- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
826,827,828

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cripps ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Cunningham

cyanose

A. B. Cunningham. Marie Curie.

Cunningham [’känirøm], Alexander (1814
-93), eng. officer og indolog, har forfattet
værker over ind. arkæologi og geografi.
Cunningham [’känitjam], Andrew Browne,
(1945) 1. Baron of Hyndhope (f. 1883),
brit. søofficer. Kom 1898 ind i flåden,
deltog i 1. Verdenskrig. Øv.kommand. i
Middelhavet 1939-42; angreb ital. flåde
i Taranto nov. 1940 og ved KapMatapan
marts 1941. Admiral 1941. Som
øv.kommand. f. flåden deltog C i
besættelsen af N-Afrika og erobr, af Sicilien og
Ital. Sept. 1943 modtog han i La Valetta
(Malta) den ital. flådes underkastelse.
Okt. 1943 First Sea Lord (efter Sir D.
Pound). Marts 1946 afløst af John C.
(Portræt).

Cunningham [’käni^Dm], John (ca. 1575
-1651), skotsk Grønlandsfarer, leder af
en af Chr. 4. udsendt eksp. til
genopdagelse afGrønl. (1605). Besejlede V-Grønl.
til 68° 15’ n. br. s. m. James Hall.
Senere lensmand på Vardøhus.
Cunningham [’känirçam], Sir John (f.l 885),
brit. søofficer, fætter til A. G. og A. B.
C. 1938 vice-admiral, 1941-43 medl. af
admiralitetet og chef f. forsyninger og
transport. Øv.kommand. i Levanten 1943,
admiral s. å. og øv.kommand. i hele
Middelhavet til marts 1946; siden First
Sea Lord (efter A. B. C).
’Cuno, Wilhelm (1876-1933), ty. politiker.
Embedsmand; direktør f.
Hamburg-Amerika-linien fra 1918; nov.
1922-aug. 1923 rigskansler, knyttet til
Helffe-rich. Undlod at opfylde
erstatningsforpligtelserne, med Ruhr-besættelsen 1923
og inflation som følge,
cup [käp], eng. for pokal, c-turnering,

d. s. s. pokalturnering.
’Cuphea [-fea] (gr. kyfös pukkel), slægt af
kattehalefam. Fl. arter er prydplanter i
have ei. stuer. Fra S-Amer.
Cu’pido (lat: begærlighed, lidenskab), i
rom. rel. kærlighedens gud, svarer til
gr. Eros.

cu’prit (lat. cuprum kobber), rød
kobbermalm,
’cuprum (lat.), kobber,
cup-turnering [’käp-] (eng. cup pokal),
turneringsform, hvor kun vinderen af
hver kamp går videre.
Curaçao (da. alm. [kyra’so], holl. [-[kyra-’sa:o])-] {+[kyra-
’sa:o])+} ei. Kurassao, holl. ø ved S-Amer.s
N-kyst; 550 km2; 88 000 indb. (1947).
C er en 376 m h. kalkstensø uden
vandløb. Klimaet er tropisk og meget tørt.
Plantevæksten er en sparsom
kaktusbevoksning. Indb. er negre, der driver
gedeavl. Tidl. var likørfremstilling, senere
fosforitbrydning vigtig; nu især
raffinering af råolie i byen Willemstad. Holl.
fra 1634.

curaçao [kyra’so], en sød likør opr. af en
art pomeranser fra Curaçao.
Alkoholindhold sædvanligvis 30-40 %.
curare, pilegift, se kurare.
’curcasolie, purger nødolie, oleum
inferna-lis, gul olie, af frøene af den trop. plante
Jatropha curcas, der bliver rødgul i
luften, c virker afførende (mere end
ricinusolie); benyttes også som
lampeolie, smøreolie og til sæbe.
Curel [ky’ræl], François de (1854-1928),
fr. dramatisk forfatter. Hans stykker
behandler store problemer i en ramme af
usædv. situationer; således L’Enversd’une
sainte (1892\ Les Fossiles, La Nouvelle
Jdole (1895), Terre inhumaine (1922).
curette [ky’ræt] (fr.), kir. instrument, i

spidsen formet som en lille ske.
’curia (lat; jfr. kurie), 1)senatsbygningen
i det gl. Rom; 2) afstemningskorps i

826

Pierre Curie. Georges Cuvier.

comitia cuiiata i det gl. Rom (i alt 30,
sammensat efter slægter).

’curia ’regis (lat: kongens hof),
middelalderens rådsforsamlinger af
højgejstlighed og -adel.

curie [ky’ri], enhed for radiumemanation.
1 c er den mængde, der er i ligevægt
med 1 g radium.

Curie [ky’ri], Eve (f. 1904); datter af Marie
og Pierre C. Skrev 1937 sin moders
biogr. (da. 1940). Under 2. Verdenskrig
krigs korres ponden t.

Curie [ky’ri], Marie (f. Sklodowskd) (1867
-1934) og Curie, Pierre (1859-1906),
po.-fr. fysiker-ægtepar. Opdagede 1898
grundstofferne radium og poloniiim i
uranmineraler. Nobelpris 1903 s. m. A.
H. Becquerel. I 1911 fik Marie C
nobelprisen for sine fortsatte undersøgelser
over radioaktivitet. (Portrætter).

Curie-Joliot [ky’ri-3o’ljo], Irene (f. 1897),
fr. fysiker, datter af M. og P. Curie,
g. m. F. Joliot. Fik s. m. sin mand
Nobelprisen i 1935 for opdagelsen af den
kunstige radioaktivitet.

Curi’tiba, hovedstad i staten Paranå,
Brasilien; 142 000 indb. (1940). Centrum
for Brasiliens matéindustri.

’curium, eka-platin, radioaktivt
grundstof med atomnr. 96, kem. symbol Cm,
fremstillet i 1946 ved bombardement af
plutonium med hurtige heliumkerner fra
en cyklotron; opkaldt efter Marie Curie.

’Curius Den’tatus (lat. dentatus forsynet
med tænder, d. v. s. født med tænder),
rom. konsul 290 (sejr over sabinerne) og
275 f. Kr. (sejr over Pyrrhos ved
Bene-vento).

curling [’ka.’lirç] (eng. curl krølle), et opr.
skotsk spil, som går ud på at kure runde,
12-20 kg tunge sten, forsynet med
håndtag, mod et mål på glat isbane. Meget
udbredt i eng.-talende lande samt
Schweiz og Sverige.

currency-teorien [’kåransi-] (eng.
cur-rency (gangbar) mønt), nat.-økon. teori (i
Engl. i 19. årh.), hævdede, mods.
bank-ing-teorien, at prisniveauet er direkte
bestemt af pengemængden, hvorfor
udstedelsen af indløselige banksedler må
underkastes strenge dækningsregler for
at sikre, at seddelmængden varierer på
samme måde som mønt og ikke
fremkalder prisstigning.

curry [’käri], eng. stavemåde for carry.

Curtin [’ka:t(i)n], John (1885-1945), austr.
politiker. Fagforeningsleder. Fra 1935
leder f. Arbejderpartiet, førstemin. okt.
1941-juli 1945. Gik, i strid med partiets
tidl. politik, som regeringschef ind f.
stærkest mulig krigsindsats i samarb. m.
USA; fra apr. 1942 forsvarsmin.

’Curtius [-tsius], Ernst Robert (f. 1886), ty.
romanist.

’Curtius [-tsius], Georg (1820-85), ty. klass.
filolog; indførte moderne sprog vid.
metoder i den klass. filologi.

’Curtius ’Rufus, ’Quintus (1. årh.), rom.
historiker. Skrev en biogr. af Alexander
d. St.

Curwood [’karwud], James Oliver
(1878-1927), amer. romanforf. Isobel (1913; da.
Sneens Børn 1918). Kazan (1914; da
1926).

Curzola [’kurdzola], ital. navn på den
jugoslav. 0 KorCula.

Curzon [ka:zn], George Nathaniel, (1921)
Marquis C of Kedleston (1859-1925), brit.
statsmand. Fra 1886 i Underhuset
(unionist), 1898-1905 vicekonge for Indien,

hvor hans deling af Bengalen medførte
nat. uro,- men reformer gennemførtes.
1915 Lord Privy Seal i koalitionsreg.,

827

1916 form. f. rådet mod luftkrigen. 1919
og 1922-23 udenrigsmin. Foreslog
C-linien som po.-sovj. grænse.
Curzon-linien [ka:zn-], forslag til
po.-sovj. grænse, stillet juli 1920 af eng.
udenrigsmin. C.; gik fraGrodno til
Brest-Litovsk og videre langs Bug, over
Przemysl til Karpaterne. :C tilstræbte en
nationalt retfærdig fordeling, men
umuliggjordes ved polakkernes sejr ved
Warszawa aug. 1920. Ved ty.-sovj. deling af
Polen 1939 fulgtes C, idet dog Sovj.
desuden fik Bialystok. 1944 krævede Sovj.
C som grænse og gennemførte den 1945
(Polen fik Bialystok).
Cusco [’kusks], by i Peru, hovedstad i det
gamle inkarige, 3380 m o. h., i
Østcor-dilleren; 45 000 indb. (1945). Talrige
rester fra inkariget (bl. a. soltemplet og
fæstningen Sacsahuaman) og smukke
sp. kirker og paladser; univ.
Cushing [’kujii?], Harvey (1869-1939),
amer. læge, grundlægger af den mod.
hjernekirurgi. Stor vidensk. produktion.
Cu’stozza [ku’stot:sa], landsby 18 km V f.
Verona, hvor østr. slog ital. 25. 7. 1848
og atter 24. 6. 1866.
cut [kat] (eng: hug, snit), 1) slag i cricket,
som lader bolden beholde størstedelen af
sin fart; 2) tennisslag, hvorved man giver
bolden tilbagerotation.
Cutch (eng. [kutf, kätl]), i nd. Kachchh
[kätjh], indisk fyrstestat på halvøen C
SØ f. Indus’ munding; 21 364 km2;
501 000 indb. (1941).
cu’ticula (lat: lille hud), 1) zool., en af
epithelcellernes frie overflade udskilt
tykkere ei. tyndere hinde, c kan f. eks. hos
leddyrene være hård, undertiden
kalkholdig og danner da et hudskelet; 2) bot.,
det yderste lag af overhuden,
’cutis (lat.), hud.

Cutter [’kätar], C. A. (1837-1903), amer.
biblioteksmand, hvis system af
forfatter-mærker i en tillempet form benyttes s. m.
decimalsystemet til mærkning af bøgerne,
især i folkebibl.
Cuvier [ky’vje], Georges (1769-1832), fr.
zoolog. Prof. i anat. i Paris 1799.
Grundlægger af den mod. sammenlign,
morfologi og palæontologi. Fik stor indflydelse
i admin. og politik. (Portræt).
Cuxhaven [kuks’ha:føn ], udhavn for
Hamburg ved mundingen af Elben;
33 000 indb. (1939). Stor fiskerihavn,
hermetikindustri; tidl. marinestation.
Cuyp [köyp], Aelbert (1620-91), holl.
maler. Virksom i Dordrecht. Har malet
lysfyldte landskaber med kvæg. Den Lille
Pige med Geden (kunstmus., Kbh.).
C.W., eng. fork. f. continuous waves,
kontinuerte bølger, radiotelegrafi med
umo-dulerede bølger.
Cvetkovic [’tsvætkovitj], Dragisaif. 1893),
jugoslav, politiker. Opr. knyttet til
PaSics serb. »radikale« parti; 1939
førstemin., søgte udsoning m. kroaterne og
forståelse m. Aksemagterne. Tiltrådte
25. 3. 1941 tremagtspagten i Wien,
styrtet 27. 3. ved Peter 2.s statskup.
C-vitamin, ascorbinsyre.
cwt., eng. fork. f. hundredweight.
cy’a’n [s-] (gr. kyanos mørkeblå) ei. ’di-

cya’n (CA^j, giftig luftart,
cya’na’t [s-], salt af cyansyre.
cyan’brinte [s-], blåsyre, HCN, farveløs,
flygtig vædske, kp. 25°, lugt som bitre
mandler, c er et meget stærkt, hurtigt
virkende giftstof, idet den hindrer visse
enzymatiske redoksprocesser og dermed
organismens iltoptagelse, hvorved indre
kvælning finder sted., c anv. til
bekæmpelse af skadedyr. Saltene, cyanider, er
ligeledes giftige,
cya’nider [s-], salte af cyanbrinte, giftige,
cyani’di’n [s-], anthocyanidinet i
antho-cyanet fra den røde rose og kornblomsten,
cya’ninfarvestoffer, en stor gruppe
naturfarvestoffer, der findes i form af
gly-kosider, hertil farvepigmenterne i de blå
og purpurfarvede kornblomster o. a.
cyani’se’ring, ukorrekt stavemåde for

kyanisering.
cya’nit [s-], Al^SiOi, triklint, blåligt
mineral m. glasglans; forekommer i gnejs
og glimmerskifer,
cyan’ka’lium [s-], kaliumcyanid,
cya’nose [s-] (gr.), den blålige farvning,

828

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free