- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
877,878,879

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmark

Danmark

også er repræs. for anklagemyndigheden).
Hertil kommer en række inddelinger af
landet i henseende til best. opgaver:
i retskredse, lægekredse,
udskrivnings-kredse, tolddistrikter, amtstuedistrikter,
skattekredse, skyldkredse, valgkredse m.
m. under ledelse af statsembedsmænd,
udpegede råd m. v. I gejstl. henseende
er D delt i 9 stifter under hver sin biskop
og stifterne atter i provstier og
pastorater. D-s repræsentation i udlandet
varetages dels af gesandtskaber (under
minister og chargés d’affaires), dels af
konsulater ei. valgkonsuler. -
Kommuneforvaltningen. D er pr. 1. 4. 48 opdelt i 3
hovedstadskomm., 85 købstadskomm.
m. v. samt 1305 sognekomm. samlet i
25 amtskomm. Hver komm. har
kommunalt selvstyre - størst for Kbh.,
mindst for sognekomm. - og styres,
til dels under amtmandens ei.
Indenrigsministeriets tilsyn, af en folkevalgt
kommunalbestyrelse, som bl. a.
nedsætter en rk. stående udvalg (f. eks.
de sociale udvalg) og kommissioner (f.
eks. ligningskommissioner). -
Sundhedsvæsenet i D hører under fl. forsk, min.,
hovedsagelig dog under Indenrigsmin.
Under dette sorterer Sundhedsstyrelsen,
som under medicinaldirektørens ledelse
har det alm. overtilsyn med
embedslægerne, apotekervæsenet, sygehuse m.
v. Staten driver bl. a. Rigshospitalet
og de fleste sindssygehospitaler,
kommunerne de alm. sygehuse, og forsk,
statsunderstøttede og -kontrollerede priv.
foreninger driver tuberkuloseanst.,
ånds-svageanst. m. m. Særlig indsats yder
staten ved bekæmpelsen af
kønssygdomme, epidemiske sygd. og tuberkulose.
Den kommunale forvaltn. af sundhedsv.
sker efter sundhedsvedtægter (godk. af
indenrigsmin.). hvis overholdelse
overvåges af sundhedskommissioner; i hver
lægekreds findes en kredslæge, som fører
det lokale tilsyn m. m. For læger,
tandlæger, apotekere, jordemødre og
sundhedsplejersker stiller det offentl. krav om
en best. uddannelse og eksamen. Af stor
bet. for sundhedsv. er end v. bl. a. lovgivn.
om socialforsikring (sygekasser,
ulykkes-forsik.), arbejderbeskyttelse, boligforhold,
børnetilsyn og levnedsmiddelkontrol.

Retsvæsen.

D er inddelt i 94 underretskredse,
hver ledet af mindst een dommer; i
Kbh. virker Kbh.s Byret som underret.
Der findes 2 landsretter der dels er
ankeinstans, dels I. instans: Østre Landsret,
for Kbh. og Øerne, m. sæde i Kbh.,
og Vestre Landsret, for Jylland, m. sæde
i Viborg. Endv. findes Sø- og
Handelsretten i Kbh., ligesom der ved
underretterne i provinsen kan oprettes sø- og
handelsretter i givet tilfælde. Øverste
appelinstans, og kun appelinstans, er
Højesteret i Kbh. Uden for den alm.
domstolsordning står Klageretten og
Rigsretten. I straffesager hvor påtale
påhviler det offentlige, repr.
anklagemyndigheden ved rigsadvokaten v.
Højesteret, statsadvokaterne v. landsretterne
og politimestrene (politidir. i Kbh.) ved
underretterne.

Hær og flåde.

Alm. værnepligt fra 20. til 40. leveår.
Værnets forhold efter 2. Verdenskrig er
1948 ikke ordnet, men første uddannelses
varighed sattes 1945 til 12 måneder.
Tidl. havdes derhos 2-3 genindkaldelser.
Hæren talte efter lov 1937 8
fodfolks-regimenter (heri garden og 1
cyklistregiment), 2 fodfolkspionerbatailloner, 2
rytterregimenter, 3 ariilleriregimenter, 1
luftværnsregiment, I ingeniørregiment,
Hærens Flyvertropper med 5 eskadriller,
Hærens Tekniske Korps, Forplejnings-,
Læge- og Dyrlægekorpset. - Efter lov
om søværnets ordning af 7. 5. 1937
bestod dette af: flåden, kystdefensionen,
orlogsværftet samt andre institutioner til
søværnets brug med dertil horende
materiel og personel. Flåden bestod på det
daværende tidspunkt af torpedobåde (3
nyere å ca. 300 t, 4 ældre å ca. 110 t),
undervandsbåde (3 nyere å Ca. 320 t,
7 ældre å ca. 2-300 t), mineskibe, mine-

strygningsfartøjer, inspektions- og
værk-stedsskibe, skib til H. M. kongens brug
m. v. Kystdefensionen bestod af
søfor-terne M iddelgrundsfort og Flakfort ved
Kbh., Dragørfort og Kongelundsbatteri
på Amagers sydl. del samt forsk, værker
til spærring af indre farvande. Søværnets
flyvevæsen omfattede landbaserede
jagerluftfartøjer, søluftfartøjer til
rekognoscerings- og opmålingsbrug m. v. -
Flådens materiel efter en kommende ny
sø-værnslov forventes at komme til at
omfatte omtrent de samme, om end
væsentligt forstørrede typer som 1937-lovens.

Kirkeforhold.

Folkekirken (if. grundloven
denevang.-luth. kirke i Danm.) er ikke statskirke,
men støttes af staten. Den afgrænses
dogmatisk ved de tre oldkirk. symboler,
Luthers lille katekismus og Den
Augs-burgske Bekendelse og liturgisk ved
kirke-ritualet af 1685 med senere ændringer. Ifl.
grl.s § 73 skal folkekirkens forfatn. ordnes
ved lov; dette er trods fl. kommissioner
(1853, 1868) og kirk. udvalg (1903 ff.,
1928 ff.) ikke sket, men den kirk.
lovgivning har udfoldet sig på rigsdagen
og i to modsatte retninger: 1)
friheds-lovgivningen, fremkaldt af den
grundtvigske vækkelse, som efterhånden opløste
al tidligere statskirk. tvang og indførte
sognebåndsløsning, valgmenigheder,
valg-og frimenigheds ret til brug af
sognekirken osv.; 2) menighedsrådsloven (af
1903, udvidet 1922), der ikke byggede
på et frikirk. ideal, men på sognet som
kirk. enhed. Menighedsrådene vælger
præst og biskop. Kirkens økonomi hviler
efter tiendeafløsningen 1908-16 på egen
kapital og (især) udskrivning af kirkeskat.
Den øverste adm. ligger hos kirkemin.
-Der er 9 stifter (Kbh., Roskilde,
Lolland-Falster (Maribo), Fyn (Odense), Ålborg,
Viborg, Århus, Ribe og Haderslev), hver
med en biskop i spidsen. Kbh.s biskop
er primas. De økon. og admin.
forretninger i stiftet varetages af
stiftsøvrigheden (biskop og stiftamtmand); stiftet
er delt i provstier (ofte 2-3 herreder).
De fleste landsogne har anneks, i Jylland
ofte 2 annekser, mens de fleste bykirker
har fl. præster. Der er ca. 1700 præster,
lønningerne omkr. 7-9000 kr. Folkekirken

omfatter 97’/2% af befolkningen. Nogle
grundtvigske frimenigheder, der har ritus
og lære til fælles med folkekirken, står
administrativt uden for.

Andre trossamfund deles i anerkendte
(katolikker (ca. 25 000), metodister (ca.
5000), den ty. og fr. reformerte kirke,
den sv. og den russ.-ortodokse kirke) og
ikke-anerkendte samfund, hvis kirk.
handlinger ikke har borgerlig gyldighed
(baptisterne (ca. 7000), pinsemenigheden
(ca. 5000), Jehovas vidner, den
katolskapostoliske kirke og enkelte andre.)

Foreningen »Da. Kirke i Udlandet«
arbejder bl. danske i fl. eur. og oversøiske
lande, for tiden stærkt i Sydslesvig. Siden
1705 har den da. kirke drevet mission.
De største selskaber er »Dansk Missions
Selskab« (1821), Santal-, Sudan-, Araber-,
Pathan-, Buddhist- og Israelsmissionen.
Dansk Missionsråd er en
fællesorganisation for disse selskaber.

Skolevæsen og biblioteker.

Eksamensskolen i D stammer fra
middelalderens domskoler, folkeskolen først
fra 18. årh. 1814 indførtes 7-årig
undervisningspligt. 1903 nyordnedes den højere
almenskole, 1933 skolens styrelse og
tilsyn, 1937 folkeskolen. Undervisn. i
folkeskolen er siden 1915 gratis. Det offentlige
yder støtte til gratis undervisning af
elever ude over den
undervisningspligtige alder på aften- og ungdomsskoler.
-Det da. skolevæsens opbygning fremgår
af nedenst. skema (se i øvrigt de påg.
stikord). Skolens øverste myndighed er
undervisningsmin., der m. h. t.
folkeskolen og seminarierne bistås af en
statskonsulent. Min.s tilsyn med
undervisningen udøves af undervisnings- og
faginspektører. Købstædernes skolevæsen
sorterer direkte under min., medens der i
Kbh. og i amtskommunerne er indskudt
skoledirektioner som mellemled (i
amtskomm. med amtsskolekonsulenter som
faglig medhjælp). Købstads- og
sognekommunernes skolevæsen administreres
af by- eller sogneråd med
skolekommissionen som tilsyn. Den enkelte skole
ledes på landet af førstelæreren, i byerne
af skoleinspektøren. I hovedstaden og i
større købstæder har skoledirektører
overtilsynet med kommunens skolevæsen.

Skematisk oversigt over det danske skolevæsens opbygning.

862

863

877

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free