. består af spanske småbønder. I det
caraibiske kystland er’der en del
engelsktalende negre. Til eget forbrug dyrkes
majs, bønner og tobak. Til eksport
bananer og kakao mod NØ og kaffe mod SV.
-Mont: 1 colön = 100 céntimos. Mål og
vægt: Metersystemet og det gl. spanske
system. - Forfatn. Folkevalgt præsident;
eetkammersystem (44 medl.), valgret f.
økon. selvstændige mænd (tvungen
stem-megivn.). Kat. statsreligion;
undervisningspligt, gratis skoler, forholdsvis høj
oplysn. C-s hær afskaffet fra 1948. -

Hist. Opdaget af Columbus -1502; under

sp. styre til 1821, uafh. republik fra 1840,
da mellemamer. føderation opgaves. Har

17* 8

809

777

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free