- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
841,842,843

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dagrenovation

Dahomey

dagrenovation, fjernelse af køkkenaffald
o. 1. fra husholdningen, d betegner også
selve affaldet. Dette kan brændes i
beboelsesejendommene (skarnforbrænding),
ei. bortkøres enten til lossepladser, til
forbrændingsanstalter ei. til
konverte-ringsanstalter.
dagrovfugle betegnede tidl. alle rovfugle
undt. ugler. Da ugler nu ikke henregnes
til rovfugle, bruges betegn, d ikke mere.
dagsbefaling, mil., befaling om indre
tjeneste o. 1. (ikke om styrkers føring)
givet af kommandoled.
dagsbod, bøde, som fastsættes til et beløb,
svarende til den dømtes gnmstl.
dags-indtægt, dog under h. t. hans livsvilkår,
herunder formue, forsørgerpligt o. a.
forhold, der indvirker på betalingsevnen.
Minimum: 2 kr. d indførtes i da. ret 1939
efter sv. og fi. forbillede. Idømmes kun
v. forbrydelser, der er strafbare i h. t.
Borgerlig Straffelov af 1930. Antallet
af d skal være mindst 1 og højst 60.
dagsgrader, et for ægs udvikling
nogenlunde konstant tal, der fremkommer ved
at multiplicere udviklingstiden med temp.
dagsignaler, søv., betegn, for alle
optiske signalmidler. Visse
natsignalerings-midler som projektører kan dog anv. om
dagen; i tåge bruges lydsignaler,
dagslyskvotient, forholdet ml. den
belysning, der er inde i en bygning, og den,
der vilde være, såfremt bygningen og
andre skyggegivere var borte,
dagslyslamper, elektr. lamper, hvis
lys-farve nærmer sig dagslysets. Dette kan
opnås f. eks. ved en svag blåfarvning af
glasset på en alm. metaltrådslampe ei.
ved en sammenblanding af lyset fra forsk,
lyskilder (f. eks. en kviksølvlampe og en
metaltrådslampe). En ny lampetype,
lysrøret, udsender et lys, der ligger meget
nær dagslyset i farve. De i røret dannede
ultraviolette stråler påvirker et på
glassets inderside påsmurt fluorescerende lag,
der udsender dagslyslignende lys.
dagsmulkt, tvangsmulkt, som løber for
hver dag, indtil den forpligtelse, der
håndhæves ved den, er opfyldt,
dagsommerfugle (Rhopa’locera), gruppe
af sommerfugle med oftest stærkt farvede
vinger, der under hvilen holdes opret
sammenklappede. Solskinsdyr, suger
honning af blomster, overvintrer som voksne
ei. pupper; enkelte arters larver, f. eks.
kålsommerfuglens skadelige. Navnlig
hyppige i troperne; hos os 6 fam., bl. a.
takvinger, svalehaler, ildfugle,
dagsorden, 1) fortegnelse over de sager,
som skal drøftes på et møde, en
generalforsamling; 2) (i parlamentarisk
sprogbrug) forslag om overgang til d,
d. v. s. om at afslutte forhandl, af den
sag, der hidtil har været genstand for
drøftelse, og gå videre til næste sag på
d; et sådant forslag er ofte ledsaget af
en motivering, der udtrykker henh.
tillid ei. mistillid til ministeriet,
’dagsregen’t, i astrologien: den af de
7 vandrestjerner, som ugedagens første
time er tilknyttet.
Dags-Telegraphen, da. dagblad, ude.
1864-91 af C. Ferslew. Red. indtil 1875
C. V. Rimestad; indtog en betyd,
plads i datidens kbh. presse.
Daguerre [-’gæ:r], Louis Jacques Mande
(1789-1851), fr. maler og opfinder. D
opf. i 1837 den første prakt. anv.
fot.-metode, daguerreotypien, hvor billedet
reproduceres på en lysfølsom joderet
sølvplade. Samarb. m. d. fr. fys. J. N.
Niepce (1765-1833) indtil dennes død.
dagugler, fællesbetegn. f. ugler, der flyver
om dagen, som f. eks. høgeugle og
sneugle.

dagvagt, jøv., 1) morgenvagt fra kl. 4-8;

2) vagts- ei. opsynsmand,
dagvise, 1) middelalderlig digtform, opr.
hjemmehørende i provençalsk lyrik
(kaldet »alba«); skildrer to elskendes lykke
og deres adskillelse ved den
frembrydende dag; 2) den gamle d, da.
morgensang fra senmiddelalderen. Optaget i
Hans Thomesens salmebog 1569,
omdigtet af Grundtvig 1826 som »Den
signede dag«.
Dagö [’da:gø:], sv. navn på øen Hiiumaa
i Estland.

841

Svend Dahl. Erie Dahlbergh.

Dahl, Balduin (1834-91), da. kapelmester.
1873 Lumbyes efterfølger som dirigent
i Tivoli. Komp. danse i Lumbyes manér.

Dahl, Jacob (1878-1944), provst for
Færøerne 1918-44. Autoriseret fær. overs, af
Nye Test. (1937).

Dahl, /ens .Rudolph (f. 1894), da.
embedsmand, cand. jur. 1922. Tilknyttet
uden-rigsmin. siden 1926; 1941 kontorchef,
1945 udenrigsråd og chef for den
polit.-jur. afd., 1948 direktør.

Dahl [da:l], /ohan Christian (1788-1857),
no. maler; elev af Eckersberg; tog 1818
til Dresden, prof. der 1824; virkede for

J. C. Dahl:
Vinterlandskab ved Vordingborg.

grundlæggelse af den no. kunstforening,
Nasjonalgalleriet og for
folkemindes-mærkers bevaring; grl. no.
landskabs-kunst med en række storladne og
banebrydende værker: Stalheim, Birk i Storm
(1849), Stugunøset på Filefjell (1851);
har også malet ypperlige da. landskaber.

Dahl, Peter (1869-1936), da.
kirkeminister. Sognepræst, tilknyttet soc.dem.,
folketingsmand 1913-18, landstingsmand
1918-36. Kirkemin. under Stauning
1924-26, 1929-35. *

Dahl, Svend (i. 1887), da. biblioteksmand;
1920-24-inspektør ved Statens
Bibl.s-tilsyn, 1925 leder af Kbh.s Univ.s-bibl.,
fra 1943 som rigsbibliotekar også af Det
Kgl. Bibl. Har bl. a. udgivet Håndbog i
Bibliotekskundskab (3. Udg. 1924-27).
(Portræt).

Dahl, Torsten (f. 1897), da. filolog. Prof.
i eng. v. Århus Univ. 1934. Afh. om
eng. sprog og kultur.

Dahlbergh, Erie (1625-1703), sv. officer.
Fandt 1658 (ifølge en anfægtet tradition)
vej over isen fra Langeland til Lolland,
for Karl Gustavs hær. Tilrådede aug.
1658 øjeblikkelig storm mod Kbh.,
som D havde udspioneret. Tjente med
stor dygtighed under Skånske Krig;
generalguvernør i Livland fra 1693, afslog
August 2.s angreb 1700, bidrog til Karl
12.s sejr ved Dvina 1701. Fremragende
ingeniørofficer og tegner; illustrerede
Pu-fendorfs værk om Karl Gustavs bedrifter
samt det store billedværk Svecia antiqua
et hodierna (Sverige i fortid og nutid,
1. udg. 1716). (Portræt).

Dahlem [’dailam], sydvestl. villaforstad
til Berlin; talr. videnskab, institutioner,
botanisk have m. v.; fungerer under
besættelsen som de vestl. sektorers univ.

Dahlerup [’dal’-], Aksel (f. 1897), da.
journalist, knyttedes 1927 til radioen, 1934
programsekr., 1939 reportagechef, 1943
afdelingschef.

Dahlerup [’dal’-], Hans Birch(1790-1872),
da.-østr. søofficer. Trådte 1849 efter da.
reg.s ønske i østr. tjeneste, reorganiserede
østr. flåde, blokerede 1849 Venezia, vendte

842

Bertel Dahlgaard. F. C. Dahlmann.

hjem 1851. 1861-65 atter i østr. tjeneste
som rådgiver for marinens leder,
ærkehertug Maximilian. Udg. erindringer.

Dahlerup [’dal’-], Verner (1859-1938), da.
sprogforsker, har grl. Ordbog over det
Danske Sprog. Af hans lidet omfattende
produktion kan nævnes det fortræffelige
arbejde Det Danske Sprogs Historie (2.
udg. 1921).

Dahlerup [’dal’-], Vilhelm (1836-1907), da.
arkitekt. Sidste repr. for 19. årh.s eur.
arkit.opfattelse. Det Kgl. Teater (s. m.
Ove Petersen, 1872-74),
Pantomimeteatret i Tivoli (1874), glyptotekets ældste
del (1890-91), Ny Carlsberg
bryggerikompleks (1880-1901), Jesuskirken i
Valby (1885-91), kunstmuseet (s. m. G.
Møller, 1888-95).

Dahlgren [’da:lgre:n], Carl Fredrik
(1791-1844), sv. digter. Beg. som
romantiker. Slog siden om og forsøgte sig som
Bellman-imitator med Mollbergs epistlar
(1819-20). Endv. stifter af en række litt.
foreninger.

Dahlgren [’da:lgre:n], Fredrik August
(1816-95), sv. digter og sprogforsker. Har
i lystspillet Värmlänningarne (1846) og
Viser på varmlanske tongmåle (1875-76)
givet friske billeder af sv. folkeliv.

Dahlgaard [’dal-], Bertel(f. 1887), da.
radikal politiker. Cand. polit., 1922-29 chef f.
Kbh.s Statistiske Kontor; folketingsm.
(Skive) fra 1920, indenrigsmin. under
Stauning 1929-juli 1940. 1946-47 ledende
i voksende radikal opposition mod Knud
Kristensens sydslesvigpolitik, fremtvang
efter forgæves forhandl, valg okt. 1947
efter mistillidsvotum. (Portræt).

’Dahlia (efter d. sv. botaniker A. Dahl,
d. 1787), (lat.), navn for georgine.

Dahl-Iversen, Erling (f. 1892), da.
kirurg. Prof. v. Kbh.s Univ. 1935.
Overkirurg v. Rigshosp. 1941. Talr. afhandl,
og lærebøger.

Dahll [da:l], Tellef (1825-93), no.
bjergmand og geolog. Opdagede apatiten ved
Bamle i Telemarken, guld i Finnmarken,
kul på Andøy og nikkel på Senja.

Dahlmann [’da:lman], Friedrich
Christoph (1785-1860), slesvig-holstensk
historiker. Prof. i Kiel 1813-29, sekretær
f. Slesvig-holst. Ridderskabs stående
udvalg (»fortwährende Deputation«),
opfattede Sønderjylland og Holsten som
samhørende, ty. områder. Prof. i
Göt-tingen 1829-37, landflygtig efter
deltagelse i protest mod den reaktionære
han-noveranske regering; derpå i Bonn. D-s
arb. var grundlæggende for den
slesvigholstenske tanke. Udg. Geschichte von
Danemark (til 1523); gennemførte kritisk
vurdering af Sakse. (Portræt).

’Dahlstierna [-Jærna], Gunno(1661 -1709),
sv. digter. Skrev i Marinis søgte stil.
Kendtest er sørgedigtet ved Karl d. 12.s
død Kungaskald (1697).

dahme’nit, et sikkerhedssprængstof, anv.
især i kulminer (antænder ikke tilfældigt
udstrømmende gas ei. hvirvlende
kul-støvpartikler); hører til de såk.
ammo-niter. d indeholder 91 %
ammoniumnitrat, 6,5 % kulbrinter og 2,5 %
kalium-dikromat.

Dahn [da:n], Felix (1834-1912), ty.
forfatter og retshistoriker. Skrev romaner
med oldgerm. motiver krydret med
moderne spændingseffekter og ty.-nat. idé,
Ein Kampf um Rom (1876).

daho’mé (fr. [dao’mæ]), sudanfolk i
S-Dahomey, Fr. V-Afr.

Dahomey [dao’mæ], fr. koloni ved
Guineabugten i Fr. V-Afr.; 112000km2, 1 458 000
indb. (1945), næsten udelukkende negre.

843

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free