- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
868,869,870

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmark

Danmark

Befolkningens fordeling på køn, alder og civilstand.

1945 I alt

Mænd Kvinder 1945 j 1940 1935

0-15 år........................507 000 490 000 997 000 921 000 941 000

15-60 -........................1 253 000 1 285 000 2 538 000 I 2 466 000 2 346 000

ov. 60 -........................240 000 266 000 506 000 456 000 415 000

uoplyst..........................2 000 2 000 4 000 1 000 | 4 000

i alt. . . 2 002 000 2 043 000 4 045 000 | 3 844 000 j 3 706 000

heraf:

ugifte..............................992 000 939 000 1 931 000 1 869 000 1 921 000

gifte................................911 000 911 000 1 822 000 1 681 000 1 536 000

i enkestand....................68 000 147 000 215 000 206 000 197 000

separerede og fraskilte 29 000 43 000 72 000 58 000 45 000

uoplyst..........................2 000 3 000 5 000 30 000 7 000

Fødsler og dødsfald, ind- og udvandring.

ca. 1800 1901-10 1933 1945 1947

Antal fødsler årl................ 30 000 74 000 63 000 95 000 92 000

do. pr. 1000 indb.
(fødselshyppighed) ........................ 31,3 28,6 17,3 23,5 22,1

Antal dødsfald årl.............. 23 000 37 000 38 000 42 000 40 000

do. pr. 1000 indb. (dødelighed). .. 23,9 14,2 10,6 10,5 9,7

Fødselsoverskud pr. 1000 indb... 7,4 14,4 6,7 13,0 12,4

Oversøisk udvandring........... ? 7300*) 600 0 0

I alt netto-udvandring......... ? ? H- 4600 4- 1700 6 800

*) Maksimum nåedes i 1880erne med 8200 årl. og 1913 med 8800.

Folketallet var fra 10. årh. til ca. 1800
stagnerende, formentlig især p. gr. af
periodiske kraftige reduktioner som flg.
af krige og epidemier. Omkr. 1800 satte
en stærk vækst ind, fra slutn. af 19. årh.
især i byerne, jfr. oversigten sp. 866 f.
Befolkn. til væksten, som i beg. af 19.
årh. var 0,8% årl., steg til ca. 1,2% i
beg. af 20. årh., faldt derpå til 0,7%
(1925-40) og var 1940^5 på ny steget
til 1,0%. I hovedtrækkene løber denne
udvikling parallelt med udvikl, i de
fleste eur. lande.

Befolkn.tilvæksten har betydet, at
antallet af indb. pr. km2 er steget fra
ca. 20 i 1769 til ca. 40 1860, ca. 80 1925
og 94 i 1945. Befolkn.tætheden er størst
på Sjælland (p. gr. af hovedstaden) og
Fyn, lavest i Vest- og Sønderjylland.
Sammenlignet m. andre lande er den i
D i alm. mindre end i udprægede
industrilande, men i alm. større end i
landbrugslande og lande med store
bjergområder. Befolkningens fordeling på
køn, alder og civilstand ses af ovenst.
oversigt, hvoraf det bl. a. fremgår, at
ca. 63% af befolkn. 1945 var i den
produktive alder (15-60 år), og at der var
102 kvinder for hver 100 mænd;
kvindernes overtal ligger på højere aldre og
dermed især på enkerne. Det større
antal enker end enkemænd skyldes til dels,
at kvindernes dødelighed og tilbøjelighed
til at indgå nyt ægteskab er mindre end
mændenes, men især at gifte kvinder ofte
er nogle år yngre end deres mænd.

Antallet af fødsler og dødsfald
afhænger dels af befolkningens frugtbarhed
og levedygtighed, dels af dens
aldersfordeling m. m. Ovenstående oversigt
viser bl. a. dødelighedens stadige og
fødselshyppighedens i slutn. af 1930erne
afbrudte tilbagegang.

Oversigten giver ligeledes nogle få
tal for ind- og udvandringen. D havde
udvandringsoverskud til 1930, men har
fra dette tidspunkt - som flg. af den
oversøiske udvandrings næsten
fuldstændige ophør - i alm. haft
indvandringsoverskud. De indenlandske
vandringer er både i 19. og 20. årh. overv.
gået fra land til by (1946 således ca.
26 000 netto).

Mønt, mål og vægt. Mønt: 1 krone
(fork: kr.) = 100 øre. Mål og vægt:
Metersystemet (indført ved lov af 4. 5.
1907).

Gl. da. mål og vægt fremgår af efterf. tabel:

Længdemål:
1 mil = 7,532 km - 4 fjerding-

vej.

1 fjerdingvej = 1,883 km = lOOOfavne.
1 favn = 1,883 m = 3 alen.

1 alen = 0,628 m = 2 fod.

1 fod = 0,314 m = 12 tommer.

1 tomme = 2,62 cm = 12 linier.
1 linie = 2,18 mm = 12 skrupler

1 skrupel = 0,182 mm.

Flademål:

1 tønde land = 5516,2m2 = 8 skæpper.
1 skæppe = 689,5 m2 = 4 fjerdingk.
1 fjerdingkar = 172,38 m2 = 3 album.
1 album = 57,5 m2.
1 kvadratmil = 56,7383 km2.
1 kvadratfavn = 3,546 m2.
1 kvadratalen = 0,394 m2 = 1/14000 td.
land.

1 kvadratfod = 0,0985 m2.
1 kv.tomme = 6,84 cm2.

Rummål:

1 kubikfavn = 6,678 m3 = 216 kubikf.
1 favn brænde = 2,226 m3 = 72 kubikf.
1 kubikfod = 0,030916 m3.
1 korn tønde = 139,12 1 = 8 skæpper.
1 skæppe = 17,39 1= 4 fjerdingkar.
1 fjerdingkar = 4,348 1 = 2 ottingkar.
1 ottingkar = 2,17 1.
1 fad (vin) = 904,29 1 = 4
oksehoveder.

1 oksehoved = 226,07 1 = 6 ankere.
1 anker = 37,6787 1= 39 potter.

1 viertel (vin) = 7,729 1 = 8 potter.
1 pot = 0,97 1 = 4 pægle.

1 pægl = 0,2415 1.

Vægt:

1 lispund = 8 kg = 16 pund.
1 pund = 0,5 kg = 100 kvint.

1 kvint = 0,005 kg = 10 ort.

1 ort = Vs g-

1 tønde smør = 112 kg = 224 pund.
Erhvervstorhold.

Befolkningens fordeling efter erhverv og
klasser er vist i tabellen sp. 872, og det
ses bl. a., hvordan industri og håndværk
i de seneste år har distanceret landbruget,
samt at egl. arbejdere (husmedhj. ikke
medregnet) udgør ca. 45 % af den
er-hvervsudøvende befolkning.

Det saml. landbrugsareal udgjorde:
I alt (1000 ha)

1881 ............. 3 180

1939 ............. 3 250

1942 ............. 3 228

1946 ............. 3 177

I tallene for 1881 er indbefattet De
Sønderjyske Landsdele.
Landbrugsarealet har været stigende indtil 1939. Selv
om tallene for de enkelte år er påvirket
af tilfældigheder, kan der ikke være tvivl
om, at landbrugsarealet har været jævnt
nedadgående i de senere år. Årsagen
hertil må søges i, at de arealer, der er afgivet
til bebyggelse, haver, vej- og
jernbaneanlæg, har været større end de arealer,
der er indvundet ved opdyrkning af
heder, moser, o. 1. - Det samlede antal
landbrugsejendomme 1946 og disses fordeling
efter areal fremgår af tabellen sp. 872 f.

Det samlede landbrugsareal var 1946
3 177 000 ha. Hovedafgrødernes skiftende
andel i landbrugsarealet 1881-1946 ses
af tabellen sp. 872 f. Af landbrugsarealet
1946 var 2 687 200 ha agerland og
489 900 ha vedvarende græs. Af
agerlandet dyrkedes 3,3% med hvede, 5,1%
rug, 15,4% byg, 12,9% havre, 11,5%
blandsæd (i alt korn 48,2%), 20,2% med
rodfrugter, 27,8% med græs og
grønfoder, 3,2 % med frø, hør, sennep o. 1.
og 0,6% lå brak. Høstudbyttet var 1946
(1947 gav p. gr. af tørke et unormalt lavt
udbytte) 297 100 t hvede, 286 700 t rug,
1 386 600 t byg, 1 085 400 t havre,
793 900 t bland- og bælgsæd, 5 592 800
t halm, 1 682 500 t hø, 12 458 200 t
kål-rabi, 3 422 000 t runkelroer, 4 149 200
t fodersukkerroer, 1 532 800 t sukkerroer
(til fabrik), 312 600 t turnips, 1 809 700
t kartofler, 66 900 t gulerødder, 20 400 t
cikorierødder. Høstudbyttet er
sammenlignet med andre landes meget stort, for
kornarterne således omkr. 3 t pr. ha
(for rug dog kun 2 t pr. ha). Udtrykt i
mill. afgrødeenheder androg høsten:
korn 35,98, halm 11,19, foderroer 24,39,
kartofler 3,92, sukkerroer (til fabrik)
3,62, hø 6,78 og græs- og grønfoder 39,95,
i alt 125,87 mill. afgrødeenheder. Op imod
*/io af landbrugsarealet anvendes således
til avl af kreaturfoder og endvidere
indføres foderkager, oliekagemel og skrå
(1946-47: 2040001, men før 2. Verdenskrig
over 800000 tårligt). Antalletafde
vigtigste husdyr var i juli 1947 3 013 600 stk.
hornkvæg, 1 830 000 svin (før krigen ca.
3 mill.), 572 500 heste, 19 415 000 høns
(før krigen ca. 30 mill.). 1947
produceredes (i parentes angivet årl. produktion
før krigen) 125 000 t (182 000 t) smør,
46 000 t (33 000 t) ost, 211 000 t (329 000
t) flæsk og 62 000 t (120 000; 1948:
95 000 t) æg.

Af gartnerier fandtes 1947 ca. 20 000,
der havde en høst af 73 100 t træ- og
bærfrugt til en værdi af 54 mill. kr.
(1946: 70 900 t og 44 mill. kr.). Arealet
med grøntsager var 85 km2,
drivhus-arealet 3 km2, og gartneriernes samlede
areal 238 km2.

Skovbrug. Skovarealet var 1931 (sidste
arealstatistik) 348 000 ha (8,1% af
landarealet), deraf i Jylland 222 000 ha
(=129 ha pr. 1000 indb.), på Øerne
126 000 ha ( = 59 ha pr. 1000 indb.).
Bøg indtog et areal af 104 000 ha, eg
17 000 ha, andre løvtræer 29 000 ha,
gran 78 000 ha, blandet gran og
bjergfyr 44 000 ha, andre nåletræer 76 000
ha. - 25% af skovene tilhørte staten,
3 % kommuner og 72 % private. -
Ejendomsskyldværdien for de særlig
vurderede skove og plantager (301 000 ha)
ansattes 1945 til 130 mill. kr. Hugsten i
1946-47 androg 2,3 mill. m3, heraf
gavntræ 1,2 mill. m3 og brænde 1,1 mill.
m3, men dækker kun mellem */» V2
af forbruget af træ.

Fiskeri. 1947 fandtes 15 889
fiskefartøjer, heraf 17 over 50 BRT, 3469 ml.
5 og 50 BRT og 12 403 under 5 BRT;
7 540 var motorfartøjer.
Saltvandsfiskeriet indbragte 192 900 t fisk til en
værdi af. 162 mill. kr., heraf 57 800 t
(74,5 mill. kr.) fladfisk, 51 600 t (25,7
mill. kr.) torsk og kuller, 41 200 t (19,3
mill. kr.) sild og makrel og 4 600 t (16,9
mill. kr.) ål. Af fangsten udførtes for
167 mill. kr.

Minedrift. Af tørv produceres
normalt til husholdningsbrug på landet ca.
Vi mill. t årlig (under og efter krigen ca.

862

863

870

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free