- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
829,830,831

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cripps ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

cyanotypi

cyklotron

der fremkommer, især i ansigtet, på fingre
og tæer, når blodet mangler ilt;
forekommer også ved overdrevent brug af
acetanilid (capa, cephatyl). Adjektiv:
c y ano t i sk.
cyanoty’pi’ [s-], d. s. s. blåtryk.
cy’a’nsyre [s-], HOCN, kendes ikke i fri
tilstand, men i form af salte, cyanater.
cyathophyllum [syato’f-] (gr. kyathos
øsekar + fyllon blad), kolonidannende
tetrakoral hyppigst i devon.
cyca’de’er [sy-] (gr.), fam. af koglepalmer,
som hører til de nøgenfrøede. c vokser
udelukkende i trop. log subtrop, egne,
særlig i Amer. Fossile rester kendes
allerede fra kul tiden.
Cycas [’s-], slægt af cycadeer, palmelign.
træer med fjerdelte blade. Særbo,
hanplanten har i toppen en stor koglelign.
hanblomst, mens hunplanten ikke har en

Blomstrende hanplante af Cycas.

egl. blomst, thi frugtbladene
fremkommer på stammen afvekslende med
løvbladene. Af fl. arters stamme fås sago.
De såk. »palmeblade«, der anv. til kranse
og dekorationer, fås af et par i væksthuse
dyrkede arter,
cy’clamen [sy-] (gr.), 1) alpeviol; 2)
blåligrød farve,
cyclo’sto’mer [s-] (gr. kyklos ring +

stöma mund), d. s. s. rundmunde.
Cy’donia [sy-] (efter Kydönia på Kreta,

hvor C vokser vildt), kvæde.
Cygnus [’s-] (lat. af gr. kyknos svane),

stjernebilledet Svanen.
Cyg’næus [s-], Uno (1810-88), finsk
pædagog. Overinspektør for de fi. folkeskoler,
forstander for seminariet i Jyväskylä.
Krævede, at skolen skulle opdrage til
manuelt arbejde og bevirkede, at Fini.
var det første land, hvor sløjd blev
obligatorisk.

cykel [’syksl, ’sikal] (gr. kyklos hjul, kreds),
transportapparat med 2 hjul i sporfølge,
hvorved en person ved egen muskelkraft
kan opnå en hastighed på 20 km i timen
ei. mere. c holdes under kørslen i balance
ved cyklistens bevægelsesenergi i forb.
med hans balancebevægelser. P. gr. af
forgaflens hældning vil styrestammens
forlængelse (trækpunktet) ramme
vejbanen foran hjulets berøringspunkt med
denne, hvorfor forhjulet vil søge at
indstille sig i kørselsretningen. Stellet består

Cyklotronen på Institutet for Teoretisk Fysik ved Kbh.s Universitet.

af stålrør, samlede v. lodning i særl.
fit-tings. Hjulenes ståleger er stramt
udspændte ml. nav og fælg således, at de
ligger i to låve kegler, een på hver side
af hjulet, hvorfor dette får en betydelig
sidestivhed. Fælgen er presset i stål og
forsynet med en luftring, bestående af
dæk og slange, der er opbygget som
autogummi, men er svagere dimensioneret.
Hele cyklens affjedring ligger i
luftringens elasticitet, og kørselskomforten
forøges ved en affjedring af sadlen. I nyere
tid har man også benyttet luftringe med
lavere lufttryk (ballondæk).
Kraftoverføringen til baghjulet sker oftest ved
kædetræk og med en vis udveksling
således, at baghjulet gør flere omdrejninger
end pedalerne. Gearforholdet angives ved
et tal f. eks. 84, hvilket betyder, at man
for een pedalomdrejning kommer ligeså
langt frem, som en høj bicykel med 84"
(tommers) hjuldiameter, hvor pedalerne
virker direkte på hjulakslen. Ved de
sædv. c med 28" hjul svarer gear 84 til
en udveksling på 3 (forreste kædehjuls
(krankhjulets) tandantal skal være 3
gange så stort som bageste kædehjuls).
Undertiden benyttes »kædeløst træk«
bestående af 2 sæt koniske tandnjul, et
ved kranken og et ved baghjulets aksel,
med en mellemliggende aksel, c har nu
enten frihjul ei. friløb, og dyrere c har
ofte variabelt omsætningsforhold, idet
der i bagnavet er indbygget en
gearanordning i forb. med frihjul og navbremse.
I de senere år er der fremkommet nye
steltyper, dels med stelrørene erstattede
med fjedrende massive stålstænger, og
dels med lavere stel, hvorved man
siddende på sadlen kan nå jorden med
fødderne, f. eks. ved trafikstop. Det samme

kan nås ved c med mindre hjul - 24"
ei. 26".

cyklebold, fodboldlign. spil på cykler,
der kan køres både forlæns og baglæns.
Bolden dirigeres især med forhjulet. Brug
af fødder og hænder er forbudt. Dyrkes
i Danm. i Clubben Cyklisten (grl. 1909).
cyklesport, væddeløb på cykler, afholdes
på landevej ei. på særlig bane.
Lande-vejsløb er især en udholdenhedsprøve;
baneløb findes i mange variationer, f. eks.
sprintermarch, linieløb, handicap,
for-følgelsesløb, pointløb og udskilningsløb,
’cyklisk [s-] (gr. kyklos kreds), som danner
en kreds.

cykliske digtere, se kykliske digtere,
cykliske forbindelser, kem. forb.
hvori atomerne danner lukkede kæder.
De opdeles dels i karbocykliske og
hetero-cykliske, dels i alicykliske og aromatiske
forbindelser,
cykliske former, i musikken betegn,
for større kompositioner, der består af
sammenstillede enkeltsatser, f. eks.
symfoni, sonate,
cyklo- [s-] (gr. kyklos kreds), kreds-,
ring-.

cyklohek’sa’n [s-] (cyklo- + gr. heks seks),
C6H it, heksahydrobenzol, heksametylen,
farveløs vædske, kp. 80°, smp. 6,5°, fås
ved hydrering af benzol,
’cykloheksano’l [s-] (cyklo- + gr. heks
seks), heksalin heksahydrofenol C(iHllOH,
farveløs vædske, kp. 162°, smp. 24°.
Fremstilles ved hydrering af fenol. Anv.
som opløsningsmiddel og til visse sæber,
cyklo’ide [s-] (kyklo- + -ide), en plan

kurve, der beskrives af et punkt P på en
cirkel, når denne ruller på en ret linie /.
cy’klo’n [sy-] (gr. kyklos kreds), egl. et
system af vinde, der blæser rundt om et
fælles centrum. Spec. de voldsomme
hvirvelvinde i> troperne. I Danm. betegn, c
store områder med lavt lufttryk, omkr.
hvilke vindene har en mere ei. mindre
udtalt kredsende bevægelse; vindstyrken
når dog aldrig den store højde som i
troperne. Disse c er kæmpemæssige hvirvler,
undertiden af indtil et par tusinde km
tværmål, som opstår ved
vekselvirkningen ml. de varmere luftstrømme fra
vendekredsene og de kolde fra polaregnene,
c er normalt sædet for uroligt vejr, med
nedbør, blæst ei. storm, og ofte store
temp.ændringer.
Cyk’lo’n, handelsbetegn. for cyanbrinte,
cyklo’tro’n, elektromagnetisk apparat,
konstrueret af E. O. Lawrence 1932 til
accelerering af elektr. ladede atomare
partikler (brint- ei. heliumkerner) til
meget store hastigheder, så de kan anv.
til atomsønderdeling. Partiklerne
accelereres v. hj. af to hule halvcirkelformede

826 829

830



Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free