- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
835,836,837

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cripps ... - D ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Cælius

Dacia

Cæcilia Metella’s gravmæle.

’Cælius (d. 48 f. Kr.), rom. optimat, gik
49 f. Kr. over til Cæsar og blev prætor,
48, men angrede sit frafald og rejste oprør
i Ital. mod Cæsar s. m. Milo, hvorunder
han faldt.

’Cælius, mons, en af Roms 7 høje, nuv.
Monte Celio.

-cæ’n [s-], d. s. s. -een.

’Cære (lat.; ital. Cer’veteri [tjer’væ-]), by
35 km NV f. Rom og 6 km fra havet.
Opr. bet. etruskisk stad,
blomstringsperiode ca. 700-350 f. Kr., hvorfra ruiner,
især gravpladser. (111. se etruskerne).

Cæsalpini’aceæ [se-æ], fam. af
bælgplanter fra troperne. Træer ei. buske og enkelte
urter med enkelt- ei. dobbeltfinnede blade.
90 slægter med ca. 1000 arter.

’Cæsar (da. [sæ:-], lat. [kæ-]), familie inden
for den rom. patricierslægt Julius. Da
de første kejsere ved adoption tilhørte
familien C, blev ordet C (da. kejser)
titel på romerrigets eneherskere. Karl d.
St. genoptog kejsertitlen 800, ligesom
Ivan 4. i Rusl. efter Byzans’ undergang
tog titlen C (tsar).

Cæsar (da. [’sæ:-], lat. [’kæ-]), GajusJulius
(100-44 f.Kr.), rom.
statsmand, patrici
er, sluttede sig til
Cinnas
revolutionære regering og
ægtede hans datter
Cornelia, og var
derved fra beg.
modstander af
se-natspartiet. Kvæstor 86, ædil 65,
pontifex maximus
63, prætor 62,
konsul 59. Opponerede 60erne ignm. mod

senatet, forenede sig 60 med Pompejus og
Crassus i 1. triumvirat, gennemførte som
konsul bl. a. lov om uddeling af jord til
Pompejus’ veteraner. Som statholder i
Gallien 58-50 erobrede han hele det
trans-alpinske Gallien, foretog to tog til
Bri-tannien og to tog over Rhinen. 52
sluttede Pompejus forbund med
senatspar-tiet, og 49 kom det til brud med C, der
s. å. fordrev Pompejus fra Ital. og Span.,
og 48 slog ham ved Farsalos i Grækenl.
47 ordnede C forholdene i Ægypten (hvor
Kleopatra blev dronning), og Lilleasien,
hvor han ved Zela i Pontos slog Farnakes.
46 slog han senatshæren ved Thåpsus i
Tunis og 45 Pompejus’ sønner ved Munda
i Span. C var 49 blevet diktator foruden
konsul i 48, 46, 45 og 44. Han styrede nu
som enehersker, skånede modstanderne,
foretog en mængde reformer, bl. a. af
kalenderen. C var ved at forberede et
felttog mod partherne, da han 15.3.44
blev myrdet i senatet af sammensvorne
under Brutus og Cassius, der frygtede, at
han ville tage kongenavn. Efter Cornelias
død var C til 61 g. m. Pompeja, år 59
ægtede han Calpurnia. Hans datter Julia
ægtede s. å. Pompejus. Af C er
overleveret De bello Gallico (om gallerkrigen) og
De bello civile (om borgerkrigen), hvori
C beretter om sin erobring af Gallien og
beg. af borgerkrigen. Fremstillingen er
enkel og usmykket, et behændigt forsvar
for hans handlinger. Andre værker er
gået tabt, bl. a. et stridsskrift mod den
yngre Cato.

Cæsa’rea [k-] (efter Cæsar, d. rom. kejseres
titel), fl. kejserlige byer i romerriget:
1) i Kappadokien, nu Kayseri; 2) S f.
Karmel, nu (hebr.) Qisri, (arab.) Qisärye.

cæsareopa’pisme [s-] (Cæsar i bet:
kejser + lat. papa pave), den ordning,
hvorefter statens overhoved tillige er kirkens;
f. eks. i det østrom. rige.

Cæ’sarion (47-30 f. Kr.), Cæsars og
Kleo-patras søn, fik kongenavn af Antonius,
dræbt af Octavian.

cæsa’risme [s-] (efter Cæsar),
eneherredømme, som hviler (ei. påstås at hvile)
på folkets vilje.

Cæsars forum ei. Forum ’Julium, det
første af Roms kejserfora, planlagt af
Julius Cæsar 54 f. Kr., beg. 51 _på
området 0 f. Forum Romanum.

’cæsium [s-] (lat. cæsius blågrå),
grundstof, alkalimetal, kem. tegn Cs, atomnr.
55, atom vægt 132,9, nær beslægtet med
kalium.

cæstus [ ’s-Klat.), en art boksehandske, anv.
af den senere oldtids professionelle
nævekæmpere. Bestod af remme med indsyede
metalkugler og knojern,
cæ’su’r [s-] (lat. caesura overskæring),
pause i en, sædv. længere, verslinie, s. m.
de nærmest omgivende stavelser tjenende
til at udfylde en hel taktlængde, idet øret
kræver rytmens fortsættelse. Eks:
»Stormen har lagt sig til ro, // bølgen dog
bæver endnu«,
coelente’ra’ter [sø-] (gr. koilos hul +

éntera indvolde), polypdyr.
coe’lestem ’adspicit ’lucem [kø’læst-]
(lat.), den skuer mod det himmelske lys
(indskrift under ørnen over indgangen til
Kbh.s Univ.).
Cøle’sti’n [s-] (lat. coelestinus den
himmelske), navn på 5 paver.
Cølestin 5., egl. Pietro di Murrone
(1215-1296), benediktinermunk, stiftede 1254
celestinerordenen. Valgt til pave 1294.
Trak sig tilbage efter 5 mdr.s forløb,
cøle’sti’n [s-] (lat. coelestis som vedr.
himlen, himmelblå), SrSO,. farveløst til blåt
rombisk mineral. Forekommer i kalksten
og mergel.

Cøle’sy’rien [s-] (gr. koilos hul), det hule
Syrien, navn på dalen ml. Libanon og
Antilibanon.
cøli’ba’t [s-] (lat. cølebs ugift), ugift stand,
især gejstlighedens. I romerkirken gælder
c alle gejstlige, < i den ortodokse kun
biskopperne. Reformationen afskaffede c.
cø’lo’m [s-] (gr. koilöma hulning), det i det
midterste kimblad under fosterets
udvikling dannede hulrum,
cø’lo’msække [s-] (gr. koilöma hulning),
udposninger fra entodermen, af hvilke
krophule, ekskretionsorganer,
kønsorganer m. m. udvikles,
cølo’sta’t [s-] (lat. coelum himmel + ståt),
spejlanordning, ved hvilken lyset fra et
himmellegeme kastes ind i en fast
opstillet kikkert uanset himlens daglige
omdrejning, benyttes især ved
spektrosko-piske undersøgelser af Solen,
coena ’Domini [’sö:-, ’kö:-] (lat:
Herrens nadver), betegn., især i protestant,
teol., for alterets sakramente,
cøno’spe’cies [sø- -si-] (gr. koinös fælles
+ lat. species art), en af den sv.
botaniker S. Turesson (f. 1892) indført betegn, f.
samleart omfattende alle de former, der
ved variation findes ei. kan opstå i en art.
cø’ru’leum [s-] (lat: himmelblå), cølinblåt
ei. koboltstannat, lyseblåt pigment; anv.
til kunstmaling og i keramikken.

D, d, 4. bogstav i det lat. alfabet; dets
form stammer fra det gr. A (delta).
Old-eng. ö er dannet af d og lånt til oldno.
D, rom. taltegn = 500.
D, fork. f. lat. dominus herre, ei. domini

herrens.
D, kem. tegn for deuterium.
D, autom.-kendingsmærke 1) for
Haderslev amt; 2) for Tyskl.
, et mærke, der må sættes på elektr.
installationsmateriel, som er godkendt i
h. t. stærkstrømsreglementet i Danm.
D foran adressen i et telegram angiver, at
tlgr. ønskes befordret som iltelegram, d.
v. s. forud for alm. tlgr.
d, mus., 2. tone i C-dur. D-dur har 2 ff,

d-mol 1 (7.
d, (lat: denarius), eng. fork. f. penny, pence,
d, kem., fork. af dexter (lat: højre). Betegner,
sat foran en kem. forbindelses navn, at
stoffet er den ene komponent (opr.
højredrejende) af et optisk isomert stofpar (se
optisk isomeri),
d., fork. på recepter af lat. det ur, gives.

D

d’Abernon [’däbanan], Edgar Vincent,
Viscount of Stoke d’A (1857-1941), brit.
diplomat. 1883-89 finansiel rådg. f. den ægypt.
reg., 1889-97 f. den tyrk. ambassadør i
Berlin 1920-26, bidrog til Locarno-pagten
1925. Memoirer An Ambassador of Peace
(1929-30).

Dabit [-’bi], Eugéne (1898-1936), fr.
»populistisk« forf., kendt for romanen
Hötel du Nord (1930; da. 1942).

Dçbrowa G6rnicza [dä’brava gur’njitja],
po. kulmineby NV f. Krakow; 28 000
indb. (1946).

D ABU, fork. f. .Dansk Amatør ßokse-l/nion.

da ’capo (ital.), mus., forfra.

Dacca (eng. [’däka]), ind. Dhäkä,
hovedstad i prov. Øst-Bengalen, Pakistan, ved
Brahmaputra NØ f. Calcutta; 213 000
indb. (1941). Tekstilindustri. Univ.
Vel-dyrket opland.

Dachau [’dafau], ty. koncentrationslejr
NV f. München, anv. fra 1933. Ved
befrielsen fandtes ca. 32 000 fanger i lejren;
11 600 døde fra 1943-maj 1945.

dachsbracke [’daks-](ty. Dachs grævling),
tysk støverrace, stamform for
gravhundene.

Dachstein [’datjtain], 2996 m h. bjerg
på grænsen ml. Steiermark og
Ober-österreich.

’Dacia (middelalderlatin), Danmark.

Dachstein.

835

836

837

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free