- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
880,881,882

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmark

Danmark

- 1947 fandtes 4163 skoler, nemlig 35
statsskoler, 3732 kommuneskoler (deraf
251 eksamensskoler) og 396 privatskoler
(deraf 123 eksamensskoler). Borneantallet
i skolerne var i 1947 481 395, heraf 73 437
i eksamensskoler. 1947 fandtes 11061
lærere og 7456 lærerinder.

Biblioteker. Det da. biblioteksvæsen
fremtræder for benytteren som en enhed,
idet en låner i et sognebibl. gnm.
central-bibl. via et oplysningskontor kan låne
bøger i statens offentl. bibl. Dog falder
da. biblioteksvæsen i 2 grupper: 1) de
vidensk. og faglige bibl., der
almindeligvis ejes af staten. Det Kgl. Bibl. er
nationalbibl. og hovedbibl. for de
humanistiske, Universitetsbibl. i Kbh. for de
med.-naturvid, fag. Af fagbibl. nævnes
Danmarks Tekn. Bibl., Landbohøjskolens
bibl. og Kunstakad.s bibl. Statsbibl. i
Århus er foruden at være univ.s
bibl.overcentral for 2): folkebibl. Der findes 33
centralbibl., der har særlige forpligtelser
i henseende til lån og tekn. hjælp til
sognebibl. i deres område. I alt findes
1948 1523 folkebibl. og 230 børnebibl.

Historie.

Forhistorisk Tid.

De ældste spor af menneskers færden
i D stammer fra tiden lige efter istidens
afslutn. og består dels af enkeltfundne
slagvåben af rensdyrtak og pilespidser af
flint, samt bopladsfundet ved Bromme
nær Sorø (ca. 12000f. Kr.). Talrige bliver
fundene først fra den store skovtid (ca.
8000-5000 f. Kr.) med den jy.
gudenåkultur og den østda. mullerupkultur, hvis
bopladser ved indsøer og åer viser en
jægerbefolkning med rigt udviklet flintteknik
(kærneøkser, skiveøkser, mikrolitter) og
talrige redskaber af ben (harpuner og
lystertænder), samt træ (buer). Disse
kulturer tilhører fastlandstiden, mens den
flg. periode, hvor havet skar sig ind og
formede D omtrent som nu, beherskes af
ertebølle- ei. køkkenmøddingkul turen (ca.
5000-2500 f. Kr.), en jæger- og
fiskerbefolkning, der holdt til ved kysterne og
hvis bopladser ofte viser sig som
metertykke skallag af østers, blå- og
hjertemusling. De første lerkar viser sig nu,
spidsbundede og tykvæggede, samt
ler-Iamper. Befolkningen i jægertiden, d. æ.
stenalder, der omfatter de første 10 000
år af vor fortid, er indvandret stammevis
både fra SØ og SV og repr., så vidt man
kan skønne af de sparsomme knoglefund,
en langskallet, veludviklet nord. type.

Det afgørende kulturskel sattes ca.
2500 f. Kr., da de første bønder
indvandrede. Med dem indledes yngre stenalder,
der opdeles i dyssetid, jættes
tuetid,enkelt-gravstid og dolktid (ca. 2500-1500 f. Kr.)
hvoraf de tre første perioder
karakteriseres ved de skiftende gravformer.
Allerede de første bønder boede i landsbyer,
havde plovbrug, dyrkede hvede og byg,
samt holdt okser, får og svin. Den orig.
keramiske kunst var højt udviklet, mens
de slebne flintøkser efterligner metaltype.
De betegner sikkert ikke en samlet
indvandring, men er kommet efterhånden
både fra SØ og SV. Enkeltgravskulturen
skyldes et senere indslag fra SØ-Eur. og
tilgrænsende egne af Asien; den gør sig
først gældende i Jylland ( d. jy.
enkelt-gravskultur ca. 2000 f. Kr.), og bragte
bl. a. tamhesten til D. Senere når den
det øvrige land (den østda.
stridsøkse-kultur), men er her noget opblandet med
klokkebægerkulturen, båret af
folkestammer fra den spanske halvø, der i
mods. til de langskallede enkeltgravsfolk
var kortskallede.

Den store enkeltgravsindvandring, der
også omfattede et østligt indfald i det
sydl. Fini., Sv. og No., danner
baggrunden for den nord. kulturkreds i
bronzealderen (ca. 1500-500 f. Kr.), hvor et
handelsfolk af dens rod skabte en
særpræget nord. kultur, som møder os i
egekistefundene i æ. bronzealders
storhøje. Ligbrændingen bliver i y.
bronzealder enerådende, og herfra er det særlig
de store offerfund af guldkar og lurer,
der viser os denne gyldne storhedstid.

Ved midten af 1. årtus. f. Kr. lærer

88o

man i norden jernudvinding af
myremalmen fra moser. Jernalderen begynder,
og fra nu af laves våben og
redskaber af jern, mens bronze sammen med
guld og sølv bruges til smykker.
Jernalderen omfatter tiden ca. 500 f.
Kr.-1000 e. Kr. og opdeles i en keltisk periode
indtil Kr., en rom. til 400 e. Kr., en
germ. til 800 og vikingetid til år 1000.
I den keltiske tid opblomstrer
bondekulturen igen til en selvstændig stilling
under nye påvirkninger fra S. I de første
årh. e. Kr. er den rom. indflydelse tydelig
med talrige importsager fra Italien og
provinserne. En selvstændig nord. kultur
udvikles i germ. jernalder, den guldrige
tid med småkonger og høvdinge, der
kulminerer i vikingetidens delvis hist.
togter til det meste af Eur. Nogen
prægende indvandring af fremmede folk er
sikkert ikke sket i jernalderen, kun
mindre indslag som måske vandaler til
Vendsyssel i keltisk tid og daner i den senere
del af rom. tid.

Historisk tid.

Konger: Gorm d.Gamle -ca. 950, Harald

1. Blåtand -ca. 985, Svend 1. Tveskæg
-1014, Harald 2. -1018, Knud 1. d. Store
-1035, Hardeknud -1042, Magnus d.
Gode -1047, Svend 2. Estridsen -1074
ei. 1076, Harald 3. Hen -1080, Knud

2. d. Hellige -1086, Oluf 1. Hunger -1095,
Erik 1. Ejegod -1103, Niels -1134, Erik
2. Emune -1137, Erik 3. Lam -1146,
Svend 3., Knud 3. og (fra 1154) Valdemar
1. d. Store -1157, sidste alene -1182,
Knud 4. ei. 6. -1202, Valdemar 2. Sejr
-1241, Erik 4. Plovpenning -1250, Abel
-1252, Christoffer 1. -1259, Erik 5.
Glipping -1286. Erik 6. Menved -1319,
Christoffer 2. 1320-26 og 1329-32,
Valdemar 3. 1326-29, Valdemar 4. Atterdag
1340-75, Oluf 3. -1387, Margrete -1412,
Erik 7. af Pommern 1396-1439,
Christoffer 3. af Bayern 1440-48, Christian
1. -1481, Hans -1513, Christian 2. -1523,
Frederik 1. -1533, Christian 3. 1534-59,
Frederik 2.-1588, Christian 4. -1648,
Frederik 3.-1670, Christian 5. -1699,
Frederik 4.-1730, Christian 6. -1746,
Frederik 5.-1766, Christian 7. -1808,
Frederik 6.-1839, Christian 8. -1848,
Frederik 7.-1863, Christian 9. -1906,
Frederik 8. -1912, Christian 10. -1947.
Frederik 9.

Indtil 1047. Først med vikingetogene
begynder D-s hist. tid. I begyndelsen
har landet sikkert været delt ml. fl.
konger, således i Jelling, Lejre og sikkert
også i Lund. Fra Sakse kendes en lang
række sagnkonger, hvoraf enkelte
bekræftes som historiske gnm. omtale i eur
hist. Først fra Harald Blåtand er riget
sikkert samlet under een konge. Under
ham vandt også kristendommen for alvor
indpas. De flg. konger var imidlertid
væsentligt optaget af Englands erobring
og forvaltning, så først med Svend
Estridsen begynder for alvor
opbygningen af det da. middelalderkongedømme.

Middelalder 1047-1340.
Udenrigspolitisk var D i dette tidsrum truet af
vendernes plyndringer indtil Valdemar l.s
erobring af Rugen 1169. Dernæst søgte
D en tid at oprette et herredømme i
N-Tyskl., men det brød sammen efter
Valdemar Sejrs nederlag ved Bornhöved
1227. Kun Rugen og det 1219 erobrede
Estland bevaredes. I Norges og Sveriges
forhold greb kongerne lejlighedsvis ind
uden atopnå varige resultater. -
Indenrigspolitisk organiseredes kirken under Svend
Estridsen og blev i lang tid en virksom
støtte for kongemagtens opbygning, som
modarbejdedes af landets befolkning af
store og små bønder. Under lange
partikampe sikrede kongen sig dog den
udøvende magt 1047-1157, under
Valde-marerne 1157-1241 kommer hertil
hovedindflydelse på lovgivningen, og i den flg.
tid også på domsmagten. Imidlertid havde
befolkningens sammensætning ændret sig
væsentligt: gejstligheden var ved
kongemagtens protektion blevet rig og mægtig
og ønskede nu at løsrive sig fra enhver
afhængighed; af kongens hird havde en
adel udviklet sig, som mod skattefrihed

88l

overtog krigstjenesten i det gl.
ledings-opbuds sted og Ijgeledes ville begrænse
kg.s magt; en borgerstand var ved at
udvikle sig i de talrige, men små byer,
der voksede op om bispesæderne og
Valdemarernes borge eller som
nyoprettede købstæder, mens bondestanden gik
frem i tal (torperne), men tilbage i
betydning, især da skattebyrden kom til
at hvile hårdere på den, efterhånden som
kg. fik større behov for indtægter og de
højere stænder unddrog sig. Disse forhold
medførte fra Valdemar Sejrs død strid
ml. kg. og folk, først med kirken under
ærkebisperne Jakob Erlandsen, Jens
Grand og Esger Juul, så også med adelen
og det øvrige folk. 1282 tvang
stormændene på danehoffet Erik Glipping til at
give den 1. håndfæstning, der begrænsede
og definerede kongens magt. Erik Menved
forsøgte vel støttet til dyre tyske
leje-riddere at gennemtvinge kg.s magtkrav,
men herved kom finanserne i håbløs
uorden og 1320-40 brød kg. magten
fuldstændig sammen, hele riget blev pantsat
til de holstenske grever Gerhard 3. og
Johan 3., og 1332-40 var der overhovedet
ingen konge i D.

Konge og adel 1340-1523. Med
Valdemar Atterdag begyndte en periode, der
er præget af en vis ligevægt ml. kg. og
adel, mens gejstlighedens indflydelse er på
retur. Det lykkedes Valdemar at samle
hele riget på nær Sønderjylland og skabe
et solidere grundlag for kongemagten ved
en vældig udvidelse af krongodset.
Spørgsmålet om Sønderjylland løstes efter lange
stridigheder og krige kun delvis i 1460,
da Christian 1. valgtes til hertug af
Slesvig og Holsten. Forholdet ml. kg. og
adel var ofte spændt, to konger (Erik af
Pommern og Christian 2.) afsattes, og de
fleste konger måtte ved tronbestigelsen
afgive en håndfæstning, men i det hele
bevarede kongerne en betydelig magt
perioden igennem. Byerne voksede kun
langsomt, trykket af Hansestædernes
konkurrence, og kg.s forsøg på at bryde
Hansaens handelsprivilegier førte kun til
skæbnesvangre krige, der svækkede den
opgave, som konge og adel ellers
nogenlunde enigt kunne samles om: foreningen
af de nordiske riger under dansk
førerskab. Foreningen begyndte med, at kong
Oluf efterfulgte sin fader, Håkon 6. i
Norge, efter hans død anerkendtes hans
moder, Valdemar Atterdags datter
Margrete, i begge lande, og 1389 støttede
hun et oprør mod kg. Albrecht i Sv. og
blev også dronning der. Foreningen
bekræftedes på mødet i Kalmar 1397, men
uklog da. indblanden i svenske forhold,
delvis fremkaldt ved de udgifter m. v.,
krigene om Sønderjylland med Holsten
og Hansestæderne krævede, i forbindelse
med den svenske adels ulyst til at finde
sig i den stærkere da. kongemagt, førte
efter strid og kampe til unionens
sprængning 1448, og forsøgene på at erobre
Sverige med magt førte kun til kortvarige
resultater (1457-64, 1497-1501, 1520-22).

Reformation og Renæssance 1521-1660.
Med Chr. 2.s fald sejrede
rigrådsaristo-kratiet. Reformationen vandt frem,
støttet af Frederik 1., ved hvis død katolsk
rigsrådsflertal hindrede valg af hans
protestantiske søn Christian. Da Lübeck
forenede sig m. da. borgerstand og søgte at
beherske D under Grevens Fejde
1534-36, enedes aristokratiet 1534 om at hylde
Chr. 3., der med holst, hjælp erobrede
landet. Reformationen gennemførtes,
statsmagten styrkedes ved inddragning af
kirkegodserne, men adelen bevarede
privilegierne, rigsrådet og de ledende
stillinger. Prisstign. gav stærkt
landbrugs-opsving, en stortid f. adelen, der
koncentrerede godsbesiddelsen til stordrift
og øgede fæstebøndernes hoveri. Stigende
købekraft og forb. m. Holl. førte efter
1600 Chr. 4.s regering til merkantilistisk
efterligning af udi: handelskompagnier,
kolonierhvervelser.industrigrundlæggelse.
Trods mange skuffelser her gik byerne
frem. Forsøg på at kue Sverige
(Syvårskrigen 1563-70, Kalmarkrigen 1611-13)
gav ikke resultat, Chr. 4.s indblanding i

882

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free