Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Corelli ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cranborne
repr. på kunstmus., Kbh., bl. a. med
hovedværket Venus og Amor. - C-s søn,
Lucas C den yngre (d. 1586) overtog
faderens værksted og fortsatte hans
virksomhed.
Cranborne [’kränbå:n], Viscount, titel f.
ældste søn af overhovedet f. den brit.
slægt Cecil. - Robert Arthur James Cecil
C (f. 1893), 1929-41 i Underhuset (kons.),
understatssekr. i udenrigsmin. 1935-38,
Paymaster-General 1940; min. f.
Dominions 1940-42, kolonimin. 1942, Lord
Privy Seal 1942-43, atter min. f.
Dominions 1943-45. 1941 som Baron Cecil
of Essenden medl. af Overhuset og
1942-45 dets leder, siden leder af oppositionen
i Overhuset.
Crane [kræ:nl, Stephen (1871-1900), arner,
forfatter; forløber for den sociale og
naturalist. roman i Arner.: Maggie, a Girl
of the Street s (1893), The Red Badge of
Courage (1895).
Crane [kræin], Walter (1845-1915), eng.
maler; påvirket af prærafaelitterne.
Bog-ill., især til eventyr, og kunsthåndværk.
’Crania (gr. kranion hjerneskal), lille, flad
brachiopod.
’craniakalk, gruskalk fra yngre danien
med brachiopoden Crania.
Crani’ota (gr: kraniedyr), de med
hjerne-kasse forsynede hvirveldyr, d. v. s. alle
undt. trævlemund.
cranio’tabes (gr. kranion hjerneskal +
lat. tabes hensvinden), en pergamentagtig
blødhed af baghovedets knogler; som
oftest et tidligt symptom på engelsk syge.
’cranium (lat.), hjerneskal (jfr. kranio-).
Cranmer [’kränma], Thomas (1489-1556),
eng. reformator. Hjalp Henrik 8. i hans
ægteskabssager og blev hans fortrolige,
1533 ærkebiskop i Canterbury, påvirket
af ty. lutherdom og af Calvin. Skabte
den anglikanske kirkes liturgi (Common
Prayer Book) og dens
bekendelsesgrund-lag (se niogtredive artikler). Martyr under
Marie d. Blodige.
Cranz [kronts], Carl (f. 1858), ty. fysiker
og ballistiker. Udgav lærebog i ballistik
(3 bind + et tillæg (1937)).
craquelé [kra’kle] (fr.), krakeleret.
Crashaw [’krälå:], Richard (1612-49), eng.
digter. I digtene Steps to the Temple giver
C; der var katolik, smukke udtryk for
sine rel.-mystiske oplevelser. Hertil føjede
C de verdslige digte Delights of the Muses.
’Crassula (lat. crassus tyk), slægt af
tyk-bladfam. Urter ei. halvbuske med mods.,
helrandede blade og hvide ei. røde,
4-5-tallige blomster. 300 arter, især
Kaplandet. Mange er yndede stueplanter, f. eks.
paradistræ og propelplanten.
’Crassus (lat: den tykke), rom. familie af
slægten Licinius; kendteste medl.:
1) Lucius C (140-91 f. Kr.), tidens største
taler, senatets fører, konsul 95. - 2)
Marcus C (d. 53 f. Kr.), grl. sin uhyre rigdom
under Sullas restauration, slog 71
Spar-tacus’ opstand, omstyrtede som konsul
70 s. m. Pompejus Sullas forfatn., s. m.
Cæsar og Pompejus i 1. triumvirai 60,
konsul igen 55, faldt mod partherne efter
nederlaget vedKarrhæi Mesopotamien53.
’Crater (lat., egl. gr.), stjernebilledet
Bægeret
Cra’tægus, bot., tjørn.
Crau, La [la’kro], fr. slette ved Rhönes
udløb. Fåreavl.
Crawford [’krå:fard], Joan (f. 1906), arner,
filmskuespillerinde. Deb. som danserinde
og repr. i sine første film (siden 1925) den
mod. glamour-girl,f. eks. i »Grand Hotel«
(1933). Har senere udviklet sig til en fin
og menneskelig skuespillerinde, bl. a. i
»Mildred Pierce« (1945).
crawl [krå:l] (eng: kravle), svømmemetode
stammende fra Sydhavsøernes perlefiske-
re. Ved c udfører een arm ad gangen en
fremaddrivende bevægelse mod vandet,
medens fødderne samtidig, uden at knæet
bøjes, medvirker ved små rappe slag med
vristen, c kan også udføres som
rygsvømning (ryge), ved at een arm ad gangen
føres bagud og ned gnm. vandet,
crayonmanér [kræ’jDrj] (fr. crayon
tegnestift), ætseteknik i kobbertryk til gengiv,
af tegninger i kridt og bly.
crazy [’kræizi] (eng.), skør (især om en
bestemt løssluppen arner, humor i film),
cream [kri:m], eng. navneform for creme,
cream crackers [’kri:m ’kräkaz] (eng:
flødekiks), eng. tørre og sprøde kiks,
fremstillet uden sukker, men med mælk
og gær.
’Creangä [-arçga], Ion (1837-89), rum.
forfatter, berømt for sine fortræffelige
gendigtninger af rum. folkeeventyr,
’creas (sp.), tæt, groft (garnbleget)
hørlærred til lagner o. 1.; de finere kvaliteter
er efterbleget.
création [krea’sjä] (fr., egl: skabelse;
frembringelse), modefrembringelse.
Crébillon [krebi’jö], 1) Prosper
(1674-1762), fr. dramatisk forfatter, hvis stykker
har til formål at vække rædsel, f. eks.
Atrée et Thyeste (1702); 2) Claude
(1707-77), søn af 1), skrev galante romaner.
Crécy-en-Ponthieu [kre’si ä pö’tjø], fr.
landsby i dept. Somme, kendt fra Engl.s
sejr over Frankr. 1346.
Cre’dé, Karl (1819-92), ty. fødselshjælper.
Angav metode til udpresning af
moderkagen og lapisdrypning af nyfødtes øjne.
Credi f’krædi], Lorenzo di (1456-1537),
ital. maler. Elevog arvtager af Verrocchio;
skolearbejde i kunstmus., Kbh.
crédit mobilier [kre’di mobi’lje] (fr:
løsøre-kreditbank), opr. en fr. bank
(1852-1902) til finansiering af industri
m. v.; senere betegn, for fr.
emissions-banker i alm.
■credo (lat: jeg tror), trosbekendelse; efter
de første ord i den apostolske
trosbekendelses lat. tekst: c in unum Deum: jeg
tror på een Gud.
’credo, quia ab’surdum [-’kvia-] (lat.),
jeg tror, fordi det er fornuftstridigt.
Ordene er tillagt kirkefaderen Tertullian
som udtryk for det mest mulig
antirationalistiske syn på forholdet ml. tro
og tænkning,
’credo ut in’telligam (lat.), jeg tror, for
at jeg kan forstå. Ordene findes i en lidt
anden form hos Augustin og Anselm af
Can terbury.
cree [kri:], indianerstamme med
algonkin-sprog, langs Saskatchewan River,Canada.
Overvejende jægere i nåleskovene, en
gruppe er dog bisonjægere på prærien.
Creek [kri:k], periodiske vandløb i Austr.
og N-Amer.
creek [kri:k], forbund af indianerstammer
med muskogesprog i sydøstl. USA, i 18.
årh. engl.s forbundsfælle mod spanierne
i Florida, 1814 opløst af amerikanerne
efter c-krigen. Selve c-stammen levede i
Georgia og Alabama,
creme (da. [kræ’m]) (fr., egl: fløde), 1) æg
og mælk kogt sm. til en flydende masse;
2) blød salve, ofte med et indhold af vand.
cremede la creme [kræ:md(a)la ’kræ:m]
(fr: flødens fløde), det fineste fine.
Cre’mona, ital. by i Lombardiet, ved Po
75 kmØSØ f.Milano; 64 000 indb. (1936).
Berømt for sine violinbyggerfamilier fra
17. og 18. årh.
cremo’ne’ser, et strygeinstrument, der
stammer fra en af de berømte
instrumentmagere (Stradivarius, Amati,
Guar-neri) i Cremona,
’cremor ’tartari [k-] (lat: saft fra
Tarta-riet), d. s. s. vinsten, d. v. s. surt
kalium-tartrat.
Cre’nothrix (nylat.), bot., brøndtråd.
creo’don’ter (gr. kréas kød + odüs tand),
urrovdyr, uddøde primitive rovdyr fra
ældre tertiær. Stamfædre til ægte
rovdyr, sæler og hvaler (samt hovdyr).
Crépieux-Jamin [kre’pjø ja’mÆ], Jules
(f. 1858), fr. grafolog. Skrev bl. a.
L’écriture et le caractére (1888).
crépe [krap] (krep) (fr. af lat. crispus
kruset), lette, vævede stoffer af silke ei.
andre taver med kruset overflade;
krusningen opnås oftest ved at benytte stærkt
snoede garner (c-garn). Ved c-georgette
og c-romain, der væves i henh. lærreds-
818
og panamabinding, består både kæde og
skud af* c-garn, mens c de chine og
c marocain, der væves i lærredsbinding,
og c satin (atlaskbinding) kun har
c-garn i skuddet, c kan også fremstilles af
alm. garn ved spec. vævningsteknik ei.
appre tering.
crépe-papir [kräp-], hvide ei. kulørte
creppede (d. v. s. krusede)
papirkvaliteter, der anv. til bl. a. dekorationer,
servietter, duge osv.
crepon [-’po*?], crépeagtige stoffer. Under
vævningen benyttes enten ulige stramme
kædetråde, hvorved man får creppede
længdestriber, ei. man anv. materialer,
der ved appreteringen trækker sig
sammen i forsk. grad. c er tættere end alm.
crepe, c betegner også stærkt snoet ei.
tvundet uld- ei. bomuldsgarn.
Cres [tsræs] (ital. Cherso), jugoslav, ø i
Adriaterhavet, 0 f. Istrien; 398 km2;
10 000 indb. Ital. 1919-47, derefter
jugoslav.
crescendo [-’Jændo] (ital.), mus., stigende
(i tonestyrke).
Crespigny [’kræpini], Hugh V. Champion
de (f. 1897), brit. militær. Fra 1918 i
RAF. 1942-43 i Iraq og Iran.
Labour-kandidat 1945. 1946-nytår 1948
kommissær f. Slesvig-Holsten v.
kontrolkommissionen i Tyskl.
Crét de la Neige [krædla’næ:3], højeste
punkt i fr. Jura-bjerge (1723 m).
cretonne [-’ton] (efter landsbyen Creton
1 Normandiet), en middelsvær,
lærredsvævet bomuldsvare i forsk, kvaliteter.
Anv. til skjorter og lagner m. m., med
påtrykte mønstre til gardiner, bluser osv.
Creus, Cabo de [’kaft> öæ ’kræus],
Spaniens østligste forbjerg, tæt S f. den fr.
grænse; 3° 19’ ø. 1.
Creuse [krø:z], 1) 255 km 1. biflod til
Vienne i Midtfrankr.; 2) fr. dept. omkr.
1); 5606 km2; 189 000 indb. (1946),
fåreavl og uldindustri.
Creusot, se Le Creusot.
Creutz [kröits], Gustav Philip (1731-85),
sv. digter og diplomat. Gesandt i Madrid
1763, Paris 1766. Henrev samtiden med
hyrdedigtet Atis och Camilla (1762), en
fortælling om følsom kærlighed på
yndefulde aleksandrinere.
Crewe [kru:], by i NV-Engl. 50 km SØ f.
Liverpool; 54 000 indb. (1948).
Jernbaneknudepunkt med store værksteder.
Crl [J-] (sanskrit: lykke), ind. gudinde,
ident. med Lakshmi.
’cricket, eng. boldspil fra 16. årh. Engl.s
nationalsport, c spilles på græsbane af
2 11-mandshold. Hold 1 sender en
gærde-spiller (hitter, slåer) til hvert af de to mål
(gærder), bestående af 3 pinde med 2
overliggere; hold 2 vælger en kaster
(bowler) og en stokker (wicketkeeper) og
har de øvrige 9 mand i marken. Kasteren
forsøger ved bowling med en læderkugle
fra det ene gærde at ramme det andet.
Gærdespilleren skal da m. boldtræet (bat)
dels hindre bolden i at ramme gærdet,
dels slå bolden så langt væk, at han kan
nå at skifte plads med sin medspiller ved
det andet gærde, inden bolden returneres
til stokkeren ved et af gærderne.
Gærdespilleren kan »tabe gærdet« på forsk,
måde, bl. a. ved at gribes ud, kastes ud,
stokkes ud m. m. Han viger da pladsen
for en ny spiller. Der spilles til 10 gærder
er tabt, hvorpå holdene skifter. Ved en
c-match er begge hold som regel ved
gærdet 2 gange, i to innings. Første c-klub
i Danm. 1876.
’crimen (lat.), beskyldning, anklage,
forbrydelse; c bestiali’tatis, omgængelse
med dyr; c (læsæ) maje’statis,
maje-stætsforbrydelse.
crime passionnel [krim pasjo’næl] (fr.),
forbrydelse begået i lidenskab, navnlig
skinsygedrab.
crino’ider (gr. krinon lilje), d. s. s. søliljer.
’Crinum asi’aticum (lat: asiatisk hår),
art af narcisfam. med smalle blade og
store, hvide ei. røde blomster.
Prydplante, giftig.
criollismo [km’jismo] (sp:
kreolerbevægelse), litt. retning i S-Amer. (opr. i
Venezuela), der søger at hævde sp. tradition
mod eng. og fr. indflydelse.
’Crippen-sagen, berømt eng. retssag,
819
Artikler, der savnes under C, bør søges under K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
