- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
862,863,864

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmark

Danmark

Bornholm

Det øvrige Danmark

Kort over Danmarks undergrund. (Efter Th. Sorgenfrei).

Danmark, ståt (konstitutionelt monarki)
i N-Eur.; omfatter Kongeriget D og
kolonien Grønland. Kongeriget består af det
egl. D og Færøerne. spalte

Geografi og geologi.............. 862

Klima.......................... 865

Plante- og dyregeografi.......... 865

Befolkning...................... 867

Mønt, mål og vægt............. 868

Erhverv........................ 869

Samfærdsel..................... 871

Finansvæsen m. v............... 874

Forfatning...................... 876

Ordener, rigsvåben, flag.......... 876

Forvaltning..................... 876

Retsvæsen...................... 877

Hær og flåde................... 877

Kirkeforhold.................... 878

Skolevæsen og biblioteker........ 879

Historie........................ 880

Flg. geografiske beskrivelse vedrører
kun det egl. D (42 932 km2; 4 209 400
indb. (I. 1. 1949). - Beliggenhed. D
grænser mod V til Vesterhavet, mod
N til Skagerrak* mod 0 til Kattegat,
Øresund og Østersøen, mod S til
Østersøen og Tyskland (landgrænse 67,6 km)
og består af halvøen Jylland og 483 øer,
hvoraf 100 er beboede. Yderpunkter:
Skagen 57°44’55’ n. br., Gedser Odde
54°33’31" n. br., Ertholmene 15° 11’59"
ø. 1., Blåvands Huk 8°4’36" ø. 1. - Kyster
og farvande. Dybderne er overalt
beskedne. I Vesterhavet og Skagerrak følger
100 m kurven Jyllands kyst i 1—3 km
afstand. Bag Skallingen, Fanø, Mandø
og Rømø ligger Vadehavet med’ reglm.

862

overskyllede vader og dybe render, og
kysten er her overv. marsk beskyttet af
diger. N f. Blåvands Huk, hvor Horns
Rev skyder sig ud godt 30 km mod V,
har bølgerne og kyststrømmen udlignet
kystlinien, dannet revler (1-4),
strand-søer (Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord
m. fl.) og udformet klinter (Bovbjærg,
Hanstholm, Bulbjærg m. fl.). På land
findes langs kysten her de fleste steder
klitter og enkelte steder er anlagt høfder
(Bovbjærg, Ager). Der er ingen
naturlige havne, men fl. kunstige (Esbjærg,
Hvide Sande, Tyborøn, Hanstholm,
Hirtshals). Lukning af Limfjorden ved
Tyborøn er projekteret. De indre
farvande er fyldt med sandbanker og
stenrev. Læsø og Anholt deler Kattegat i
en vestlig (lavvandet) og østlig (dybere)
del. Lille-Bælt og Store-Bælt har dybe
render, mens Øresund ml. Amager og
Skåne har en undersøisk ryg med ca. 7
m dybde; trods dette er sidstn. som den
korteste og lettest besejlede den vigtigste
forbindelsesvej til Østersøen. Bornholm
ligger på et flak, som fra Rügen skyder
sig mod NØ. De indre farvandes kyster
er som helhed stærkt indskårne og rige
på naturlige havnepladser. Den samlede
kystlinie er 7438 km.

Geologi. På Bornholm, der ligger i den
fennoskandiske randzone, er
undergrunden granit, kambrosilurrsk sandsten,
alunskifer, ortoceratitkalk m. m.,
mesozoisk sand, ildfast ler, kul, kalksten m. m.
E> V f. Bornholm hører til geosynklinalen
ml. Fennoskandia og de mellemtyske
brudbjerge. Af de dannelser, der går i da-

863

gen, er det senone skrivekridt ældst.
Under skrivekridtet findes kalksten, ler og
mergel fra ældre kridtog lias
samtsalthor-ste med gips, anhydrit, stensalt og
kalisal te. Det ind til 500 m mægtige skri vekrid t
går i dagen i Møns Klint, Stevns Klint,
nær Mariager og omkr. Ålborg. Det
overlejres af 100-200 m tykke lag blegekridt,
bryozokalk og koralkalk fra danien, der
går i dagen i Stevns Klint, Bulbjærg,
Fakse, Dagbjærg m. fl. steder. Af
tertiære dannelser findes 20-150 m tykke
lag af palæocæn grønsandsmergel,
kertemindemergel, kalkfrit ler m. m.. 30-170
m tykke lag eocænt plastisk ler og
moler med vulkansk aske, oligocænt
glimmersand og -ler, miocænt
glimmersand og -ler med brunkul og pliocænt
sand og gruslag. - Kvartærtiden i D
omfatter 3 glacialtider med 2
mellemliggende interglacialtider, den senglaciale
og den postglaciale tid. Under de 2 første
glacial tider var D helt isdækket, medens
den sidste isdækning kun nåede til en
linie fra Bovbjærg over Dollerup til
Padborg. S og V f. denne linie dannedes
hedesletterne, hvorover 2. istids
morænedannelser rager frem som bakkeøer.
Interglacialdannelserne er dels
havaflejringer (fra 1. interglacialtid Esbjærg
yoldia-ler og tellina-leret i Røjle Klint,
fra 2. interglacialtid cyprina-ler og
Vendsyssels ældre yoldia-ler), dels
ferskvands-dannelser (bl. a. moser v. Brørup og
Herning fra 2. interglacialtid). Den
senglaciale tid fra isens afsmeltning til
højskovens indvandring omfatter 3
klima-perioder: ældre dryastid m. arktisk
flora, allerødtid med skov af birk og
fyr og yngre dryastid m. arktisk flora.
I denne tid lå det nordl. Danmark lavere
end nu, hvorfor aflejringer fra det arktiske
hav træffes over store dele af Vendsyssel.
Aflejringerne begynder med
stranddannelser (nedre saxicavasand), fortsætter i
yngre yoldia-ler fra dybere vand og
afsluttes med stranddannelser (øvre
saxicavasand). Ved overgangen til
postglacial tid trængte havet atter ind over
dele af det nordlige D, og
zirphæasand-lagene, der indeholder en nordlig boreal
fauna, aflejredes. Derefter fulgte en
langvarig hævningsperiode, ancylus- ei.
fastlandstiden, i hvilken fyrreskoven
bredte sig og klimaet var boreak. D-s
kystlinie lå i lang tid betydelig uden for
den nuværende, men der indtrådte nu
atter fl. på hinanden følgende stigninger
i havoverfladens højde, og NØ f. en linie
fra Nissum Fjord til Falster trængte
havet, litorina-, tapes- ei. stenalderhavet
ind over de lavest liggende dele af landet.
Klimaet blev atlantisk, egeskoven bredte
s>g over D, og dyreverdenen blev rigere.
I slutn. af egeperioden, den subboreale
tid, blev klimaet mere tørt; men derefter,
i den subatlantiske tid, blev det atter
fugtigere og køligere og bøgen vandt
overhånd over egeblandingsskoven. Ved
bøgeperiodens beg. havde hævningen,
der var stærkest mod NØ, omtrent givet
D sit nuv. omfang. De kvartære
dannelser har en mægtighed af indtil 200 m, men
er gennemsnitlig ca. 50 m. Af de mange
forsk, lag, der danner D-s overflade,
er moræneler, diluvialsand og hedesand
de mest udbredte. Foruden de omtalte
sen- og postglaciale dannelser spiller
tørv, flyvesand og marsk stedvis en bet.
rolle.

Terræn. D er et lavland
(gennemsnitshøjde ca. 30 m), de højeste punkter er
i Jylland Møllehøj (171 m), på Fyn
Frøbjærg Bavnehøj (131 m), på
Sjælland Gyldenløveshøj (126 m).
Udformningen af terrænet skyldes isens og
smeltevandets virksomhed i istiden, ganske
særlig i den sidste glacialtid,
niveau-forandringerne efter isens afsmeltning,
samt, i mindre grad, jordflydning, det
rindende vand, vindens og havets
virksomhed. Hvor isranden har trukket sig
hurtigt tilbage ei. isen fordampede,
findes jævne ei. svagt bølgede sletter.
Karakteristiske istidslandskaber er
moræneflader (f. eks. Heden på Sjælland,
Sletten på Fyn, Lolland), randmoræne-

864

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free