- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
874,875,876

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmark

holm (90,9 km) er alle da. jernb.
normalsporede. Statsbanerne har et fast ansat
personale på 17 741, privatbanerne på
’2583. Pr. 1. 4. 1947 androg DSBs
anlægs-værdi 443,3 mill. kr., privatbanernes
159,7 mill. kr. Hosstående tabeller
indeholder oplysninger om de da. jernbaners
trafik-præstationer 1946/47 og om deres
driftsmateriel.

Post, telegraf, fjern telefon i hele landet
og lokaltelefon i Sonderjyll. og på Mon
samt driften af radiofonistationerne og
Statsradiofoniens tekn. anlæg varetages
af Post- og Telegrafvæsenet.
Telefonvæsenet inden for de enkelte landsdele er
ved koncession overdraget private
selskaber, på hvis virksomheder staten dog
har væsentlig indflydelse. - Radiofoni.
De første udsendelser fandt sted 1922.
1 1925 overtog Statsradiofonien
udsendelserne.

Finansvæsen m. v.

Den offentl. finansforvaltn. varetages
dels af staten, dels af kommunerne. De
sidste optræder til dels på statens vegne
ved at udbetale dens udgifter og opkræve
dens skatter, mens deres egne udgifter
dækkes ved kommunale skatter. Gnm. en
årrække var statens og kommunernes
saml. udgifter af nogenlunde ens højde,
men under og efter 2. Verdenskrig er
statens budget steget så kraftigt, at det
1948/49 andrager omtrent det dobbelte af
samtl. kommuners (inkl. Den
Fælleskommunale Udligningsfond). Den stærke
stign. i det offentl.s budgetter, som for
en stor del skyldes optagelsen af nye
økon. opgaver (soc., beskæftigelsesmæss.,
erhvervspolit. m. m.), har dels bevirket
betyd, uligheder i den kommunale
be-skatn. - hvilket er sögt modvirket ved
mellemkomm. refusion, ved oprettelsen
af Den Fælleskommunale Udligningsfond,
ved erhvervskommunebeskatning
(»mellemkomm. beskatn.«) og ved nye regler
for indlemmelser m. m. - dels fremkaldt
stigende interesse for en effektiv ligning.
Skattesystemet, som efterhånden er
blevet meget kompliceret, står foran en
alm. reformering, når den 1937 nedsatte
skattekommission har afsluttet sit
arbejde. Grundlaget for statsfinanserne er
de årligt (for perioden I. 4.-31. 3.) af
finansmin. i hovedtræk udarbejdede og
af rigsdagen vedtagne finanslove med
tillægsbevillingslove. Når perioden er
forløbet, konstateres de faktiske indtægter
og udgifter i et parallelt med finansloven
opstillet statsregnskab, der skal
godkendes af rigsdagen. På tilsv. måde skal
kommunernes budgetter og regnskaber
forelægges og vedtages af vedk.
kommunale råd under henh. amtmandens
godkendelse (sognekomm.) og indenrigsmin.s
tilsyn (øvrige). Hosst. oversigt viser nogle
hovedposter af statens og af samtl.
kommuners (inkl. udligningsfondens)
indtægter og udgifter på forsk, tidspunkter.
Under personskatter er der medtaget såvel
de ordinære indk.- og formueskatter som
de ekstraord. (merindkomstskat m. m.).
Posten »andre skatter og afgifter«
omfatter hovedsagelig indeni,
forbrugsafgifter (og told), som mangedobledes under
2. Verdenskrig. De socia’e udgifter 1946/47
omfattede de på hosst. tabel opførte
poster, idet de forsikredes og
arbejdsgivernes bidrag hertil også er anført.
-Skattegrundlaget for de direkte
personskatter er de skattepligtige indkomster
og formuer, konstateret på grundlag af
selvangivelser. Statistikken viser, at
indkomst- og især formuefordelingen i Danm.
er meget ulige. Med forbehold for
skatteligningens større effektivitet over for
lønmodtagere end over for landbrugere o. a.
selvst. næringsdrivende og over for visse
regler til gunst for bl. a. de næringsdrivende
(lav taksering af eget forbrug m. m.) kan
man af statistikken udlede flg. hovedtræk
for skatteåret 1947-48 (indtægt i 1946):
De fleste godsejere havde en indkomst
på 8-30000 kr., gårdejere og gartnere
3-7000 kr., husmænd omkr. 3-4000,
landbrugsmedhjælpere samt fiskere omkr.
4000 kr. For fabrikanter og direktører i

industri og handel m. v. lå tyngdepunk-

tetomkr. 10-20 000 kr., flertallet afgros-

De danske jernbaners vigtigste trafikpræstationer 1946/47.

DSB Privatb.

Antal tog/km ....................................... mill. 25,6 11,1

Antal rejser........................................ mill. 96,2 24,0

Antal person/km pr. km driftslængde ................ tus. 1158,0 175,6

Samlet vægt af bef. gods m. m. samt levende dyr.....tus.t 8980,7 4399,0

Antal ton/km pr. km driftslængde.................... tus. 479,7 43,6

Driftsindtægter.................................. mill. kr4 309,4 58,7

Driftsudgifter................................... mill. kr. 290,1 56,7

Af tabellen fremgår bl. a. privatbanernes store andel i D-s godstrafik.

Oplysninger vedr. de danske jernbaners driftsmateriel 1946/47.

DSB Privatb.

Antal damplokomotiver................................ 587 210

Antal motorlokomotiver og motorvogne.................. 171 184

Antal pladser i person- og motorvogne.................. 101 608 33 967

Godsvognenes samlede bæreevne-i t..................... 222 179 39 755

Kommunernes og statens finanser.

(Mill. kr.) Samtl. kommuner Staten
1913/14 38/39 45/46 1913/14 38/39 45/46
Lobende indtægter i alt..... 101 550 1002 124 574 1426
heraf bl. a.:
Formue-og erhvervs indt.net to 1 56 61 H- 1 -T- 29 -h 14
Ejendomsskatter.......... 32 150 228 6 14 15
Personskatter............. 39 276 636 18 196 726
Andre skatter og afgifter. . . 4 53 63 78 384 682
Lobende udgifter i alt...... 92 540 870 103 553 1638
heraf bl. a.:
Administration............ 4 29 60 10 34 82
Sociale formål............. 22 178 267 12 176 507
Undervisningsvæsen........ 20 83 115 12 71 130
Medicinal væsen............ 7 54 108 6 21 54
Rets- og politivæsen....... 6 21 57 4 28 131
Vej- og kloakvæsen........ 10 93 84 1 26 10
Forsvarsvæsen............. - - 2 25 62 150

De sociale udgifter 1946/47.

(Mill. kr.) Samtl. komm. Staten [-Forsikrede Arb.-givere Tilsammen-] {+For- sikrede Arb.- givere Til- sammen+}
Offentl. forsorg m. v............. 97 95 _ _ 192
Sygekasser m. v................ 15 29 88 - 132
Invaliderente m. v.............. 10 44 17 6 77
Aldersrente m. v................ 138 170 308
Ulykkesforsikring m. v.......... - 2 - 13 15
Arbejdsløshedskasser m. v........ 21 79 69 8 177
I alt. . . 281 419 174 27 901

serere lå spredt over intervallet 8-50 000
kr. De fleste håndværksmestre havde
3-7000 kr.s indkomst, mindre og større
selvst. handlende o. I. havde henholdsvis
omkr. 5000 og omkr. 8-10 000 kr. Læger
og sagførere tjente i alm. 10-30 000 kr.
Af lønmodtagerne uden for landbrug m.
v. lå højere tjenestemænd højest med
6-15 000 kr., derpå tekn. funktionærer m.
6-10 000 kr. Faglærte arbejdere havde i
alm. 4-7000 kr., ufaglærte samt
butiks-og kontorpersonale i alm. 3-6 000 kr.
Særlig låve indkomster havde flertallet
af husassistenter (1500-2500 kr.),
lærlinge o. 1.. (500-2500 kr.) samt
pensionister, aldersrentenydere m. v. (omkr.
1500 kr.); deraf er kun de sidstnævnte i
større omfang familieforsørgere. Bl. de
helt store indkomsttagere var især mange
grosserere, fabrikanter og direktører.
Formuefordelingen udviser gennemgående
størst formuer for godsejere (100000-l/2
mill. kr.) og - betydel. lavere - gårdejere
(overvejende 5-25000 kr.), noget mindre
for husmænd og for indehavere i industri,
håndværk og handel (omkr. 5000 kr.),
mens funktionærerog arbejdere m. v. i alm.
ingen formue har. Bl. de største
formueejere (695 millionærer) er især passive
kapitalister, direktører, grosserere, fabrikanter
og godsejere. Ca. 40% af samtl.
skatteydere har ingen formue, og 90 % har under
20 000 kr. De resterende 10% ejede
70-75 % af den saml. skattepligtige formue. -

Mens den direkte beskatn. i Danm. er

progressiv (procentvis stigende med ind-

tægten), især for de mellemstore
indtægter, hviler den indirekte beskatn. for
en stor del på alm. forbrugsvarer som
tobak og øl og er derfor mere tilbøjelig
til at ramme de låve indkomster hårdest.
En egl. opgørelse heraf findes ikke.

Forfatning.

D-s forfatn. er Danmarks Riges
Grundlov af 5. 6. 1915, hvis fulde ordlyd er
aftrykt under Grundlov, Danm.s Riges.

Ordener: Elefantordenen og
Dannebrogsordenen. Off. niedailler • Medaillenfor
Ædel Dåd, Medaillen for Druknedes
Redning, Ingenio et Arti, Fortjenstmedaillen.

Rigsvåbenets nuv. sammensætning er
fastsat 6. 7. 1948; dets ældste dele går
tilbage til Valdemarernes tid. Det da. flag,
Dannebrog, stammer efter traditionen fra
1219; de nu alm. dimensioner er fastsat
1748.

Forvaltning.

Statsforvaltningen. Den udøvende magt
(»øvrighedsmyndigheden«) ligger efter
grundloven hos kongen, som udøver den
gnm. sine ministre, der hver er ansvarlig
chef for et ministerium (forsvarsmin. dog
for både Krigs-og Marineministeriet). 1948
fandtes, med sæde i Kbh., 16 ministerier,
hvis øverste admin. chef betegnes
departementschef ei. direktør. I spidsen for
visse større forvaltningsgrene under et
min. står ligeledes en direktør ei.
gene-raldir. Statsforvaltningens stedl. organer
er bl. a. overøvrighederne (de 22
amtmænd og i Kbh. overpræsidenten) og
underøvrighederne (politimestrene, der

874

875

876

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free