- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
856,857,858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dalimil-krøniken ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dampkedeleksplosion

dampturbine

mængde skaffes v. små kedler v. naturlig
træk fra skorstenen, v. større v. hj. af
ventilatorer. Gnm. kedlens hedeflade, d.
v. s. de dele af kedlen, som opvarmes af
strålevarmen fra fyret og af
forbrændingsprodukterne, overføres varmen til
vandet, og den udviklede damp opsamles
i damprummet over vandoverfladen i
kedlen, hvorfra den ofte føres til en
overheder, et rørsystem i fyrrum ei. aftræk,
hvor den ophedes til en temp. over den,
der svarer til mættet damp v.
kedeltrykket. For at forbedre økonomien af
d forvarmer man fødevand og
forbrændingsluft i henh. economiser og
luft-forvarmer, der udnytter spildevarmen i
røgen. - d er oftest cylindriske.
Kanal-kedler har ildkanaler af bølget plade, der
rummer risten m. fyret. Corniske d
(d fra Cornwall) har 1, Lancashire-d 2
kanaler. I røgrørskedler føres røgen gnm.
et rørsystem i kedlens vandrum, mens
vandrørskedler har et vandfyldt
rørsystem, der opvarmes af fyret. (Babcock
& Wilcox-d, Yarrow-d, Siirling-d). I
La-Mont- og Benzon-d anv.
trykcirkulation af vandet, mens Velox-d arbejder

British Railway-damplokomotiv. 1948.

Dampkedel. Babcock & U’ilcox-model
med skrå vandrør.

m. forbrændingsprodukterne under
trykdisse typer giver derfor særlig kraftig
fordampning. d fremstilles i reglen af blødt
Siemens-Martin-stål m. brudgrænse
35-55 kg/mm2 og 20-27% brudforlængelse.
Damptrykket er v. ældre d 6-14, v.
nyere 25-50, undertiden 100 atm.
Fordampningen pr. m2 hedeflade er v.
ild-og røgrørskedler 18-28, v.
vandrørs-kedler 30-50 kg pr. time.

dampkedeleksplosion, egl.
kedelsprængning, er en pludselig sønderrivning af en
kedel under voldsom dampudvikling, d
kan skyldes konstruktionsfejl, tæring,
vandmangel, for højt damptryk ei. et
tykt lag kedelsten ei. fedtstof på
hedefladerne.

dampkedelfødeapparat anv. til
påfyldning af den til vandstandens
vedligeholdelse nødv. vandmængde. Enhver
skibs-og landkedel m. over 30 m2 hedeflade skal
efter loven have mindst 2 af hinanden
uafhængige d. Der anv. stempelpumper,
som drives v. hånd- ei. maskinkraft,
centrifugalpumper og injektorer
(stråle-pumper).

dampkedeltilsyn. Dampkedler, som
arbejder m. tryk over 1 atm., er if. lov
underkastet offentligt periodisk tilsyn,
for landkedler af Fabriktilsynet, for
skibs-kedler af Skibstilsynet. Hovedeftersyn
foretages mindst hvert 4. år, for
skibs-kedler oftere, samt når kedlen tages i
brug og efter hovedreparation; alm.
eftersyn foretages mindst 1 gang årlig.
For hvert kedelanlæg skal føres en
til-synsbog.

dampkogning, renlig og skånsom
op-varmningsmetode der anv. meget i den
kem. industri og ved tilberedning af
næringsmidler, d foretages enten ved
direkte tilledning af damp (dampgryde)
ei. ved at lade dampen cirkulere i en
varmekappe; i sidste tilfælde kan
dampens tryk overstige 1 atm. og temp.
derved blive højere end 100°
(damptryk-gryde).

dampledning, rørledning, der fører damp
fra kedlen til forbrugsstederne. Til d
anv. v. lavere tryk støbejernsrør ei.
svejsede rør, til højere tryk sømløse,

trukne stålrør. I skibe anv. ofte
kobberrør. d varmeisoleres m. filt, asbest o. 1.
damplokomotiv, den mest anv.
lokomotivtype; hovedbestanddele: rammen med
akslerne og akselkasserne, drivværket
(som omfatter cylindrene med stemplerne,
stempel-og drivstænger, krydshovedet m.
v. samt styringen) og dampkedlen med
fyrstedet. Rammen bærer kedlen,
cylindrene, førerhuset m. m. Med
regulatoren, som er anbragt i førerhuset,
reguleres damp tilførslen til, og derved
dampspændingen i cylindrene. Ved moderne
d anv. overhedet damp på 350-420° og
med en spænding på 12-18 atm. Moderne
d er enten højtryksmaskiner med enkel
ekspansion, ei. compound-lokomotiver,
der anv. compoundprincippet, d. v. s. at
dampen ekspanderer to gange - første
gang i højtrykscylindren og anden gang
i lavtrykscylindren. Det til d-s drift
nødv. brændsel og vand kan enten være
anbragt på en særlig tender, som er
tilkoblet d ei. på selve d
(tender-lokomotiv). Indirekte forgængere af d var de
bl. a. af Newton (1680), Cugnot (1763)
og Trevithick (1801) byggede
dampvogne til kørsel på landeveje. Det første
jernbane-d blev bygget 1804, ligeledes af
Trevithick. 1804 byggede George
Ste-phenson sit første d, og i 1829
konstruerede han d »The Rocket«, hvis princip
har været forbillede for alle senere d.
I Danm. blev bygn. af d først optaget i
1912 af Frichs.
dampmaskine, kraftmaskine til
omsætning af den i vanddamp indeholdte
energi til mekanisk arbejde. En
stempel-d består af en for enderne lukket cylinder,

Fig. 1.

hvori et stempel drives frem og tilbage
v. hj. af damp, der skiftevis til- og
bortledes v. cylindrens ender. Dampens
bevægelse ledes automatisk af maskinens
styring. Stemplets retliniede bevægelse
kan omsættes til en roterende bevægelse
gnm. en krumtapmekanisme. Dampen
tilledes kun i begyndelsen af arbejdsslaget
og ekspanderer derpå under trykfald;
når bevægelsen vender, ledes dampen
bort til fri luft ei. bedre til en
kondensator, hvor den fortættes. Styringen sker
v. hj. af glider, haner ei. ventiler.
Gliderens virkemåde er vist skematisk i
fig. 2. I a går stemplet nedad,
dampen strømmer fra A ind foroven ved B
og bort forneden ved C til D; i b
er
indstrømningen afsluttet og
ekspansionen
begyndt, mens
dampen under
stemplet nu
komprimeres. I c begynder
stemplets
opadgående bevægelse.
Glideren styres i
reglen af en
eks-centrikskive på

krum tapakslen,

og
omdrejningstallet reguleres af

en centrifugalregulator, der kontrollerer
damptilførslen. Maskinens
bevægelsesretning kan ændres m. en
gangskiftnings-mekanisme. For at få bedre økonomi
lader man ved større d dampen
ekspandere i fl. cylindre efter hinanden:
tandemmaskiner m. cylindrene i hinandens
forlængelse og fælles krumtap,
compound-maskiner m. cylindrene ved siden af
hinanden og hver sin krumtap.

Dampens tekn. udnyttelse findes 1.
gang i slutn. af 17. årh. i Denis Papins og
Thomas Savarys (1650(?)-1715)
damppumper; i 1705 beg. Thomas Newcomen
at eksperimentere med en såk.
atmosfærisk d. Men den første brugbare d blev
bygget af James Watt i 1782. Watt
indførte en særlig kondensator med
luft-pumpe, ekspansion af dampen i
cylinderen samt en damptrøje ei. isolering
uden om denne, for at holde den stadig
varm. I lange tider vedblev d med at
være den vigtigste kraftmaskine,
dampskib, fællesbetegn. for skibe, hvis
hovedmaskineri drives ved damp. Fork.
S/S.

Dampskibsrederiforening, Dansk,

Kbh., grl. 1884, repræsenterer da.
skibsfart udad- og indadtil.
Dampskibsselskabet af 1912, da. a/s.

Korresp. reder: A. P. Møller.
Dampskibsselskabet på Bornholm af
1866 driver reglm. rutefart Kbh.-Rønne,
dampskibsskrue (’Crassula fal’cata), art
af stenurtfam., ejendommelig ved, at
dens lange, tykke, saftfulde, grågrønne
blade parvis danner en propellign. fig.
Alm. stueplante,
dampspil, spil, der drives af en
dampmaskine.

damptrykregulator, apparat til
automatisk regulering af varmeudviklingen i
fyret i en dampkedel i forh. til
kedeltrykket v. påvirkning af tilførslen af
forbrændingsluft,
dampturbine, maskine m. et ei. fl.
skovlhjul, der af en dampstrøm sættes i
roterende bevægelse. Dampen afgiver da
under trykfald energi til skovlhjulene. I
aktionsturbiner omsættes dampenergien
til hastighed, i reaktionsturbiner til tryk.

d har et højt omdrejningstal, der ofte
nedsættes gnm. en tandhjulsudveksling.
d er ved store arbejdsydelser meget
økonomisk og er derfor velegnet til
kraftcentraler, men anv. også som kraft-

Dampmaskine. Fig. 2.

856

857

858

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free