- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
883,884,885

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmark

Gorm d. Gamle d. ca. 950
Harald 1. Blåtand ca. 950-ca. 85
Svend 1. Tveskæg ca. 985-1014
Harald 2. 1014-18 Knud 1. d. Store 1018-35 Estrid
Magnus d. Gode 1042-47 Hardeknud 1035-42 Svend 2. Estridsen 1047-74
Harald 3. Hen Knud 2. d. Hellige 1074-80 1080-86 Oluf 1. Hunger 1086-95 Erik 1. Ejegod Niels 1095-1103 1104-34
Harald (4.) Kesje Erik 2. Emune [1135] 1134-37 datter Knud Lavard Magnus
Oluf (2.) Svend 3. Grathe [1140—43] 1146-57 Erik 3. Lam 1137-46 Valdemar 1. d. Store Knud 3. 1157-82 1146-57
Knud 4. (6.) Valdemar 2. Sejr 1182-1202 1202-41
Valdemar den Unge Erik 4. Plovpenning Abel Christoffer 1. 1218-31 1241-50 1250-52 1252-59
1 | Erik 5. Glipping 1259-86
Erik 6. Menved Christoffer 2. 1286-1319 1320-26 og 29-32
Valdemar 3. 1326-29 Erik (7.) Valdemar 4. (5.) 1324-26 og 29-32 Atterdag 1340-75
datter Margrete 1376-1412
Danmarks, konger i middelalderen. datter Oluf 3. 1376-87
Erik 7. (8.) af datter Pommern 1396-1439
Kristoffer 3. af Bayern 1440-48

30-årskrigen 1625-29 (Kejserkrigen) førte
til nederlag og Wallensteins plyndring af
Jyll.; Danm. slåp uden afståelser i
Lü-beckfreden 1629, men forsøg på at
modarbejde Sv.s ekspansion i Nordtyskl.
førte t. Torstenssonkrigen 1643-45, hvor
Danm. trods Chr. 4.s energi blev slået
til søs og og i Brömsebrofreden afstod
Gotland, Øsel, Herjedalen, Jämtland,
samt (for 30 år) Halland. Nederlag og
finansnød skabte konflikt ml. konge og
rigsråd og lavere stænder. 1657 forsøgte
Fr. 3. revanchekrig mod Karl Gustav,
der sydfra besatte Jyll., gik over
bælternes is jan.-febr. 1658 og i
Roskildefreden 26. 2. 1658 fik Skåne, Halland,
Blekinge, Bornholm, Bohus og
Trondhjem len. Hertugen af Gottorp (ætling
af Chr. 3.s broder Adolf af G., der 1544
(1581) fik det halve Sønderjylland og
dele af Holsten) var knyttet til Sv. og
opnåede frihed for lensbånd. Aug. 1658
angreb Karl Gustav Danm., men Kbh.
stod imod, fik holl. undsætn.; Sv. led
nederlag mod Po. og Brandenburg. Fred
i Kbh. maj 1660; Danm. fik Bornholm
og Trondhjem len tilbage, men Skåne
var tabt; vestmagterne ønskede ikke een
magt som herre over begge sider af
Øresund.

Enevælden 1660-1848. Stændermøde i
Kbh. 1660 gjorde D til arverige:
gejstlighed (Svane) og borgerskab
(Nansen) forenet med hofpolitikere (Sehested,
Gabel) mod svækket rigsråd og adel.
Efter arvehyldning okt. 1660 tog Fr. 3.
jan. 1661 ved enevoldsarveregeringsakten
uindskrænket magt, nærmere udformet i
Kongeloven 1665. Centraladmin.
udbyggedes gradvis efter kollegiesystem,
lensmænd afløstes af civile amtmænd,
statsgæld formindskedes ved krongods-

885 875

salg, men store militærudgifter
nødvendiggjorde varigt skattetryk (hartkornskat,
matrikulen 1688). Danske Lov 1683
gav ensartet retsordn. f. D. Gl. adels
opposition bekæmpedes ved
privilegie-udjævning og oprettelse af ny højadel:
grever og baroner. Da enevoldskongerne
gennemgående savnede initiativ og
politikerevner, tilfaldt ledelsen deres som
regel højadelige rådgivere, lederne af
centraladmin. Synkende holl.
efterspørgsel efter korn og prisfald skabte
landbrugskrise og økon. ødelæggelse f. gl.
adel, der i stor udstrækning fortrængtes
af ty. og borgerlige da. godsejere.

Trods modstand fra Griffenfeld
(styrtet 1676) søgte militærledelsen
revanchekrig mod Sv: Skånske Krig 1675-79,
der ikke gav resultat; forsøg på
ødelæggelse af Gottorp mislykkedes. 1700,
1709-20 deltog D i Store Nord. Krig
mod Sv., måtte efter nederlag 1710
opgive Skåne, men kunne 1720-21 .tage
sønderjyske del af Gottorp. Efter krise
1762 over for den gottorpske tsarslægt i
Rusl. opnåedes 1767-73 mageskifte;
Danm. fik gott. del af Holsten mod det
1674 erhvervede Oldenburg.

Under lavkonjunktur sikrede reg.
godsejerne billig arbejdskraft ved at indføre
stavnsbånd for bondestanden 1733.
Arbejdet på at fremme da. storhandel
(Asiatisk Kompagni 1732, erhvervelse af
St.Croix 1733, Kurantbanken 1736) gav
store resultater, da D holdt sig
neutralt under de stadige krige ml.
Engl.-Frarikr.-Holl.; Kbh. fik stort opsving som
førende transithandelsplads ml.
oversøiske lande og Østersøområdet. Stigende
landbrugspriser især fra 1750 førte til
tekn. reformer på godserne, hvorimod
fæstebøndernes hoveri voksede. 1770

876

styrtedes det aristokratiske
gehejme-konseil (A.G.Moltke; J. H. E. Bernstorff,
udenrigsmin. 1751-70), ledelsen gled over
til den sindssyge Chr. 7.s livlæge
Struensee, støttet til dronning Caroline
Mathilde. Struensees hastige, lidet beregnede
reformforsøg førte til uro; efter hans fald
1772 tog kons. godsejerkredse magten,
efterh. m. Ove Høegh-Guldberg som
ledende kabinetssekretær. 1784 tog
kronprins Frederik (6.) magten ved kup, og
reformvenlige godsejere (Chr. D.
Reventlow) gennemførte omlægn. af
landbrugs-lovgivn: sikring af fæsternes retsstilling
1787, ophævelse af stavnsbåndet 1788,
hvorefter godsejere og fæstere v. frivillig
overenskomst fik fastlagt ei. afløst
hoveriet. Fællesdrift af landsbyerne
forsvandt gradvis v. udskiftn., og ca.
60% af gårdmændene blev selvejere, da
fortsat stigende priser gav mulighed for
at bære gælden v. købet. Den glimrende
handelsperiode fortsatte, støttet ved
opgivelse af merkantilistisk forbudspolitik
(toldlov 1797), svingende efter
verdenskonjunkturer, truet ved overgreb mod
da. neutral handel fra krigsførende
stormagter, særlig Engl. A. P. Bernstorff,
udenrigsmin. 1773-80, 84-97, bevarede
balancerende neutralitet; 1780 indtrådte
D i væbnet neutralitetsforb. m. Rusl.
og Sv.; atter 1800 efter stigende
konflikt m. Engl., hvorpå Engl. ved angreb
1801 (slaget på Reden) tvang D til at
forlade forbundet. 1807, da Frankr.-Rusl.
ville presse D til engelskfjendtl.
politik, angreb Engl. D og tog efter Kbh.s
bombardement sept. 1807 d. da.
orlogsflåde; D sluttede sig til Napoleon,
hvorpå da. oversøisk handel ødelagdes,
finanserne brød sammen (statsbankerot
1813 efter stærk seddelinflation), og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free