Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Corelli ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Costello
Courteline
gennemgående undgået krig m.
nabostaterne. (Kort se Sydamerika).
Co’stello, John A. (f. 1891), irsk politiker,
sagfører. Uden personlig tilknytn. til
1920ernes frihedskamp, men spillede
tidligt en rolle i partiet Fine Gael. Dannede
efter De Valéras fald febr. 1948 irsk
koalitionsreg.
Coster, Charles de, se Decoster, Charles.
’Coster, Dirk (f. 1889), holl. fysiker.
Opdagede i 1922 i Kbh. s. m. G. v. Hevesy
grundstoffet hafnium.
Cosway [’kåzwæi], Richard (1742-1821),
eng. miniaturmaler. Følsomme og
sværmeriske kvindeportrætter.
cot, ei. cotg, fork. f. cotangens.
Cot [kot], Pierre (f. 1895), fr. politiker.
Jurist, socialradikal; antifascist.
Luft-fartsmin. 1933-34, 1936-38, ydede støtte
til Francos modstandere, mod
München-politikken. Flygtede 1940 til USA, kom
1943 til Algier. Fremtrædende medl. af
nationalforsaml. 1945-46, nærmest
løsgænger, bidrog- til forfatn. af 1946.
’co’tangen’s (lat. tangens complementi,
komplementsvinklens tangens), fork. cot,
cotg ei. ctg, betegn, for en trigonometrisk
funktion.
Cöte, La [la ’ko:t] (fr: kysten),
NV-kysten af Geneve Søen. Vinavl.
Coteau des Prairies [ka’to :do’præ :ri],
højdedrag (300-450 m) ml. floderne
Missouri og Mississippi i præriestaterne Iowa
og Minnesota, USA.
Cöte d’Argent [ko:t dar’3<J] (fr:
sølvkysten, efter havets farve), fr.
kyststrækning langs Biscaya-bugten ml. Gironde
og sp. grænse.
Cöte d’Azur [ko:t da’zy:r] (fr:
azurkysten, efter havets farve), den fr.
Riviera.
Cöte d’Ivoire [ko:t di’vwa:r], fr. navn
på Elfenbenskysten.
Cöte d’Or [ko:t ’do:r] (fr: guldskrænten),
1) fr. bjergkæde, dannende en nordl.
fortsættelse af Cevennerne; 2) fr. dept. i
1); 8787 km2; 336 000 indb. (1946). Stor
vinavl. Agerbrug. Hovedstad: Dijon.
Cotentin [kotä’tæ], fr. halvø i
Norman-diet. Vigtigt mål for invasionen juni
1944, erobret 1. 7.
Cötes-du-Nord [ko:t dy ’no:r], fr. dept.
i N-Bretagne; 7218 km2; 527 000 indb.
(1946). Fåreavl, fiskeri. Hovedstad:
Saint-Brieuc.
Cotman [’kåtman], John Sell (1782-1842),
eng. maler og grafiker. Fremragende
akvarelmaler. Fra 1811 præsident for
Norwich Society of Artists.
Cotone’aster, bot., dværgmispel.
Cotopaxi [koto’pahi], Jordens højeste
virksomme vulkan (5943 m), i Ecuadors
Østcordillere.
Cotswold Hills [’kåtswould ’hilz],
højdedrag i Engl. NØ f. Bristol. Fåreavl.
’Cotta, Johann Friedrich (1764-1832), ty.
forlægger for næsten alle ty. klassikere i
beg. af d. 19. årh.
cottage [’kåtid3] (eng.), hytte, lille
landsted.
cottage-system [ko’ta:Ja-], plan,
hvorefter et antal mindre beboelseshuse
samles i parkmæssig bebyggelse.
’Cotta-sandsten (efter Cotta, by i
sach-sisk Schweiz), sachsisk, gulgrå
kvadersten.
Cottbus [’kot-], ty. by i SØ-Brandenburg;
56 000 indb. (1939). Tekstilindustri.
Erobret af sovj. tropper 23. 4. 1945. Ca.
25 % ødelagt i 2. Verdenskrig.
Cotte [kot], Robert de (1656-1735), fr.
arkitekt, Hardouin-Mansarts elev og
efterfølger ved slotsbyggeriet i Versailles og
Fontainebleau; desuden virksom ved
fremmede, især ty. hoffer.
’Cottiske Alper (efter d. rom. præfekt
Cottius), del af de fr. V-Alper S f. Durance.
Højeste punkt er Monte Viso (3843 m),
hvorfra Po udspringer.
cotton [’kåtn] (eng.), bomuld.
cotto’ni’n (eng. cotton bomuld), tekstil
råstof, fremstillet ved cottonisering,
d. v. s. en kem. behandling af basttaver
(hør og hamp), hvorved de
sammenkit-tede elementartaver frigøres og kan
spindes i blanding med bomuld og andre
taver.
cottonwood [’kåtnwud] (eng., egl:
bom-811
uldstræ, efter den bomuldsagtige frøuld),
veddet af fl. poppelarter. Det bruges til
blindtræ, kasser, tændstikker og som
råstof til papir.
’Cotula (nylat. af gr: kurv), lat. navn for
den til kurvblomstfam. hørende firkløft.
En krybende, tæppedannende art med
smukt fjerdelt løv er prydplante, især på
stenhøje i haver.
Coty [ko’ti], François (1874-1934), fr.
bladudg., ejer af parfumefabrikker;
købte det kons. blad »Le Figaro« og
startede avisen »L’Ami du Peuple«;
ruineret af verdenskrisen omkr. 1930.
Coty’ledon, slægt af tykbladfam. Især
buske med kødede blade. 40 arter, især
S-Afr. Nogle er prydplanter.
Coubertin [kubær’tæ], Pierre de
(1863-1937), fr. baron, på hvis initiativ de
olympiske lege genoptoges i 1896.
Coudenhove-Ca’lergi [’ku:-], Richard
(f. 1894), østr. fredsven. Agiterede, især
i Paneuropa (1923), f. Eur.s foren, stater.
Coué [kwe], Émile (1857-1926), fr.
naturlæge. Kendt for behandlingsmåder gnm.
autosuggestion.
Coughlin [’kåglan], Charles (f. 1891), kat.
USA-præst og politiker. Kendt for
frisindede og aktuelle radiotaler; støttede
Roosevelt. Under 2. Verdenskrig anv.
han sin indfi. til at stemme USAs
katolikker gunstigt for alliancen med Sovj.
coulé [ku’le] (fr. af cou’.er lade glide), i
fægtning glidende tryk på modstanderens
klinge for at få ham til at blotte sig for
stød et. hug.
Coulee Dam [’ku:li ’dam], dæmning på
Columbia Floden i staten Washington,
USA. C, der blev færdigbygget 1942 og
som er verdens største, opdæmmer et
328 km2 stort kunstvandingsreservoir,
Franklin D. Roosevelts Lake og rummer
store kraftstationer. En projekteret
udvidelse vil give C en kapacitet på
1 974 000 kW.
Coulomb [ku’15], Charles Augustine
(1736-1806), fr. fysiker. Målte med en snovægt
de kræfter, der virker ml. elektr.
ladninger og ml. magnetpoler, og opstillede
C-s lov i 1785.
coulomb [ku’15] (efter C. A. C), enhed for
elektricitetsmængde. 1 c kan udskille
1,11800 mg sølv af en sølvopløsning.
Coulombs lov (efter C. A. C.) siger, at
to hvilende elektricitets- ei.
magnetisme-mængder påvirker hinanden med en
kraft, der er ligefrem proportional med
disse mængder og omvendt proportional
med afstandens kvadrat,
coulo’me’ter [kulo-] (coulomb + -meter),
apparat til måling af
elektricitetsmæng-der ved vejning af de stofmængder, der
udskilles ved elektrolyse, c benyttes til
justering af amperemetre.
Coulondre [ku’15:dr], Robert (f. 1885),
fr. diplomat. Ambassadør i Moskva
1936-38, i Berlin nov. 1938-sept. 1939, førte
de afgørende forhandl, før
krigsudbruddet.
Coulsdon and Purley [’koulzdan an
’pa:li], sydl. forstad til London; 63 000
indb. (1948).
council [kaunsl] (eng.), råd(sforsamling).
count [kaunt] (eng.), greve (udenlandsk
greve; eng. greve: earl); countess,
grevinde (hustru til count ei. earl).
count-out [kaunt-’aut] (eng: tælle ud),
afstemningsmåde i det eng. parlament,
hvor medl. forlader salen gnm. forsk,
døre, eftersom de stemmer ja ei. nej.
Udtrykket anv. også i boksning (tælle ud),
county [’kaunti] (eng.,egl: grevskab),
ad-min. enhed (»amt«) i Engl. og USA. I
Engl. styres hvert c (fra 1888) af et c
council, valgt v. alm. valgret; c
bo-rough [’bära] er en by, som udgør et
eget c. Mange af navnene på de eng. c
går tilbage til gl. småkongedømmer. - I
USA deles de enkelte stater i c, hvert
administreret af et c board,
coupage [ku’pa:3l (fr. couper skære), for-
skæring (blanding) af vin.
coup d’état [ku de’ta] (fr. af coup slag +
etat ståt), statskup, coup de main [ku
•dmæ] (fr. main hånd), overrumpling,
coup double [ku ’dubl] (fr.), dobbeltstød;
betegner at to fægtere rammer hinanden
samtidig.
812
coupé [ku’pe] (fr.), 2 pers. bil m. lukket
karosseri; jfr. kupé.
Couperin [ku’prce], François (1668-1733),
fr. komponist. Kendt for sin yderst
kræsne klavermusik. Piéces de clavecin
I-IV (1713-30), AConcerts Royaux( 1722).
Couperus [ku’pe:ras], Louis (1863-1923),
holl. forfatter. Skrev en rk. romaner, især
hist., med forkærlighed for det dekadente
og fantastiske som Majesteit (1893) om
en moderne fyrstes sjæleliv.
couplet [ku’plæ] (fr. af couple par), d. s. s.
kuplet.
cour [ku:r] (fr.), gård, hof; kur; domstol.
Courageous [ka’ræid3as] (eng: den tapre),
eng. slagkrydser (1916-39), ombyggedes
1924-28 for ca. 40 mill. kr. til hangarskib.
Torpederedes 17. 9. 39 af ty. u-båd i
Nordsøen.
Courantbanken, opr. stavemåde for
Kurantbanken.
courante [ku’rä:t] (fr. af cour ir løbe), gl.
danseform i tredelt takt. Kendes f. eks
som sats i den fr. suite.
Courbet [kur’bæ], Gustave (1819-77), fr.
maler. Foranstaltede selv 1855 en
udstilling af sine arbejder under mottoet »Le
Réalisme G. Courbet«. Var medl. af
kommunens råd og deltog i opstanden 1871,
Gustave Courbet: Selvportræt. Ca. 1853.
(Glyptoteket).
blev fængslet og idømt skadeserstatning
for meddelagtighed i ødelæggelse af
Ven-dömesøjlen. Hovedværker: Stenhuggere,
Begravelse i Ornans, Pigerne på
Seinebredden. På glyptoteket findes bl. a.
Selvportræt.
Courbevoie [ktirba’vwa], nordvestl.
forstad til Paris; 55 000 indb. (1946).
cour d’amour [’ku:r da’mu:r] (fr.),
el-skovshof.
Cour de cassation [’ku:r da kasa’sjä],
i Frankr. og Belg. den højeste domstol,
der dog kun kan stadfæste de af den
underordnede instans afsagte domme ei.
omstøde dem p. gr. af jur. fejl; i sidste
tilf. tilbagevises sagen til fornyet
pådømmelse af underinstansen.
Cournot [kur’no], Antoine (1801-77), fr.
filosof og matematiker. Hævdede i Essai
sur les fondaments de nos connaissances
(1851) en »probabilisme«, if. hvilken der
eksisterer objektive tilfældigheder som
sammentræf af af hinanden uafhængige
be-givenhedsrækker. Naturlovene gælder
kun med sandsynlighed, og i hist. spiller
tilfældet og individerne en stor rolle.
Banebrydende for den mat. behandling
af økon. problemer. Grl. læren om
monopolpriser.
Cour permanente d’arbitrage [’ku:r
pærma’nd:t darbi’tra:3] (fr.), fast
voldgiftsret, i Haag (Haag-domstolen),
oprettet i h. t. konvention af 1899.
Cour permanente de justice
internationale [’ku:r pærma’nö:t da 3y’stis
Ætærnasjo’nal], den under
Folkeforbundet oprettede faste mellemfolkelige
domstol i Haag, trådt i virksomhed 1922,
afløst af FNs internat, domstol i 1945;
også kaldet Haag-domstolen.
Courteline [kurta’lin], George (egl.
Moi-neaux (1860-1929), fr. forfatter. Har i
små muntre stykker som Boubouroche
813
Artikler, der savnes under C, bør søges under K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
