- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
832,833,834

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cripps ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

cyklotym

Cædmon

metalelektroder - duanterne - der er
forbundet til en højfrekvent
vekselstrøms-kilde (en kortbølgesender). Elektroderne
er anbragt i et kraftigt magnetfelt,
frembragt af en stor
elektromagnet, hvorved
partiklerne vil
afbøjes til cirkelformede
baner, der bliver
desto større, jo
hurtigere partiklerne
går. Accelereringen
sker, idet
partiklerne passerer
mellemrummet ml.
duanterne, hvis spænding bringes til at
veksle i takt med partiklernes omløb, der
derved kommer til at foregå i en
spiralformet bane, sammensat af stadigt voksende
halvcirkelbaner. Er vekselspændingen
f. eks. 50 000 voit og foretager partiklerne
100 omløb, vil de opnå en hastighed
svarende til 10 mill. voit. De fleste c har en
diameter af: magnetfeltet på 1-1,5 m,
hvorved man har opnået
partikelhastigheder på 40 mill. voit. Med den største,
eksisterende c, hvor magnetfeltet har en
diameter på 4,6 m og elektromagneten
vejer 4900 t, har man opnået hastigheder
svarende til 400 mill. voit. c har spillet
en stor rolle for atomkernefysikkens
seneste udvikling. (111. sp. 830-831).

cyklotym (cyklo- -f gr. thymos sjæl), hos
Kretschmer betegn, for åben,
udadvendt, selskabelig mennesketype.

cyklus [’sy-] (gr. kyklos kreds), 1) i
kronologien et tidsrum, efter hvis forløb visse
astron. kalendariske fænomener gentager
sig. Efter udløbet af en Meton’sk c
(19 år) falder Månens faser meget nær
på samme dato. Efter udløbet af en
Sol-c (28 år) vender ugedagene tilbage til de
samme datoer (undtagelse ved sekularår,
der ikke er delelige med 400); - 2) geol.,
a) større geol. udviklingsperiode
begyndende med rolig periode med
sedimentation og sluttende med
bje-gkædedan-nelse; b) sedimentations-c.

cy’lin’der [s-] (gr. kylindros rulle), 1) mat.
En c-flade frembringes
af en ret linie, som
parallelforskydes langs
en kurve. En c er et
legeme, der begrænses
af en c-flade og to
parallelle planer. En
omdrejnings c
fremkommer, når et
rektangel drejes om en af
siderne; 2) i maskintekn.
et i den ene ei. begge
ender lukket cylindrisk
hullegeme, hvori et
mod c-væggen
tætsluttende stempel kan bevæges frem og tilbage.

cylindergang, gangmekanisme i alm.
lommeure.

cylinderhat, »høj hat«; kom ca. 1775 til
Eur. fra Amer., hvor kvækerne bar den.
Fra 1795 blev den alm. herremode, c af
silke er stadig korrekt ved off.
lejligheder.

cylinderlinse, linse, hvis overflade er
slebet cylindrisk i stedet for
kugleformet. c anv. som brilleglas for
astigmatiske øjne.

’cymbalum [s-] (gr. af kymbé noget hult,
båd), 1) slaginstrument (bækken) hos
grækerne og romerne; 2) i 10.-12. årh.
kirkeligt klokkespil; 3) hakkebræt, der
forsynet med klaviatur er en forform for
klaveret (cembalo); 4) et højtliggende
orgelregister (zimbel).

cy’mo’l [s-] (gr. kyminon kommen),
metyl-isopropylbenzol, en vellugtende olie, kp.’
176°, findes i forsk, æteriske olier.
Biprodukt ved sulfitcellulosefremstillingen.

Cynewulf [’kiniwulf] (8. årh.),
angelsaksisk digter.Vigtigste digte: Christog Elene.

Cyno ’glossum [sy-] (gr. kyön hund +
glössa tunge) ei. hundetunge (vildtvoks, i
Danm.); en eenårig art med blå blomster
er prydplante (især til indfatning) i haver.

Cy’perus (gr.) ei. fladaks, slægt af
halv-græsfam. med bladbærende stængler og
sammentrykte, mangeblomstrede
småaks. En art vildtvoksende i Danm. I Afr.
C papyrus (= papyrusplante).

826

[-Omdrejnings-cylinder.-]

{+Omdrejnings-
cylinder.+}

cy’pres [sy-] (gr.) (Cu’pressus), slægt af
c-fam., har skældannede, modsatte blade
og kuglerunde kogler. 12 arter i
Middelhavslandene, Asien og N-Amer. Alm. c
skal kunne blive over 2000 år gl. I Danm.
dyrkes c ikke, men det, der alm. kaldes
sådan, er den uægte ei. falske c
(Chamæ-cyparis).

Cypri’anus [s-], egl. biskop Cyprianus’ ei.
Cypri bog; indeholder trylleformler,
tryllemidler og husråd. Den første da. trykte
C stammer fra 1771.
Cypri’anus, Thascius Caecilius (d. 258),
opr. jurist, siden 248 biskop i Karthago.
Martyr. Han så i kirken en frelsesanstalt,
båret af bispeembedet. Bestred Roms
retslige overhøjhed,
cy’prina-ler [s-], ler med muslingen Cy-

prina, afsat i Eem-havet.
Cypri’pedium [sy-] (gr. Kypris Venus +

pédilon sko), bot., fruesko.
Cyprus [’saipras]. eng. navn på øen Kypern.
Cy’præus [s-], Johan Adolf (f. ca. 1600),
slesv. præst, senere katolik. Annales

episcoporum Slesvicensium (1634), en
hovedkilde til sønderj. hist.
Cyrankiewicz [tslran’kjævitj], Jozef (f.
1909), po. politiker. Jurist, socialistisk
journalist, fanget som officer 1939.
Undveget, ledende i modstandsbevægelse
omkr. Krakow; i ty. koncentrationslejre
(Auschwitz, Mauthausen); befriet i beg.
af 1945, s. å. generalsekr. f. po.
Socialistiske Parti. Fra febr. 1947 po.
regeringschef.

Cyrano de Bergerac [sira’no d(a) [-bær-33’rak],-] {+bær-
33’rak],+} Savinien (1619-55), fr. digter,
forf. til satiriske fantasiromaner, der har
været forbilleder for Swifts »Gulliver« og
Holbergs »Niels Klim«, tragedien La mort
d’Agrippine og farcen Le pedant joué.
Hans liv er poet. behandlet i E. Rostands
drama C (1897), hvor han er typen på
en ridderlig og stejl idealist.
Cyre’naika [sy-] ei. [ky-J, den østl. del af
Libyen (N-Afr.). Opkaldt efter den gr.
oldtidskoloni Kyrene.
Cyrill [’ky:-], bulg. Ki’ril (1895-1945),
bulg. prins, broder til Boris 3., efter hvis
død 1943 C overtog regentskab for Simeon
2. Skarpt sovj.fjendtlig, styrtet efter
kapitulationen sept. 1944; henrettet febr.
1945.

cyrto’graptus-skifer [s-], gotlandisk
graptolitskifer fra Bornholm og Sv. med
graptolitslægten Cyrtograptus.
cyst- [s-] (gr. kystis blære), blære-,
cystal’gi’ [s-] (cyst- + -algi), smerter i

urinblæren,
cyste [’s-] (gr. kystis blære), blære, hulrum
opstået 1) som følge af medfødte anlæg,
2) ved henfald af væv som følge af
betændelser ei. kartillukninger, 3) ved at
visse snyltere (tinter, ekinokokker) kan
danne blærer i organerne hos mennesker
og dyr. - Med c betegn, også de ofte
tyk-væggede blærer, hvori visse lavere dyr
(f. eks. infusionsdyr, rundorme) kan
indkapsle sig for at modstå udtørring,
cyste’i’n [s-],
a-amino-ß-merkaptopropion-syre HS - CH2CHNH2COOH, kan dannes
v. reduktion af cystin og kan igen
oksy-deres dertil,
cystenyre [’s-], medfødt sygdom, hvor
nyrevævet er omdannet til små blærer,
cy’sti’n [s-] (gr. kystis blære) (-S ■ CHt
CHNH2COOH)2, oksydationsprodukt af
cystein. Dannes v. hydrolyse af
proteinstoffer, som findes i horn og hår.
Forekommer undertiden i urin og blæresten.
cy’stitis [s-] (cyst- + -itis),
blærebetændelse.

cysto-, d. s. s. cyst-.

cysto’cele [systo’s-] (cysto- + gr. kélé

svulst), blærebrok.
Cysto’i’dea [s-] (cyst- + -oid), uddød klasse
af echinodermer, beslægtet med søliljer;
kortstilkede ei. ustilkede, bægeret
kugle-til sækformet, mest bygget af talr.
uregelmæssigt ordnede plader. Kambrium til
karbon, hyppigst i ordovicium.
cy’stoma [s-] (cyst- + -oma), blæreagtig

svulst, hyppigst i æggestokken.
Cysto’pteris [s-] ei. bagerbregne,
bregneslægt, af hvilken et par små, sirlige arter
med fjerdelte blade er alm. prydplanter,
især på stenhøje,
cysto’sko’p [s-] (cysto- + -skop), instru-

833

ment til undersøgelse af blæren
(cysto-skopi), rørformet, optisk apparat med
elektr. lampe. Gnm. operationsc kan
indføres diatermielektroder til mindre
indgreb under øjets kontrol,
cysto’spasme [s-] (cysto- + -spasme),

blærekrampe.
cystosto’mi’ [s-] (cysto- + -stomi),
anlæggelse af blærefistel,
cy’taser [s-] (gr. kytos hulning, deraf
cyt-celle) ei. hemicellulaser, enzymer, der
spalter hemicelluloser. Findes i
plantefrø, f. eks. daddelkerner.
Cytisus [’s-] (gr.-lat.), bot., guldregn,
cyto- [s-] (gr. kytos hulning), celle-,
celle-kerne-.

cyto’desmer [s-] (cyto- + gr. de’sma bånd),
plasmastrenge, der forbinder cellerne i
dyrisk væv. Svarer til plasmodesmer hos
planterne.

cytolo’gi’ [s-] (cyto- + -logi), videnskaben
om cellens bygning, differentiation,
forplantning m. v. Omfatter bl. a. studiet
af celler i vævskulturer,
cyto’lyse [s-] (cyto- + -lyse),
celleopløsning, især opløsning af røde blodlegemer
(hæmolyse) ei. af bakterier (bakteriolyse).
cyto’plasma [s-] (cyto- + plasma) ei.
celleslim, en tyktflydende, kornet vædske,
som findes i alle levende celler, hvor den
udgør størstedelen af protoplasmaet, c,
der er et levende stof med en meget
indviklet kem. sammensætning, består væs.
af æggehvidestoffer og vand.
cytoplas’ma’tisk nedarvning, betegn,
for arvefænomener, hvor det nedarvede,
afkomsprægende element ikke består i
gener, knyttet til kromosomerne, men i
ejendommeligheder ved selve celleslimen
ei. smådele heri, f. eks. plastider. Kendes
oftest gnm. direkte arv fra moderindivid
til afkommet,
czapka [’tjapka] (po: hue), po. hue med
en firkantet, tragtlign. top oven på pul
den. Tidl. anv. i forsk. da. mil. afd.,

f. eks. livjægerkorpset.

czar, anden stavemåde for tsar.
czardas, ukorrekt stavemåde for csårdås.
Czarniecki [tjar’njætski], Stefan
(1599-1665), po. feltherre, kæmpede tappert
mod Karl Gustav efter 1655, førte po.
ekspeditionskorps til Danm. 1658, slog
senere russ.
Czegléd, ældre stavemåde for Cegléd.
Czernin [’tjærnin], Ottokar (1872-1932),
østr.-ung. udenrigsmin. 1916-apr. 1918,
modarbejdede ty. anneksionspolitik v.
Brest-Litovsk-freden, søgte forståelse m.
Frankr.

Czernowitz [’tjærnovits], ty. navn på

Tjernovtsy i Ukraine.
Czerny [’tjærni:], Carl (1791-1857), østr.
klaverspiller og komponist, elev bl. a. af
Beethoven. Af hans talr. kompositioner
lever kun hans etudeværker, der bruges
ved klaverundervisning.
Czçstochowa [tfæsto1 sva], ty.
’Tschen-stochau, by i Polen’ SV f. Warszawa;
102 000 indb. (1946). Handelsby og
jernbanecentrum med jern-og tekstilindustri.
Valfartsby (den sorte Madonna i klostret
Jasna Göra (grl. 1382)). Po.
modstands-centrum mod Karl Gustav i sv.-po. krig
1656.

Cæcilia [sæ’si’-] (d. ca. 230), værnehelgen
for kirkemusik.Martyr; helgendag 22. 11.
Cæcilia [sæ’si:-](1540-1627),sv. prinsesse,
datter af Gustav Vasa. 1559 falsk
beskyldt for kærlighedsforhold til sin
svogers broder Johan af Østfrisland,
foranlediget ved Erik 14.s ubesindighed. 1564

g.m. markgreven af Baden-Rodemachern;
omflakkende liv, katolik, død fattig i
Bruxelles.

Cæciliaforeninger [sæ’si’-] (efter den
hellige Cæcilia), navn på adsk.
foreninger, der ved koncertopførelser arbejder for
kirkemusikkens fremme. C i Kbh.,
stiftet af Henrik Rung, eksisterede 1851-1934.
Cæ’cilia Me’tella (1. årh. f. Kr.), dætter
af den rom. konsul Caecilius Creticus (d.
54 f. Kr.), g. m. søn af triumviren
Cras-sus. C-s gravmæle v. Via Appia er en
rundbygning, 20 m i diam. (111. sp. 835).
Cædmon [’kåd-] (d. ca. 680),
angelsaksisk digter. Behandlede bibelske motiver.
Man tilskriver ham digtene Genesis,
Exodus og Christ and Satan.

834

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free