- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
871,872,873

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmark

Danmark

5 mill. t årlig), af brunkul kun små
mængder (under og efter krigen dog ca.
2 mill. t årlig). Af størst betydning er
i øvr. ler til teglværksbrug og s. m. kridt
til cement, forsk, kalksten til
kalk-brænding, mergel til jordforbedring og
granit, kaolin og ildfast ler på Bornholm
til brosten, fyldstof i papirfabrikationen,
klinker m. m.

Industri og håndværk er mangesidige
med talrige små virksomheder, der væs.
arbejder for det hjemlige marked. Ved
erhvervs tællingen 1935 optaltes 102 000
virksomheder med et saml. personel på
460 000, hvoraf 318 000 egl. industrielle
arbejdere og med en saml. mekanisk
kraft på 689 000 hk. Af egentl.
industri-virksomh. med over 5 arb. fandtes if.
produktionsstatistikken (som ikke
omfatter mejerier, slagterier, offentlige
for-syn.værker og byggeri- og
anlægsvirk-somh.) i 1935 i alt 5300 med en saml. gnstl.
beskæftigelse på 158 000 egl. industrielle
arb., i 1947 7200 virksomh. med i alt
212 000 arb. Såvel efter antallet af arb.
som efter forædlingsværdi
(værdiforøgelse ved produktionen) var de vigtigste
industrigrene næringsmiddelindustri m. v.,
jern- og metalindustri samt tekstil- og
beklædn.industri; endv. har
transportmiddelindustri samt papir- og grafisk
industri stort saml. antal beskæftigede,
kemisk industri stor saml.
forædlings-værdi. Af vigtige enkeltindustrier skal
nævnes mejerier, eksportslagterier,
sukkerfabrikker, bryggerier, tobaksfabrikker,
uldspinderier og klædefabrikker,
konfektionsfabrikker, jernstøberier- og
maskinfabrikker, jernskibsværfter, kabel- og
elektromekaniske fabrikker,
bogtrykkerier o. lign. samt forsk,
byggematerialeindustrier. Foruden at bearbejde
landbrugets råstoffer (mælk, korn, sukkerroer
osv.) og levere det dets redskaber
(land-brugsredskaber, superfosfat, foderkager
osv.) og producere varer til
hjemmemarkedets forbrug (margarine,
metalvarer, transportmidler o. m. a.)
fremstiller industrien også en række
kvalitetsvarer til eksport (skibe,
mejeri-maskiner, dieselmotorer, porcelæn osv.).

Byggeri og anlægsarbejde, som i alm.
regnes med under industri og håndværk,
beskæftigede i 1940 ca. 120 000 pers.,
hvoraf ca. 95 000 arb. Denne
erhvervsgruppe er meget konjunkturfølsom. Gnm.
sit materialeforbrug m. v. har den stor
betydn. for udvikl, i andre industrigrene.
Offentlige beskæftigelsesforanstaltninger
har som oftest haft form af offentl. igang
-sætt. af (evt. støtte til private) bygge-og
anlægsarbejder. - I 1948 var
industriproduktionens indeks 129 (1937 = 100).

Handel. 1947 androg eksporten 2313
mill. kr. og importen 3090 mill. kr. (1948
henh. 2730 mill. kr. og ca. 3420 mill.
kr.). Af eksporten var 1359 mill. kr. ei.
58,8% landbrugsprodukter (heraf smør
og ost 625 mill. kr., flæsk, kød og æg
292 mill. kr.), 765 mill. kr. ei. 33,0%,
industrivarer (heraf kølemaskiner,
dieselmotorer o. 1. 133 mill. kr., automobiler
63 mill. kr., forsk, kemikalier 45 mill. kr.
og skibe 46 mill. kr.) og 167 mill. kr. ei.
7,2% fisk. Af importen var 199 mill. kr.
ei. 6,8 % nærings- og nydelsesmidler, 274
mill. kr. ei. 8,9 % råstoffer til landbruget,
566 mill. kr. ei. 18,4% brændselsstoffer,
1422 mill. kr. ei. 46,0% råstoffer til
industrien, 392 mill. kr. ei. 12,5% fast kapital
til landbrug, industri og handel og 236
mill. kr. ei. 7,7% forbrugsvarer. 1947
var de vigtigste handelsforbindelser (i
parentes angivet eksport og import i
mill. kr.): Storbritannien (625 og 670),
Sverige (209 og 214), USA (87 og 605),
Belgien (202 og 247), Norge (125 og 158).
Finland (108 og 135), Tyskland (53 og
107), Frankrig (60 og 101), Italien (79
og 99) og Sovj. (79 og 93).

Samfærdsel.

Handelsflåden bestod 1.7. 1948 af 1075
skibe på i alt 1051 045 BRT, heraf 239
dampskibe (396 232 BRT), 834
motorskibe (654 758 BRT) og 2 sejlskibe
(55 BRT). Dermed havde flåden praktisk
talt samme størrelse som i 1939, da ton-

Befolkningens erhverys- og klassefordeling 1940.
(Antal i 1000).

Erhvervsudøv. befolkn.1) ved Selvst.
næringsdriv.1), direktører [-Funktionærer, tjenestemænd-] {+Funktionæ- rer, tjeneste- mænd+} Arbejdere Hus- medhjælpere Tilsammen Procentvis fordeling for hele befolkn. (inkl. husmødre, rentenydere, børn)
1940 1930 1921
Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri . . . 3012) 14 247 79 641 26 30 33
Industri og håndværk 103 54 478 35 670 33 29 29
Handel og omsætning. 953) 130 57 22 304 12 11 10
Samfærdsel.......... 14 46 53 7 120 6 7 7
Offentl. admin. 0. a. immaterielle erhverv 18 102 28 15 163 7 6 6
Andet ei. uoplyst erhv. - - 13 594) 72 165) 175) 156)
Erhvervsudøv. befolkn. i alt.............. 5311) 346 876 217 1970 100 100 100
Heraf kvinder....... 1611) 129 178 217 685


’) inkl. 113 000 medhjælpende hustruer, hvoraf 82 000 i egl. landbrug, 14 000 i
detailhandel.

2) heraf 100000 gårdejere og større landbrugere (+ 30000 hustruer), 99000
husmænd (+ 52 000 hustruer).

») heraf 59 000 detailhandlere (+ 14 000 hustruer).

4) heraf 23 000 hos rentiers o. I., i øvr. vaskekoner, rengøringskoner o. 1. uden
fast plads.

s) heraf: husgerning 1921 6%, 1930 8%, 1940 6%.

Personerude af erhverv 1921 9%, 1930 9%, 1940 10%.

Landbrugsejendommenes antal og fordeling efter areal 1946.

101 573 ei. 48,8% under 10 ha og tils. 509 844 ha ei. 16,1 % af hele landbr.areaiet
80 136 38,5% 10-30 - 1 363 368 - 42,9% do.

21 908 10,5% 30-60 - 829 774 - 26,1% do.

3 534 1,7% 60-120 - 266 827 - 8,4% do.

996 0,5% over 120 - 207 330 - 6,5% do.

208 147 ei. 100% tils. 3 177 143 ha ei. 100% do.

Landbrugsarealets anvendelse efter hovedafgrøder.

1881 1900 1940 1946
39% 39% 40% 41%
Rodfrugt ................ 2% 7% 16% 17%
Brakarealer............... 8% 7% 1% 1%
Græs og grønfoder........ 50% 46% 41% 38%
Andre høstarealer ......... 1% 1% 2% 3%
I alt ... 100% 100% 100% 100%

Medens arealerne med korn i den anførte årrække er bibeholdt, er
rodfrugtarealet steget meget betydeligt og brakarealerne gået stærkt
tilbage, ligesom en del af græsningsarealerne er taget ind til dyrkning.

nagen var 1 095 266 BRT. Tabene under
2. Verdenskrig beløb sig for udeflådens
vedk. til 136 skibe på 416 667 BRT, for
hjemmeflådens til 85 s"kibe på 84 522
BRT. 1852 søfolk, ei. 13-14% af de i
den da. handelsflåde beskæftigede, satte
livet til. Efter tabet af denne tonnage og
en tilgang i samme periode på 186 000
BRT bestod handelsflåden 31. 12. 1945
af 390 skibe på 728 000 BRT. - Før 1939
indtjente flåden ca. 150 mill. kr. årlig i
udenrigsfart; 1947 indtjente den 427
mill. kr.

Lufttrafik. Efter 1945 har da. luftfart
disponeret over Kbh.s Lufthavn
(Kastrup) til internat, og indenrigs trafik,
Ålborg Lufthavn og den af ty. mil.
anlagte flyveplads ved Tirstrup på
Djursland til indenrigs og interskand.
trafik, samt Rønne Flyveplads til indenrigs
trafik. - Da. internat, luftfart indledtes
i 1920 af DDL. 1947 fløj da. maskiner i
reglm. rutefart til Engl., Holl., Belg.,
Fr., Schw., eng. og amer. zone i Tyskl.,
Cechoslov., Sv. og No. samt Afr.
(Nairobi). S. å. blev Ålborg, Århus (Tirstrup)
og Rønne befløjet i den indenrigske
trafik. Endv. deltog da. maskiner i den
skandinaviske trafik på N- og S-Amer.
under SAS. - DDL har som eneste da.
selskab koncession på udførelsen af
offentlig rutetrafik. Herudover har en
række mindre foretagender tilladelse til
at udføre alm. erhvervsflyvning. På Kbh.s
Lufthavn foretoges i 1947 i alt ca. 33 000
ekspeditioner af ankommende og
afgående maskiner, der transporterede ca.
283 000 passagerer og ca. 6900 t bagage,

post og fragt til, fra ei. ignm. Kbh.s
Lufthavn.

Veje og automobiler. Landevejsnettets
længde og befæstelsen af vejenes
kørebaner i 1948 fremgår af følgende oversigt:

landeveje med brolægning .. 762 km
landeveje med cementbeton. 252
-landeveje med dæklag med

bituminøse bindemidler. . . 1 576
-landeveje med
toplagsfyld-ning ei. med
overfladebehandlet makadamisering. . 5 481
landeveje med almindelig
makadamisering ........... 69 -

landeveje med grusbelægning 11
tilsammen landeveje
(amtsveje) ................... 8 151 -

biveje (sogneveje).......... 43 741

tilsammen. . . 51 892 km

Antallet af automobiler var 1947 152 848
og af motorcykler 36882, tilsammen eet
motorkøretøj for hver 22 indb. Af
automobilerne var 97 886 alm. personbiler
m. v., 46 116 vare- og lastbiler og 1772
rutebilerog omnibusser; resten hyrevogne,
syge- og brandbiler. - 1948 var der 807
personautomobilrutermed en samlet
rutelængde på 21 999 km (heraf statsbanernes
2992 km) ei. gnstl. 27,2 km pr. rute.
Antallet af ruteautomobiler på ruterne
var 1235.

De da. jernbaners samlede driftslængde
var 1. 4. 1947 5067,7 km, heraf
statsbaner 2594,7 km og privatbaner 2473,0
km. Privatbanerne omfatter 50 baner ei.
baneselskaber. På nær jernb. på Born-

866

873

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free